REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1666: Spm. om undersøgelsen fra Justitsministeriets Forskningskontor, der blev udarbejdet i forbindelse med aftalen om Bandepakke III – Bander bag tremmer, om personer, der indgår i rocker- og bandegrupperinger, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Medlemmer af kriminelle grupperinger

Anna Vibe Onsberg Hansen, Sofie Mulvad-Reinhardt,

og Malthe Øland Ribe

Justitsministeriets Forskningskontor

December 2018

ISBN: 978-87-93469-20-4

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1666: Spm. om undersøgelsen fra Justitsministeriets Forskningskontor, der blev udarbejdet i forbindelse med aftalen om Bandepakke III – Bander bag tremmer, om personer, der indgår i rocker- og bandegrupperinger, til justitsministeren

Resumé

Justitsministeriets Forskningskontor har som et led i

Aftale om Bandepakke III

–

Bander bag tremmer,

der i marts 2017 blev indgået mellem Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative

Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, gennemført en undersøgelse af forhold vedrø-

rende medlemmer af kriminelle grupperinger, som har været registreret i Politiets Efterforsknings-

støtte Database (PED).

Rapportens

første kapitel

introducerer undersøgelsesfeltet og datagrundlaget m.v. Herpå følger tre

separate delundersøgelser af de PED-registrerede.

I undersøgelsens

andet kapitel

er formålet at karakterisere de personer, der er registreret i PED som

medlem af en kriminel gruppering ved årsskiftet 2016/2017. Der sammenlignes, hvor det er muligt,

med forholdene for mænd i alderen 16-64 år i befolkningen med henblik på at få et grundlag at vur-

dere de PED-registreredes baggrund ud fra. Det bemærkes, at de PED-registrerede fordeler sig an-

derledes end befolkningen inden for aldersspændet 16-64 år, idet flere er unge, hvilket påvirker sam-

menligningsgrundlaget. Overordnet viser analysen, at de PED-registrerede adskiller sig med hensyn

til flere forhold sammenlignet med resten af befolkningen.

Udvalgte resultater vedrørende karakteristika ved de PED-registrerede:

65 pct. af de PED-registrerede har dansk herkomst, mens 13 pct. er indvandrere og 21 pct. er

efterkommere. 89 pct. af rockerne har dansk herkomst, mens det gælder 18 pct. af bandemed-

lemmerne.

33 pct. af de PED-registrerede har et ikke-vestligt land som oprindelsesland.

87 pct. af de PED-registrerede har dansk statsborgerskab. Dette gælder 95 pct. af rockerne og

73 pct. af bandemedlemmerne.

49 pct. af de PED-registrerede har ét eller flere børn. Mens knap to ud af tre rockere har mindst

ét barn, gælder det samme godt ét ud af fem bandemedlemmer.

12 pct. af de PED-registrerede har mindst ét hjemmeboende barn under 18 år. Dette gælder

15 pct. af rockerne, mens det gælder seks pct. af bandemedlemmerne.

Seks pct. af PED-registrerede med børn har oplevet, at mindst ét af deres børn er eller har

været anbragt,

eller

at der er eller har været iværksat forebyggende foranstaltninger over for

mindst ét barn. Denne andel adskiller sig ikke væsentligt mellem rockere og bandemedlem-

mer.

8 pct. af rockerne og 26 pct. af bandemedlemmerne har en bror, der er eller har været registre-

ret i PED i perioden fra 2009-2016. Samlet set gælder det 14 pct. af de PED-registrerede. Én

pct. af de PED-registrerede har en far, der i perioden fra 2009-2016 har været registreret i

PED.

48 pct. af de PED-registrerede bor i tæt befolkede områder. Det gælder 39 pct. af rockerne og

67 pct. af bandemedlemmerne.

17 pct. af de PED-registrerede har adresse i områder, der optræder på Transport-, Bygnings-

og Boligministeriets ”ghettoliste”.

Dette er tilfældet for 11 pct. af rockerne og 27 pct. af ban-

demedlemmerne.

59 pct. af rockerne og 86 pct. af bandemedlemmerne har ikke færdiggjort en uddannelse ud

over grundskolen. Samlet set er der tale om 68 pct. af de PED-registrerede. 15 pct. af de PED-

registrerede har ikke gennemført folkeskolens afgangsprøve.

55 pct. af rockerne og 68 pct. af bandemedlemmerne har på et tidspunkt afbrudt en uddannelse

efter folkeskolen.

39 pct. af de PED-registrerede har modtaget kontanthjælp mindst én dag i 2016. Dette gælder

28 pct. af rockerne og 61 pct. af bandemedlemmerne.

Seks pct. af de PED-registrerede har modtaget kontanthjælp hele året. Dette gælder fem pct.

af rockerne og otte pct. af bandemedlemmerne.

69 pct. af de PED-registrerede havde en årlig personindkomst på mindre end 200.000 kr.

23 pct. af de PED-registrerede havde en gæld til Skat på mindst 100.000 kr. Dette gælder 28

pct. af rockerne og 14 pct. af bandemedlemmerne.

Mindst 21 pct. af de PED-registrerede har på et tidspunkt haft kontakt til psykiatriske afdelin-

ger.

98 pct. af de PED-registrerede har modtaget mindst én fældende strafferetlig afgørelse og tre

fjerdedele er idømt mindst én ubetinget dom.

De PED-registrerede begår i gennemsnit deres kriminalitet omtrent 22,5 km fra deres bopæl.

Afstanden mellem deres kriminalitet og bopæl varierer alt efter typen af kriminalitet.

48 pct. af de PED-registrerede har samlet været frihedsberøvet i mere end ét år. Det gælder

45 pct. af rockerne og 53 pct. af bandemedlemmerne.

En tredjedel af de PED-registrerede har selv været ofre for personrettet kriminalitet, der er

registreret af politiet. Det er oftest simpel vold, de PED-registrerede er ofre for.

I undersøgelsens

tredje kapitel

er formålet at undersøge, om der

inden

en persons første registrering

i PED er forhold i vedkommendes liv, der øger sandsynligheden for, om vedkommende ender med at

være registreret i PED i en kortere (her afgrænset til op til to år) eller længere periode (her afgrænset

til fem til syv år). Analyserne viser, at en række forhold har en betydning for, om medlemskabet er

kort- eller langvarigt. Flere af disse forhold, herunder i særdeleshed herkomst og alder, skal antageligt

ses i lyset af, at de er karakteristiske for bandemedlemmer. Årsagen, til at dette er af betydning, er, at

bandemedlemmer typisk er registreret i forholdsvis kort tid til sammenligning med rockerne.

Herkomst:

det at være indvandrer frem for af dansk oprindelse eller efterkommer mindsker

sandsynligheden for at være langtidsregistreret i PED frem for kortidsregistreret.

Ubetingede domme:

PED-registrerede personer, der har modtaget mindst én ubetinget dom

før første registrering, har en øget sandsynlighed for at være langtidsregistreret frem for kort-

tidsregistreret.

Antallet af

flytninger det seneste år forud for første registrering:

disse flytninger reducerer

sandsynligheden for at være langtidsregistreret frem for korttidsregistreret.

Antallet af

afbrudte uddannelser efter folkeskolen:

sådanne afbrudte uddannelser reducerer

sandsynligheden for at være langtidsregistreret frem for kortidsregistreret.

Mindst én

kontakt til en psykiatrisk afdeling

de seneste fem år før første registrering: en sådan

kontakt mindsker sandsynligheden for at være langtidsregistreret frem for korttidsregistreret.

Alder:

højere alder forud for registrering øger sandsynligheden for at være langtidsregistreret

frem for korttidsregistreret.

I undersøgelsens

fjerde kapitel

er det belyst, om der er hændelser eller forhold

i løbet af medlemspe-

rioden,

der gør det mere sandsynligt, at den enkelte PED-registrerede forlader sin kriminelle gruppe-

ring. Undersøgelsen viser, at følgende forhold har en betydning:

PED-registrerede bliver med alderen

mere

tilbøjelige til at forlade deres kriminelle gruppe-

ring

–

indtil de fylder 23 år, hvorefter det bliver

mindre

sandsynligt med tiden.

PED-registrerede, der har børn under 18 år, er i løbet af de første fem års PED-registrering

mere tilbøjelige til at forlade deres kriminelle gruppering.

PED-registrerede, der er indskrevet på en uddannelse, er mere tilbøjelige til at forlade deres

gruppering.

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ......................................................................................................................................................... 5

1.1 U

NDERSØGELSERNES FÆLLES DATAGRUNDLAG

........................................................................................................ 5

1.2 A

NALYTISKE OG METODISKE VALG

........................................................................................................................... 7

1.3 M

ETODE OG STATISTISKE TESTS

................................................................................................................................ 8

KARAKTERISTIKA VED PED-REGISTREREDE ............................................................................................. 8

2.1 U

NDERSØGELSENS MATERIALE

............................................................................................................................. 9

2.2 F

ORLØB OG VARIGHED I KRIMINELLE GRUPPERINGER

......................................................................................... 10

2.3 D

EMOGRAFISKE KARAKTERISTIKA

...................................................................................................................... 11

2.4 F

AMILIEFORHOLD

............................................................................................................................................... 15

2.5 U

RBANISERING OG FLYTNING

.............................................................................................................................. 18

2.6 U

DDANNELSE

...................................................................................................................................................... 21

2.7 B

ESKÆFTIGELSE OG ØKONOMISKE FORHOLD

...................................................................................................... 23

2.8 S

YGDOMSHISTORIK

............................................................................................................................................. 28

2.9 K

RIMINALITET

.................................................................................................................................................... 30

2.10 O

FFER FOR PERSONRETTET KRIMINALITET

............................................................................................................ 37

3 KARAKTERISTIKA VED KORT- OG LANGTIDSREGISTREREDE MEDLEMMER AF EN KRIMINEL

GRUPPERING ............................................................................................................................................................... 40

3.1 U

NDERSØGELSENS MATERIALE OG AFGRÆNSNING

................................................................................................. 40

3.2 G

RUPPETILHØRSFORHOLD

...................................................................................................................................... 43

3.3 D

EMOGRAFISKE KARAKTERISTIKA

.......................................................................................................................... 43

3.4 F

AMILIEFORHOLD OG FLYTNINGER

......................................................................................................................... 46

3.5 U

DDANNELSE

.......................................................................................................................................................... 51

3.6 B

ESKÆFTIGELSE OG ØKONOMISKE FORHOLD

.......................................................................................................... 53

3.7 S

YGDOMSHISTORIK

................................................................................................................................................. 57

3.8 K

RIMINALITET

........................................................................................................................................................ 60

3.9 K

ONKLUSIONER VEDRØRENDE MELLEMGRUPPEN AF

PED-

REGISTREREDE PERSONER

............................................ 67

3.10 A

NALYSER AF FORHOLD

DER HAR BETYDNING FOR VARIGHEDEN AF MEDLEMSKAB

............................................ 68

3.11 T

OLKNING AF ANALYSERESULTATER

.................................................................................................................... 70

4 HÆNDELSER OG FORHOLD MED BETYDNING FOR AFGANG FRA KRIMINELLE

GRUPPERINGER .......................................................................................................................................................... 72

4.1 T

URNING POINTS I RELATION TIL KRIMINELLE GRUPPERINGER

................................................................................ 72

4.2 U

NDERSØGELSESDESIGN

......................................................................................................................................... 74

