REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1669: Spm. om indsatsen mod bødehåneri, som opfølgning på Respektpakke I, samt den efterfølgende aftale i kredsen omkring Bandepakke III, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Dato: 08-10-2019

Enhed

:Ledelsesstøtte

E-mail: mev001

J. nr.: 2019-005238

Dok.nr.: 340101

POLITIOMRÅDET

Evaluering af landsdækkende indsats vedrørende bødeinddrivelse

Indledning og overordnet konklusion

Politiet og Gældsstyrelsen har siden maj 2018 gennemført en landsdækkende indsats ved-

rørende bødeinddrivelse. Indsatsen har til formål at sætte ind over for fænomenet ”bøde-

håneri” gennem øget opmærksomhed på mulighederne i retsplejeloven for beslaglæggelse

til sikring af bødekrav og det offentliges krav på sagsomkostninger mv. Indsatsen har desu-

den til formål at sikre en målrettet og effektiv inddrivelse af gæld til det offentlige navnlig

hos personer fra rocker- og bandemiljøet via fælles bødeinddrivelsesaktioner med Gælds-

styrelsen.

Gældsstyrelsen og Rigspolitiet mødes halvårligt for at følge og evaluere indsatsen og har

på baggrund heraf udarbejdet denne evaluering.

Overordnet konklusion

Rigspolitiet og Gældsstyrelsen vurderer samlet set, at samarbejdet om beslaglæggelse er

velfungerende. Der er fortsat forbedringspunkter, som kræver såvel Rigspolitiets som

Gældsstyrelsens opmærksomhed, navnlig i forhold til en fortsat konsolidering af samarbej-

det, så viden herom forankrer sig i de udførende led, forbedring af journaliseringspraksis i

politiet og udnyttelse af potentiale for fællesaktioner, herunder aktioner med involvering af

andre myndigheder. Rigspolitiet og Gældsstyrelsen vil fortsætte samarbejdet, ligesom

samarbejdet vil indgå i den samarbejdsportefølje, som vil blive fulgt i det kommende kon-

taktforum mellem styrelserne under Skattemyndigheden og Rigspolitiet. Samarbejdet vil

fremover blive evalueret efter behov.

Evalueringens opbygning og metode

Evalueringen af den landsdækkende indsats:

- kortlægger politiets og Gældsstyrelsens aktiviteter i relation til bødeinddrivelse i

perioden ultimo maj 2018 til medio april 2019, og hvordan samarbejdet har funge-

ret.

- opgør det i POLSAS registrerede antal gange politikredsene har anvendt den re-

levante journalkode tilknyttet årsværksnummer og sammenstiller med antallet af

Gældsstyrelsens resolutioner på politikredsniveau i perioden 1. juni til 31. decem-

ber 2018, herunder også

opgør det beløb politikredsene har inddraget på baggrund af den intensi-

verede indsats.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1669: Spm. om indsatsen mod bødehåneri, som opfølgning på Respektpakke I, samt den efterfølgende aftale i kredsen omkring Bandepakke III, til justitsministeren

redegør for feedback fra politikredsene og Gældsstyrelsen på, hvordan vejlednin-

gen og actioncardet til politikredsene om beslaglæggelse til sikring af gældskrav

fungerer i praksis.

beskriver den oplevede effekt af den intensiverede indsats.

fremhæver læringspunkter om, hvor der er behov for korrigerende handlinger.

Side 2

Den landsdækkende bødeinddrivelsesindsats er rettet mod lovovertrædere, herunder ro-

cker-og bandemedlemmer der i forbindelse med udstedelsen af et bødeforelæg optræder

hånligt over for politiet. Indsatsen har også til formål at sikre målrettet og effektiv inddri-

velse af gæld til det offentlig navnlig hos rocker-og bandemedlemmer. Evalueringen dæk-

ker således ikke udelukkende den del af indsatsen, som er målrettet rocker- og bandemed-

lemmer, men den samlede indsats.

