Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2256166_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
5. oktober 2020
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Rikke Petersen Faaborg
Sagsnr.: 2020-0030-4639
Dok.:
1601984
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1712 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. august 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Maria Holm
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1712: Spm. om, hvad der gøres for at hjælpe udsatte borgere, så de ikke bliver ofre for bander og kriminelle, jf. artiklen Socialt udsatte: Hver femte føler sig truet af bander fra tv2fyn.dk den 26. august 2020, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1712 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad der gøres for at hjælpe ud-
satte borgere, så de ikke bliver ofre for bander og kriminelle, jf.
artiklen ”Socialt udsatte: Hver femte føler sig truet af bander”
fra tv2fyn.dk den 26. august 2020?”
Svar:
1.
Det er et mål for mig som justitsminister at sørge for, at danskerne er
trygge i deres hverdag. Ingen skal leve et liv i frygt for overfald eller over-
greb fra bander eller andre kriminelle.
Jeg mener også, at vi som samfund har et særligt ansvar for at passe på vores
socialt udsatte borgere, som i flere henseender lever en sårbar tilværelse.
Derfor er der for mig heller ingen tvivl om, at der skal sættes ind, når ban-
dekriminelle udnytter, afpresser og overfalder udsatte borgere.
Som det fremgår nedenfor har Fyns Politi
i samarbejde med Odense Kom-
mune
intensiveret og styrket indsatsen på dette område med en række ini-
tiativer. Jeg mener, at det er en nødvendig indsats, der er iværksat, og jeg er
selvfølgelig åben for at drøfte yderligere gode tiltag, hvis det viser sig nød-
vendigt.
Herudover ved jeg, at social- og indenrigsministeren også har fokus på pro-
blemstillingen, og at ministeren sammen med Odense Kommune og de re-
levante organisationer på området vil drøfte, hvad der
ud over den politi-
mæssige indsats
kan gøres for at sikre, at udsatte borgere ikke bliver ofre
bandekriminelles brutale adfærd.
2.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en
udtalelse hos Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Fyns Politi, der har oplyst, at Fyns Politi
siden den 13. juli
2020
har intensiveret den uniformerede tryghedsskabende pa-
truljering omkring hellestederne (fristeder for socialt udsatte),
hvor de hjemløse holder til, ligesom der er opsat tryghedsska-
bende videoovervågning på hellestederne. Fyns Politi har end-
videre oplyst, at bandegrupperingernes adfærd følges tæt.
Odense Kommune og Fyns Politi har endvidere
i starten af
august 2020
afholdt et møde vedrørende de socialt udsatte og
hjemløse, der holder til på hellestederne. På dagsordenen var en
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1712: Spm. om, hvad der gøres for at hjælpe udsatte borgere, så de ikke bliver ofre for bander og kriminelle, jf. artiklen Socialt udsatte: Hver femte føler sig truet af bander fra tv2fyn.dk den 26. august 2020, til justitsministeren
styrkelse af det i forvejen tætte samarbejde omkring persongrup-
pen, og på mødet blev det bl.a. besluttet at arbejde videre med
etableringen af et akutteam, der kan træde sammen med henblik
på at sikre en tværfaglig og helhedsorienteret løsning ved akutte
udfordringer på området. Fyns Politi har oplyst, at akutteamet
nu er etableret og i fuld drift.
Den daglige leder af afdelingen for Forebyggelse i Fyns Politi
indgår i akutteamet sammen med ledere fra Odense Kommune,
således at der hurtigt kan træffes dispositioner med udgangs-
punkt i den aktuelle situation blandt socialt udsatte og hjemløse
i kommunen. Der er endvidere iværksat et vidensdelingsfora
mellem Fyns Politi og Odense Kommune med henblik på at ge-
nere initiativer, der med fordel kan iværksættes på hellestederne.
I det daglige samarbejde har Fyns Politi og Odense Kommune
endvidere stort fokus på mulighederne for at videreformidle op-
lysninger om forfulgte ressourcesvage personer, der ikke selv er
i stand til at håndtere kontakten til politiet, således at politiet har
mulighed for at validere og efterforske de konkrete anmeldelser.
Erfaringerne fra Fyns Politi har vist, at miljøet i og omkring hel-
lestederne er meget vanskeligt at tilgå for politiet. Fyns Politi
har oplyst, at politikredsen derfor har iværksat en ny tilgang,
hvor civile forebyggelsesmedarbejdere fra Fyns Politi
i en for-
søgsperiode
inddrages i indsatsen omkring dialogen med de
udsatte borgere, herunder ved ugentligt at være tilstede på hel-
lestederne. Formålet hermed er bl.a. at give borgerne en fortrolig
indgang til politiet og dermed et bedre grundlag for en mere
åben og fri dialog, ligesom tanken med initiativet er, at der bag
politiuniformen er et genkendeligt ansigt for borgeren.
Fyns Politi vil forsætte den daglige synlige tilstedeværelse på og
omkring hellestederne, og politiets indsats vurderes ugentligt,
således at indsatsen kan tilpasses det aktuelle behov. Fyns Politi
har endvidere oplyst, at der konkret pågår efterforskning af en
sag, der udspringer af miljøet omkring hellestederne.
Afslutningsvis har Fyns Politi oplyst, at politikredsen
i samar-
bejde med Odense Kommune
fortsætter den øgede indsats på
området, indtil indsatsen har haft den ønskede effekt.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra Fyns Politi.”
3