REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1671: Spm. om I hvilke forskellige uddannelser der indgår undervisning i at kunne arbejde med bandekriminelle, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. september 2020

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Christiane Fallesen

2020-0030-4582

1582542

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1671 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. august 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Maria Holm

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1671: Spm. om I hvilke forskellige uddannelser der indgår undervisning i at kunne arbejde med bandekriminelle, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1671 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I hvilke forskellige uddannelser indgår der efter ministerens

opfattelse undervisning i at kunne arbejde med bandekrimi-

nelle?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til uddan-

nelser, der er tilknyttet Justitsministeriets område.

Justitsministeriet har på denne baggrund indhentet en udtalelse fra Rigspo-

litiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at undervisning i at kunne arbejde med

bandekriminelle er en del af politiets grundlæggende uddan-

nelse. På politiets basisuddannelse undervises de studerende ge-

nerelt i banderelateret kriminalitet og om vejen ud af miljøet.

Der undervises på politiets basisuddannelse særskilt i emnet

bandekriminelle på basisuddannelsens semester 3, hvor de poli-

tistuderende forinden har været i praktisk uddannelse i 11 må-

neder og derved sandsynligvis har oplevet et eller flere møder

med bandekriminelle på gadeniveau.

Ud fra det afsæt uddannes de studerende videre i politipatruljer-

nes dagligdags møder med bandemedlemmer i et særligt tema-

forløb om organiseret narkokriminalitet, hvori personer med re-

lation til bandemiljøet optræder. Temaforløbet er anlagt som en

vekselvirkning mellem teori og praksis, således at de studerende

undervejs både træner det praktiske, men også får mulighed for

at reflektere over dette arbejdsområde, for eksempel ved at de

skal forholde sig til den kategorisering af bandekriminelle, som

politiet foretager, og som har væsentlig betydning for politiets

efterforskningsmæssige muligheder. Herudover er der på seme-

ster 3 også en lektion om banders særlige strukturer samt status

på situationen i Danmark.

Ovennævnte temaforløb udspringer af et uddannelsesrelateret

sagskompleks om organiseret kriminalitet, hvilket er det næste

niveau i undervisningen om bandekriminalitet. Dette niveau be-

handles med afsæt i politiets analysebaserede tilgang til efter-

forskning og generelt politiarbejde i sådanne sager, og der til-

stræbes derved en større grad af helhedsforståelse, men samti-

digt differentiering mellem den måde politiet agerer på overfor

bandekriminelle i det daglige patruljearbejde på den ene side og

i forbindelse med efterforskning i organiseret kriminalitet på

den anden side.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1671: Spm. om I hvilke forskellige uddannelser der indgår undervisning i at kunne arbejde med bandekriminelle, til justitsministeren

I efter- og videreuddannelsesregi udbyder Politiskolen et kursus

i afholdelse af bekymringssamtaler. Formålet med kurset er at

sikre, at organisationen har medarbejdere med tilstrækkelige

kompetencer til at afholde bekymringssamtaler med unge i ri-

siko for at udvikle kriminel adfærd. Det gælder såvel udvælgelse

af de unge, forberedelsen og gennemførsel af samtalen samt re-

gistrering i politiets systemer. Målet med kurset er, at kursisten

bliver i stand til at afholde en god og professionel bekymrings-

samtale. Kursisterne får en generel introduktion til bekymrings-

samtalekonceptet, de introduceres til tilværelsespsykologiens

grundprincipper, ligesom de øver sig i at afholde gode samtaler.

Det Nationale Exitkontaktpunkt, der er forankret i Rigspolitiets

Nationale Forebyggelsescenter, afholder uddannelsesaktiviteter

for en række aktører. Undervisningen fortages af Exitkontakt-

punktets ansatte med politifaglig baggrund samt Exitkontakt-

punktets ansatte fra henholdsvis kommuner og kriminalforsor-

gen.

I forhold til politiets exitkoordinatorer forestår Exitkontakt-

punktet årlige uddannelsesaktiviteter i relation til det operative

og borgernære arbejde med exitkandidaterne. Deltagerne under-

vises i emner som kriminogene risikofaktorer, motivationsfrem-

mende samtaleteknik, voldsparathed, misbrugsbehandling, be-

skæftigelsesrettede indsatser mv.

Endvidere afholder Det Nationale Exitkontaktpunkt lokale

temadage omkring exit fra bandemiljøet med deltagere fra po-

liti, kommuner og kriminalforsorgen, ligesom der har været af-

holdt temadage for andre myndigheder, professionshøjskoler og

en række øvrige eksterne aktører.”

Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Direktoratet for

Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Kriminalforsorgen kan oplyse, at undervisning i at kunne ar-

bejde med bandekriminelle er en del af kriminalforsorgens

grundlæggende uddannelse på såvel transport- som fængselsbe-

tjentuddannelsen. Undervisningen ligger på transportbetjente-

nes indledende skolemodul og på fængselsbetjentenes 2. sko-

lemodul. Her undervises de studerende generelt i banderelateret

kriminalitet og i denne gruppe indsattes sociale og kulturelle

forudsætninger samt om vejen ud af miljøet. Fængselsbetjentene

har således været i praktik i ca. 9 måneder, når de modtager ud-

dannelse om bandekriminelle.

Værkmesteruddannelsen har ikke særkilt undervisning om ban-

dekriminelle, men emnet berøres som led i temaet ”Kriminal-

forsorgens indsatte og institutioner.”