Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2112404_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. november 2019
Politikontoret
Karoline Ove Dahl
2019-0030-2934
1282067
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 172 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om, at anmeldelser af personfarlig kriminalitet, der registreres med et undersøgelsesnummer frem for et såkaldt skarpt nummer, ikke tæller med i den statistiske opgørelse over antallet af anmeldelser af den pågældende kriminalitetstype, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 172 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for status på politiets anvendelse af så-
kaldte skarpe numre frem for undersøgelsesnumre ved anmel-
delser af voldtægt siden Justitsministeriets udspil "Respekt for
voldtægtsofre" fra januar 2016, og kan ministeren oplyse, om
der er sket en udvikling i registreringen af antallet af
voldtægtsanmeldelser?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiet i 2016, i for-
længelse af Rigsrevisionens beretning om politiets henlæggelse
af straffesager fra maj 2015, har indført en ændret praksis for
brug af undersøgelsessager. Det er i den forbindelse præciseret
i Rigspolitiets ”Retningslinjer for registrering af mulige straf-
fesager i politiets sagsstyringssystem” (POLSAS), som senest
er opdateret i november 2018, at anmeldelser om mulige straf-
bare forhold, der indgives til politiet, som det helt klare ud-
gangspunkt skal registreres på et straffesagsjournalnummer
(også kaldet et ”skarpt nummer”). Registreringen skal ske i
POLSAS i umiddelbar forlængelse af anmeldelsen.
I de tilfælde, hvor det ved politiets indledende vurdering af an-
meldelsen er uklart, hvorvidt anmeldelsen vedrører et strafbart
forhold, og/eller hvilken bestemmelse der kan være overtrådt,
kan sagen indledningsvist oprettes som en undersøgelsessag.
Hvis den helt indledende efterforskning viser, at der kan være
tale om et muligt strafbart forhold, og/eller når det er afklaret,
hvilken bestemmelse, der kan være overtrådt, skal der oprettes
et straffesagsjournalnummer, hvori den tidligere oprettede un-
dersøgelsessag og alt materialet herfra inddrages. Herefter vil
det nyoprettede straffesagsjournalnummer indgå i kriminalitets-
statistikken. Der foretages ikke særskilt registrering af, at en sag
tidligere har været en undersøgelsessag. En opgørelse over af
antallet af undersøgelsessager, der efterfølgende er registreret
med et straffesagsjournalnummer vil derfor kræve en manuel
gennemgang af et stort antal sager.
For så vidt angår voldtægtssager er det yderligere indskærpet i
Rigspolitiets ”Vejledning om politiets behandling af sager om
voldtægt eller voldtægtslignende forhold”, at medmindre sagen
undtagelsesvist afvises, anvendes som altovervejende udgangs-
punkt et ”skarpt journalnummer”. Hvis anmelderen eller vidner
f.eks. beskriver et faktisk hændelsesforløb eller et realiseret ger-
ningsindhold, som kunne svare til en voldtægt eller et voldtægts-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om, at anmeldelser af personfarlig kriminalitet, der registreres med et undersøgelsesnummer frem for et såkaldt skarpt nummer, ikke tæller med i den statistiske opgørelse over antallet af anmeldelser af den pågældende kriminalitetstype, til justitsministeren
2112404_0003.png
lignende forhold, skal sagen altid uden videre oprettes på et
skarpt journalnummer.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen opgjort udviklingen i an-
tallet af anmeldelser for voldtægt (skarpe numre), jf. tabel 1,
samt udviklingen i antallet af undersøgelsessager, der vedrører
sædelighed, jf. tabel 2. Dette undersøgelsesnummer vedrører
alle former for sædelighedsforbrydelser, herunder voldtægt. Der
findes derfor ikke et særskilt undersøgelsesnummer vedrørende
voldtægt. Det fremgår bl.a. heraf, at antallet af voldtægtsanmel-
delser er steget fra 570 i 2014 til 1.628 i 2018, samtidig med at
antallet af undersøgelsessager vedrørende sædelighed er faldet
fra 2.540 i 2014 til 1.455 i 2018. I 1. halvår 2019 har politiet re-
gistreret 777 anmeldelser for voldtægt og 686 sager registreret
som en undersøgelsessag vedrørende sædelighed. Det for-
modes, at stigningen i ”skarpe numre” for voldtægt og faldet i
undersøgelsessager vedrørende sædelighed bl.a. skyldes den
ændrede registreringspraksis.