4.3 B

EGIVENHEDER OP TIL EN AFREGISTRERING FRA

PED ............................................................................................ 75

4.4 F

ORSKELLE MELLEM OPHØRTE OG FORTSATTE

....................................................................................................... 79

4.5 S

ANDSYNLIGHEDEN FOR AT AFSLUTTE EN

PED-

REGISTRERING

.............................................................................. 83

LITTERATUR ................................................................................................................................................................ 86

BILAG 1: DATA FRA DANMARKS STATISTIK ..................................................................................................... 88

BILAG 2: OVERSIGT OVER VARIABLE, DER INDGÅR I REGRESSIONSANALYSER I KAPITEL 3 ....... 90

BILAG 3: OVERSIGT OVER VARIABLE, DER INDGÅR I REGRESSIONSANALYSER I KAPITEL 4 ....... 92

1. Indledning

I marts 2017 blev

Aftale om Bandepakke III

–

Bander bag tremmer

indgået mellem Regeringen (Ven-

stre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Et af

initiativerne i Bandepakke III består i, at Justitsministeriets Forskningskontor for det første skal gen-

nemføre en undersøgelse af de personer, der indgår i rocker- og bandegrupperinger, herunder deres

etnicitet og statsborgerskab. For det andet en undersøgelse, der belyser de samfundsøkonomiske om-

kostninger, der inden for udvalgte områder følger af rocker- og bandekriminaliteten

(Justitsministeriets Forskningskontor 2018). Rapporten om samfundsøkonomiske omkostninger for-

bundet med rocker- og bandekriminalitet blev udgivet i juni 2018. Nu følger denne undersøgelse, der

skal bidrage til øget viden om personer i kriminelle grupperinger. Undersøgelsen udgøres af tre de-

lundersøgelser.

I alle tre delundersøgelser udgøres datamaterialet af personer, der er registreret i Politiets Efterforsk-

ningsstøtte Database (PED) som værende en del af en kriminel gruppering.

Første del af undersøgelsen (kapitel 2) har til formål at give en karakteristik af de personer, der er

registreret i PED som en del af en kriminel gruppering ved årsskiftet 2016/2017. Analyserne bidrager

med et øjebliksbillede af socioøkonomiske og andre karakteristika, herunder etnicitet, statsborger-

skab, familieforhold, uddannelse, økonomi, tilknytning til arbejdsmarkedet og kriminalitet.

Tidligere undersøgelser har vist, at der er stor variation i, hvor længe de enkelte PED-registrerede er

medlemmer af deres respektive grupperinger (Klement & Kyvsgaard 2014; Pedersen & Ribe 2016;

Øland Ribe 2017). På den baggrund belyses i anden del af undersøgelsen (kapitel 3), hvad der ken-

detegner en gruppe af personer, der er registreret i PED som tilhørende en kriminel gruppering i kort

tid over for en gruppe af personer, der er registreret i lang tid. Analyserne bidrager med viden om,

hvorvidt der findes særlige faktorer, der, allerede

inden

medlemskabet påbegyndes, øger risikoen for,

at medlemskabet bliver langvarigt.

I undersøgelsens tredje del (kapitel 4) belyses, om der er hændelser eller forhold, som

under

en regi-

strering øger sandsynligheden for, at den enkelte forlader sin gruppering.

1.1 Undersøgelsernes fælles datagrundlag

De tre delundersøgelser er alle baseret på data fra Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED). Her

registreres personer, som tilhører

organisererede grupper, der udøver alvorlig og organiseret krimi-

nalitet.

Disse grupper betegnes i denne rapport

”kriminelle grupperinger”. Det er ikke nødvendigt for

den enkelte at være sigtet eller dømt for kriminalitet for at blive registreret i PED, men den enkelte

skal som minimum være mistænkt for grov kriminalitet og have dokumenteret kontakt til kendte

medlemmer af kriminelle grupperinger

eller

være medlem af en kriminel gruppering, hvor det med

rimelighed kan antages, at kriminalitet er en forudsætning for optag.

PED er et aktivt register, der er genstand for løbende opdateringer. Som en del af den løbende kvali-

tetssikring og validering af PED slettes personer fra registeret, når det på baggrund af den systemati-

ske monitering vurderes, at de ikke længere er involveret i kriminelle grupperinger.

Justitsministeriets Forskningskontor har i løbet af de seneste ni år modtaget udtræk med oplysninger

fra PED, hvilket muliggør, at grupperingerne i højere grad kan følges over tid. Der er modtaget op-

lysninger i juni 2009, oktober 2012, oktober 2013, november 2014 samt i januar, august, september

og november 2015. Siden januar 2016 er oplysningerne modtaget månedligt. Det seneste udtræk i

denne undersøgelse stammer fra årsskiftet mellem 2016 og 2017. I alt 3.593 personer, der alle er

mænd, indgår i dette materiale. Denne bruttopopulation afgrænses forskelligt i de tre delundersøgel-

ser.

Udtrækkene fra PED indeholder oplysninger om de enkelte medlemmers

registreringsdato,

det vil

sige dato for første registrering i PED, og gruppetilhørsforhold. For personer, der har været registreret

tidligere end sommeren 2001, kendes den første registreringsdato ikke, idet denne blev slettet i for-

bindelse med overgangen til et nyt registreringssystem.

Datoen for

afregistrering

er nødvendig for at kunne beregne varigheden af en persons registrerings-

periode i PED, men i modsætning til den første PED-registrering kan afregistreringsdatoen alene

estimeres. I de tilfælde, hvor en person indgår i ét udtræk fra PED, men ikke i det næste, tolkes det

som et udtryk for, at personen har forladt sin kriminelle gruppering på et tidspunkt mellem, at de to

dataudtræk blev foretaget. Datoen for afregistrering estimeres i udgangspunktet som værende midt

imellem datoerne for disse to dataudtræk.

I undersøgelsens kapitel 3, hvor kort- og langtidsregistre-

rede personer sammenlignes, anvendes dog henholdsvis minimale og maksimale estimater af regi-

streringens varighed, således at personer kun kategoriseres som henholdsvis kort- og langtidsregistre-

rede, hvis der er sikkert belæg herfor.

En mindre andel af de personer, der fjernes fra PED, registreres igen senere som medlem af en kri-

minel gruppering. For disse personer er forløbenes samlede varighed summeret.

Det bemærkes, at såvel registreringer som afregistreringer formentligt er forsinkede i forhold til de

egentlige tidspunkter for personers optagelse i og afståelse fra kriminelle grupperinger, idet der anta-

geligt kan gå lidt tid, inden disse hændelser opdages, valideres og registreres af politiet. De beregnede

varigheder af medlemsskab, der indgår i denne undersøgelse, må derfor betragtes som en estimeret

varighed baseret på den bedst tilgængelige viden om en persons tilhørsforhold til en kriminel grup-

pering.

Varigheden af forløb, der er ophørt tidligt i undersøgelsesperioden, er behæftet med stor usikkerhed,

idet der her er langt mellem dataudtrækkene, hvorfor disse registreringer udgår af visse analyser. De

relativt lange perioder mellem dataudtrækkene i begyndelsen af undersøgelsesperioden betyder også,

Eventuelle registreringsforløb i PED, der er afsluttet før juni 2009, kendes dog ikke, og disse kan ikke indregnes i en

samlet varighed af registreringerne.

at der her kan være PED-registreringer, der både er påbegyndt og afsluttet i tidsperioden mellem to

dataudtræk, og disse PED-registreringer vil således ikke indgå i materialet for denne undersøgelse.

I denne sammenhæng bør det bemærkes, at antallet af personer registreret i PED ikke er et entydigt

mål for det faktiske medlemsantal, idet der kan være medlemmer af grupperingerne, som ikke er

kommet til politiets kendskab. Mørketallet kan variere over undersøgelsesperioden, idet grundlaget

for politiets monitering af personer med tilknytning til kriminelle grupperinger udgøres af en række

forskellige faktorer (Rigspolitiet 2017).

Én af de faktorer, der kan påvirke antallet af registrerede, er registreringspraksissen, som har ændret

sig i den undersøgte periode. Tidligere indberettede kredsene oplysninger om kriminelle grupperinger

til Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), som derefter foretog registreringerne i PED.

Nu foretages registreringerne lokalt i kredsene. Rigspolitiet gennemfører desuden løbende initiativer

til forbedring af monitoreringen. Ligeledes kan ændringer i lovgivning vedrørende kriminelle grup-

peringer have betydning for, om medlemmerne ønsker at markere deres tilhørsforhold offentligt, hvil-

ket kan have betydning for politiets monitering. Disse typer af udviklinger kan have betydning for, i

hvilket omfang det på baggrund af oplysninger fra PED kan lade sig gøre at foretage sammenligninger

over tid.

Bruttopopulationen i nærværende undersøgelse udgøres således af personer, der i undersøgelsesperi-

oden har været PED-registreret for deres tilknytning til en kriminel gruppering, og der tages dermed

ikke højde for eventuelle personer, der måtte være medlem af en kriminel gruppering

uden

at stå

registreret i PED. Samlet set giver oplysningerne fra PED dog det bedste, tilgængelige billede af,

hvem der er medlemmer af kriminelle grupperinger.

Oplysningerne fra PED-registret er kombineret med data fra Danmarks Statistik.

Der er indhentet

data vedrørende demografi, familieforhold, adresseflytninger, anbringelser og forebyggende foran-

staltninger, uddannelse, arbejde, indkomst, offentlige overførsler, kriminalitet, frihedsberøvelser i

fængsler og arresthuse samt kontakt til somatiske sygehuse (herefter blot sygehuse) og psykiatriske

afdelinger. Der er foretaget omfattende organisering og rensning af disse oplysninger til hver af de

tre delundersøgelser. Datakilderne er i udgangspunktet søgt indhentet for årene 2009 til 2016. Det er

dog ikke alle registre, der har været tilgængelige i hele perioden, og det vil i analyserne blive kom-

menteret, hvis dette er tilfældet. Med hensyn til oplysninger om kriminalitet er data indhentet fra 1980

til 2016.

1.2 Analytiske og metodiske valg

I datamaterialet indgår både rockere og bandemedlemmer. De forskelle, der tidligere er konstateret

mellem rockere og bandemedlemmer med hensyn til organisatorisk struktur, uniformering og territo-

rier, udviskes ifølge Rigspolitiet i stadigt højere grad (Rigspolitiet 2017). På denne baggrund er det

Se bilag 1 for en oversigt over anvendte registre.

ved de enkelte analyser vurderet, hvorvidt det er relevant at behandle datamaterialet som bestående

af én samlet gruppe af PED-registrerede under betegnelsen kriminelle grupperinger, eller om der bør

skelnes mellem rockere og bandemedlemmer, jf. Rigspolitiets definition.

Af diskretionshensyn kan personhenførbare oplysninger ikke afrapporteres, hvorfor der i flere sam-

menhænge er foretaget sammenlægninger af analytiske kategorier.

1.3 Metode og statistiske tests

Undersøgelsens første del har et deskriptivt sigte, hvor formålet alene er at tegne en profil af de per-

soner, der er registreret i PED som medlem af en kriminel gruppering. Derfor foretages der i udgangs-

punktet ikke statistiske tests i denne del af undersøgelsen. Der foretages dog sammenligninger med

tilsvarende forhold for den mandlige befolkning generelt for at give en idé om, hvordan de enkelte

forhold generelt tager sig ud.