Evalueringen er derudover en generel evaluering, hvilket betyder, at specifikke problem-

stillinger, som er løftet af kredsene, vil blive drøftet direkte med kredsene af henholdsvis

Gældsstyrelsen og Rigspolitiet.

Der har i forbindelse med evalueringen været brug for politikredsenes bidrag, hvorfor poli-

tikredsene har besvaret et spørgeskema.

Baggrund

Det følger af regeringens respektpakke ”Respekt for det fælles” fra maj 2016, at der skal

være respekt om politiets påtale af lovovertrædelser og ske effektiv inddrivelse af bøder og

anden gæld til det offentlige.

Politiet og SKAT gennemførte i foråret og sommeren 2017 som led i udmøntningen af

respektpakken og som en forsøgsordning i Østjyllands Politi, Fyns Politi og Midt- og Ve-

stjyllands Politi en særlig operativ indsats vedrørende bødeinddrivelse.

Politiindsatsen havde til formål at sætte ind over for fænomenet ”bødehåneri” gennem øget

opmærksomhed på mulighederne i retsplejeloven for beslaglæggelse til sikring af bøde-

krav og det offentliges krav på sagsomkostninger mv. Indsatsen havde desuden til formål

at sikre en målrettet og effektiv inddrivelse af gæld til det offentlige navnlig hos personer

fra rocker- og bandemiljøet via fælles bødeinddrivelsesaktioner med SKAT.

En evaluering og indstilling udarbejdet af SKAT og Rigspolitiet i samarbejde med pilotkred-

sene dannede den 23. marts 2018 grundlag for en beslutning i forligskredsen bag politiets

og anklagemyndighedens økonomi 2016-2019 om at iværksætte en landsdækkende ind-

sats vedrørende bødeinddrivelse.

Rigspolitiet gjorde i maj 2018 indsatsen landsdækkende og udsendte i den forbindelse en

vejledning og et actioncard til politikredsene om beslaglæggelse til sikring af gældskrav.

Som en del af samarbejdet afholder Gældsstyrelsen og politiet løbende møder. Det sker

en gang i kvartalet, hvor det regionale fogedteam øst og vest og det relevante personale i

politikredsene mødes. Derudover mødes Rigspolitiet og Gældsstyrelsen halvårligt for at

følge og evaluere den landsdækkende intensiverede indsats.

Aktiviteter med deltagelse af Gældsstyrelsen og politikredsene i perioden fra

ultimo maj 2018 til medio april 2019

Gældsstyrelsen har afholdt indledende møder med alle politikredse i forlængelse af Rigs-

politiets vejledning af 22. maj 2018. I forhold til Bornholm blev mødet afholdt per telefon.

Derudover har Gældsstyrelsen afholdt opfølgende møder med kredsene cirka en gang i

kvartalet.

Gældsstyrelsen har ikke i den forløbne periode afholdt fælles bødeinddrivelsesaktioner

med politikredsene. Imidlertid har flere politikredse øget fokus på pantefogedernes delta-

gelse ved planlægning af kredsens aktioner (både aktioner der indgår i årsplanlægning og

mere ad hoc prægede aktioner). Ved ad hoc-aktioner har der undertiden vist sig udfordrin-

ger med at afsætte tilstrækkelige ressourcer hos politiet hertil grundet andre prioriteringer

i kredsen. Gældsstyrelsen har dog gennemført udlægsforretninger med politiets deltagelse,

herunder som udløber af det såkaldte ”Al-Capone”-samarbejde (initiativ 30 i Bandepakke

III).

Østjyllands Politi oplyser, at Gældsstyrelsen efter aftale har deltaget lejlighedsvist på rele-

vante møder med kredsens operative personale med henblik på at udbrede kendskabet til

samarbejdet på udførerniveau.

