Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2239312_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. september 2020
Politikontoret
Alexander Langgaard
Olesen
2020-0030-4600
1598750
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1673 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. august 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1673: Spm. om, hvordan man fra politisk side kan lukket det hul i lovgivningen, som tilsyneladende betyder, at man kan slippe afsted med at køre spritkørsel, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1673 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan man fra politisk side kan
lukket det hul i lovgivningen, som tilsyneladende betyder, at
man kan slippe afsted med at køre spritkørsel, fordi man kan
drikke af en flaske spiritus umiddelbart efter, politiet har stand-
set bilen, men inden politiet når at måle promillen? Der henvises
til https://nyheder.tv2.dk/2020-08-05- spritbilist-drikker-snaps-
naar-han-bliver-stoppet-af-politiet-nu-er-han-doemt-i”
Svar:
Det fremgår af den omtalte sag fra Vestre Landsret, at den pågældende i otte
forhold var tiltalt for spirituskørsel. Vestre Landsret fandt den tiltalte skyl-
dig i syv ud af de otte forhold om spirituskørsel, hvor den tiltalte påstod at
have indtaget spiritus efter kørslen. Kun i ét forhold, hvor to politibetjente i
en periode på afstand havde observeret tiltalte efter endt kørsel, før de ret-
tede henvendelse til tiltalte, blev tiltalte frifundet. Det fremgår i den forbin-
delse af dommen, at de to politividner ikke kunne forklare, om tiltalte drak
alkohol, mens de observerede ham, og at den tiltalte havde spiritus i bilen.
Landsrettens dom er udtryk for en konkret bevisvurdering af, om det kunne
lægges til grund, at tiltaltes promille ikke skyldtes spiritusindtag efter kørs-
len. Rigsadvokaten har oplyst, at der ikke er søgt om appeltilladelse til anke
af sagen, hvorfor dommen er endelig.
For så vidt angår politiets mulighed for at håndtere den situation, at der ind-
tages spiritus umiddelbart efter, at vedkommende er bragt til standsning af
politiet, henvises til Justitsministeriets besvarelse af 25. maj 2020 af spørgs-
mål nr. 467 (Alm. del) fra Folketingets Transportudvalg.
2