I undersøgelsens anden del sammenlignes to grupper af PED-registrerede, som har været registreret

i mindre end to år eller i fem til syv år, med hensyn til forhold forud for deres PED-registrering. Her

anvendes statistiske tests for at afgøre, om det kan udelukkes, at forskellene de to grupper imellem

skyldes statistiske tilfældigheder. Til sammenligning af andele anvendes z-tests og chi

-tests, mens

forskelle i gennemsnit testes med uparrede t-tests. Eventuelle forskelle mellem de to grupper kan dog

skyldes bagvedliggende forhold, og derfor foretages der i denne del af undersøgelsen også en regres-

sionsanalyse, der beregner, hvilke af de observerede forhold forud for PED-registrering, der er rela-

teret til, om registreringen bliver kort- eller langvarig.

I undersøgelsens tredje del undersøges, om der er begivenheder og forhold

under

registreringen, der

har betydning for sandsynligheden for, at PED-registrerede forlader deres gruppering og fjernes fra

PED. Indledningsvist undersøges deskriptivt, om der kan konstateres udviklinger op til afregistrering

for de, der forlader deres gruppering. Dernæst sammenlignes de personer i datamaterialet, der har

forladt deres gruppering med de, der ikke har. Her beskrives udviklinger i andele inden for grupperne

med McNemars test og i gennemsnit med parrede t-tests, som hver især tager højde for, at det er de

samme personer, der sammenlignes på forskellige tidspunkter. Derudover beskrives forskelle i ud-

viklingerne mellem grupperne med lineære difference-in-difference-regressioner. Endeligt beskrives

forskelle i sandsynligheden for at blive afregistreret fra PED under anvendelse af

cox proportional

hazards-modeller.

Karakteristika ved PED-registrerede

Formålet med kapitel 2 er at give en karakteristik af de personer, der ved årsskiftet 2016/2017 var

registreret i Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED) som medlemmer af en kriminel gruppe-

ring. Der sammenlignes, hvor det er muligt, med forholdene for den mandlige del af befolkningen i

alderen 16-64 år med henblik på at få et grundlag at vurdere de PED-registreredes baggrund ud fra.

2.1 Undersøgelsens materiale

Ved årsskiftet 2016/2017 var i alt 1.257 personer registreret i PED som medlem af en kriminel grup-

pering. Oplysninger om de PED-registrerede er koblet med oplysninger fra registre fra Danmarks

Statistik og i anonymiseret form gjort tilgængelige for arbejdet med nærværende undersøgelse. Ti

personer har måttet udgå af materialet, idet deres personnummer ikke kan genfindes hos Danmarks

Statistik. Analyserne gennemføres derfor som udgangspunkt på 1.247 PED-registrerede personer.

Hvor dette er muligt, belyses de PED-registreredes forhold ved årsskiftet 2016/2017 eller ved det

senest tilgængelige tidspunkt med henblik på at tegne så aktuel en profil som muligt. I nogle analyser

anvendes en længere tidsperiode, da fænomenet kan knytte sig til tidligere perioder i de PED-regi-

streredes liv, såsom afbrudte uddannelser efter grundskolen. Det kan også dreje sig om relativt

sjældne fænomener, som bedre kan belyses ved anvendelse af en længere tidsperiode, eksempelvis

oplysninger om anbragte børn og forebyggende foranstaltninger rettet mod de PED-registreredes børn

samt kontakt til danske sygehuse og indlæggelsesdage.

Der sammenlignes som nævnt med mænd i befolkningen, der ved årsskiftet 2016/2017 var mellem

16 og 64 år. De PED-registrerede indgår også i denne population. Det bemærkes, at de PED-registre-

rede ikke sammenlignes med en matchet gruppe, hvilket betyder, at de forskelle, der måtte være mel-

lem de PED-registrerede og mænd i alderen 16-64 år, kan skyldes, at grupperne ikke er direkte sam-

menlignelige, fordi flere blandt de PED-registrerede befinder sig i den unge del af aldersspændet 16-

64 år sammenlignet med befolkningen, eller fordi andre betydningsfulde forhold kan forklare forskel-

lene. Hvor det vurderes relevant, fremhæves aldersgruppen 30-39 år med henblik på at skabe et ens-

artet sammenligningsgrundlag i forhold til alder. Sammenligningerne kan ikke anvendes til at belyse

årsager eller ’effekter’ af medlemskab af en kriminel gruppering, men kan alene give en forståelse af,

hvilke forhold der karakteriserer de PED-registrerede i forhold til mænd i alderen 16-64 år.

Det er ikke i alle tilfælde, at der har været adgang til sammenlignelig befolkningsstatistisk. Dette

skyldes, at oplysningerne ikke er tilgængelige, at de er afgrænset på en anden måde, eller at en lang

tidsperiode vil give et skævt sammenligningsgrundlag, idet grupperne ikke er matchet. Dette bemær-

kes ved de enkelte afsnit.

2.2 Forløb og varighed i kriminelle grupperinger

I tabel 2.1 ses PED-registrerede fordelt efter antal forløb i kriminelle grupperinger.

Langt de fleste

PED-registrerede, 80 pct., er alene registreret for ét forløb i den undersøgte periode fra 2009 til 2016.

Bandemedlemmer har oftere end rockere to eller flere forløb, idet det er tilfældet for mere end en

tredjedel af bandemedlemmerne, imens det er godt hver tiende rocker, der har mere end ét forløb i

perioden.

Tabel 2.1. PED-registrerede fordelt efter antal forløb i kriminelle grupperinger i perioden fra juni

2009 til årsskiftet 2016/2017.

Rocker

1 forløb

2 forløb

3-5 forløb

I alt (procent)

I alt (N)

88 %

10 %

100 %

834

Bandemedlem

62 %

34 %

100 %

413

I alt

80 %

18 %

100 %

1.247

Der er en del variation i, hvor længe de PED-registrerede har indgået i kriminelle grupperinger. Af

tabel 2.2 fremgår, om medlemskabet af en kriminel gruppering har varet under to år, fra og med to år

og op til fem år eller om det har varet fem år eller længere. Godt en tredjedel har været medlem i

under to år, 28 pct. har været medlem fra og med to år og op til fem år, og 37 pct. har været medlem

i fem år eller længere. Det fremgår også, at der er forskel på, hvor langvarige medlemskaberne har

været for henholdsvis rockere og bandemedlemmer. Halvdelen af bandemedlemmerne har været

medlem i under to år, imens det gør sig gældende for godt en fjerdedel af rockerne.

Et forløb forstås som en periode, hvor en person kontinuerligt er registreret som tilhørende én kriminel gruppering. Det

betyder, at alle pauser i medlemskab, såvel som overgang til medlemskab af andre grupperinger, medfører et nyt forløb.

En andel af de registrerede, som har flere forløb, har overgået fra at være rockere til at være bandemedlemmer eller vice

versa. I dette kapitel behandles personerne med henvisning til den grupperingstype, som de

først

er registreret som med-

lem af.

Tabel 2.2. PED-registrerede fordelt efter varigheden af medlemskabet af en kriminel gruppering.

Rocker

Under 2 år

Mindst 2 år, under 5 år

5 år eller længere

I alt (procent)

I alt (N)

27 %

24 %

49 %

100 %

834

Bandemedlem

50 %

35 %

14 %

100 %

413

I alt

35 %

28 %

37 %

100 %

1.247

2.3 Demografiske karakteristika

Samtlige PED-registrerede er mænd. Der ses betydelig variation i, hvor gamle de PED-registrerede

er ved første registrering som medlem af en kriminel gruppering. I figur 2.1 ses de PED-registrerede

fordelt efter alder på tidspunktet for første registrering. Næsten halvdelen af samtlige PED-registre-

rede er 24 år eller derunder. Der er dog stor forskel på rockere og bandemedlemmer, idet det gælder

godt fire ud af fem bandemedlemmer, mens det gælder 38 pct. af rockere. Omvendt er det kun halv-

anden pct. af bandemedlemmerne, der er mindst 35 år ved første registrering, mens det gælder tre ud

af ti blandt rockerne.

Figur 2.1. PED-registrerede fordelt efter alder på tidspunktet for første registrering som medlem af

en kriminel gruppering.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

15-17 år

18-24 år

25-29 år

Rockere

30-34 år

Bandemedlemmer

35-44 år

45-64 år

0,7%

37%

20%

13%

74%

18%

12%

1,5%

N=1.107. Personer, der er PED-registreret første gang før juni 2001, har jf. afsnit 1.1 en fejlagtig registreringsdato, og

indgår derfor ikke i analysen.

Ved årsskiftet 2016/2017 er de PED-registrerede i gennemsnit 34 år gamle. Rockerne er i gennemsnit

38 år, mens bandemedlemmerne i gennemsnit er 26 år. I figur 2.2 ses de PED-registrerede og den

mandlige befolkning fordelt i alderskategorier. Knap halvdelen af de PED-registrerede er mellem 18

og 29 år, og sammenlignet med den mandlige befolkning ses en klar tendens til, at antallet af PED-

registrerede falder med stigende alder. Sammenligningerne med den mandlige befolkning i de øvrige

analyser skal tages med forbehold for de uens aldersfordelinger, idet alder har en betydning for blandt

andet den socioøkonomiske situation. Det vil antagelig være sådan, at nogle af de forskelle, der be-

skrives mellem de PED-registrerede og den mandlige befolkning i de følgende analyser, skyldes, at

de PED-registrerede generelt er yngre end den mandlige befolkning.

Figur 2.2. PED-registrerede og den mandlige befolkning (16-64 år) fordelt efter alder ved årsskiftet

2016/2017.

30%

27%

25%

22%

20%

15%

10%

16-17 år

18-24 år

25-29år

30-34 år

35-39år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

PED-registrerede

Befolkningen

15%

13%

10%

10% 9%

11%

12%

10%

PED-registrerede: N=1.247. Befolkningen: N=1.830.637.

Herkomst

Tabel 2.3. viser de PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter herkomst.

Af tabellen

fremgår, at 65 pct. af de PED-registrerede er af dansk oprindelse, hvilket er færre end i den mandlige

befolkning, hvor 85 pct. er af dansk oprindelse. Rockerne er primært af dansk oprindelse, og andelen

med dansk oprindelse blandt rockerne er nogenlunde ligesom den mandlige befolknings. Blandt ban-

demedlemmerne er det knap en femtedel, der er af dansk oprindelse. Mere end halvdelen af bande-

medlemmerne er efterkommere mod to pct. i den mandlige befolkning. Ses alene på de 30 til 39-årige

Kategorien ’indvandrere’ henviser til personer født i udlandet, og hvor ingen af vedkommendes forældre er

både

danske

statsborgere

født i Danmark, mens ’efterkommere’ henviser til personer født i Danmark, og hvor ingen

af forældrene

både

er danske statsborgere

født i Danmark. Kategorien ’dansk oprindelse’ dækker alle andre personer, der hverken

kan kategoriseres som indvandrer eller efterkommer.

bandemedlemmer, er det 30 pct., der er efterkommere, mens det også i denne aldersgruppe gælder to

pct. af den mandlige befolkning.

Tabel 2.3. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter herkomst, målt ved årsskiftet

2016/2017.