Side 3

Samarbejdet mellem Gældsstyrelsen og politikredsene i perioden fra ultimo

maj 2018 til medio april 2019

Det er den generelle opfattelse, at samarbejdet mellem Gældsstyrelsen og politikredsene

om beslaglæggelse i henhold til retsplejelovens § 1002 fungerer godt, og at der løbende

er fokus på at identificere områder, hvor anvendelsen af bestemmelsen kan udbredes

mere. Det drejer sig for eksempel om tilfælde, hvor beslaglæggelse efter andre paragraf-

fer i retsplejeloven ikke kan opretholdes eller verificering af effekter eller kontantbeløb i

fængsler, lufthavne eller andre steder, som ikke tidligere har været i fokus. Det direkte te-

lefonnummer til fogedteam øst/-vest inden for Gældsstyrelsens normale arbejdstid benyt-

tes i stigende omfang, og politikredsene har udtrykt tilfredshed med denne mulighed.

Generelt har der været udtrykt tilfredshed med de indledende møder, som Gældsstyrel-

sen har afholdt med politikredsene.

Derudover er det også den generelle opfattelse, at de opfølgende møder, som afholdes

cirka en gang i kvartalet, bidrager positivt til det løbende samarbejde ved at skabe gensi-

digt kendskab til de respektive myndigheders aktuelle organisering, relevante kontaktper-

soner samt fokusområder, rammer og muligheder for samarbejdet.

Flere kredse oplyser, at det er deres opfattelse, at Gældsstyrelsen er let at komme i kon-

takt med og leverer en hurtig service til politiet til gavn for sagsbehandlingen. Gældsstyrel-

sens fogedteam er meget tilgængelig og vil gerne komme ud lokalt, hvis der er behov her-

for. Kredsene får også hurtigt afklaret tvivlsspørgsmål. Det fremhæves, at Gældsstyrelsens

døgntjeneste er afgørende, da patruljen straks kan få afklaret om sagens person har gæld

til det offentlige.

I forbindelse med evalueringen har Rigspolitiet modtaget følgende kredsspecifikke be-

mærkninger:

Nordjyllands Politi bemærker, at samarbejdet fungerer godt, men at samarbejdet er i en

indledende fase og derfor endnu ikke er fast forankret og konsolideret. Samarbejdet skal

konsolideres og organisationsændringer/tilpasninger (PAC) i politiet skal implementeres i

det operative samarbejde med Gældsstyrelsen.

Østjyllands Politi oplyser, at Gældsstyrelsen er inviteret til personalemøder på lokalpoliti-

stationer i kredsen for at udbrede kendskabet til samarbejdet til det udførende personale.

Samarbejdet med Gældsstyrelsen kan forbedres ved at udbrede viden om Gældstyrelsen

til flere dele af politikredsen med henblik på, at de kan assistere ved aktioner.

Østjyllands Politi oplyser også, at der er et stort potentiale for fællesaktioner sammen med

andre myndigheder, ikke mindst i forbindelse med ransagninger og politiets kontrolaktio-

ner.

Midt-og Vestjyllands Politi bemærker, at mulighederne for ad hoc indsats nu er gjort meget

anvendelige. Som beskrevet i evalueringen af forsøgsordningen, oplevede de tre pilot-

kredse og SKAT det hæmmende, når skyldneren efter gældende regler, forud for en ind-

drivelsesaktion, blev adviseret om en kommende aktion. Tilrettelæggelsen af aktionerne

med tidlig udvælgelse af skyldnere som mål for aktionerne og ikke umiddelbart inden ud-

lægsforretningen gennemførelse, vurderes derfor ikke hensigtsmæssig. I evalueringen an-

befalede man derfor, at måludpegningen sker ad hoc og umiddelbart inden gennemførelse

af udlægsforretningen.

Herudover bemærker Midt-og Vestjyllands Politi, at der er et meget velfungerende Al Ca-

pone samarbejde, der i høj grad omfatter de rocker-/bande-relaterede personer, mod hvem

der kan laves fælles planlagte indsatser.

Sydøstjyllands Politi gør opmærksom på, at der har været flere tilfælde, hvor man har mødt

skyldnere, der kører i dyre luksusbiler, der er leaset. Der er set eksempler på leasingkon-

trakter med et indskudsbeløb, hvorefter leje er angivet som 0 kr./mdr., hvilket kan tyde på

et pro forma arrangement.

