Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2252439_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. september 2020
Strafferetskontoret
Sara Mia Pelzl Löhr
2020-0030-4620
1589393
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1693 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. august 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Niklas Velling Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1693: Spm. om, hvor mange personer der gennem de sidste 10 år har været dømt for pædofili og som efterfølgende har begået nye pædofile overgreb? Vil ministeren opgøre, hvilke domme der har været tale om, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1693 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvor mange personer der gennem
de sidste 10 år har været dømt for pædofili og som efterfølgende
har begået nye pædofile overgreb? Vil ministeren opgøre, hvilke
domme der har været tale om?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”1.
Rigsadvokaten har undersøgt mulighederne for at trække op-
lysninger fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS) om, hvor
mange personer der de sidste 10 år er dømt for pædofili, og som
efterfølgende har begået nye pædofile overgreb.
POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem, der er op-
bygget således, at der journaliseres på en gerningskode, som
knytter sig til en lovovertrædelse. I forbindelse med sagens af-
slutning registreres en afgørelsestype, som angiver straffesagens
resultat. POLSAS vil således kunne bruges som et redskab til at
oplyse bl.a., hvor mange anmeldelser eller afgørelser der vedrø-
rer en given lovovertrædelse (gerningskode). Det vil derimod
ikke uden videre være muligt at trække data af mere detaljeret
karakter.
Det bemærkes hertil, at da pædofili ikke er defineret eller selv-
stændigt kriminaliseret i straffeloven, registreres det ikke i for-
bindelse med sagsbehandlingen af straffesager, om en sigtet, til-
talt eller dømt er pædofil. Det betyder, at det ikke er muligt at
trække de ønskede oplysninger.
2.
Rigsadvokaten har i stedet trukket oplysninger om antallet af
fældende afgørelser registreret på en række gerningskoder, der
knytter sig til seksualforbrydelser rettet mod eller som involve-
rer mindreårige. Opgørelsen vedlægges som bilag.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke er trukket tal
for overtrædelser af straffelovens § 232 (blufærdighedskræn-
kelse), selvom overtrædelser af denne bestemmelse også kan
være rettet mod mindreårige. Der findes således ingen gernings-
kode, som specifikt omfatter overtrædelser af denne bestem-
melse, der er rettet mod mindreårige. Det vil derfor kræve en
omfattende manuel gennemgang af et stort antal sager, hvis der
skal fremskaffes tal over, hvor mange overtrædelser af straffe-
lovens § 232 der har været rettet mod mindreårige.
Det kan endvidere tilføjes, at der ved antallet af fældende afgø-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1693: Spm. om, hvor mange personer der gennem de sidste 10 år har været dømt for pædofili og som efterfølgende har begået nye pædofile overgreb? Vil ministeren opgøre, hvilke domme der har været tale om, til justitsministeren
relser ikke sondres i forhold til gerningsmandens alder. Det be-
tyder f.eks., at en 15-årig, der bliver dømt for overtrædelse af
straffelovens § 235 (børneporno), indgår i statistikken på samme
måde som en 60-årig.
Endelig bemærkes, at stigningen i antallet af fældende afgørel-
ser for overtrædelse af straffelovens § 235 (børneporno) i 2019
formentlig i vidt omfang vil kunne tilskrives den såkaldte
”Umbrella-sag”.
3.
Rigsadvokaten skal i øvrigt henlede opmærksomheden på, at
retsplejelovens § 722 regulerer en række situationer, hvor en
sigtelse kan afgøres med et tiltalefrafald i stedet for f.eks. en
bøde eller dom.
Det drejer sig eksempelvis om situationer, hvor sigtelsen vedrø-
rer forhold, der er begået forud for en allerede afgjort sag, og
hvor det skønnes, at ingen eller kun en ubetydelig straf vil blive
idømt, og hvor domfældelse i øvrigt ikke vil være af væsentlig
betydning, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 4.
I sager om overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1 (samleje
med en person under 15 år) eller straffelovens § 222, stk. 1, jf.
§ 225 (anden kønslig omgang end samleje med en person under
15 år), kan der endvidere meddeles tiltalefrafald, når det på bag-
grund af oplysningerne om sigtedes og forurettedes udvikling
og alder samt deres indbyrdes aldersforskel må antages, at der
har været tale om et fuldt ud frivilligt seksuelt forhold, og for-
holdet mellem parterne i øvrigt må anses for tilstrækkeligt jævn-
byrdigt. Tiltalefrafald kan dog ikke meddeles, hvis forurettede
er under 12 år, eller hvis sigtede er fyldt 22 år, jf. § 1, nr. 3, i
bekendtgørelse nr. 792 af 18. juni 2019 om politidirektørernes
og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale.”
Der henvises til vedlagte bilag.
3