Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2253064_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. september 2020
Straffuldbyrdelseskontoret
Malte Hansen
2020-0030-4660
1613240
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1733 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1733: Spm. om udskiftningen af personundersøgere til socialrådgivere, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1733 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, i forlængelse af svar på REU alm. del - spørgs-
mål 1574 om udskiftningen af personundersøgere til socialråd-
givere, redegøre for indholdet af fremtidens personundersøgel-
ser, herunder om der stadig er indlagt besøg hos klienterne på
deres bopæl, og vil ministeren ligeledes redegøre for, hvor
mange socialrådgivere der erstatter de 16 personundersøgere og
hvad erfaringerne i Region Sjælland har været?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-
drag fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”1. Det kan oplyses, at kravene til indholdet af en personunder-
søgelse er beskrevet i retsplejelovens § 808, stk. 2. Det fremgår
heraf, at en personundersøgelse skal indeholde en nærmere un-
dersøgelse af sigtedes personlige forhold, herunder navnligt tid-
ligere og nuværende forhold i hjem, skole og arbejde, samt den
sigtedes legemlige og åndelige tilstand. En personundersøgelse
er herudover en vurdering af, om den sigtede er egnet til og
indstillet på at modtage f.eks. en betinget dom, eventuelt med
vilkår om samfundstjeneste.
Når anklagemyndigheden anmoder kriminalforsorgen om at ud-
færdige en personundersøgelse i henhold til retsplejelovens §
808, er det væsentligste grundlag for personundersøgelsen sam-
talen med sigtede. Den sigtedes egne oplysninger kan suppleres
med indhentede relevante oplysninger.
Samtalen foregår typisk i et møde af 1-1,5 times varighed. Som
det klare udgangspunkt foretages samtalen i kriminalforsorgens
lokaler. Undersøgelsen vil kun i helt særlige tilfælde finde sted
i den sigtedes hjem. Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor
den sigtede grundet helbredsmæssige forhold ikke er i stand til
at møde i kriminalforsorgens lokaler med henblik på at få udar-
bejdet en personundersøgelse.
Der er ydermere mulighed for at udarbejde personundersøgelsen
telefonisk, hvilket særligt har været anvendt i løbet af 2020 med
henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af covid-19.
Telefonsamtaler forventes fremover også at blive anvendt i
større omfang i forhold til sigtede, som bl.a. ikke kan møde i
kriminalforsorgens lokaler grundet helbredsmæssige forhold.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1733: Spm. om udskiftningen af personundersøgere til socialrådgivere, til justitsministeren
Det vil altid bero på konkret og individuel vurdering, hvor sam-
talen kan afholdes, hvori faktorer som bl.a. den sigtedes forhold
indgår.
Det nærmere indhold af personundersøgelserne, herunder hvor
og hvordan disse bliver udarbejdet, vil således også fremover
være i overensstemmelse med de gældende regler og nuværende
praksis på området.
2.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvor mange socialrådgi-
vere der erstatter de 16 personundersøgere, der er opsagt, frem-
går det af Justitsministeriets besvarelse af 3. september 2020 af
spørgsmål nr. 1574 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, at
opsigelserne er sket i Kriminalforsorgen Syddanmark, Institu-
tion Sydøstjylland. Kriminalforsorgen Syddanmark har oplyst,
at personundersøgelser fremover vil blive udarbejdet af en fuld-
tidsansat socialrådgiver, ligesom en anden fuldtidsansat social-
rådgiver anvender en del af sin arbejdstid til udarbejdelse af per-
sonundersøgelser. Derudover vil de øvrige socialrådgivere i af-
delingen efter behov udarbejde personundersøgelser.
For afhjælpning i ekstraordinære situationer og i situationer med
spidsbelastninger, vil der fortsat være 2 timelønnede personun-
dersøgere tilknyttet Institution Sydøstjylland.
I den forbindelse bemærkes det, at ansættelse af timelønnede
personundersøgere sker i henhold til regulativ om løn- og an-
sættelsesvilkår for personundersøgere i kriminalforsorgen ud-
stedt ved cirkulæreskrivelse af 15. april 2019, og således at den
gennemsnitlige arbejdstid ikke må overstige 8 timer om ugen.
Timelønnede personundersøgere er således ikke ansat i fuldtids-
stillinger i kriminalforsorgen.
3.
For så vidt angår spørgsmålet om erfaringerne i Region Sjæl-
land skal det bemærkes, at det fremgår af Justitsministeriets be-
svarelse af 3. september 2020 af spørgsmål nr. 1574 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg, at Kriminalforsorgen Syddanmark
bl.a. har set på de erfaringer, der er gjort i en institution i Krimi-
nalforsorgen Sjælland. Der er imidlertid rettelig tale om, at om-
struktureringen og omlægningen af opgaven med udarbejdelse
af personundersøgelser i Syddanmark blandt andet er sket på
baggrund af erfaringerne i Kriminalforsorgen Hovedstaden og
ikke som oprindeligt oplyst Kriminalforsorgen Sjælland, hvilket
Direktoratet for Kriminalforsorgen skal beklage.
Kriminalforsorgen Hovedstaden har oplyst, at der har været po-
sitive erfaringer forbundet med, at hovedparten af personunder-
søgelserne bliver udarbejdet af socialrådgiveruddannet perso-
nale, som ud over en relevant uddannelsesbaggrund har et grun-
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1733: Spm. om udskiftningen af personundersøgere til socialrådgivere, til justitsministeren
digere kendskab til eventuelle følger af en betinget dom med vil-
kår om tilsyn og øvrige særvilkår.
Kriminalforsorgen Syddanmark har vurderet, at det vil give
større smidighed og fleksibilitet i den daglige opgaveløsning,
når personundersøgelserne hovedsagligt udarbejdes af fastansat
personale i kriminalforsorgen, hvor der blandt andet skal bruges
mindre tid på koordinering af opgaven.
Kriminalforsorgen Hovedstaden har dog, på lige fod med Kri-
minalforsorgen Syddanmark, fortsat timelønnede personunder-
søgere tilknyttet afdelingerne.”
I lyset af pkt. 3 i direktoratets udtalelse har Justitsministeriet sendt en berig-
tigelse af ministeriets besvarelse af 3. september 2020 af spørgsmål nr. 1574
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
4