REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1778: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 3. september 2020 om kritikken fra Europarådets Komité til forebyggelse af tortur (CPT) vil redegøre for baggrunden for de personer, der opholder sig på Ellebæk, fordelt på afviste asylansøgere, personer, der er uvillige til at samarbejde med myndighederne om deres sag, og de øvrige personer, herunder redegøre for hvilke andre faktorer der er årsag til at personkredsen af øvrige personer opholder sig på Ellebæk, f.eks. om der er forhold i deres hjemland, der gør, at de ikke kan sendes hjem, til udlændinge- og integrationsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Retsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Retsudvalget har den 11. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 1778

(alm. del) efter ønske fra Kristian Hegaard (RV) til udlændinge- og integrationsmi-

nisteren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1778:

Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 3. september 2020 om kritikken fra

Europarådets Komité til forebyggelse af tortur (CPT) redegøre for baggrunden for

de personer, der opholder sig på Ellebæk, fordelt på afviste asylansøgere, perso-

ner, der er uvillige til at samarbejde med myndighederne om deres sag, og de

øvrige personer, herunder redegøre for hvilke andre faktorer der er årsag til at

perso kredse af ”øvrige perso er” opholder sig på Ellebæk, f.eks. o der er for-

hold i deres hjemland, der gør, at de ikke kan sendes hjem?

Svar:

På Udlændingecenter Ellebæk anbringes udlændinge, som er frihedsberøvede

efter udlændingelovens regler.

Frihedsberøvelse efter udlændingelovens regler skal ske efter en konkret vurde-

ring og kan alene ske, når foranstaltninger for at sikre en udlændings tilstedevæ-

relse

–

såsom melde- og opholdspligt

–

ikke er tilstrækkelige til at sikre mulighe-

den for bl.a. udsendelse.

Udlændingelovens § 36 indeholder en række bestemmelser, som giver mulighed

for at anvende frihedsberøvelse over for udlændinge i forskellige situationer. Fri-

hedsberøvelse kan således bl.a. anvendes til at sikre muligheden for afvisning, for

administrativ udvisning, for overførsel eller tilbageførsel i medfør af Dublin-

forordningen eller for udsendelse af en udlænding, der i øvrigt ikke har ret til at

opholde sig her i landet. Frihedsberøvelse kan også anvendes, hvis en asylansøger

ikke samarbejder om sin asylansøgning, og f.eks. udebliver fra en samtale med

Udlændingestyrelsen, eller gennem sin adfærd lægger hindringer i vejen for asyl-

sagens oplysning.

Herudover indeholder udlændingelovens § 36 regler, som kan anvendes med

henblik på at motivere udlændinge til at medvirke til deres udsendelse. Det gæl-

der f.eks. udlændinge, der i konkrete situationer nægter at medvirke til at medde-

2. oktober 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 17013

1398425

Side

1/2

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1778: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 3. september 2020 om kritikken fra Europarådets Komité til forebyggelse af tortur (CPT) vil redegøre for baggrunden for de personer, der opholder sig på Ellebæk, fordelt på afviste asylansøgere, personer, der er uvillige til at samarbejde med myndighederne om deres sag, og de øvrige personer, herunder redegøre for hvilke andre faktorer der er årsag til at personkredsen af øvrige personer opholder sig på Ellebæk, f.eks. om der er forhold i deres hjemland, der gør, at de ikke kan sendes hjem, til udlændinge- og integrationsministeren

le enkeltstående oplysninger eller til indhentning af nødvendige rejsedokumenter,

men også udlændinge, der mere generelt nægter at medvirke til udrejsen eller

udsendelsen af landet.

Det bemærkes, at såfremt en udlænding skal udsendes til et land, hvortil tvangs-

mæssigt udsendelse ikke kan gennemføres, idet hjemlandet ikke samarbejder

herom, vil der ikke kunne ske frihedsberøvelse efter den udvidede adgang, før de

generelle udsendelseshindringer ophører. Det forhold, at en udsendelse er van-

skelig at gennemføre, herunder på grund af lang sagsbehandlingstid hos hjemlan-

dets myndigheder, er imidlertid ikke i sig selv til hinder for frihedsberøvelse.

Mattias Tesfaye

Eydbjørn Djurhuus

Side

2/2