Fyns Politi foreslår, at politikredsen forud for en aktion adviserer Gældsstyrelsens to kon-

taktpersoner om, at politiet har planlagt en indsats, hvor der kan opstå behov for sparring

til afklaring af, hvorvidt der ude på stedet kan foretages inddrivelse af gæld uden for almin-

delig arbejdstid. I dette tilfælde kunne kontaktpersonerne tage deres telefoner/pc’er med

hjem for evt. understøttelse af inddrivelse af mulig gæld på stedet.

Københavns Vestegns Politi har oplyst, at jf. retsplejeloven skal sagen ved protest indbrin-

ges for den ret, hvor kravet er fremsat i 1. instans. Denne oplysning har Gældstyrelsen

ikke. Der anvendes derfor unødigt mange ressourcer på at finde det rette værneting, og

det kan ofte være en nærmest umulig opgave at nå inden første retsmøde.

Side 4

Side 5

Data

For at sikre et statistisk grundlag for evalueringen af den landsdækkende indsats anmo-

dede Rigspolitiet i forbindelse med, at indsatsen blev gjort landsdækkende, kredsene om

at sikre information om de beslaglæggelser, der foretages med hjemmel i retsplejelovens

§ 1002. På daværende tidspunkt (maj 2018) valgte Rigspolitiet, at dette skulle ske ved, at

kredsene skulle tilknytte et årsværknummer til oprettelsen af sagerne. I actioncardet er det

beskrevet, at journalkode 30130 (subsidiær inddrivelse af sagsomkostninger) skal benyt-

tes, og at årsværknummeret RPCH-30130-00001-18 skal tilknyttes.

Det er derfor undersøgt, hvor mange gange kredsene har anvendt journalkode 30130 til-

knyttet årsværknummer RPCH-30130-00001-18 i perioden fra 1. juni 2018 til den 31. de-

cember 2018. Årsværknummeret er benyttet 17 gange i den pågældende periode. Derud-

over er det undersøgt, hvor mange sager, der blot er registreret med anvendelse af jour-

nalnummer 30130 i perioden 1. juni 2018 til 31. december 2018. Her viser det sig, at der

er registret 164 sager, hvilket giver anledning til at tro, at kredsene ikke har været opmærk-

somme på at tilknytte årsværknummeret eller måske kun har troet, at årsværksnummeret

skulle tilknyttes, hvis der var tale om rocker/bande medlemmer.

Gældstyrelsen har ansvaret for at inddrive den gæld, som borgere og virksomheder har til

det offentlige. Politiet sender derfor krav, herunder bødekrav og krav på sagsomkostnin-

ger, som skyldneren ikke kan eller vil betale, til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Politiet

oversender desuden krav til Gældsstyrelsen, hvis skyldneren anmoder herom. I forbindelse

med oversendelse af krav til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, overgår politiets kreditorbe-

føjelser til Gældsstyrelsen. Det er derfor en betingelse for lovlig beslaglæggelse, at der ind-

hentes en resolution fra Gældsstyrelsen om, hvorvidt der kan ske tvangsinddrivelse af en

skyldners gæld, herunder om kravet er retskraftigt. En resolution vedrører derfor de fordrin-

ger som beslaglæggelsen vil dække. Resolution skal indhentes snarest muligt og foreligge

senest på tidspunktet for en eventuel domsstolsprøvelse af beslaglæggelsen.

Til brug for evalueringen har Gældsstyrelsen opgjort antallet af resolutioner på politikreds-

niveau fra 1. juni 2018 til 31. december 2018. Som det fremgår af nedenstående tabel har

Gældsstyrelsen udarbejdet i alt 259 resolutioner på i alt 3.632.853 kr., to loungestole, di-

verse indbo, to Poul Kjærholm borde, smykker, Harley Davidson MC, Audemars Piguet ur,

guld og to Rolex ure.

