Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2256645_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (2. samling)
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 137
Offentligt
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. oktober 2019
Økonomikontoret
Sara Stensgård
2019-0032/40-0357
1218945
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 137 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
9. september 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Joakim Thaning
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1732: Spm. om at indstille den planlagte kapacitetsudvidelse af Udlændingecenter Ellebæk, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 137 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Det fremgår af svar på UUI alm. del – spørgsmål 83 og 84, at
der er planlagt en ”kommende udvidelse af kapaciteten” på Ud-
lændingecenter Ellebæk. Vil ministeren oplyse formålet med det
forventede ressourceforbrug ved og tidsplanen for kapacitetsud-
videlsen, samt om der ved udvidelsen også vil ske en udvidelse
eller ændring af institutionens målgruppe?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Udlændingecenter Ellebæks aktuelle kapacitet er på i alt 136
pladser, hvoraf 18 pladser anvendes som arrestpladser.
Udlændingecenter Ellebæk skal udvides med i alt 56 pladser,
hvorefter udlændingecenterets samlede kapacitet vil være på
192 pladser. Formålet med udvidelsen af kapaciteten på Udlæn-
dingecenter Ellebæk er at sikre, at kriminalforsorgen har den
nødvendige kapacitet til brug for frihedsberøvelse af udlæn-
dinge, som er frihedsberøvede efter udlændingeloven. Der hen-
vises til besvarelse af 12. april 2019 af spørgsmål nr. 509 (Alm.
del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg for en
nærmere beskrivelse af den persongruppe, som placeres i Ud-
lændingecenter Ellebæk.
Det skal bemærkes, at det i forbindelse med besvarelse af 28.
juni 2018 af spørgsmål nr. 663 (Alm. del) fra Folketingets Ud-
lændinge- og Integrationsudvalg blev oplyst, at kapacitetsudvi-
delsen forventes gennemført inden udgangen af 2018. Etablerin-
gen af de nye pladser i Udlændingecenter Ellebæk er bl.a. for-
sinket som følge af, at der oprindeligt blev arbejdet med en løs-
ning baseret på leje af pavilloner. Imidlertid vurderede kriminal-
forsorgen det mest hensigtsmæssigt at gå videre med en løsning,
hvor kriminalforsorgen selv etablere pavilloner.
Udvidelsen af Udlændingecenter Ellebæk er aktuelt i offentligt
udbud med tilbudsfrist d. 11. oktober 2019. De 56 nye pladser
skal efter den foreløbige tidsplan stå færdige ved udgangen af
første kvartal 2020. De konkrete omkostninger ved udvidelsen
samt den endelige tidsplan afhænger af det valgte tilbud.
Der er med etableringen af de 56 nye pladser ikke planer om at
udvide eller ændre den målgruppe, som kan placeres i Udlæn-
dingecenter Ellebæk.”
2