PED-registrerede

Rockere

Dansk

Indvandrere

Efterkommere

I alt (procent)

I alt (N)

89 %

100 %

781

Bandemedlemmer

18 %

28 %

54 %

100 %

399

I alt

65 %

13 %

21 %

100 %

1.180*

85 %

13 %

100 %

1.830.637

Mænd (16-64 år)

* Der findes ikke oplysninger for 67 PED-registrerede.

Oprindelsesland og statsborgerskab

Af tabel 2.4. fremgår oprindelsesland

og statsborgerskab for de PED-registrerede og den mandlige

befolkning.

Det ses, at andelen med ikke-vestlig baggrund

er højere blandt de PED-registrerede end i den mand-

lige befolkning, både hvad angår oprindelsesland og statsborgerskab. De hyppigste oprindelseslande

for indvandrere og efterkommere blandt de PED-registrerede er Libanon, Tyrkiet, Irak, Somalia og

Pakistan. Hvad angår de PED-registreredes statsborgerskab, ses det, at langt de fleste har dansk stats-

borgerskab, idet det gælder for 87 pct., svarende til 95 pct. af rockerne og 73 pct. af bandemedlem-

merne. De fem pct. af rockerne, der ikke har dansk statsborgerskab, er fordelt på én pct. med stats-

borgerskab i vestlige lande og fire pct. i ikke-vestlige lande. For bandemedlemmerne gælder det, at

de 27 pct., der ikke er danske statsborgere, er fordelt på to pct. med statsborgerskab fra vestlige lande

Oprindelsesland defineres af Danmarks Statistisk ud fra personens egne oplysninger, når ingen af forældrene kendes. Er

personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, antages det, at

oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet. Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra den-

nes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet. Når begge forældre kendes, defineres oprindelses-

landet ud fra morens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.

Den mandlige befolkning fordelt efter oprindelsesland er afgrænset til mænd i alderen 16-64 år, imens den mandlige

befolkning fordelt efter statsborgerskab indeholder mænd i alderen 15-64 år. Dette skyldes en fast inddeling i befolk-

ningsstatistikken hos Danmarks Statistik.

Der er anvendt Danmarks Statistiks inddeling af vestlige og ikke-vestlige lande. Vestlige lande: EU28 plus Andorra,

Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande. Det bemærkes, at det på baggrund af det foreliggende data ikke i alle tilfælde er

muligt at afgøre, om personer fra Eksjugoslavien stammer fra de vestlige eller ikke-vestlige efterfølgerstater. Der kan

således være personer fra Slovenien og Kroatien, som nedenfor optræder i gruppen af ikke-vestlige lande på trods af, at

disse lande nu indgår i EU.

og 25 pct. fra ikke-vestlige lande. De statsborgerskabslande, der

–

ud over Danmark

–

er hyppigst

repræsenterede blandt de PED-registrerede, er Irak, Tyrkiet og Somalia.

Det bemærkes, at der af diskretionshensyn ikke kan rapporteres resultater for alle lande i tabellerne

nedenfor.

Tabel 2.4. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter oprindelsesland og statsbor-

gerskab, målt ved årsskiftet 2016/2017.

Oprindelsesland

PED-registrerede

Danmark

Vestlige lande

Ikke-vestlige lande

Heraf:

Afghanistan

Egypten

Eksjugoslaviske stater

Irak

Iran

Jordan

Kuwait

Libanon

Marokko

Pakistan

Somalia

Sri Lanka

Syrien

Tyrkiet

Statsløs

I alt (procent)

I alt (N)

0,5 %

2,2 %

3,7 %

1,9 %

0,8 %

0,5 %

8,6 %

1,6 %

2,5 %

3,0 %

0,4 %

0,8 %

4,3 %

100 %

1.180*

0,4 %

0,1 %

0,4 %

0,7 %

0,5 %

0,1 %

0,6 %

0,2 %

0,5 %

0,4 %

0,2 %

0,8 %

1,4 %

100 %

1.830.436

1,2 %

2,3 %

0,9 %

0,6 %

0,8 %

1,6 %

1,9 %

0,9 %

100 %

1.180*

0,2 %

0,03 %

0,2 %

0,01 %

0,001 %

0,03 %

0,1 %

0,2 %

0,0 %

0,6 %

0,2 %

100 %

1.865.105

65 %

1 %

33 %

Mænd

(16-64 år)

85 %

6 %

10 %

Statsborgerskab

PED-registrerede

87 %

2 %

12 %

Mænd

(15-64 år)

89 %

6 %

5 %

* Der findes ikke oplysninger for 67 PED-registrerede.

2.4 Familieforhold

Civilstand

Af tabel 2.5 ses en opgørelse over civilstand. Det fremgår, at to tredjedele af rockerne er ugifte, mens

det gælder 94 pct. af bandemedlemmerne. Det er halvdelen af den mandlige befolkning mellem 16

og 64 år, der er ugifte. 16 pct. af rockerne og 3 pct. af bandemedlemmerne er gift, hvilket ligger

betydeligt under andelen for samme blandt befolkningen. Det er samtidig en større andel af rockerne

end af den mandlige befolkning, der er fraskilte eller enkemænd, idet dette gælder for 17 pct. af

rockerne. Forskellen mellem rockere og bandemedlemmer med hensyn til civilstand skal ses i lyset

af, at bandemedlemmerne typisk er yngre end rockerne.

Ligeledes skyldes forskellene mellem de PED-registrerede samlet set og befolkningen antageligt til

dels, at de PED-registrerede generelt er yngre end den mandlige befolkning. Ses alene på personer i

alderen 30-39 år, mindskes forskellen mellem de PED-registrerede og den mandlige befolkning en

smule, idet 73 pct. af de PED-registrerede er ugifte mod 54 pct. i den mandlige befolkning.

Tabel 2.5. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter civilstand ved årsskiftet

2016/2017.

PED-registrerede

Rockere

Ugift

Gift (herunder også

separeret)

Skilt/enke

I alt (procent)

I alt (N)

67 %

16 %

17 %

100 %

781*

Bandemedlemmer

94 %

100 %

399*

I alt

76 %

12 %

100 %

1.180*

50 %

40 %

10 %

100 %

1.634.118

Mænd (16-64 år)

* Der findes ikke oplysninger for 53 rockere og 14 bandemedlemmer.

Antal børn og sociale tiltag over for børn

Tabel 2.6 viser de PED-registrerede fordelt efter, hvor mange børn de har

–

uanset om de bor sammen

med dem eller ej

–

og hvor mange hjemmeboende børn under 18 år, de PED-registrerede har.

Det

ses af tabellen, at 63 pct. af rockere har mindst ét barn, mens det samme gælder 21 pct. af bandemed-

lemmer. Samlet set er det 49 pct. af de PED-registrerede, der har mindst ét barn.

Hvad angår hjemmeboende børn, ses det i tabellen, at 15 pct. af rockerne og seks pct. af bandemed-

lemmerne har mindst ét hjemmeboende barn under 18 år. Samlet set gælder det 12 pct. af de PED-

I oplysningerne fra Danmarks Statistik indgår gifte og separerede i samme kategori.

Der er ikke kendskab til sammenlignelig befolkningsstatistik.

registrerede. For at et barn i denne analyse kategoriseres som hjemmeboende hos den pågældende,

skal den PED-registrerede og barnet være tilmeldt samme folkeregisteradresse.

Tabel 2.6. PED-registrerede fordelt efter antal børn og antal hjemmeboende børn hos PED-registre-

rede ved årsskiftet 2016/2017.

Børn i alt

Rockere

Ingen børn

1 barn

2 børn

3 børn og derover

I alt (procent)

I alt (N)

37 %

28 %

21 %

14 %

100 %

834

Bande-

medlemmer

79 %

10 %

100 %

413

I alt

51 %

22 %

16 %

11 %

100 %

1.247

Hjemmeboende børn under 18 år i alt

Rockere

85 %

100 %

834

Bande-

medlemmer

94 %

100 %

413

I alt

88 %

100 %

1.247

Tabel 2.7 omfatter alene de PED-registrerede, som har børn, og viser, om de har et eller flere anbragte

børn, samt om deres børn i alderen 0-22 år modtog forebyggende foranstaltninger ved årsskiftet

2015/16.

Som det fremgår, har 2,6 pct. af de PED-registrerede med børn mindst ét barn, der er eller

har været anbragt, og 3,3 pct. har mindst ét barn, der modtager eller har modtaget forebyggende for-

anstaltninger. 6 pct. af PED-registrerede med børn har oplevet, at mindst ét af deres børn er eller har

været anbragt,

eller

at der er eller har været iværksat forebyggende foranstaltninger over for mindst

ét barn. Denne andel adskiller sig ikke væsentligt mellem rockere og bandemedlemmer. Andelene er

en smule højere end de andele, der ses i befolkningen, idet det fremgår af nøgletal fra Kommunernes

Landsforening, at ca. en pct. af alle børn og unge er anbragt, og mellem en til to pct. af alle børn og

unge modtager forebyggende foranstaltninger i 2015 (Kommunernes Landsforening 2016).

Det be-

mærkes, at der er tale om få børn af PED-registrerede, og derfor vil mindre ændringer kunne ændre

dette billede.

Det bemærkes, at den pågældende kan have hel eller delt forældremyndighed over et eller flere børn, men uden at være

tilmeldt samme adresse. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis forældrene er skilt, og barnet er tilmeldt folkeregister-

adresse hos den anden forælder, er anbragt eller flyttet hjemmefra.

Børn og unge, der afsoner en dom i en sikret ungdomsinstitution eller er anbragt dér i varetægtssurrogat, indgår ikke i

denne opgørelse. Tal for årsskiftet 2016/2017 var ikke tilgængeligt ved analysens udarbejdelse.

Det bemærkes, at tallene ikke er direkte sammenlignelige, idet opgørelsen fra Kommunernes Landsforening gælder

andelen af

børn,

som der er iværksat forebyggende foranstaltninger over for, mens fokus i denne undersøgelse er på

andelen af

fædre

med børn, som der er iværksat forebyggende foranstaltninger over for.

Langt de fleste PED-registreredes børn er anbragt med forældrenes samtykke. Af forebyggende for-

anstaltninger modtager de PED-registreredes børn oftest aflastningsophold eller har en fast kontakt-

person. Det bemærkes, at få børn er anbragt og modtager forebyggende foranstaltninger samtidigt.

Barnet eller den unge kan kun være anbragt ét sted, men kan modtage flere forebyggende foranstalt-

ninger på samme tid.

Tabel 2.7. PED-registrerede med børn fordelt efter, hvorvidt de har mindst ét barn, der er eller har

været anbragt og/eller mindst ét barn, der modtager eller har modtaget forebyggende foranstaltnin-

ger. Børn i alderen 0-22 år ved årsskiftet 2015/2016.

Mindst ét anbragt barn

Nej

I alt (procent)

I alt (N)

97,4 %

2,6 %

100 %

612

Forebyggende foranstalt-

ninger over for mindst ét

barn

96,7 %

3,3 %

100 %

612

Anbringelse af

eller

fore-

byggende foranstaltning

over for mindst ét barn

94 %

100 %

612

Studier peger på en stærk intergenerationel sammenhæng i kriminalitet mellem forældre og børn,

hvormed forældres kriminalitet øger børns risiko for tilsvarende at begå kriminalitet (Frisell et al.