Kreds

Nordjyllands Politi

Antal

Beslaglagt be-

løb

265.686 kr.

Beslaglagte aktiver

2 stk. loungestole

Diverse indbo

Østjyllands Politi

Midt -og Vestjyllands Politi

Sydøstjylland

Syd -og Sønderjyllands Politi

Fyns Politi

Sydsjælland og Lolland-

Falsters Politi

615.551 kr.

133.950 kr.

147.926 kr.

177.711 kr.

207.098 kr.

480.085 kr.

2 stk. Poul Kjærholm borde

Midt -og Vestsjællands Politi

Nordsjællands Politi

147.081 kr.

34.800 kr.

Vestegnens Politi

Københavns Politi

618.183 kr.

804.782 kr.

Smykker til værdi af 300.000-

400.000 kr.

Harley Davidson MC

Audemars Piguet ur type

Royal Oak

Diverse guld til værdi af ca.

40.000 kr.

Rolex ur

Rolex ur til værdi af ca. 60.000

kr.

2 stk. loungestole

Diverse indbo

2 stk. Poul Kjærholm borde

Smykker til værdi af 300.000-

400.000 kr.

Harley Davidson MC

Audemars Piguet ur type

Royal Oak

Diverse guld til værdi af ca.

40.000 kr.

Rolex ur

Rolex ur til værdi af ca. 60.000

kr.

Side 6

Bornholms Politi

Sum

259

3.632.853 kr.

Det kan konstateres, at der er en væsentlig forskel på, hvad der er registreret i POLSAS

med anvendelse af journalkode 30130 tilknyttet årsværknummer RPCH-30130-00001-18

og Gældsstyrelsens antal af resolutioner. Det kan også konstateres, at der er væsentlig

forskel på, hvad der er registreret i POLSAS blot med anvendelse af journalkode 30130 og

Gældsstyrelsens antal af resolutioner.

Der er registreret 164 sager med journalnummer 30130, herunder også de sager hvor år-

sværknummeret er registreret. Der er samlet beslaglagt 1.526.418 kr., 1.904 euro og et

Breitling ur.

Der er en difference mellem antallet af sager registreret i POLSAS og antallet af Gælds-

styrelsens resolutioner hos alle kredse, og der er derfor tale om en generel mangel på op-

datering af sager.

Manglen på opdatering af sager kan blandt andet skyldes, at man ved en fejl har anvendt

forkert journalkode. En enkelt kreds gør således opmærksom på, at man ved en fejl har

anvendt en forkert journalkode.

En anden faktor kan være, at kredsene ikke får oprettet en selvstændig sag med jour-

nalnummer 30130, hvis den pågældende bliver truffet i anden anledning. Beslaglæggelsen

bliver derfor noteret i anden sag.

Det bemærkes slutteligt, at Gældsstyrelsen for hele året 2018 har registreret 418 resolu-

tionsanmodninger, hvilket er 21 % flere end i 2017.

Vejledning og actioncard

Fra Gældsstyrelsens løbende samarbejde med politikredsene er det Gældsstyrelsens ind-

tryk, at alle politikredse benytter sig af vejledningen og actioncardet, og visse politikredse

har desuden suppleret med målrettede actioncards til individuelle medarbejdergrupper. Det

er Gældsstyrelsens opfattelse, at det er en løbende opgave i kredsene at sikre information

om processerne ved ændret allokering af kredsens ledere og medarbejdere, herunder i di-

verse taskforces og hos anklagemyndigheden. Gældsstyrelsen vil gerne understøtte denne

opgave, hvis der er behov for det.

Det er generelt kredsenes holdning, at vejledningen og actioncardet er meget anvendeligt

og forståeligt.

Vestegnens Politi oplyser, at kredsen ikke har været opmærksom på at anvende den i

actioncardet anførte journalgruppe. Kredsen har anvendt journalgruppe 60190, men har

nu taget initiativ til at ændre journaliseringsproceduren i overensstemmelse med actioncar-

det.

