REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1728: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 3/9-20 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT), til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. august 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

David Carl Behrens/Joachim

Slott Sørensen

2020-0035-0128

1363629

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål O, Q og

R fra Folketingets Retsudvalget stillet hhv. den 14. og

23. januar 2020

Samrådsspørgsmål O:

Ministeren bedes i et kommende samråd redegøre for,

hvad regeringen vil gøre for at imødekomme de meget

alvorlige kritikpunkter i rapporten fra Europarådets Ko-

mité til Forebyggelse af Tortur (CPT) offentliggjort den

7. januar 2020. Der henvises til REU alm. del – bilag

187.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1728: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 3/9-20 om kritikpunkterne i rapporten fra Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT), til justitsministeren

Samrådsspørgsmål Q:

Kan ministeren redegøre for, hvilke initiativer man vil

tage for at imødekomme kritikken fra CPT’s rapport an-

gående Ellebæk, således at mennesker, der ikke har be-

gået kriminalitet, ikke udsættes for fængselslignende for-

hold?

Samrådsspørgsmål R:

Kan ministeren redegøre for, om der er tale om anven-

delse af mindst indgribende middel til at opnå formålet

ved at udsætte mennesker, der ikke har begået kriminali-

tet, på Ellebæk for fængselslignende forhold?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard

(RV).

Svar:

[Indledning]

Tak for ordet. Og tak til spørgerne for samrådsspørgs-

målene.

Jeg vil besvare spørgsmål O, Q og R for så vidt angår de

dele af spørgsmålene, der retter sig mod mit ansvarsom-

råde. [Jeg vil dog allerede nu nævne, at dele af spørgs-

målene hører under udlændinge- og integrationsministe-

rens ressort, så de dele vil jeg ikke kunne svare på.]

[Generelt om CPT-rapporten og regeringens opfølg-

ning på kritikpunkterne i rapporten (spørgsmål O)]

Jeg vil indlede med at besvare spørgsmål O.

Der spørges generelt til regeringens opfølgning på kritik-

punkterne i CPT-rapporten fra januar i år om forholdene

for frihedsberøvede personer i Danmark.

CPT er

Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur

og Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller

Straf

og er et uafhængigt tilsynsorgan under Europarådet.

CPT besøger de lande, som har ratificeret Europarådets

torturkonvention for at vurdere behandlingen af friheds-

berøvede.

Besøgene gennemføres af et hold af uafhængige og uvil-

dige eksperter. Det er klart, at vurderingerne og anbefa-

lingerne i rapporten om Danmark i høj grad er udtryk for

den konkrete delegations bedømmelse af forholdene i

Danmark. Det er dog CPT som sådan, der står inde for

og afgiver rapporten om Danmark.

Anbefalingerne fra CPT er ikke i sig selv juridisk bin-

dende. Derfor beror det også i høj grad på politiske over-

vejelser i hvilket omfang, regeringen imødekommer an-

befalingerne fra CPT. Sagt med andre ord, så har rege-

ringen fulgt de anbefalinger, hvor vi er enige med CPT.

3.,

Det ændrer ikke ved, at regeringen er optaget af at

sikre ordentlige forhold og rammer for frihedsberøvede

personer i Danmark.

Og jeg kan forsikre udvalget om, at såvel mit departe-

ment som Direktoratet for Kriminalforsorgen, Rigspoli-

tiet og Rigsadvokaten har kigget rapporten nøje igennem

og vurderet hver enkelt anbefaling.

Jeg glæder mig overordnet over, at vores politibetjente

og fængselsbetjente generelt får ros af komitéen for deres

behandling af arrestanter og indsatte.

Både vores politifolk og fængselsbetjente yder hver dag

en stor og flot indsats, og det skylder vi dem en stor tak

for.

Men der er også forhold, der kan forbedres.

CPT har på Justitsministeriets område fremsat 106 anbe-

falinger, heraf 34 som angår frihedsberøvelse af udlæn-

dinge.

Jeg kan af indlysende årsager ikke her gennemgå rege-

ringens holdning til alle anbefalingerne fra CPT, men jeg

kan henvise til regeringens skriftlige svar til komitéen,

som udvalget har modtaget, og til besvarelserne af de

mange retsudvalgsspørgsmål om CPT-rapporten.

