Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2314313_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. januar 2021
Strafferetskontoret
Nina Lentz
2020-0030-4668
1615091
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1738 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1738: Spm. om politiet har de rette redskaber og materiel til at fange vanvidsbilister, der kører over 200 km/t, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1738 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, om politiet har de rette redskaber
og materiel til at fange vanvidsbilister, der kører over 200 km/t?
Vil ministeren endvidere oplyse, hvorfor det ifølge rigsadvoka-
tens bødetabel koster 10.000 kroner i bøde at køre med en ha-
stighed af 220 km/t i en 90-zone, men hele 13.000 kroner i en
110-zone, samt hvilke sanktioner regeringen vil tage i brug, når
man kører over 200 pct. hurtigere, end den tilladte fartgrænse i
byzoner?”
Svar:
1.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, som omhandler politiets redska-
ber og materiel til at fange vanvidsbilister, der kører over 200 km/t, kan der
henvises til Justitsministeriets fortrolige besvarelse af 14. september 2020
af spørgsmål nr. 1480 og 1482 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2.
Jeg kan derudover oplyse, at regeringen den 11. december 2020 har ind-
gået en bred politisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og
Nye Borgerlige om gennemførelse af initiativerne fra regeringens udspil
mod vanvidskørsel ”Vanvidskørsel skal stoppes” fra februar 2020 samt en
række nye initiativer, som alle udgør vigtige redskaber i kampen mod van-
vidskørsel.
Jeg vil i den forbindelse fremhæve, at transportministeren den 16. december
2020 har fremsat et lovforslag, som skal udmønte de initiativer, som forud-
sætter ændringer af færdselsloven.
Med lovforslaget lægges der bl.a. op til at skærpe straffen fra bøde til et
udgangspunkt om ubetinget fængsel i 20 dage i førstegangstilfælde for en
række færdselslovsovertrædelser, herunder de groveste hastighedsovertræ-
delser, dvs. kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved
kørsel med over 100 km i timen og kørsel med en hastighed på 200 km i
timen eller derover.
Der lægges endvidere op til at ændre færdselslovens regler om konfiskation,
så adgangen til at konfiskere biler, som benyttes til vanvidskørsel, herunder
kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller derover, udvides. Der vil
således fremover skulle ske konfiskation allerede første gang, ejeren af et
køretøj begår en af de overtrædelser, som er omfattet af regeringens defini-
tion på vanvidskørsel. Det samme gælder, hvis køretøjet føres af en anden
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1738: Spm. om politiet har de rette redskaber og materiel til at fange vanvidsbilister, der kører over 200 km/t, til justitsministeren
person end køretøjets ejer, medmindre konfiskation må anses for uforholds-
mæssigt indgribende.
3.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorfor der efter det gældende bødeni-
veau skal udmåles en højere bøde for kørsel med 220 km i timen, hvor ha-
stighedsgrænsen er 110 km i timen, end for kørsel med 220 km i timen, hvor
hastighedsgrænsen er 90 km i timen, har Justitsministeriet indhentet en ud-
talelse fra Transport- og Boligministeriet, som har oplyst følgende:
”Der
skal alene udmåles en skærpet bøde efter færdselslovens §
118, stk. 2, 2. pkt., hvis hastighedsgrænsen er 100 km i timen
eller derover. Derfor vil der skulle udmåles en højere bøde i til-
fældet, hvor hastighedsoverskridelsen finder sted på en motor-
vej med en hastighedsgrænse på 110 km i timen end tilfældet,
hvor hastighedsoverskridelsen finder sted på en motorvej med
en hastighedsgrænse på 90 km i timen, selvom den procentvise
overskridelse er højere i sidstnævnte tilfælde.
Baggrunden for den skærpede bøde på motortrafikveje med en
hastighedsgrænse på 100 km i timen og motorveje med en ha-
stighedsgrænse på 100 km i timen eller derover er, at det ud fra
færdselssikkerhedsmæssige hensyn anses for særlig væsentligt,
at hastighedsgrænserne overholdes på strækninger med de høje-
ste hastighedsgrænser.”
Som oplyst ovenfor vil det forslag til ændring af færdselsloven, som trans-
portministeren netop har fremsat, imidlertid bl.a. indebære, at det fremover
ikke længere skal straffes med bøde, men som udgangspunkt med 20 dages
ubetinget fængsel, hvis en person kører med en hastighed på 200 km i timen
eller derover.
3