Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2267223_0001.png
Til kriminalforsorgen
Dato: 15-10-2020
Sagsbehandler: BB
POLITIOMRÅDET
NATIONALT EFTERFORSKNINGS-
CENTER (NEC)
Polititorvet 14
1780 København V
Besøgsadresse:
Ejby Industrivej 125-135
2600 Glostrup
Tlf.:
Fax:
E-mail:
Web:
33 14 88 88
33 32 27 71
[email protected]
www.politi.dk
Side2/
Konfliktvurdering
(til brug for behandlingen af sager om
afskæring af prøveløsladelse eller udgang)
Som led i den systematiske, politimæssige monitering af grupper og netværk, der
begår alvorlig og organiseret kriminalitet, opretholder Nationalt Efterforsknings-
center (NEC) et nationalt overblik over situationen og kriminalitetsudviklingen i
rocker- og bandemiljøet. I den forbindelse moniteres og analyseres konfliktsituati-
onen i miljøet løbende ud fra indsamlede og validerede efterretninger og oplysnin-
ger fra konkrete efterforskninger.
På baggrund af denne konfliktmonitering
er det NEC’s
vurdering, at der aktuelt
verserer en voldelig konflikt mellem på den ene side Husumgruppen mod på den
anden side LTF Loyal to Familia BGP, jf. straffelovens § 38, stk. 5, og § 41, stk. 3,
samt straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 3.
Konflikten har inden for de seneste tre måneder givet sig udslag i mindst én hæn-
delse, der kan karakteriseres som voldelig, og som havde et voldeligt præg, der som
minimum kan karakteriseres som kvalificeret vold, jf. straffelovens § 245.
Det er desuden NEC’s vurdering, at
Husumgruppen og LTF Loyal to Familia BGP
som led i konflikten har anvendt skydevåben eller våben eller eksplosivstoffer, som
på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade,
eller har begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180.
NEC vurderer endvidere, at Husumgruppen har stået bag en eller flere voldelige
hændelser af denne karakter, som er rettet mod LTF Loyal to Familia BGP, og at
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1675: Spm. om ministeren vil oversende følgende rapporter fra Rigspolitiet, Nationalt Efterforskningscenter: Rocker- og bandesituationen i Danmark - nationalt situationsbillede, august 2020, og Statusrapport om Loyal To Familia BGP, maj 2020, til justitsministeren
2267223_0002.png
Side 2
LTF Loyal to Familia BGP tilsvarende har stået bag en eller flere voldelige hæn-
delser af denne karakter, som er rettet mod Husumgruppen. NEC vurderer herud-
over, at hændelserne har fundet sted som led i konflikten mellem disse grupperin-
ger. NEC vurderer bl.a. på denne baggrund, at der aktuelt består en risiko for yder-
ligere lignende voldelige hændelser.
Der er ved
NEC’s vurdering bl.a.
lagt vægt på den tid, der er forløbet siden den
seneste voldelige hændelse, ligesom der er lagt vægt på tilgængelige oplysninger
om våbenbesiddelse eller adgang til våben hos personer med tilknytning til gruppe-
ringerne, anvendelsen af skud- og stiksikre veste eller lignende samt om episoder
med utryghedsskabende adfærd.
Det bemærkes, at konfliktvurderingen er baseret på de oplysninger, som NEC ak-
tuelt er i besiddelse af som led i konfliktmoniteringen. NEC’s vurdering af konflikt-
situationen valideres således løbende ud fra de oplysninger, der kontinuerligt ind-
samles, vurderes og analyseres som led i den systematiske, politimæssige monite-
ring på området.
På baggrund af den aktuelt foreliggende situation er det således NEC’s opfattelse,
at grundlaget for, at politiet kan udtale sig imod prøveløsladelse eller udgang efter
reglerne i straffelovens § 38, stk. 5, og § 41, stk. 3, samt straffuldbyrdelseslovens §
46, stk. 3, er til stede for så vidt angår personer med stærk tilknytning til Husum-
gruppen og LTF Loyal to Familia BGP.
Denne rapport erstatter konfliktvurdering af 01-10-2020.
Søren Have Enevoldsen
Vicepolitiinspektør