Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2242424_0001.png
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1559
Offentligt
Folketingets Retsudvalg
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. september 2020
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
David Fristrup Simonsen
2020-0030-4489
1613181
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1559 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juli 2020. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1761: Spm. om ministeren vil oversende referat fra det ekstraordinære bestyrelsesmøde for Domstolsstyrelsen, der blev afholdt den 16. april 2020, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1559 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse om, hvem der traf beslutningen for at
domstolene åbnede igen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Domstolenes krisestab igangsatte kort efter iværksættelsen af
nødberedskabet et arbejde for at få klarlagt, hvorledes retterne
kunne genoptage afviklingen af retsmøder på alle sagsområder
og dermed forberede en overgang til normal drift, når det var
sundhedsmæssigt forsvarligt.
Den 17. marts 2020 besluttede krisestaben således at nedsætte
en arbejdsgruppe, der havde til opgave at udarbejde en (forelø-
big) skitse til anbefalinger for berammelse og afvikling af rets-
møder ved domstolene ved og efter overgang til almindelig drift
efter nedlukningen. Arbejdsgruppen bestod af en landsdommer,
en byretspræsident, to byretsdommere, hvoraf den ene er næst-
formand i Dommerforeningen, to domstolsjurister, to funktions-
chefer, en konsulent fra Danmark Domstoles Bedste Praksis
Team samt repræsentanter fra Domstolsstyrelsen.
Arbejdsgruppen skulle overveje og drøfte forskellige spørgsmål
og hensyn med tilknytning til Danmarks Domstoles overord-
nede strategiske mål om bl.a. korte sagsbehandlingstider og ens-
artethed, anvendelse af ressourcer bedst muligt på tværs af ret-
terne samt nedbringelse og afvikling af sagsbunker, der var op-
stået i forbindelse med COVID-19-krisen, bedst og hurtigst mu-
ligt.
Arbejdsgruppens skitse til anbefalinger blev drøftet af krisesta-
ben, og krisestaben igangsatte på baggrund heraf udarbejdelsen
af en plan for genåbning af Danmarks Domstole.
Domstolsstyrelsen har ikke ekspertise inden for det sundheds-
faglige område, og af hensyn til sundheden og trygheden for de
ansatte og brugerne ved domstolene var det derfor afgørende for
Domstolsstyrelsens bestyrelse og direktion samt krisestaben, at
genåbningen først blev igangsat, når der var en samlet udmel-
ding fra regeringen og sundhedsmyndighederne om, at det var
sundhedsmæssigt forsvarligt.
Samtidig med udarbejdelsen af en genåbningsplan var Dom-
stolsstyrelsen derfor i dialog med Justitsministeriet og leverede
bl.a. en række oplysninger og tal om aktiviteten ved retterne
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1761: Spm. om ministeren vil oversende referat fra det ekstraordinære bestyrelsesmøde for Domstolsstyrelsen, der blev afholdt den 16. april 2020, til justitsministeren
med henblik på at få regeringens og sundhedsmyndighedernes
samlede vurdering af og stillingtagen til, hvornår det ville være
sundhedsmæssigt forsvarligt at genåbne domstolene. Domstols-
styrelsens bidrag indgik som en del af regeringens drøftelser om
en udvidelse af fase 1 af genåbningen af samfundet.
På et ekstraordinært bestyrelsesmøde den 16. april 2020 beslut-
tede Domstolsstyrelsens bestyrelse, at forberedelsen af en grad-
vis genåbning af domstolene fra den 27. april 2020 kunne påbe-
gyndes, og at genåbningen kunne igangsættes, når der forelå en
henstilling og anbefaling herom fra regeringen og sund-
hedsmyndighederne. Regeringens opfordring til at genåbne
domstolene med henblik på hurtigst muligt at kunne gennemføre
flest mulige sager forelå den 17. april 2020. Opfordringen tog
afsæt i en politisk aftale herom og i rådgivning fra sund-
hedsmyndighederne.
På den baggrund blev genåbningsplanen efter at være drøftet
med retspræsidenterne og sendt i høring hos Dommerforenin-
gen, Dommerfuldmægtigforeningen, HK – Landsklubben Dan-
marks Domstole og Domstolenes Tjenestemandsforening fær-
diggjort og godkendt af krisestaben den 24. april 2020. Et udkast
til genåbningsplanen var desuden blevet drøftet på et møde den
21. april 2020 i sektorpartnerskabet for en ansvarlig genåbning
af domstolene, som Domstolsstyrelsen er ansvarlig for. På mø-
det deltog repræsentanter fra Dommerforeningen, Dommerfuld-
mægtigforeningen, HK – Landsklubben Danmarks Domstole,
Domstolenes Tjenestemandsforening, Advokatsamfundet, Dan-
ske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Rigspo-
litiet, Anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen, Justitsministe-
riet, Familieretshuset, Østre Landsret, Københavns Byret samt
Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed. Genåbnings-
planen blev offentliggjort den 25. april 2020.
Domstolene genåbnede den 27. april 2020.
Genåbningsplanen indeholder med afsæt i arbejdsgruppens an-
befalinger bl.a. anbefalinger om prioritering og berammelse af
sager. Det fremgår af planen, at den konkrete prioritering af
sagsområder og sagstyper som hidtil må fastlægges lokalt af le-
delsen ved den enkelte ret under hensyntagen til de lokale for-
hold, og at der kan være tale om beslutninger, som er judicielle
og dermed undergivet domstolsjuristernes uafhængighed.
Genåbningsplanen indeholder derudover retningslinjer og anbe-
falinger om, hvordan retterne kunne genoptage afviklingen af
retsmøder på alle sagsområder på en sundhedsmæssig forsvarlig
måde og under hensyntagen til de gældende sundhedsfaglige an-
befalinger. Domstolsstyrelsen udarbejdede disse retningslinjer
og anbefalinger i samarbejde med Styrelsen for Patientsikker-
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1761: Spm. om ministeren vil oversende referat fra det ekstraordinære bestyrelsesmøde for Domstolsstyrelsen, der blev afholdt den 16. april 2020, til justitsministeren
hed og Arbejdstilsynet. Styrelsen for Patientsikkerhed besøgte
som led heri Københavns Byret og Retten i Roskilde.
Genåbningsplanen indeholder endelig en henstilling om, at
domstolenes aktører udviser fleksibilitet for at muliggøre be-
rammelse og afvikling af så mange sager som muligt under hen-
syntagen til de sundhedsfaglige krav og retningslinjer. Forsla-
gene til en fleksibel sagsafvikling blev udarbejdet efter dialog
med Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, HK –
Landsklubben Danmarks Domstole og Domstolenes Tjeneste-
mandsforening samt Rigsadvokaten og advokatorganisatio-
nerne (Advokatsamfundet, Danske Advokater og Landsforenin-
gen af Forsvarsadvokater).
Genåbningsplanen er gældende, indtil det sundhedsmæssige be-
hov for planen ikke længere er til stede. Genåbningsplanens til-
tag og initiativer vil løbende blive evalueret.”
4