Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2246001_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. september 2020
Koncerndigitaliseringsenheden
Kristian Nexøe Klitgaard
2020-0030-4632
1596141
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1702 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. august 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Charlotte Münter
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1702: Spm. om de nuværende danske slettefrister for DNA, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1702 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er ministeren bevidst om, at med de nuværende danske slette-
frister for DNA, kan en potentiel morder og voldtægtsforbryder
slippe for straf, hvis det senere viser sig, at der forekomme nye
beviser, teknologi eller andet, da DNA`en er slettet fra en sigtet
efter en årrække, og vil ministeren redegøre for, om ministeren
på baggrund af dette agter at ændre på de danske slettefrister, så
også gamle mord og voldtægtssager kan blive opklaret ved
hjælp af DNA-teknologi?”
Svar:
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde 4. december 2008
dom i sagen
S. og Marper mod Storbritannien.
Sagen omhandlede opbeva-
ring af dna-profiler og fingeraftryk fra sigtede, men ikke dømte personer.
Dommen fastslog, at Storbritannien havde krænket EMRK artikel 8 om ret-
ten til respekt for privatliv og familieliv ved at have regler om tidsubegræn-
set opbevaring af dna-profiler og fingeraftryk fra personer, der havde været
sigtet, men ikke var blevet dømt.
Som følge af dommen vedtog Folketinget en ændring af reglerne for opbe-
varing og sletning i dna-profil-registeret (lov nr. 405 af 21. april 2010), der
trådte i kraft 1. august 2010. Loven medfører, at dna-profiler fra sigtede, der
ikke efterfølgende dømmes, skal slettes 10 år efter frifindende dom, afgø-
relse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald uden vilkår.
DNA-profiler er et væsentligt redskab for politiets muligheder for at opklare
kriminalitet. Det er min ambition, at politiet skal have de bedst mulige red-
skaber til brug for arbejdet med at efterforske og opklare kriminalitet, og
dna-profiler kan være en vigtig brik i dette arbejde. Jeg er derfor åben for at
se på muligheden for en ændring af de gældende slettefrister for dna-profiler
inden for rammerne af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
herunder navnlig bestemmelsen om ret til respekt for privatlivet.
Der pågår i Justitsministeriet et arbejde med at undersøge muligheden for
udvidelse og differentiering af slettefristerne for fingeraftryk. Det vil være
naturligt parallelt med dette arbejde også at undersøge muligheden for ud-
videlse og differentiering af slettefristerne for dna-profiler.
2