REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1751: Spm. om kommentar til artiklen "28 år efter bombedrab på Søllerødgade må enken stadig ikke se politiets sag", Information den 7. september 2020, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. september 2020

Strafferetskontoret

Louise Degn Brammer

2020-0030-4674

1615778

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1751 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. september 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1751: Spm. om kommentar til artiklen "28 år efter bombedrab på Søllerødgade må enken stadig ikke se politiets sag", Information den 7. september 2020, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1751 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen "28 år efter bombedrab på

Søllerødgade må enken stadig ikke se politiets sag", Information

den 7. september 2020, og oplyse, om politiets afslag på at give

den dræbtes nærmeste pårørende endog blot delvis aktindsigt i

materiale vedrørende efterforskningen af bombesprængningen i

marts 1992 i Søllerødgade i København er i fuld overensstem-

melse med praksis i andre uopklarede drabssager, og i benæg-

tende fald begrunde, at det er påkrævet i dette specielle til-

fælde?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan hen-

holde mig:

”Rigsadvokaten

har til brug for udtalelsen indhentet en udtalelse

fra Statsadvokaten i København. Statsadvokaten i København

har oplyst følgende i anledning af spørgsmålet:

”Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har

Stats-

advokaten i København indhentet et bidrag fra Kø-

benhavns Politi, idet Statsadvokaten har anmodet

om, at politikredsen i bidraget nærmere redegør for

overvejelserne i den konkrete aktindsigtssag samt

for overvejelserne og hensynene generelt, når an-

modninger om aktindsigt i denne type sager behand-

les.

Statsadvokaten har den 21. september 2020 modta-

get en udtalelse fra Københavns Politi, som blandt

andet har oplyst følgende:

”I Københavns Politi har det været man-

geårig praksis, at der som udgangspunkt

ikke gives aktindsigt i uopklarede drabs-

sager, da det ikke kan udelukkes, at ef-

terforskningen i sagerne på et senere

tidspunkt genoptages. Genoptagelse kan

ske på baggrund af konkrete, nye oplys-

ninger eller på baggrund af eventuelle

nye, tekniske muligheder for efterforsk-

ning.

Som et eksempel på, at dette udgangs-

punkt kun helt undtagelsesvist fraviges,

kan det oplyses, at Københavns Politi

for nogle år siden gav aktindsigt i en

uopklaret drabssag fra slutningen af

1940’erne, idet eventuelle vidner og

mistænkte måtte formodes at være af-

gået ved døden, og idet der ikke var sket

efterforskning i sagen de seneste 50 år.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at

der i konkrete sager kan være grundlag

for, at efterladte, der anmoder herom,

tilbydes en samtale med en efterforsker

om en uopklaret sag, og at denne sam-

tale kan danne grundlag for, at der kan

gives aktindsigt i visse udvalgte bilag

efter en konkret vurdering, såfremt det

vurderes ikke at være til skade for en

eventuel kommende efterforskning eller

retssag.

I den konkrete sag har flere forskellige

efterforskningsspor været fulgt, og se-

nest blev efterforskningen genoptaget i

2013. Det er Københavns Politis vurde-

ring, at såfremt efterladte i uopklarede

drabssager, herunder den konkrete sag,

hvor det ikke kan udelukkes, at efter-

forskningen genoptages, får aktindsigt i

sagen, vil der være en risiko for, at op-

lysningerne om efterforskningen kom-

mer til offentlighedens kendskab, her-

under

gerningsmandens/-mændenes

kendskab, og at dette kan være til skade

for sagens opklaring.”

Statsadvokaten i København skal i den anledning

meddele, at Statsadvokaten kan henholde sig til Kø-

benhavns Politis udtalelse, herunder i relation til de

generelle overvejelser ved behandlingen af anmod-

ninger fra efterladte om aktindsigt i den pågældende

type sager.

Statsadvokaten kan samtidig oplyse, at Statsadvoka-

ten i København ikke ses at have behandlet en klage

fra Henrik Christensens efterladte over Københavns

Politis afslag på aktindsigt af 7. april 2020.

