REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1729: Spm. om, hvorfor ministeren fortsætter med at støtte såkaldt motivationsfremmende foranstaltninger, der gør brug af tvang og straf, til udlændinge- og integrationsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Retsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Retsudvalget har den 4. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 1735 (alm.

del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrationsministeren, som

hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1735:

I svaret på REU alm. del - spørgsmål 1677 skriver ministeren, at frihedsberøvelse

”er et yttigt redska til at otivere udlæ di ge ude lovligt ophold til at forlade

la det”. Vil i istere redegøre for, hvorda dette ste

er overe s ed ”Rap-

port om asylansøgeres mulighed for at få adgang til arbejdsmarkedet og bo uden

for asyl e tre e” skrevet af et af Justits i isteriet i ja uar

edsat e eds-

mandsudvalg, hvor det på side

8 øverst ko stateres: ”Side okto er

har

Rigspolitiet således ikke anvendt hjemlen til frihedsberøvelse i udlændingelovens

§ 36, stk. 5, idet erfaringerne har vist, at frihedsberøvelse ikke har den ønskede

motiverende effekt. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til anvendelsen af mu-

lighede for friheds erøvelse efter udlæ di gelove s § , stk. ”. Vil i istere

oplyse, om der siden rapportens færdiggørelse i juni 2012 har vist sig konkrete

resultater, der godtgør, at frihedsberøvelse

–

modsat hvad der var Rigspolitiets

opfattelse fra 2005 til 2012

–

alligevel har en motiverende effekt, og at der såle-

des ka siges at være tale o et efter i istere s opfattelse ” yttigt redska ”?

Svar:

Det er regeringens klare holdning, at udlændinge uden lovligt ophold har en

pligt til at rejse ud af landet hurtigst muligt, ligesom de har pligt til at samarbejde

med myndighederne

29. september 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 16286

1378660

Administrativ frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36 kan i den forbindelse

været et nyttigt og nogle gange afgørende redskab. Det kan bl.a. være fordi, at

man vurderer, at der er en risiko for, at udlændingen forsvinder eller lægger hin-

dringer i vejen for en udsendelse.

Hvis en udlænding ikke ønsker at medvirke til sin udrejse, er der i lyset af udlæn-

dingeloven endvidere adgang til at træffe bestemmelse om en række motivations-

fremmende foranstaltninger, herunder eksempelvis motivationsfremmende fri-

hedsberøvelse efter udlændingelovens § 36, stk. 5 og 6.

Side

1/3

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1729: Spm. om, hvorfor ministeren fortsætter med at støtte såkaldt motivationsfremmende foranstaltninger, der gør brug af tvang og straf, til udlændinge- og integrationsministeren

Det er som udgangspunkt en forudsætning for anvendelse af administrativ fri-

hedsberøvelse efter udlændingeloven, herunder motivationsfremmende friheds-

berøvelse, at mindre indgribende foranstaltninger, såsom meldepligt og opholds-

pligt m.v., ikke har vist sig tilstrækkelige.

Således anvendes motivationsfremmende frihedsberøvelse som udgangspunkt

som sidste udvej, når en udlænding uden lovligt ophold ikke samarbejder med

udlændingemyndighederne om sin udrejse, og frihedsberøvelsen ophører igen,

når udlændingen samarbejder.

Sådanne tiltag finder jeg generelt er nødvendige i forhold til at sikre et effektivt

udsendelsessystem. I den forbindelse sender motivationsfremmende frihedsberø-

velse også et vigtigt signal om, at det ikke er omkostningsfrit at nægte at samar-

bejde med myndighederne.

Rigspolitiet har gentagende gange siden den omtalte rapport fra 2012 afvist at

kunne udtale sig generelt om effekten af motivationsfremmende frihedsberøvel-

se. Jeg noterer mig dog samtidig, at Rigspolitiet har oplyst, at det beror på en kon-

kret vurdering fra sag til sag, om en frihedsberøvelse har den motivationsfrem-

mende effekt, og at der i hvert fald i konkrete tilfælde er udlændinge, som er ud-

rejst eller udsendt i umiddelbar forlængelse af deres løsladelse. Der henvises bl.a.

til tidligere besvarelser af UUI (Alm. del) spørgsmål 4 og 131, FT 2018-19 (2. sam-

ling).

Det bemærkes, at Hjemrejsestyrelsen den 1. august 2020 overtog ansvaret for

den praktiske del af udsendelsesarbejdet. Udlændinge- og Integrationsministeriet

har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra styrelsen, som bl.a. oplyser

følgende:

”Hje rejsestyrelse er i e overga gsfase, hvor styrelse er ved

opbygge den konkrete registreringspraksis med henblik på at udarbej-

de statistik. Der kan desværre ikke på baggrund af det eksisterende re-

gistreringsgrundlag i det elektroniske sagsbehandlingssystem foreta-

ges en sikker opgørelse af oplysninger om afviste asylansøgere, som er

hjemrejst/udsendt efter løsladelse fra frihedsberøvelse i medfør af ud-

lændingelovens § 36, stk.

og .”

Jeg vil samtidig gerne understrege, at det er vigtigt for mig, at regeringens poli-

tik ikke kun sender signaler, men at vi også vurderer, at den virker efter hensigten.

Side

2/3

Vi kan selvfølgelig sjældent vide med sikkerhed, hvilke konkrete tiltag som har en

motivationsfremmende effekt, men jeg vil fastholde, at jeg generelt finder moti-

vationsfremmende foranstaltninger

–

herunder frihedsberøvelse efter § 36, stk. 5

og 6

–

nødvendige i forhold til at sikre et effektivt udsendelsessystem.

Mattias Tesfaye

Eydbjørn Djurhuus

Side

3/3