Side 7

Den oplevede effekt

Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at den øgede fokus på beslaglæggelsesmulighederne

i henhold til retsplejelovens § 1002 og kendskabet til den praktiske fremgangsmåde, her-

under i samarbejdet med Told Døgntjeneste og Gældsstyrelsen betragtes som positivt i

indsatsen overfor ”bødehåneri”.

Flere kredse oplyser, at de ikke oplever, at de har haft eller har et problem med ”bødehå-

neri” i kredsen. De kan derfor ikke udtale sig om indsatsens effekt i forhold til ”bødehåneri”.

Dog nævner flere kredse, at den intensiverede indsats har afledte positive effekter i form

af større og bredere kendskab til inddrivelsesmulighederne.

I forbindelse med evalueringen har Rigspolitiet modtaget følgende kredsspecifikke be-

mærkninger:

Østjyllands Politi oplever, at den intensiverede indsats over for visse banderelaterede per-

soner, som kredsen har haft fokus på, har haft en stor effekt.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplever, at de borgere, der er relevante i forhold til bødeind-

drivelsesindsatsen, er mere bevidste end tidligere om, at de kan få beslaglagt deres vær-

dier, hvilket resulterer i, at de gemmer værdierne bedre.

Fyns Politi oplyser, at de ikke længere har en oplevelse af eksisterende ”bødehåneri”.

Sydsjælland og Lolland-Falster Politi oplever, at effekten kan ses i form af hurtig håndte-

ring af opgaveløsninger som for eksempel, at politiet kan beslaglægge et køretøj kort tid

efter Gældsstyrelsen har foretaget udlæg i køretøjet.

Københavns Politi oplyser, at kredsen også før maj 2018 har udnyttet mulighederne for be-

slaglæggelse til sikring af gældskrav, og har derfor ikke oplevet en særlig effekt, idet poli-

tikredsens indsats er uændret.

Side 8

Konklusioner og korrigerende handlinger

Aktiviteter og samarbejde

Det kan konkluderes, at Gældsstyrelsen i perioden ultimo maj 2018 til medio april 2019 har

afholdt indledende møder med politikredsene og derefter afholdt opfølgende møder cirka

en gang i kvartalet. Der har været udtrykt tilfredshed med møderne.

Gældsstyrelsen og politikredsene har ikke afholdt fælles bødeinddrivelsesaktioner i perio-

den, men flere kredse har fået et øget fokus på muligheden for pantefogedernes deltagelse

ved planlægning af kredsenes aktioner. Der er dog gennemført udlægsforretninger i for-

bindelse med ”Al Capone samarbejdet”.

Derudover nævnes det også, at der er et stort potentiale for fællesaktioner sammen med

andre myndigheder, ikke mindst i forbindelse med ransagninger og politiets kontrolaktio-

ner. Gældsstyrelsen og kredsene vil have fokus på dette i det løbende samarbejde.

Det kan også konkluderes, at det er den generelle opfattelse, at samarbejdet mellem

Gældsstyrelsen og politikredsene om beslaglæggelse i henhold til retsplejelovens § 1002

fungerer godt, og at der løbende er fokus på at identificere områder, hvor anvendelsen af

bestemmelsen kan udbredes mere.

Det kan videre konkluderes, at kredsene generelt udtrykker tilfredshed med Gældsstyrel-

sens fogedteam og døgnservice. Det nævnes dog, at der er et ønske om, at Gældsstyrel-

sens fogedteam kan understøtte uden for almindelig arbejdstid. Gældsstyrelsen vil se po-

sitivt på forslaget, som også i enkelte tilfælde har været anvendt og som actioncardet også

giver mulighed for efter forudgående aftale.

Derudover nævnes det også, at samarbejdet kan forbedres ved at udbrede viden om

Gældsstyrelsen til alle afdelinger i politikredsene. Gældsstyrelsen vil drøfte behovet herfor

i samarbejde med de enkelte kredse.