Som udgangspunkt registreres voldtægtssager ikke som under-
søgelsessager, hvorfor der ikke er en specifik gerningskode, der
henviser til undersøgelse om voldtægt. For at belyse spørgsmå-
let har Rigspolitiet i tabel 2 præsenteret de gerningskoder, der
omhandler sædelighedsområdet, og på hvilke det kan tænkes, at
der før den ændrede praksis i 2016, kan være registreret under-
søgelsessager vedrørende voldtægt. Det bemærkes, at undersø-
gelsessagerne vedrørende sædelighed dækker over en række
forskellige gerningsindhold, eksempelvis har undersøgelsessa-
gerne i 2019 omhandlet bl.a. aktioner mod prostitutionsmiljøet
i fællesskab med skattemyndighederne.
Rigspolitiet følger løbende udviklingen i antallet af undersøgel-
sessager vedrørende sædelighed og foretager lejlighedsvise
stikprøver af, om politikredsene registrerer sagerne korrekt.
Stikprøverne har vist, at undersøgelsesnumre anvendes korrekt,
og stikprøverne har derfor ikke givet Rigspolitiet anledning til
at præcisere reglerne over for politikredsene.
Tabel 1 – anmeldelser for voldtægt i perioden 2014 – 1. halvår 2019
2014
Voldtægt
570
2015
750
2016
1.274
2017
1.414
2018
1.628
2019
1. Halvår
777
Kilde: Polsas/QlikView - låst kriminalitet. Voldtægt opgjort jf. definitionen af vold-, voldtægt- og vå-
bensager (VVV-sager), som senest er præciseret i lov nr. 714 af 8. juni 2018.
Tabel 2 – undersøgelsessager vedrørende sædelighed i perioden 2014 – 1. halvår 2019
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om, at anmeldelser af personfarlig kriminalitet, der registreres med et undersøgelsesnummer frem for et såkaldt skarpt nummer, ikke tæller med i den statistiske opgørelse over antallet af anmeldelser af den pågældende kriminalitetstype, til justitsministeren
2112404_0004.png
2014
Sædelighed, under-
søgelse
Børneporno,
dersøgelse*
Prostitution, under-
søgelse*
Sædelighed under-
søgelse i alt
2.540
505
un-
80
1.955
2015
2016
2017
2018
2019
1. Halvår
1.776
122
547
2.445
1.197
95
441
1.733
1.557
8
62
1.627
1.455
0
0
1.455
686
0
0
686
Kilde: Polsas/QlikView - låst kriminalitet.
*
Gerningskoden er udgået i marts 2017
Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra POLSAS.
Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og ikke et
egentligt statistiksystem.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at politiets journalisering
i sager om voldtægt – herunder brugen af undersøgelsesnumre
– har været underlagt særlige tilsyn fra de regionale statsadvo-
kater, som hører under Rigsadvokaten. Rigspolitiet har derfor til
brug for besvarelsen anmodet Rigsadvokaten om bidrag.
Rigsadvokaten har i den forbindelse oplyst følgende:
”Behandlingen af voldtægtssager har de senere år været
genstand for stor opmærksomhed i anklagemyndigheden,
og der er iværksat en række forskellige initiativer for at
sikre, at de gældende regler og retningslinjer efterleves.
Samtidig har sager om voldtægt siden 2015 af flere om-
gange været genstand for et særligt tilsyn fra de regionale
statsadvokater. Statsadvokaterne har således løbende ført
tilsyn med bl.a. politiets journalisering i sager om
voldtægt, herunder brugen af undersøgelsesnumre. Senest
har statsadvokaterne via tilsynet i 2019 bl.a. haft fokus på,
om Rigspolitiets vejledning om voldtægtssagers behand-
ling følges samt de sager, hvor der sker henlæggelse eller
frifindelse. I den forbindelse har statsadvokaterne fortsat
haft fokus på, at kredsene journaliserer korrekt på ”skarpe
numre”. Statsadvokaternes foreløbige resultat af tilsynet
viser, at undersøgelsesnumre kun anvendes i meget be-
grænset omfang.”
4