REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1709: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 27/8-20 om indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering, jf. REU alm. del

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

25. august 2020

2020-0035-0132

1379241

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål T-V fra Folketingets

Retsudvalget den 27. august 2020

Samrådsspørgsmål T:

”Vil ministeren kommentere Statsrevisorernes kritik, der fremgår af

beretningen "Statens indsats mod hvidvask og finansiering af terro-

risme" (Beretning 9/2019), med fokus på



at særlig Justitsministeriets indsats mod hvidvask og finansie-

ring af terrorisme har været utilstrækkelig,



at Hvidvasksekretariatet i SØIK ikke i tilstrækkeligt grad har

nyttiggjort og videresendt de underretninger, de har modta-

get, og



at myndighederne (politiet, SØIK og PET) ikke i tilfredsstil-

lende grad har givet feedback om videregivelsernes anven-

delse?”

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1709: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 27/8-20 om indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering, jf. REU alm. del - samrådsspm. T-V, til justitministeren

Samrådsspørgsmål U:

”Vil ministeren på baggrund af Statsrevisorernes kritik i beretningen

"Statens indsats mod hvidvask og finansiering af terrorisme" (Beret-

ning 9/2019) redegøre for, hvorfor man ikke har sikret sig, at myndig-

hederne har haft tilstrækkelige ressourcer og den nødvendige kapaci-

tet til at yde en tilfredsstillende indsats, og vil ministeren redegøre for,

hvordan man vil rette op på dette fremover?”

Samrådsspørgsmål V:

”Hvordan forholder ministeren sig til, at de store byrder man har på-

lagt virksomheder, pengeinstitutter og borgere, de mange ressourcer

der er blevet brugt og indsatsen fra de mange medarbejdere, for at

bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, tilsyneladende har været

forgæves og uden effekt pga. Hvidvasksekretariatets manglende op-

følgning på indberetningerne og myndighedernes utilstrækkelige fe-

edback på videregivelserne?”

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

[Indledning]

Tak for spørgsmålene, som jeg vil besvare samlet. Der

er sket lidt, siden spørgsmålene blev stillet tilbage i ja-

nuar, hvor Rigsrevisionen offentliggjorde sin beretning.

Og der er sket rigtig meget siden den periode, Rigsrevi-

sionen har undersøgt: 2016-2018.

I april 2020 sendte jeg en redegørelse til Statsrevisorerne,

hvor der grundigt er redegjort for de tiltag og overvejel-

ser, som Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorernes

kritik har givet anledning til på Justitsministeriets om-

råde.

Redegørelsen er også sendt til Retsudvalget, Erhvervsud-

valget og Skatteudvalget, og jeg vil derfor ikke gen-

nemgå alle kritikpunkterne fra beretningen i dag.

Jeg vil i stedet fremhæve centrale punkter, der illustrerer

den udvikling, der er sket siden undersøgelsesperioden

(2016-2018), og tale om, hvordan vi kan løfte indsatsen

endnu mere.

I den sammenhæng kommer den forestående aftale om

politi og anklagemyndighed til at spille en vigtig rolle.

Rigsrevisionens undersøgelse handler om indsatsen

mod hvidvask og terrorfinansiering i perioden fra 2016

til 2018.

Det er før min tid som justitsminister, men det er allige-

vel en problemstilling, som jeg kender til. For den er ikke

ny.

Faktisk tror jeg, at vi alle sammen er bevidste om, at der

har været og stadig er udfordringer på det her område.

Udfordringer der kalder på politisk handling.

Derfor har et bredt flertal i Folketinget også de seneste år

indgået flere vigtige politiske aftaler, der styrker indsat-

sen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Der er bl.a. sket en markant styrkelse af Statsadvokaten

for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

(SØIK), herunder ikke mindst af Hvidvasksekretariatet,

der over de senere år er blevet fordoblet i størrelse til ak-

tuelt ca. 30 årsværk.

Det er vigtige skridt i den rigtige retning. Men Rigsrevi-

sionens undersøgelse af indsatsen i perioden fra 2016 til

2018 bekræfter desværre billedet af, at den samlede ind-

sats på området ikke har været god nok. Selvom der alle-

rede er sket meget, skal vi tage kritikken særdeles alvor-

ligt.

[Opfølgning på Rigsrevisionens kritik]

Rigsrevisionen kritiserer blandt andet, at Hvidvaskse-

kretariatet i den undersøgte periode (2016-2018) ikke i

tilstrækkelig grad har nyttiggjort underretningerne og

sendt dem videre til andre myndigheder.

På dette område er der sket en markant udvikling siden

den periode, som Rigsrevisionen har undersøgt.

Et af kritikpunkterne handler om den elektroniske scree-

ningsmodel, som Hvidvasksekretariatet indførte i 2017.

Den bruges til at udvælge, hvilke underretninger der skal

undergå yderligere behandling.