Det fremgår af bemærkninger fra kredsene, at der er en problematik omkring skyldnere,

der kører i dyre leasede luksusbiler og hvor leje er angivet som 0 kr./mdr, hvilket kan tyde

på et pro forma arrangement. Gældsstyrelsen vil i samarbejde med andre styrelser i skat-

teforvaltningen forsøge at undersøge, om leasingtager er reel ejer i disse sager.

Derudover fremgår det i bemærkninger, at sagen ved protest skal indbringes for den ret,

hvor politigælden er fremsat i 1. instans, og at det er svært at finde rette værneting. Gælds-

styrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvilken ret, der har afsagt dommen i før-

ste instans, men oplysningen fremgår af politiets bøderegister. Rigspolitiet har på kort sigt

uddybet vejledningen herom og vil vurdere fremtidige muligheder. Det fremgår af den nu-

værende lovgivning (retsplejelovens § 1002, stk. 1, 3. pkt.), at afgørelse skal træffes af den

ret, som har afsagt dommen i første instans. Det kan være vanskeligt at finde rette værne-

ting, hvis inddrivelse skal dække politigæld, som er opstået ved forskellige retter, og hvor

klagebehandling skal ske ved flere retter.

Gældsstyrelsen og Rigspolitiet vil i øvrigt undersøge muligheden for at imødekomme et

forslag fra nogle politikredse om at etablere en platform for videndeling på tværs af

kredse, herunder et kontaktforum for kontaktpersonerne i politikredsene.

Data

Det kan konstateres, at der er en væsentlig forskel på, hvad der er registreret i POLSAS

med anvendelse af journalkode 30130 tilknyttet årsværknummer RPCH-30130-00001-18

og Gældsstyrelsens antal af resolutioner. Det kan også konstateres, at der er væsentlig

forskel på, hvad der er registreret i POLSAS blot med anvendelse af journalkode 30130 og

Gældsstyrelsens antal af resolutioner.

Der foreslås ingen korrigerende handlinger i forhold til at få en øget brug af at tilknytte år-

sværknummeret, idet dette ikke længere skal fremgå, jf. nedenstående afsnit.

Rigspolitiet vil derimod opfordre kredsene til at registrere alle inddrivelsessager med jour-

nalkode 30130.

Vejledning og actioncard

Det kan konkluderes, at politikredsene og Gældsstyrelsen generelt finder actioncard og

vejledning meget anvendeligt og forståeligt.

På baggrund af tilbagemeldingerne fra kredsene og organisationsændringer på det tidli-

gere SKAT’s område siden maj 2018 har Rigspolitiet i samarbejde med Gældsstyrelsen

opdateret vejledningen og actioncardet. Dette indebærer blandt andet, at politikredsene

fremover alene anmodes om at anvende journalnummer 30130, således at anmodningen

om at tilknytte årsværknummer RPCH-30130-00001-18 ikke længere fremgår.

Den oplevede effekt

Det kan konkluderes, at Gældsstyrelsens oplever, at det øgede fokus på beslaglæggelses-

mulighederne har en positiv effekt i forhold til indsatsen overfor ”bødehåneri”.

Det kan derudover konkluderes, at kredsene har forskellige oplevelser af, om det øgede

fokus på beslaglæggelsesmulighederne har en positiv effekt i forhold til indsatsen overfor

”bødehåneri”. Nogle kredse har ikke et problem med ”bødehåneri” , andre kredse oplever,

at den intensiverede indsats over for visse banderelaterede personer, som kredsen har

haft fokus på, har haft en stor effekt. Nogle kredse nævner, at den intensiverede indsats

har afledte positive effekter i form af større og bredere kendskab til inddrivelsesmulighe-

derne, andre kredse oplyser, at man ikke har oplevet en særlig effekt, idet politikredsens

indsats er uændret. Derudover oplever nogle kredse, at de borgere, der er relevante i for-

hold til bødeinddrivelsesindsatsen, er mere bevidste end tidligere om, at de kan få beslag-

lagt deres værdier.

Side 9