REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1775: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 3. september 2020 om kritikken fra Europarådets Komité til forebyggelse af tortur (CPT) kan bekræfte, at der ikke foretages torturudredning af de personer, der opholder sig på Ellebæk, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

6. oktober 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

David Carl Behrens

2020-0030-4663

1613881

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1731 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. september 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (FG).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1775: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 3. september 2020 om kritikken fra Europarådets Komité til forebyggelse af tortur (CPT) kan bekræfte, at der ikke foretages torturudredning af de personer, der opholder sig på Ellebæk, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1731 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren efterkomme og sikre finansiering af anbefalin-

gerne i CPT-rapporten om lægeundersøgelser, herunder tortur-

udredninger, af frihedsberøvede, for at sikre at der ikke sidder

overlevere af tortur og psykisk syge i Ellebæk, som anbefales i

CPT-rapporten (REU alm. del – bilag 187, pkt. 133, side 61)?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, som har oplyst følgende,

og hvortil jeg kan henholde mig:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at frihedsberø-

vede udlændinge orienteres om sundhedsordningen ved an-

komst til Udlændingecenter Ellebæk, og de pågældende får til-

bud om en samtale med en læge eller sygeplejerske. Ved samta-

len vil et eventuelt behov for psykologisk eller psykiatrisk be-

handling blive afdækket.

Kriminalforsorgen er meget opmærksom på, at frihedsberøvede

udlændinge ofte befinder sig i en uafklaret og vanskelig situa-

tion, der kan medføre særlige fysiske såvel som psykiske behov

for lægeligt tilsyn og behandling.

Det skal understreges, at spørgsmål om tortur kan være en del

af asylsagen, således at f.eks. Udlændingestyrelsen i forbindelse

med asylproceduren har foretaget undersøgelser med henblik på

at identificere eventuelle ofre for tortur. Mere generelt gælder

det derfor, at andre myndigheder end kriminalforsorgen allerede

kan have tilvejebragt oplysninger om, hvorvidt en frihedsberø-

vet asylansøger har været udsat for tortur, når den pågældende

indsættes i Udlændingecenter Ellebæk, som de i nødvendigt om-

fang videregiver til kriminalforsorgen.

Kriminalforsorgen Hovedstaden, som Udlændingecenter Elle-

bæk hører under, har oplyst til direktoratet, at Udlændingecenter

Ellebæk ved udgangen af august 2020 i det væsentligste har fær-

digimplementeret nye arbejdsgange til sikring af en yderligere

systematiseret og standardiseret afdækning af visse psykiatriske

forhold samt vurdering af selvmordsrisiko. For så vidt angår af-

dækningen ved modtagelse af frihedsberøvede uden for sy-

geplejerskernes arbejdstid, er der udarbejdet en arbejdsgangsbe-

skrivelse. Der udestår dog fortsat visse forhold i institutionen,

hvorfor denne del ikke er fuldt implementeret. Denne forventes

implementeret inden udgangen af september 2020.

De nye arbejdsgange tager udgangspunkt i den manual, der al-

lerede anvendes i fængsler og arresters modtagelse. Der vil med

den nye spørgeguide være tale om en sikring af, at der spørges

ind til alle relevante forhold.

Der er ikke planer om at udarbejde en særskilt afdækning af,

hvorvidt en frihedsberøvet udlænding har været udsat for tortur.

Sundhedspersonalet på Udlændingecenter Ellebæk har fokus på,

at frihedsberøvede potentielt kan have været udsat for overgreb,

voldsomme traumer eller tortur også i tilfælde, hvor pågældende

direkte adspurgt benægter det. Sundhedspersonalet er således

særligt opmærksom på f.eks. klager over multiple smerter fra

forskellige steder på kroppen uden objektiv sygdom samt den

frihedsberøvedes reaktioner på indelåsning, belastningsgrad og

affektreaktioner. Man foretager således løbende en individuel

og konkret vurdering af den frihedsberøvedes helsemæssige be-

hov.

Det kan supplerende oplyses, at størstedelen af den nuværende

sundhedsafdeling i udlændingecentret deltog, da repræsentanter

fra Amnesty Internationals lægegruppe i juni 2016 holdt et op-

læg om redskaber til at kunne identificere eventuelle ofre for

tortur. Der er planer om at gentage dette.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 697 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg.”