2011; Farrington et al. 2009; Andersen 2017; Klement et al. 2010). Viden om, hvorledes andre fami-

liemedlemmer, herunder søskende, påvirker risikoen for en kriminel løbebane, er begrænset, men

”lillebror-effekten” fremhæves ofte i det kriminalitetsforebyggende arbejde. Betegnelsen indikerer,

at (typisk) ældre søskende har betydelig indflydelse på yngre søskendes adfærd, herunder risikoen

for, at yngre søskende bliver en del af et kriminelt miljø. En tidligere rapport fra Justitsministeriets

Forskningskontor peger også på, at det at have søskende med fældende strafferetlige afgørelser er

mere udbredt blandt de mest kriminelle unge i forhold til de småkriminelle og de lovlydige (Pedersen

& Jørgensen 2017). Nærværende undersøgelse belyser, om PED-registreredes fædre og brødre også

er eller har været PED-registrerede i den periode, oplysningerne er tilgængelige, jf. beskrivelsen af

data i afsnit 1.1. Af tabel 2.8 fremgår, at én pct. af de PED-registrerede har en far, der også optræder

i PED på et tidspunkt i den undersøgte periode. Videre har otte pct. af rockerne og 26 pct. af bande-

medlemmerne en bror, der også er eller har været PED-registreret i perioden.

Tabel 2.8. PED-registrerede fordelt efter, hvorvidt far eller bror er eller har været registreret i PED

i perioden fra 2009 til årsskiftet 2016/2017.

Far registreret i

PED

Rockere

Nej

I alt (procent)

I alt (N)

99 %

100 %

1.247

92 %

100 %

834

Bror registreret i PED

Bandemedlemmer

74 %

26 %

100 %

413

I alt

86 %

14 %

100 %

1.247

2.5 Urbanisering og flytning

Afsnittet belyser, hvor i landet de PED-registrerede har folkeregisteradresse, samt hvor hyppigt de

PED-registrerede flytter folkeregisteradresse. Det bemærkes, at der ikke nødvendigvis er sammenfald

mellem de PED-registreredes folkeregisteradresse og deres egentlige opholdsadresse.

Urbanisering

Tabel 2.9 viser henholdsvis PED-registrerede rockere og bandemedlemmer og den mandlige befolk-

ning fordelt efter, om de har folkeregisteradresse i en kommune, der karakteriseres som et tæt befolket

område, som medium tæt befolket område eller som et tyndt befolket område.

Et tæt befolket om-

råde er eksempelvis kommunerne København, Aarhus og Odense. Et medium tæt befolket område er

blandt andet kommunerne Aalborg, Esbjerg og Roskilde, mens tyndt befolkede områder eksempelvis

er kommunerne Holbæk, Kalundborg, Gribskov og Odsherred.

Det fremgår af tabellen, at knap halvdelen af de PED-registrerede har folkeregisteradresse i tæt be-

folkede områder, hvilket er en større andel end blandt den mandlige befolkning. Dette gælder særligt

bandemedlemmerne, hvor to tredjedele bor i tæt befolkede områder, mens det er 39 pct. af rockerne.

Omvendt er der færre af de PED-registrerede, som har folkeregisteradresse i tyndt befolkede områder

sammenlignet med den mandlige befolkning. Alene fire pct. af bandemedlemmerne bor i disse om-

råder, mens det gælder 22 pct. af rockerne.

Sammenlignes de 30-39 årige PED-registrerede med den mandlige befolkning i samme aldersgruppe,

så fremgår nedenstående forskelle nogenlunde uændret, idet 51 pct. af de PED-registrerede bor i tæt

befolkede områder mod 39 pct. i den mandlige befolkning.

Denne kategori kan af diskretionshensyn ikke opdeles på rockere og bandemedlemmer.

Kategoriseringen af tæt befolket, medium befolket og tyndt befolket område stammer fra Danmarks Statistik. Danmarks

Statistik har afgrænset kommunerne efter Eurostats definition ”degree of urbanisation (degurba).”

Tabel 2.9. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter deres folkeregisteradresse og

områdets befolkningstæthed ved årsskiftet 2016/2017.

PED-registrerede

Rockere

Tæt befolkede

områder

Medium befolkede

områder

Tyndt befolkede

områder

I alt (procent)

I alt (N)

39 %

22 %

39 %

781

Bandemedlemmer

67 %

30 %

67 %

399

I alt

48 %

36 %

16 %

100 %

1.180*

33 %

35 %

32 %

100 %

1.830.637

Mænd (16-64 år)

* Der findes ikke oplysninger for 67 PED-registrerede.

Af tabel 2.10 ses, hvilken region de PED-registrerede har folkeregisteradresse i. Det fremgår, at knap

halvdelen af de PED-registrerede har folkeregisteradresse i Region Hovedstaden, hvilket er flere end

i den mandlige befolkning, hvor det er knap en tredjedel. Én ud af fire bandemedlemmer bor i Region

Syddanmark, hvilket er en større andel end for befolkningen. Det fremgår også, at færre PED-regi-

strerede relativt til befolkningen bor i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Tabellen viser, at

kun én pct. af bandemedlemmer er bosat i Region Nordjylland.

En del af forskellene kunne tænkes at være relateret til de PED-registreredes alder. Hvad angår de

30-39 årige, er forskellene blandt de PED-registrerede og mænd i samme aldersgruppe i befolkningen

nogenlunde lig de forskelle, der fremgår af tabel 2.10. Af de 30-39 årige PED-registrerede bor 53 pct.

i Region Hovedstaden, mens det er tilfældet for 36 pct. af mænd i befolkningen i denne aldersgruppe.

Tabel 2.10. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter deres folkeregisteradresse

inddelt efter region, målt ved årsskiftet 2016/2017.

PED-registrerede

Rockere

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

I alt (procent)

I alt (N)

46 %

18 %

11 %

17 %

100 %

781

Bande-

medlemmer

55 %

25 %

11 %

100 %

399

I alt

49 %

15 %

16 %

15 %

100 %

1.180

32 %

14 %

21 %

23 %

10 %

100 %

1.830.637

Mænd (16-64 år)

* Der findes ikke oplysninger for 67 PED-registrerede.

Tabel 2.11 viser PED-registrerede fordelt efter, om de har folkeregisteradresse i et boligområde, der

optræder på Transport-, Bygnings-

og Boligministeriets ”ghettoliste”. Det ses, at 17 pct. har folkere-

gisteradresse i et sådant område. Godt en tiendedel af rockerne og godt en fjerdedel af bandemedlem-

merne har folkeregisteradresse i ét af disse boligområder. Til sammenligning har langt færre, nemlig

én pct., i den mandlige befolkning folkeregisteradresse i et boligområde, der optræder på ghettoli-

sten.

Tabel 2.11. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter andelen, der ved årsskiftet

2016/2017 har folkeregisteradresse i et boligområde, der optræder på ghettolisten.

PED-registrerede

Rockere

Bosat i område, der

er på ghettolisten

Ikke bosat i område,

der er på ghettolisten

I alt (procent)

I alt (N)

11 %

89 %

100 %

781

Bandemedlemmer

27 %

73 %

100 %

399

I alt

17 %

83 %

100 %

1.180

99 %

100 %

1.830.637

Mænd (16-64 år)

* Der findes ikke oplysninger for 67 PED-registrerede.

Flytning

Tabel 2.12 viser de PED-registrerede fordelt efter antal flytninger i perioden 2012 til 2016. Tre fjer-

dedele af de PED-registrerede har skiftet folkeregisteradresse i perioden fra 2012 til 2016, og i gen-

nemsnit er de PED-registrerede flyttet 2,5 gange i perioden. Til sammenligning flytter den mandlige

befolkning i alderen 16-64 år i gennemsnit én gang i samme periode.

Det bemærkes, at ved indsættelse til afsoning beholder den pågældende i udgangspunktet sin folke-

registeradresse, men det kan dog ske, at den pågældende under afsoning mister sin bolig. Dette, kom-

bineret med en ung alder, kan muligvis forklare noget af den forskel, der ses mellem de PED-regi-

strerede og befolkningen.

Af tabellen fremgår også antal flytninger mellem kommuner. Godt en tredjedel af de PED-registre-

rede flytter mindst én gang på tværs af kommuner i perioden.

Dette er oplyst til Justitsministeriets Forskningskontor i et svar fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Tabel 2.12. PED-registrerede fordelt efter antal flytninger i perioden fra 2012-2016.

Antal flytninger

Ingen flytninger

1 flytning

2 flytninger

3-5 flytninger

Flere end 5 flytninger

I alt (procent)

I alt (N)

25 %

17 %

16 %

30 %

12 %

100 %

1.247

Antal flytninger mellem

kommuner

65 %

16 %

10 %

0,5 %

100 %

1.247

2.6 Uddannelse

Højeste fuldførte uddannelse

Tabel 2.13 viser de PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter højeste fuldførte ud-

dannelse. Som det fremgår, har 68 pct. af de PED-registrerede grundskole som den højeste fuldførte

uddannelse mod godt en fjerdedel af den mandlige befolkning. 15 pct. af samtlige PED-registrerede

har ikke gennemført folkeskolens afgangsprøve.

Det, at andelen af unge er større blandt de PED-registrerede end i den mandlige befolkning, kan

sandsynligvis forklare en del af denne forskel. Ses alene på aldersgruppen 30-39 år fremgår det dog,

at der fortsat er stor forskel på de PED-registrerede og den mandlige befolknings højeste uddannel-

sesniveau. I denne aldersgruppe har mere end tre gange så mange PED-registrerede grundskole som

den højeste fuldførte uddannelse, idet det er tilfældet for 62 pct. af de PED-registrerede mod 18 pct.

i den mandlige befolkning i samme aldersgruppe. Videre ses, at af kompetencegivende uddannelser

er det oftest en erhvervsfaglig uddannelse, som de PED-registrerede gennemfører, idet en fjerdedel

af de PED-registrerede har en sådan uddannelse.

Tabel 2.13. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter højeste fuldførte uddannelse

ved årsskiftet 2016/2017.

PED-registrerede

Rockere

Grundskole

Gymnasial uddannelse og ad-

gangsgivende uddannelsesforløb

Erhvervsfaglig uddannelse

Videregående uddannelse samt

ph.d.

Uoplyst

I alt (procent)

I alt (N)

59 %

34 %

100 %

834

Bande-

medlemmer

86 %

100 %

413

I alt

68 %

24 %

100 %

1.247

28 %

10 %

32 %

27 %

100 %

1.865.126

Mænd (15-64

år)

Afbrudte uddannelser efter folkeskolen

55 pct. af rockerne og 68 pct. af bandemedlemmerne har mindst én gang afbrudt en uddannelse efter

grundskolen.

10 pct. af rockerne og 19 pct. af bandemedlemmerne har afbrudt tre eller flere uddan-

nelser efter grundskolen.

Af tabel 2.14 ses, hvilke typer af uddannelser de PED-registrerede har afbrudt. Det bemærkes, at

tabellen kun omfatter de personer, der har afbrudt mindst én uddannelse, og at samme person kan

have afbrudt flere uddannelser og dermed indgå flere gange. Som det ses, er det oftest erhvervsfaglige

grundforløb og erhvervsfaglige uddannelser, som de PED-registrerede afbryder, idet det drejer sig

om knap 90 pct. af de afbrudte uddannelser.

Grundskole indeholder i denne sammenhæng også grundskole med højeste gennemførte klassetrin lavere end 9. klasse.