Før 2017 skulle Hvidvasksekretariatet visitere alle un-

derretningerne manuelt. Og hvis vi tager 2016, så er det

en manuel gennemgang af 18.669 underretninger. Og an-

tallet af underretninger stiger markant år for år. I 2019

fik Hvidvasksekretariatet 53.464 underretninger.

Så det har været nødvendigt med en elektronisk scree-

ningsmodel.

Rigsrevisionen kritiserer bl.a., at screeningsmodellen

ikke sammenholder nye underretninger med tidligere un-

derretninger.

Det gør den i dag. Og der arbejdes endvidere løbende på

at forbedre screeningsmodellen.

Der er bl.a. iværksat et projekt om et datadrevet efterret-

ningsbillede, der forbinder samtlige personer, virksom-

heder og transaktioner i sekretariatets database, som også

kan bidrage til bedre screening af underretningerne.

I maj 2019 blev oplysningerne fra Hvidvasksekretariatets

database integreret i politiets analyseplatform POL-IN-

TEL. Efterforskere og analytikere i politikredsene og

SØIK har derfor nu adgang til oplysninger om, hvilke

personer og konti der tidligere er blevet underrettet om.

Det betyder i praksis, at politikredsene selv mere aktivt

kan indhente relevante oplysninger, og Hvidvasksekreta-

riatet kan derfor i højere grad fokusere på at identificere

sager med stort hvidvaskpotentiale.

Hvidvasksekretariatet har også fået bedre muligheder for

at fokusere på udarbejdelsen af konkrete efterforsknings-

oplæg og på at understøtte politikredsene i den indle-

dende efterforskning af større hvidvasksager. Det er rig-

tig positivt.

Feedbacken til Hvidvasksekretariatet er også blevet

styrket, så politiet og SØIK nu skal give Hvidvasksekre-

tariatet mere detaljeret og systematisk feedback om bru-

gen af videregivelserne.

Samtidig er der indført en ny registreringspraksis for at

sikre, at politiet og anklagemyndigheden mere præcist

kan opgøre, hvad videregivelserne er blevet brugt til.

Hvidvasksekretariat har også forbedret sin feedback til

de underretningspligtige virksomheder, hvor der siden

december 2019 er sendt automatisk generet feedback, når

en af virksomhedens underretninger inddrages i en ana-

lyse i sekretariatet.

Virksomhederne får også besked, hvis en underretning

videregives til en anden myndighed.

Herudover ved jeg, at Hvidvasksekretariatet er i dialog

med brancheorganisationerne om at forbedre mulighe-

den for at give mere konkret feedback, så det forebyg-

gende arbejde ude i virksomhederne styrkes.

Det er ikke en helt nem opgave, fordi virksomhedernes

behov for feedback fra Hvidvasksekretariatet altid skal

vejes op imod konkrete efterforskningsmæssige hensyn

og hensynet til beskyttelsen af PET’s arbejdsmetoder.

Endelig er det vigtigt at nævne, at der er udarbejdet

nye nationale risikovurderinger om både hvidvask [ud-

kom i 2019] og terrorfinansiering [udkom i 2020], og at

kvaliteten har fået et markant løft.

[Flerårsaftaleforhandlingerne]

Det er alt sammen gode tiltag. Men når det kommer til

den samlede indsats mod økonomisk kriminalitet, må vi

også bare erkende, at det ikke er nok. Vi er ikke i mål.

Det er også baggrunden for, at jeg i mandags præsente-

rede regeringens oplæg til en ny flerårsaftale for politiet

og anklagemyndigheden. Og som jeg startede med at

sige, så mener jeg, at der er behov for at gentænke ind-

satsen mod økonomisk kriminalitet. Og det er det, som

regeringen vil levere med oplægget.

Regeringen vil sikre, at politiet og anklagemyndighe-

den har ekspertisen og musklerne til at beskytte os meget

bedre mod den komplekse økonomiske kriminalitet. Det

kræver styrkede kompetencer, mere specialisering og

nye værktøjer.

Derfor vil regeringen med den nye flerårsaftale oprette

en ny national efterforskningsenhed, hvor de mest speci-

aliserede efterforsknings- og anklagerfaglige kompeten-

cer og værktøjer forenes og samles. Det vil styrke efter-

forskningen og opklaringen af kompleks kriminalitet.

Vi vil også styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinan-

siering ved at give Hvidvasksekretariatet bedre it-værk-

tøjer og flere analytikere til at identificere relevante hvid-

vaskunderretninger fra f.eks. banker om mistænkelige

transaktioner.

Jeg mener, at det er nogle af de nødvendige tiltag, vi skal

tage, hvis vi skal komme den komplekse økonomiske kri-

minalitet til livs.

[Afslutning]

Vi startede forhandlingerne om den nye flerårsaftale i

tirsdags. Jeg ser frem til at fortsætte forhandlingerne og

til drøftelserne i dag. For der er ingen tvivl om, at der er

behov for at gøre mere på det her område.

Tak for ordet.