Jeg vil samtidig gerne sige helt klart, at der er anbefalin-

ger, som regeringen ikke er enig i, og som vi ikke vil

følge.

Det drejer sig bl.a. om en række anbefalinger i forhold til

frihedsberøvede udlændinge. Det vil jeg komme tilbage

til om lidt.

[Anbefalinger, hvor vi allerede er på linje med CPT]

Efter min opfattelse er vi på Justitsministeriets område

allerede på linje med CPT for så vidt angår en lang række

af anbefalingerne i rapporten. Derfor har opfølgningen

på rapporten også flere steder bestået i, at Rigspolitiet og

Kriminalforsorgen har fundet anledning til at indskærpe

de allerede gældende regler.

[Anbefalinger, vi vil følge]

I forhold til andre af anbefalingerne er der, eller vil der

blive taget skridt til at imødekomme anbefalingerne.

Som eksempel på et af de steder, hvor anbefalingerne fra

CPT har ført til, at der er blevet foretaget ændringer, kan

jeg nævne, at kriminalforsorgen har haft et eksternt firma

til at gennemgå ventilationssystemet i Storstrøm

Fængsel, og at kriminalforsorgen på den baggrund i sam-

arbejde med et ingeniørfirma er ved at se på, om ventila-

tionssystemet kan forbedres.

Besøget fra CPT har også ført til, at kriminalforsorgens

institutioner er blevet mindet om, at når en indsat ikke

har toilet på cellen, så er det vigtigt, at der bliver reageret

hurtigt ved opkald til personalet, så den pågældende kan

komme på toilettet.

Og så vil kriminalforsorgen på baggrund af anbefalingen

fra CPT om fortrolighed i forbindelse med indgivelse af

klager sørge for ved førstkommende lejlighed at revidere

kriminalforsorgens informationsbrochurer om afsoning

og varetægtsfængsling, så det fremgår klart, at indsatte

skal kunne indgive en klage uden fængselspersonalets

mellemkomst.

[Anbefalinger, som vi ikke har mulighed for at følge på

den korte bane]

Der er også anbefalinger, hvor vi ikke har mulighed for

at imødekomme komitéen på den korte bane.

Det drejer sig f.eks. om situationen med det meget høje

belæg i kriminalforsorgens institutioner. Det er et pro-

blem, som regeringen er helt enig med CPT i, og som vi

løbende arbejder på at løse. Men som vi også må erkende

tager tid.

[Anbefalinger, som vi ikke vil følge]

Og så er der som sagt anbefalinger, som vi ikke vil følge.

Det gælder som udgangspunkt forholdene for de friheds-

berøvede udlændinge på Udlændingecenter Ellebæk.

Men det gælder f.eks. også beslutninger om fiksering,

hvor CPT anbefaler, at læger får mere indflydelse på be-

slutningerne.

I Danmark har vi valgt, at lægerne kun skal forholde sig

til de indsattes helbredsmæssige forhold og ikke til be-

slutningen om fiksering.

Lægerne er til for de indsattes helbred. Og en beslutning

om at anvende magt i form af fiksering træffes af

fængselspersonalet.

[Frihedsberøvede udlændinge (spørgsmål Q og R)]

Jeg vil nu vende mig mod spørgsmål Q og R.

Spørgsmålene angår forholdene for frihedsberøvede ud-

lændinge, og de hænger nært sammen, så jeg vil besvare

dem samlet.

Der er nogle udlændinge, som nægter at samarbejde med

de danske myndigheder om behandlingen af deres

asylsag eller hjemrejse. I den forbindelse kan det være et

nødvendigt redskab at have mulighed for administrativt

at kunne frihedsberøve de pågældende udlændinge.

Det er vigtigt at huske på, at frihedsberøvelse af udlæn-

dinge kun anvendes som sidste udvej, når mindre indgri-

bende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige.

Adskillige udlændinge opholder sig ulovligt i Danmark.

Det er folk, som er kommet hertil, og som har fået deres

sag grundigt behandlet af de danske myndigheder. De

fleste har fået afslag på asyl.