Der er ikke kendskab til sammenlignelig befolkningsstatistik vedrørende afbrudte uddannelser og uddannelserne art.

Det skyldes, at tabellen på Danmarks Statistik omfatter en meget kort tidsperiode, og derfor kun inkluderer personer op

til 21 år ved årsskiftet 2016/2017.

Tabel 2.14. Afbrudte uddannelser efter grundskolen fordelt efter uddannelsens art.

Gymnasiale og forberedende uddannelser

Erhvervsfaglige grundforløb

Erhvervsfaglige uddannelser

Arbejdsgivende uddannelsesforløb

Kort, mellem og lang videregående uddannelse

I alt (procent)

I alt (N)

10 %

62 %

25 %

0,5 %

100 %

1.406

2.7 Beskæftigelse og økonomiske forhold

Tilknytning til og placering på arbejdsmarkedet

Tilknytning til og placering på arbejdsmarkedet er angivet ved den socioøkonomiske status, der ba-

seres på oplysninger om en persons væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse i løbet af et ka-

lenderår. På denne baggrund fastlægges, om personen er topleder, lønmodtager i øvrigt, selvstændig,

er under uddannelse eller er modtager af forskellige typer af offentlige overførselsindkomster.

Af tabel 2.15 ses, at knap en fjerdedel af de PED-registrerede indgår i kategorien lønmodtagere i

øvrigt, mens det blandt den mandlige befolkning er knap halvdelen. Knap en tredjedel af rockerne er

lønmodtagere, mens det gælder otte pct. af bandemedlemmerne. Det fremgår også af tabellen, at 23

pct. af de PED-registrerede

–

svarende til godt hver femte blandt rockerne og godt hver fjerde blandt

bandemedlemmerne

–

er klassificeret som kontanthjælpsmodtagere, eksklusive jobparate kontant-

hjælpsmodtagere, hvor dette gælder for fire pct. i den mandlige befolkning.

Videre fremgår af tabellen, at en tredjedel af de PED-registrerede

er i kategorien ”andre”, der angår

personer, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, i højest et mindre omfang modtager dagpenge

eller kontanthjælp og ikke er under uddannelse.

Dette gælder knap én ud af fire rockere og mere

end halvdelen af bandemedlemmerne. Til sammenligning er det tre pct. i den mandlige befolkning,

der kategoriseres blandt

”andre”.

90 pct. af de PED-registrerede

i kategorien ”andre” har grundskole

som den højeste fuldførte uddannelse.

14 personer født før 1957 bortsorteres, idet registreret kun indeholder data tilbage fra 1973. Videre mangler der oplys-

ninger for 25 personer.

Disse personer har hver især en samlet årlig erhvervsindkomst på under 58.600 kr. i 2016.

Tabel 2.15. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter socioøkonomisk status ved

årsskiftet 2016/2017.

PED-registrerede

Rockere

Topleder

Lønmodtager i øvrigt

Selvstændig med eller uden

ansatte

Modtager af sygedagpenge,

uddannelsesgodtgørelse, or-

lovsydelser mm.

samt elev

min. 15 år under uddannelse

Førtidspensionister og efter-

lønsmodtagere

Arbejdsløs mindst halvdelen af

året (nettoledige, inkl. jobpa-

rate kontanthjælpsmodtagere)

Øvrige kontanthjælpsmodta-

gere

Andre

I alt (procent)

I alt (N)

0,9 %

32 %

Bande-

medlemmer

I alt

0,6 %

24 %

48 %

Mænd (over 14

år, eks. folke-

pensionister)

12 %

11 %

21 %

23 %

100 %

819*

26 %

55 %

100 %

413

23 %

33 %

100 %

1.232

100 %

1.884.380

* Der findes ikke oplysninger for 15 PED-registrerede, som alle er rockere.

Omfang og art af overførselsindkomst

Af tabel 2.16 fremgår, hvor lang tid de PED-registrerede har modtaget overførselsindkomst i 2016.

De første to kolonner i tabellen omfatter alle former for overførselsindkomst.

Som det ses i tabellen,

For befolkningssammenligningen i denne tabel er det i udgangspunktet ikke muligt at afgrænse på baggrund af alder.

Statistikken angår dog alene personer over 14 år. Derudover er det muligt at ekskludere folkepensionister, hvorved af-

grænsningen af befolkningen i denne tabel bliver omtrent lig den, der anvendes i de øvrige sammenligninger.

Det bemærkes, at topledere er defineret som lønmodtagere, hvis primære arbejdsopgave er ledelse. Der er i udgangs-

punktet ikke krav til størrelsen af den virksomhed eller organisation, som personen er leder for, men i private virksomhe-

der med mindre end 10 ansatte, som er undtaget indberetningspligt, vil oplysningen være baseret på et skøn ud fra andre

datakilder.

Det bemærkes, at kategorien sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mm. er én samlet kategori hos Dan-

marks Statistik.

Tabellen omfatter: kontanthjælp, støttet beskæftigelse, vejledning og opkvalificering, tilbagetrækningsordninger, SU,

dagpenge og øvrige offentlige overførsler. Støttet beskæftigelse dækker bl.a. over ansættelse med løntilskud, jobrotation,

virksomhedspraktik, fleksjob og skånejobs. Kategorien vejledning og opkvalificering angår både dagpengeberettigede og

kontanthjælpsberettigede, der er i et vejlednings- eller opkvalificerende forløb. Tilbagetrækningsordninger dækker over

efterløn, fleksydelse og førtidspension. Øvrige offentlige overførsler indeholder bl.a. ledighedsydelse mellem fleksjob,

under ferie, under sygdom og barsel samt jobafklaringsforløb, ressourceforløb mv.

har 71 pct. af bandemedlemmerne modtaget overførselsindkomst på et tidspunkt i løbet af 2016, mens

det gælder 63 pct. af rockerne. Derved er det samlet set 66 pct. af alle PED-registrerede, der har

modtaget overførselsindkomster i 2016, mens det drejer sig om 43 pct. af befolkningen.

. Det er 14

pct. af bandemedlemmerne, der har modtaget overførselsindkomster hele året, mens det gælder 25

pct. af rockerne. Samlet set er det 21 pct. af de PED-registrerede, der har modtaget overførselsind-

komster hele året.

Det fremgår også af tabellen, at 61 pct. af bandemedlemmerne og 28 pct. af rockerne har modtaget

kontanthjælp i løbet af 2016. Samlet set er der tale om, at 39 pct. af de PED-registrerede har modtaget

kontanthjælp. Otte pct. af bandemedlemmerne og fem pct. af rockerne var kontanthjælpsmodtagere

hele året. Dette gælder samlet set seks pct. af de PED-registrerede.

Tabel 2.16. PED-registrerede fordelt efter overførselsindkomst i hele 2016. Antal dage.

Overførselsindkomst i alt

Rockere

0 dage

1 dag, u. 3 mdr.

3 mdr., u. 6 mdr.

6 mdr., u. 12 mdr.

Hele året

I alt (procent)

I alt (N)

37 %

10 %

18 %

25 %

100 %

834

Bande-

medlemmer

29 %

11 %

12 %

33 %

14 %

100 %

413

I alt

34 %

11 %

10 %

23 %

21 %

100 %

1.247

Rockere

72 %

11 %

100 %

834

Kontanthjælp

Bande-

medlemmer

39 %

15 %

14 %

24 %

100 %

413

I alt

61 %

15 %

100

1.247

De beskæftigedes arbejdsområde

For den godt fjerdedel af de PED-registrerede, der var i arbejde ved årsskiftet 2016/2017, ses her på,

hvilket arbejdsområde de havde, jf. tabel 2.17.

De PED-registrerede i arbejde er i højere grad end

den mandlige befolkning beskæftiget med håndværkspræget arbejde eller andet manuelt arbejde,

nemlig henholdsvis 35 pct. og 15 pct. af de beskæftigede. Inden for håndværkspræget arbejde er det

Det bemærkes, at der herudover ikke er kendskab til sammenlignelig befolkningsstatistik, idet opgørelsesmetoden i

øvrig statistik afviger fra den, der er anvendt i denne undersøgelse.

Fagklassifikationen er baseret på personens primære arbejdsopgave. Det bemærkes, at faggruppeinddelingens oplys-

ninger for lønmodtagere, der er ansat i private virksomheder med færre end ti fuldtidsbeskæftigede, hvor det er muligt, er

baseret på et skøn ud fra andre datakilder. Videre bemærkes, at der er usikkerhed forbundet med indberetning af betalt

fravær, og at der kan være fejl i periodeafgræsningerne. En del ansættelsesforhold udgår af statistikken. Det drejer sig om

ansættelsesforhold af meget kort varighed, ganske få ugentlige timer, særlige personalekategorier, eller hvor det ikke er

muligt at afgøre antallet af mulige arbejdstimer.

oftest murerarbejde, VVS-arbejde, tømrer- og snedkerarbejde samt bygningsmaler, de PED-registre-

rede er beskæftiget med. Af andet manuelt arbejde udfører de PED-registrerede oftest opsætning og

nedtagning af stilladser, medhjælp ved andet bygningsarbejde samt indsamling af skrald og genbrugs-

artikler.

Tabel 2.17. PED-registrerede og den mandlige befolkning i arbejde fordelt efter faggruppeinddeling

for væsentligste beskæftigelse i 2016.

PED-registrerede

Ledelse

Arbejde, der forudsætter viden på

højeste og mellemniveau

Kontor- og kundeservicearbejde

Service og salgsarbejde

Håndværkspræget arbejde

Operatør, monteringsarbejde og

transportarbejde

Andet manuelt arbejde

Arbejde inden for landbrug, skov-

brug, fiskeri og militær/civilfor-

svar

I alt (procent)

I alt (N)

12 %

35 %

14 %

26 %

0,9 %

100 %

329

Mænd (13 år eller derover)

39 %

11 %

15 %

10 %

100 %

802.545

Person- og familieindkomst

Personindkomst svarer til summen af erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomster

(eksklusive beregnet lejeværdi af egen bolig) og anden ikke-klassificérbar indkomst før skat, der kan

henføres direkte til den enkelte person. Indkomsten er opgjort før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og

særligt pensionsbidrag.

Det bemærkes, at der alene er tale om indtægter fra legale aktiviteter og

indtægter fra aktiviteter, som er oplyst til myndighederne. Som det fremgår af tabel 2.18, har godt to

Det bemærkes, at der i udgangspunktet ikke stilles krav til størrelsen af den virksomhed eller organisation, som personen

er leder for, men for selvstændige antages det, at ledelse kun udgør hovedparten af arbejdet, hvis virksomheden har mindst

fem ansatte.

Det bemærkes, at kategorierne ”kontor- og kundeservicearbejde”, ”service-

og salgsarbejde”

”arbejde inden for land-

brug, skovbrug og fiskeri” samt ”operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde” er kategorier, der indgår som

samlede kategorier i Danmarks Statistiks faggruppeinddeling.

Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i personindkomst. Bl.a. indgår følgende ikke: Almindeligt og udvidet helbreds-

tillæg (tilskud til medicin, tandlæge, fysioterapi mm.), lotterigevinster mv., arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag

(både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, indkomster, som

ikke er oplyst til offentlige myndigheder.

tredjedele af de PED-registrerede en personindkomst på under 200.000 kr. Til sammenligning er det

knap en tredjedel af den mandlige befolkning, der har en personindkomst på under 200.000 kr. En

mulig del af forklaringen på denne indkomstforskel kunne være aldersforskellen mellem de PED-

registrerede og den mandlige befolkning, men hvis alene aldersgruppen 30-39 år betragtes, så er for-

skellen faktisk større, idet 67 pct. af de PED-registrerede har en indtægt på under 200.000 kr. mod 18

pct. i den mandlige befolkning i samme aldersgruppe.

Tabel 2.18. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter personindkomst og familie-

indkomst i alt i 2016. I kroner.

Personindkomst

PED-

registrerede

Under 200.000 kr.

200.000 - 299.999 kr.

300.000 - 399.999 kr.

400.000 - 499.999 kr.

500.000 kr. og derover

I alt (procent)

I alt (N)

69 %

14 %

100 %

1.232

Mænd (15-64 år)

31 %

16 %

19 %

14 %

20 %

100 %

1.820.821

Familieindkomst

PED-

registrerede

51 %

14 %

11 %

17 %

100 %

1.232

Befolkningen (15

år eller derover)

18 %

21 %

15 %

10 %

36 %

100 %

2.943.524

* Der findes ikke oplysninger for 15 PED-registrerede.

Familiens samlede indkomst ses også af tabel 2.18. Familieindkomsten er beregnet ligesom person-

indkomsten, men her indgår beløb for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december

i indkomståret, inklusive hjemmeboende børn under 25 år.

Det bemærkes, at nogle PED-registre-

rede antageligt er hjemmeboende, og derfor er familieindkomst i disse tilfælde et mål for egen (hvis

personen er under 25 år), forældrenes og eventuelle hjemmeboende søskendes samlede indkomst.

Godt halvdelen af de PED-registrerede har en familieindkomst på under 200.000 kr. Denne andel er

en del højere end i befolkningen, hvor det er knap en femtedel, der har en familieindkomst på under

200.000 kr. En del af denne forskel kan muligvis tilskrives, at de PED-registrerede oftere bor alene

og er yngre end befolkningen.

Denne tabel inkluderer både mænd og kvinder, og derfor er antallet af personer højere end i de øvrige tabeller.

En familie består i denne sammenhæng af en enlig eller et par med eller uden børn. Par inkluderer ægtepar, personer i

registrerede partnerskaber, personer der bor sammen og har fælles børn, samt

–

hvis der ikke bor andre voksne i husstan-

den

–

to personer af forskelligt køn med under 15 års aldersforskel, som ikke er i nær familie. Hjemmeboende børn under

25 år tæller alene med i familien, hvis de bor på samme adresse som én af forældrene og aldrig har været gift eller fået

børn.

De PED-registreredes gæld til Skat ses af tabel 2.19.

Af tabellen fremgår, at knap fire ud af fem

rockere har gæld til Skat, mens det gælder 94 pct. af bandemedlemmerne. Rockerne har dog sam-

menlignet med bandemedlemmerne typisk en relativt stor gæld. Således har 28 pct. af rockerne gæld

til Skat på mindst 100.000 kr., mens det gælder 14 pct. af bandemedlemmerne. Samlet set har 23 pct.

af de PED-registrerede gæld til Skat på mindst 100.000 kr.

Tabel 2.19. PED-registrerede fordelt efter gæld til skat i alt ved årsskiftet 2016/2017. I kroner.

Rockere

1-9.999 kr.

10.000-49.999 kr.

50.000-99.000 kr.

100.000-499.999 kr.

500.000 kr. eller derover

I alt (procent)

I alt (N)

22 %

18 %

10 %

19 %

100 %

819

Bandemedlemmer

36 %

37 %

11 %

100 %

413

I alt

17 %

27 %

25 %

16 %

100 %

1232

* Der findes ikke oplysninger for 15 PED-registrerede.

2.8 Sygdomshistorik

Hver gang en person har været i kontakt med det danske sygehusvæsen i forbindelse med eksempelvis

en undersøgelse eller behandling, registreres dette i Landspatientregistreret.

Som det fremgår af

tabel 2.20, har godt en tredjedel af de PED-registrerede haft mindst én kontakt til danske sygehuse i

2015.

I en tidligere rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor er omfanget af skadestuebe-

handlinger blandt befolkningen og PED-registrerede i en femårig periode inden PED-registreringen

belyst. Af rapporten fremgår, at de PED-registrerede oftere har været i kontakt med skadestuen end

befolkningen, og at denne kontakt i højere grad angik trafikulykker og voldshandlinger end kontakt-

årsagerne i befolkningen (Klement et al. 2010).

Denne gæld omfatter rentebærende restancer for personer i Skats inddrivelsessystem EFI. Dette omfatter bl.a. skatte-

gæld og gæld som følge af sagsomkostninger. Virksomhedsrestancer, påløbende renter samt politibøder, dog med undta-

gelse af dagbøder, indgår ikke i oplysningerne. Der er ikke kendskab til officiel sammenlignelig statistik vedrørende

befolkningens gæld til skat.

Ved overflytninger mellem afdelinger defineres dette ikke i denne analyse som en ny kontakt. Idet opgørelsen på Dan-

marks Statistik definerer sådanne forløb som separate kontakter, er sammenligning med befolkningen ikke mulig.

Der ses på 2015, fordi tal vedrørende 2016 ikke var tilgængelige ved analysens udarbejdelse.

Omfanget af kontakter til danske sygehuse som følge af ulykker eller vold ses også af tabellen. Det

fremgår af tabellen, at cirka hver syvende af de PED-registrerede har haft mindst én kontakt til de

danske sygehus vedrørende ulykker eller voldshandlinger.

Tabel 2.20. PED-registrerede fordelt efter kontakter til de danske sygehuse og kontakter til de danske

sygehuse vedrørende ulykker eller vold i 2015.

Sygehuskontakter

Ingen kontakter

1 kontakt

2 kontakter

3 kontakter eller flere

I alt (procent)

I alt (N)

63 %

19 %

11 %

100 %

1.247

Sygehuskontakter som følge

af ulykke eller vold

86 %

11 %

0,6 %

100 %

1.247

Tabel 2.21 viser omfanget af indlæggelser blandt PED-registrerede. Knap en fjerdedel af de PED-

registrerede har været indlagt på danske sygehuse mindst én dag i 2015. De fleste af dem, der har

været indlagt, har været indlagt i mellem én og fire dage. Det gennemsnitlige antal indlæggelsesdage

i 2015 pr. person er for PED-registrerede 0,34, hvilket næsten er det samme som for befolkningen,

der havde 0,38 indlæggelsesdage pr. person.

Tabel 2.21. PED-registrerede fordelt efter antal indlæggelsesdage i 2015.

Ingen indlæggelsesdage

1-4 indlæggelsesdage

5-9 indlæggelsesdage

10-19 indlæggelsesdage

20 eller flere indlæggelsesdage

I alt (procent)

I alt (N)

76 %

16 %

100 %

1.247

PED-registreredes kontakt til psykiatriske afdelinger i perioden 1995-2014 fremgår af tabel 2.22.

Godt hver femte har på et tidspunkt i den periode haft kontakt til en psykiatrisk afdeling, og godt hver

tiende har haft mere end én kontakt.

Det bemærkes, at en meget lille del af kontakten til psykiatriske afdelinger vedrører indlæggelser,

idet det er under en pct. af de PED-registrerede, der har været indlagt.

Tabel 2.22. PED-registrerede fordelt efter kontakter til psykiatriske afdelinger i perioden 1995-2014.

Ingen kontakter til psykiatriske afdelinger

1 kontakt til psykiatriske afdelinger

2 kontakter til psykiatriske afdelinger

3 kontakter til psykiatriske afdelinger

4 kontakter til psykiatriske afdelinger eller flere

I alt (procent)

I alt (N)

79 %

10 %

100 %

1.247

2.9 Kriminalitet

Det er i tidligere undersøgelser grundigt beskrevet, at PED-registrerede begår meget kriminalitet

(Klement et al. 2010; Klement 2016a; Klement & Pedersen 2013). Undersøgelser af rockere peger

på, at de typisk har begået ganske meget kriminalitet

inden

de bliver PED-registreret, men at med-

lemskabet af en kriminel gruppering derudover forøger deres involvering i kriminalitet (Klement

2016b).

I figur 2.3 og 2.4 nedenfor ses de PED-registrerede fordelt efter henholdsvis antal fældende straffe-

retlige afgørelser og antal ubetingede domme

Som det fremgår af figur 2.3, så har 96 pct. af de PED-registrerede mindst to fældende strafferetlig

afgørelser. 65 pct. af rockerne og 73 pct. af bandemedlemmerne har modtaget ti eller flere fældende

strafferetlige afgørelser.

Figur 2.3. PED-registrerede fordelt efter antal fældende strafferetlige afgørelser, 1980-2016.

Rockere

11%

18%

33%

32%

Bander

17%

40%

33%

I alt

11%

18%

35%

32%

10%

20%

30%

0-1

40%

2-4

50%

5-9

10-19

60%

20+

70%

80%

90%

100%

N= 1.247.

Videre fremgår af figur 2.4, at 70 pct. af rockerne og 84 pct. af bandemedlemmerne er idømt mindst

én ubetinget dom. Dermed er det tre ud af fire PED-registrerede, der har modtaget en ubetinget dom.

Knap hver tiende af såvel rockere som bandemedlemmer er idømt ti eller flere ubetingede domme.

Figur 2.4. PED-registrerede fordelt efter antal ubetingede domme, 1980-2016.

Rockere

30%

15%

24%

23%

Bander

16%

13%

36%

26%

I alt

25%

14%

28%

24%

10%

20%

30%

40%

2-4

50%

5-9

60%

10+

70%

80%

90%

100%

N= 1.247.

Figur 2.5 og 2.6 viser de PED-registrerede opdelt efter antallet af forhold vedrørende henholdsvis

straffelovsovertrædelser og personfarlig kriminalitet, der har ført til en fældende afgørelse mod

dem.

84 pct. af rockerne og 96 pct. af bandemedlemmerne har modtaget en strafferetlig afgørelse for mindst

ét forhold vedrørende straffeloven. Det er næsten halvdelen af rockerne og mere end halvdelen af

bandemedlemmerne, der har modtaget fældende strafferetlige afgørelser for mindst ti forhold vedrø-

rende overtrædelse af straffeloven.

Hvad angår forhold vedrørende personfarlig kriminalitet, så fremgår det af figur 2.6, at 69 pct. af

rockerne og 82 pct. af bandemedlemmerne har modtaget fældende strafferetlige afgørelser for mindst

ét forhold vedrørende personfarlig kriminalitet. Syv pct. af de PED-registrerede samlet set har mod-

taget afgørelser for mindst ti forhold vedrørende personfarlig kriminalitet.

Personfarlig kriminalitet angår følgende kapitler i straffeloven: Seksualforbrydelser, forbrydelser mod liv og legeme,

forbrydelser mod den personlige frihed

–

dog uden trusler

–

samt bestemmelserne om vold o.l. mod offentlig myndighed

(§ 119, stk. 1-3 samt § 120), opløb og forstyrrelse af den offentlige orden (§§ 133, 134 a og 134 b), brandstiftelse (§§

180-182) og røveri (§ 288).

Figur 2.5. PED-registrerede fordelt efter antal forhold i fældende strafferetlige afgørelser vedrø-

rende straffeloven, 1980-2016.

