Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2247528_0001.png
Retsudvalget 2012-13
REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 810
Offentligt
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. juni 2013
Politikontoret
Jean Elisabeth Hørdum
2013-0030-1455
770125
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 810 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2013. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Morten Bødskov
/
Carsten Madsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1752: Spm. om ministeren vil indhente en udtalelse fra politiet, der belyser, i hvilke retninger politiet har efterforsket i sagen om bombesprængningen i Søllerødgade i København i marts 1992, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 810 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Har politiet - enten i 1992, i 2013 eller i den mellemliggende
periode - taget skridt til at afhøre personer, der i 1992 tilhørte
personkredsen omkring nu afdøde Marcel Schilf?. Der henvi-
ses til artiklen "Højreekstremister klapper i", Ekstra Bladet,
lørdag den 27. april 2013, hvor kilder citeres for, at: "en eller
flere personer tæt på Marcel Schilf medvirkede til attentatet" i
Søllerødgade i København den 16. marts 1992.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har indhentet en udtalelse fra Københavns
Politi. Københavns Politi har oplyst følgende:
”Den 16. marts 1992 sprang der en bombe i Internationale So-
cialisters kontor i Søllerødgade i København og dræbte Henrik
Christensen, der arbejdede på kontoret. Københavns Politi ef-
terforskede sagen, men der har ikke været tilstrækkelige bevi-
ser til at rejse tiltale mod nogen for bombedrabet.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 19. no-
vember 2012 af spørgsmål nr. 78 (Alm. del) fra Folketingets
Retsudvalg, er der i årene 1994-2009 som følge af den tekniske
udvikling – i lighed med andre uopklarede drabssager – foreta-
get en fornyet gennemgang af de tekniske spor i sagen, lige-
som der er gennemført nye kriminaltekniske og retsgenetiske
undersøgelser af relevante tekniske spor, uden at dette har
medført en opklaring af sagen. Københavns Politi har endvide-
re fulgt op på de henvendelser og informationer, der er tilgået
politikredsen, uden at dette har ført til et gennembrud i sagen.
Det fremgår videre af den nævnte besvarelse, at Københavns
Politi har oplyst, at politikredsen ikke kan redegøre nærmere
for den foretagne efterforskning, idet efterforskningen kan
genoptages, såfremt der måtte komme nye oplysninger i sagen.
Som bekendt har Ekstra Bladet nu i april 2013 i en række artik-
ler citeret en navngiven tidligere nynazist for oplysninger om,
at en nu afdød nynazist på et møde i Sverige i år 2000 angive-
ligt fremkom med udsagn om, at han havde et indgående kend-
skab til bombesagen fra Søllerødgade.
På den baggrund har Københavns Politi besluttet at genoptage
efterforskningen af sagen, og der verserer således en aktuel ef-
terforskning baseret på de nye oplysninger, der er fremkom-
met.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1752: Spm. om ministeren vil indhente en udtalelse fra politiet, der belyser, i hvilke retninger politiet har efterforsket i sagen om bombesprængningen i Søllerødgade i København i marts 1992, til justitsministeren
Under de omstændigheder finder Københavns Politi det fortsat
ikke hensigtsmæssigt at redegøre nærmere for, hvilke personer
der måtte være blevet afhørt eller vil blive afhørt i relation til
den konkrete straffesag, eller hvorledes den aktuelle efter-
forskning i øvrigt tilrettelægges, herunder ressourceforbruget
hertil.
Af samme grund kan Københavns Politi ikke redegøre for,
hvad der måtte være baggrunden for eventuelle tidligere over-
vejelser om, hvem der kunne sigtes for bombedrabet, eller ud-
levere notater fra straffesagen.”
Rigsadvokaten har henholdt sig til udtalelsen fra Københavns Politi og har
samtidig anført, at han – under hensyn til at der er tale om en verserende
efterforskning – heller ikke finder på nuværende tidspunkt at burde udtale
sig nærmere om sagen.
3