Det er blevet konstateret, at de ikke har et opholdsgrund-

lag i Danmark.

Det er også blevet vurderet, at der ikke er noget til hinder

for, at de kan rejse hjem. De skal derfor forlade Danmark,

og frihedsberøvelsen er i den forbindelse nødvendig, så

vi som sagt ved, hvor de pågældende opholder sig.

Når jeg har gjort lidt ud af at forklare baggrunden for,

hvem og hvorfor udlændingene sidder frihedsberøvet på

Udlændingecenter Ellebæk, så er det for at understrege,

at udlændingene på Ellebæk selv vælger ikke at samar-

bejde med myndighederne eller slet ikke burde opholde

sig i Danmark, fordi det er blevet besluttet, at de skal

hjem.

Som jeg nævnte tidligere, så er regeringen uenig med

mange af CPT’s anbefalinger vedrørende Udlændinge-

center Ellebæk. Derfor kommer regeringen heller ikke til

at lave grundlæggende ændringer på dette område som

følge af rapporten fra CPT.

CPT har bl.a. anbefalet, at udlændinge ikke frihedsberø-

ves i udlændingecentre som Udlændingecenter Ellebæk.

Den holdning deler regeringen ikke. Administrativ fri-

hedsberøvelse af udlændinge skal selvfølgelig altid ske i

overensstemmelse med dansk ret og Danmarks interna-

tionale forpligtelser. Men vi har ingen planer om at lukke

Ellebæk.

CPT har også anbefalet, at udlændinge ikke er frihedsbe-

røvet under, hvad komiteen mener er fængselslignende

forhold.

Regeringen har heller ingen planer om grundlæggende at

ændre på de forhold, som frihedsberøvede udlændinge

har.

Det kommer ikke på tale, at vi bryder alle hegn og ring-

mure ned og åbner alle låste døre.

Som nævnt så er formålet med at frihedsberøve udlæn-

dinge jo netop, at vi ved, hvor de er, hvis der opstår mu-

lighed for at sende dem ud af landet.

Som det fremgår af regeringens svar til CPT, kan formå-

let også være at motivere udlændingene til at samarbejde

om behandlingen af deres asylsag eller hjemrejse.

Derfor står regeringen ved, at det ikke skal være rart at

være frihedsberøvet i Udlændingecenter Ellebæk.

Et andet fokus i CPT-rapporten er, at de materielle for-

hold for frihedsberøvede udlændinge i Ellebæk er for

dårlige.

Jeg ved, at kriminalforsorgen er opmærksom på forhol-

dene på Udlændingecenter Ellebæk.

Og det er regeringens holdning, at forholdene grundlæg-

gende er i orden.

Derfor har vi heller ikke foretaget en masse ændringer

som følge af anbefalingerne fra CPT.

Det er ikke ensbetydende med, at der slet ikke er sket æn-

dringer. De fleste er bare ikke ændringer, der er sket,

fordi CPT har været på besøg.

Lad mig give et eksempel: kriminalforsorgen har været

opmærksom på, at der har været et efterslæb i vedlige-

holdelsen af Ellebæk.

Der har gennem flere år været planer om at rette op på

dette. Det har kriminalforsorgen nu gjort ved at gennem-

føre en istandsættelse af de fire indkvarteringsafdelinger,

hvor centrets mandlige frihedsberøvede udlændinge er

placeret.

En istandsættelse har efter kriminalforsorgens opfattelse

nødvendig for, at Ellebæk kan blive ved med at fungere

som udlændingecenter mange år ud i fremtiden.

Selv om disse ændringer ikke er gennemført for at imø-

dekomme CPT, så er jeg dog sikker på, at CPT vil være

enig heri.

[Afrunding]

Som jeg nævnte tidligere, deler regeringen mange af

de overordnede målsætninger, som CPT har.

Efter min opfattelse er vi på Justitsministeriets område

allerede på linje med en lang række af anbefalingerne i

CPT-rapporten.

Men når det kommer til frihedsberøvede udlændinge – så

er vi ganske enkelt uenige med CPT.

Endnu en gang tak for ordet.