REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1711: Spm. om en ansat i Politiets Efterretningstjeneste, der giver oplysninger om sin mistanke om alvorlige brud på reglerne til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, kunne straffes for brud på tavshedspligten, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. september 2020

Forvaltningsretskontoret

Tarek Ziad Hussein

2020-0030-4638

1601933

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1711 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. august 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

William Lindsay-Poulsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1711: Spm. om en ansat i Politiets Efterretningstjeneste, der giver oplysninger om sin mistanke om alvorlige brud på reglerne til Tilsynet med Efterretningstjenesterne, kunne straffes for brud på tavshedspligten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1711 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil en ansat i Politiets Efterretningstjeneste, der giver oplys-

ninger om sin mistanke om alvorlige brud på reglerne til Tilsy-

net med Efterretningstjenesterne, kunne straffes for brud på

tavshedspligten, og kan det i den forbindelse have betydning,

om mistanken om regelbrud viser sig at være berettiget eller ej?”

Svar:

Efter straffelovens § 152, stk. 1, kan den, som virker eller har virket i

offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter

fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået

kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Strafansvaret er

betinget af, at overtrædelsen af bestemmelsen er begået forsætligt.

Efter straffelovens § 152, stk. 3, er en oplysning fortrolig, når den ved lov

eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt

er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til

offentlige eller private interesse. Straffeloven indeholder ikke en nærmere

angivelse af, hvilke offentlige eller private interesser der – i tilfælde hvor

tavshedspligten ikke er gjort til genstand for særregulering – kan føre til, at

en oplysning må anses for at være fortrolig, hvorfor den nærmere afgræs-

ning i væsentlig grad må bero på normer uden for straffeloven.

Blandt disse normer er bestemmelsen i forvaltningslovens § 27, hvor der er

foretaget en opregning af de fleste af de hensyn, der efter en konkret vurde-

ring kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavsheds-

pligt.

Efter straffelovens § 152 e omfatter strafansvaret efter straffelovens

§ 152, stk. 1, ikke tilfælde, hvor den pågældende er forpligtet til at videre-

give oplysningen (nr. 1) eller handler i berettiget varetagelse af åbenbar al-

meninteresse eller af eget eller andres tarv (nr. 2). Bestemmelsen giver ikke

nogen udtømmende opregning af de tilfælde, hvor videregivelse mv. er be-

rettiget.

Der findes ikke herudover regler i straffeloven, der fastslår, hvornår en vi-

deregivelse af fortrolige oplysninger generelt kan være berettiget.

Hvor spørgsmålet ikke er reguleret ved særlig lov, må det ved en vurdering

af, om videregivelsen er uberettiget efter straffelovens § 152 bl.a. indgå, om

videregivelsen reelt har karakter af offentliggørelse af oplysningerne til en

ubestemt kreds af personer, og om det i givet fald således er uden for for-

valtningsmyndighedens kontrol, hvem der modtager oplysningerne, jf. be-

tænkning 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kon-

trolresultater, afgørelser m.v., side 19. Forbeholdet om »uberettiget« sigter

på den baggrund navnlig til situationer, hvor en videregivelse sker til en

snævrere kreds under særligt legitimerende omstændigheder. Af samme

grund må det indgå i berettigelsesvurderingen, om også modtagerne af op-

lysningerne er underlagt tavshedspligt med hensyn til de pågældende oplys-

ninger, jf. Niels Fenger, Forvaltningsloven med kommentarer (2013), side

738f.

Særligt hvad angår klassificerede oplysninger, er disse omfattet af cirku-

lære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informa-

tioner af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede

informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinter-

esse i øvrigt (sikkerhedscirkulæret).

Efter sikkerhedscirkulæret skal oplysninger, som ikke må offentliggøres el-

ler komme til uvedkommendes kendskab, eller som ved videregivelse uden

bemyndigelse ville kunne forvolde Danmark eller landene i NATO eller EU

skade, alvorlig skade eller overordentlig alvorlig skade, klassificeres. Disse

oplysninger klassificeres som henholdsvis TIL TJENESTEBRUG, FOR-

TROLIGT, HEMMELIGT og YDERST HEMMELIGT.

Indsigt i klassificerede informationer må kun gives personer, for hvem sådan

indsigt er tjenstligt nødvendig (»Need to Know-princippet«), og kun til per-

soner, som er sikkerhedsgodkendt til at behandle informationer af den på-

gældende klassifikationsgrad.

Modtageren af klassificerede informationer må ikke nedklassificere eller af-

klassificere informationerne uden udstederens forudgående skriftlige

samtykke, anvende informationerne til andre formål end dem, der eventuelt

er fastsat af udstederen, eller videregive informationerne uden forudgående

samtykke fra udstederen.

Oplysninger, der er klassificerede, vil i reglen også være fortrolige efter

straffelovens § 152. Om en videregivelse af sådanne oplysninger er beretti-

get, vil derfor i mangel af særlige regler bero på en konkret vurdering, der

bl.a. inddrager de ovenstående forhold. Det bemærkes dog, at klassificerede

oplysninger ikke alene i kraft af klassifikationen bliver fortrolige efter straf-

felovens § 152.