Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8608
Doknr.
302882
Dato
30-09-2020
Folketingets Retsudvalg har d. 2. september 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 1724
(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 1724:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at undgå, at kvinder, der
udgiver sig for at være rugemødre, kan bedrage godtroende og barnløse par? Der hen-
vises til artiklen: https://ekstrabladet.dk/112/rugemor-skal-i-faengsel-for-bedrageri-
af-barnloese-par/8267207.”
Svar:
I den artikel, der henvises til i spørgsmålet, beskrives en situation, hvor en kvinde
samtidigt har indgået surrogataftaler med tre par om at føde et barn til dem. Ifølge
artiklen har kvinden efterfølgende født tvillinger, som hun selv har beholdt. Kvinden
har modtaget betaling fra alle tre par for at være rugemor (surrogatmor) for dem, og
Retten i Roskilde har idømt hende en fængselsstraf på et år og ni måneder for svindel
for omkring en halv million kroner. Denne dom har kvinden anket.
Det er en dybt ulykkelig situation, som jeg er enig i bør have konsekvenser, og som vi
bør gøre meget for at undgå.
Sagen illustrerer da heldigvis også, at vi allerede har et retssystem, der tager affære,
når der på denne måde sker svindel, også selv om der er tale om en atypisk form for
økonomisk kriminalitet.
Lad mig dog slå fast, at min opmærksomhed i sådan en sag rettes mod børnene. Når
det drejer sig om surrogataftaler, så er jeg på børnenes side, og det skal også på dette
område være hensynet til børnene, der styrer.
Med hensyn til surrogataftaler kan jeg oplyse, at de ikke har retsvirkninger i Danmark.
Det er således efter dansk ret den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved assi-
steret reproduktion, der anses for mor til barnet, og den mand, der har været sæddo-
nor til barnet, der anses som far til barnet. Derimod anses den tiltænkte mor ikke som
retlig forælder til barnet.
Dette er muligvis ikke altid til barnets bedste. Ved min besvarelse den 29. november
2019 af SOU alm. del
–
spørgsmål nr. 92 lovede jeg derfor at undersøge, om det i si-
tuationer, hvor barnet er blevet til gennem en surrogataftale, er muligt at finde løsnin-
ger, der bedrer sikrer barnets bedste. Når dommen i den Højesteretssag, der omtales i
svaret, foreligger, vil jeg tage stilling hertil. Jeg vedlægger besvarelsen af spørgsmålet.