For så vidt angår det, som fremgår af artiklen i In-

formation af 7. september 2020, om pressens mulig

hed for at gøre sig bekendt med materiale vedrø-

rende den pågældende sag, skal Statsadvokaten for

god ordens skyld henvise til Statsadvokaten i Kø-

benhavns afgørelse af 8. juni 2020, hvorved Stats-

advokaten tiltrådte Københavns Politis afslag på

aktindsigt til journalist Ulrik Dahlin. Ved afgørelsen

lagde Statsadvokaten vægt på, at Statsadvokaten ef-

ter en afvejning fandt, at hensynet til de i sagen in-

volverede personer, herunder Henrik Christensens

efterladte, vejede tungere, end journalistens inte-

resse i at få aktindsigt. Statsadvokaten lagde endvi-

dere vægt på, at sagen, efter Københavns Politis op-

lysninger, fortsat er verserende.

Statsadvokaten kan fortsat henholde sig til den på-

gældende afvejning.”

Rigsadvokaten kan supplerende oplyse, at spørgsmålet om akt-

indsigt i straffesager, der behandles af politiet og anklagemyn-

digheden, afgøres efter retsplejelovens regler. Aktindsigtsan-

modninger fra nære pårørende til en forurettet i en straffesag

skal behandles efter bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 3

a, herunder retsplejelovens § 41 d, stk. 1. Det følger af denne

bestemmelse, at retten til aktindsigt i straffesager, herunder for

nære pårørende, først gælder, når sagen er endeligt afsluttet.

Det fremgår af retsplejelovens forarbejder (L 23 af 8. oktober

2003 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (of-

fentlighed i retsplejen), de specielle bemærkninger til § 41 d,

stk. 1, 3. pkt.), at en sag er endelig afsluttet, når der foreligger

en endelig afgørelse, dvs. en afgørelse, der ikke kan anfægtes

ved ordinære retsmidler. Det betyder bl.a., at aktindsigt i afslut-

tede straffesager forudsætter, at nogen har været sigtet i sagen.

Sager, hvor efterforskningen er indstillet i medfør af retspleje-

lovens § 749, stk. 2, 1. pkt., falder således uden for forslaget.

Det skyldes, at efterforskningen til enhver tid vil kunne fortsæt-

tes, uden at der gælder særlige betingelser herfor. Såfremt sig-

telse er rejst, men forfølgningen standses på ubestemt tid, jf.

straffelovens § 94, stk. 6, 2. pkt., er sagen heller ikke endeligt

afsluttet.

Herefter vil en anmodning om aktindsigt skulle vurderes efter

reglen i retsplejelovens § 41 h, stk. 1, om meroffentlighed. Det

følger af denne bestemmelse, at det i forbindelse med behand-

lingen af en anmodning om aktindsigt skal overvejes, om der

kan gives aktindsigt i videre omfang end fastsat i §§ 41 a-41 g.

Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil

være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavsheds-

pligt og Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679

af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger og regler i databeskyttelsesloven og lov om

retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysnin-

ger. Ved vurderingen af, om der kan gives aktindsigt efter prin-

cippet om meroffentlighed i en ikke endeligt afsluttet straffesag

vil det bl.a. blive tillagt vægt, om videregivelse af oplysninger

fra straffesagen vil kunne være i strid med tavshedspligten og

skade muligheden for opklaring og retsforfølgning af lovover-

trædelsen.

Anmodninger fra journalister om aktindsigt i uafsluttede straf-

fesager afgøres efter samme bestemmelse, dvs. retsplejelovens

§ 41 h, stk. 1.

En afgørelse om aktindsigt i første instans kan påklages til den

overordnede anklagemyndighed. Det følger af retsplejelovens

102, stk. 2, jf. § 98, stk. 4, § 99, stk. 3, og § 101, stk. 2. Fristen

for klage er 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om af-

gørelsen, jf. retsplejelovens § 102, stk. 2, jf. § 102, stk. 1.

Rigsadvokaten kan i øvrigt henholde sig til udtalelsen fra Stats-

advokaten i København.”