Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2252227_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. september 2020
Strafferetskontoret
Louise Degn Brammer
2020-0030-4731
1628803
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1769 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1769: Spm. om hvilke strafferetlige paragraffer der kan tages i anvendelse ved sexchikane på arbejdspladsen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1769 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre udtømmende for, hvilke strafferetlige
paragraffer der kan tages i anvendelse ved sexchikane på ar-
bejdspladsen, herunder om sexchikane kan falde ind under f.eks.
paragraffer om psykisk vold, chikane m.v., idet opmærksomhe-
den henledes på at spørgsmålet ikke omhandler de muligheder,
der er ifølge ligebehandlingsloven?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Straffeloven
indeholder ikke en selvstændig kriminalisering af
sexchikane eller nogen nærmere definition heraf. Sexchikane vil
derfor kun kunne straffes efter straffeloven i det omfang, chika-
nen i øvrigt udgør en overtrædelse heraf.
Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis adfærden konkret udgør blu-
færdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232, eller der er tale om
voldtægt, jf. straffelovens § 216, herunder i form af andet sek-
suelt forhold end samleje, jf. straffelovens § 225. Herudover vil
sexchikane i form af ulovlig tvang eller trusler efter omstændig-
hederne kunne straffes efter straffelovens § 260 og § 266, lige-
som den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder
vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt af billeder af
den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan for-
langes unddraget offentligheden, vil kunne straffes efter straffe-
lovens § 264 d.
Rigsadvokaten skal hertil bemærke, at straffelovens § 243 om
psykisk vold derimod næppe vil være relevant i forhold til sager
om sexchikane, idet bestemmelsen alene giver mulighed for at
straffe en person for psykisk vold, hvis vedkommende tilhører
eller er nært knyttet til den forurettedes husstand eller tidligere
har haft en sådan tilknytning til husstanden. Denne betingelse
vil således ikke være opfyldt i kraft af et almindeligt ansættel-
sesforhold.”
2