Rockere

16%

15%

22%

23%

Bander

4% 5%

19%

20%

25%

27%

I alt

12%

17%

23%

24%

10%

20%

30%

40%

2-4

50%

5-9

60%

10-19

20+

70%

80%

90%

100%

Figur 2.6. PED-registrerede fordelt efter forhold i fældende strafferetlige afgørelser vedrørende per-

sonfarlig kriminalitet, 1980-2016.

Rockere

31%

19%

27%

17%

Bander

18%

17%

34%

23%

I alt

27%

18%

30%

19%

10%

20%

30%

40%

2-4

50%

5-9

60%

10+

70%

80%

90%

100%

Tabel 2.23 viser arten af de PED-registreredes kriminalitet i perioden 1980-2016, der har ført til en

fældende strafferetlig afgørelse.

Knap hvert tiende forhold drejer sig om voldsforbrydelser og trusler om vold, mens godt en fjerdedel

vedrører ejendomsforbrydelser. Det ses, at godt en tredjedel af forholdene vedrører færdselsloven.

Det er oftest mangler ved køretøjet, disse forhold angår. En fjerdedel af forholdene angår overtrædelse

af anden særlov end færdselsloven, og af samtlige forhold vedrører 11 pct. overtrædelse af lov om

euforiserende stoffer og ni pct. overtrædelse af våbenlove. Det ses også, at en relativt lille andel af

forholdene angår seksualforbrydelser.

Generelt set ligner arten af rockere og bandemedlemmers kriminalitet hinanden i ganske stor grad.

Blandt de forhold, som rockerne modtager fældende strafferetlige afgørelser for, udgør forhold ved-

rørende ejendomskriminalitet, herunder indbrud, en lidt større andel til sammenligning med bande-

medlemmerne. For bandemedlemmerne fylder forhold for lov om euforiserende stoffer omvendt lidt

mere end for rockerne.

Tabel 2.23. Forhold i fældende strafferetlige afgørelser i perioden 1980 til 2016 for PED-registre-

rede, fordelt efter kriminalitetens art.

Rockere

Seksualforbrydelser, i alt

Voldsforbrydelser og trusler om vold, i alt

Heraf simpel vold

Alvorlig vold

Ejendomsforbrydelser, i alt

Heraf indbrud

Butikstyveri

Brugstyveri

Hæleri

Røveri

Øvrig straffelov, i alt

Heraf narkotikaforbrydelser

Besiddelse af våben eller eksplosiv stoffer

Særlove, i alt

Heraf færdselslove

Lov om euforiserende stoffer

Våbenlove

I alt (procent)

I alt (N)

0,1 %

29 %

57 %

34 %

10 %

100 %

28.504

Bander

0,1 %

22 %

61 %

33 %

14 %

100 %

16.519

I alt

0,1 %

26 %

59 %

34 %

11 %

100 %

45.023

Afstande mellem bopæl og gerningssted

I dette afsnit undersøges, hvor langt der er fra gerningsstedet for den kriminalitet

, de PED-registre-

rede begår, til deres bopæl. Oplysninger om gerningsstedet stammer fra politiets sagsstyringssystem

POLSAS, imens bopælen er baseret på folkeregisteradressen, som den fremgår af CPR-registeret.

Afstandene er beregnet som en fugleflugtslinje mellem disse steder. Der er anvendt adgangsadresser,

hvilket vil sige, at der ikke kan skelnes mellem lejligheder i samme opgang. Analyserne angår krimi-

nalitet, der er begået, mens gerningspersonen har været registreret i PED.

I gennemsnit begår de PED-registrerede deres kriminalitet omtrent 22,5 km fra deres bopæl. Dette

gennemsnit varierer dog betydeligt med typen af kriminalitet, hvilket fremgår af figur 2.7.

Det kriminalitet, der typisk begås relativt langt fra hjemmet, er i mange tilfælde ejendomskriminalitet.

Indbrud i ubeboede bebyggelser samt indbrud i beboelser begås gennemsnitligt omkring 30 km fra

bopælen, mens indbrud i banker og forretninger gennemsnitligt begås næsten 50 km hjemmefra. Disse

gennemsnitsafstande er betydeligt længere end de, der er fundet i en tidligere undersøgelse af afstande

mellem indbrudstyves bopæl og deres gerningssted (Sorensen 2007).

Med undtagelse af butikstyveri begås tyverier gennemsnitligt mere end 27 km fra bopælen. Også i

tilfælde vedrørende afpresning og åger ligger gerningsstedet relativt langt fra gerningspersonens bo-

pæl. Med hensyn til kriminalitet, der ikke er ejendomskriminalitet, er det simpel og alvorligere vold,

forbrydelser mod den personlige frihed, brandstiftelse og overtrædelser af lov om euforiserende stof-

fer, der er blevet begået længere end gennemsnittet fra gerningspersonens bopæl.

Den personfarlige kriminalitet begås i mange tilfælde relativt tæt på gerningspersonens bopæl. Dette

gælder eksempelvis manddrab eller forsøg herpå, hvor der gennemsnitligt er 15 km til gerningsstedet

fra gerningspersonens bopæl, eller røverier hvor det tilsvarende antal er 18 km. Også overtrædelser

af færdselsloven begås i mange tilfælde relativt tæt på bopælen.

Skatte- og afgiftslove, dokumentfalsk, underslæb, bedrageri, mandatsvig og skyldnersvig indgår ikke i analysen, idet

der ikke er et specifikt fysisk gerningssted, og derfor er det ikke meningsfuldt at undersøge afstanden mellem de PED-

registreredes bopæl og et gerningssted. 311 forhold udgår på denne baggrund af analysen.

Det er ikke i alle tilfælde, at der både er noteret en gerningsstedsadresse i POLSAS og kan findes en bopælsadresse. I

nogle tilfælde mangler der dog alene et husnummer i gerningsstedsadressen. I disse tilfælde er gerningsstedet fastsat som

punktet midt imellem vejens ender. Analyser viser dog, at dette er problematisk for veje af over fem kilometers længde,

hvorfor disse sager er udelukket fra analyserne. I alt udelukkes 39 pct. af de sager, der i øvrigt falder inden for rammerne

af afsnittet, idet der mangler data. Bortfaldet er mindst vedrørende sager om vold, trusler, forbrydelser mod den personlige

frihed, indbrud, røverier, hærværk, våbensager samt sager vedrørende lov om euforiserende stoffer og dopingmidler.

Bortfaldet er størst i sager om butikstyverier, salg eller smugling af narkotika, sager vedrørende økonomisk kriminalitet,

seksualforbrydelser, brandstiftelse og manddrab samt i færdselssager.

Figur 2.7: Gennemsnitlig afstand mellem bopæl og gerningssted for PED-registrerede, fordelt efter

typen af kriminalitet. Antal kilometer.

Indbrud i bank, forretning mv.

Tyveri/brugstyveri af knallert, cykel eller andet

Tyveri/brugstyveri af indregistreret køretøj

Øvrige straffelovsbestemmelser

Afpresning og åger

Indbrud i beboelser

Tyveri fra bil, båd mv.

Indbrud i ubeboede bebyggelser

Alvorligere vold eller særlig alvorlig vold

Andre tyverier

Lov om euforiserende stoffer

Brandstiftelse

Salg eller smugling mv. af narkotika

Simpel vold

Forbrydelser mod den personlige frihed

Gennemsnit

Dopingmidler, lov om forbud mod visse

Mangler ved køretøj og/eller færdelslov i øvrigt

Butikstyverier mv.

Trusler

Vold o.l. mod off. mynd. samt opløb mv.

Hærværk

Hæleri mv.

Røveri

Spiritus- og promillekørsel, herunder FUH

Våbenloven (inkl. knivloven)

Særlove i øvrigt

Andre forbrydelser mod liv og legeme

Manddrab eller forsøg herpå

Våben eller eksplosiver (§192a)

Kørsel uden førerret mv.

*N=9.344.

I tabel 2.24 fremgår det, hvor stor en andel af udvalgte typer af de PED-registreredes kriminalitet, der

blev begået inden for bestemte afstandsintervaller. Tabellen viser, at omtrent halvdelen af såvel sim-

pel vold, alvorligere vold som trusler begås under fem km fra gerningspersonens bopælsadresse. Om-

vendt er det mellem en fjerdedel og en femtedel, der begås mere end 25 km væk.

Billedet er et ganske andet med hensyn til indbrud. Her er det blot knap en fjerdedel af sagerne, der

bliver begået inden for fem km fra gerningspersonens bopæl. Omtrent en fjerdedel af indbruddene

begås mellem 10 og 24 km fra gerningspersonens bopæl, mens 37 pct. begås mindst 25 km fra ger-

ningspersonens bopæl.

Det er en relativt stor andel af overtrædelserne af straffelovens bestemmelser om henholdsvis narko-

tika og våben eller eksplosiver, hvor gerningsstedet er personens bopælsadresse. Dette kan til dels

skyldes, at disse typer af genstande bliver fundet i forbindelse med ransagninger. Med hensyn til

overtrædelser af bestemmelserne om narkotika er det også en relativt stor andel, der begås forholds-

vist langt fra hjemmet.

Med hensyn til manddrab eller forsøg herpå, som af diskretionshensyn ikke fremgår af tabellen, er

det under ti pct., der begås inden for en km fra gerningspersonens bopæl, mens det er over halvdelen,

der er begået mellem en og ti km fra bopælen.

Tabel 2.24: Afstand mellem bopæl og gerningssted for PED-registrerede for udvalgte typer af krimi-

nalitet.

Simpel vold

Alvorligere vold

Personlige frihed, af-

presning og åger

Trusler

Indbrud

Salg eller smugling

mv. af narkotika

Våben eller eksplosi-

ver (§ 192b)

16 %

13 %

1-199

200-

999 m

15 %

12 %

16 %

1-4

28 %

30 %

28 %

26 %

18 %

15 %

21 %

5-9

13 %

10 %

14 %

12 %

15 %

25 %

14 %

10-24

16 %

18 %

14 %

15 %

25 %

13 %

19 %

25-99

14 %

21 %

18 %

24 %

15 %

19 %

100+

10 %

13 %

10 %

I alt

100 %

Det kan bemærkes, at det ikke kun er kriminalitetens art, der har en sammenhæng med, hvor langt

gerningsstedet ligger fra hjemmet. Øvrige analyser viser således, at den kriminalitet, rockerne mod-

tager fældende strafferetlige afgørelser for, gennemsnitligt er begået 24,1 km fra hjemmet, mens det

tilsvarende tal for bandemedlemmerne ligger på 19,6 km.

Frihedsberøvelser

Af tabel 2.25 fremgår, hvor længe de PED-registrerede har været frihedsberøvet. Tabellen omfatter

både frihedsberøvelser før og efter personens første registrering i PED og omfatter alle typer af fri-

hedsberøvelser i perioden 1991-2016.

Tabellen viser, at otte pct. af de PED-registrerede aldrig har været frihedsberøvet. Dette gælder 12

pct. af rockerne og 1 pct. af bandemedlemmerne. 22 pct. af de PED-registrerede har været frihedsbe-

røvet i op til to måneder, mens ligeså mange har været frihedsberøvet i mere end to måneder men

højest ét år. 48 pct. af de PED-registrerede har sammenlagt været frihedsberøvet i mere end ét år. For

rockernes vedkommende er det 45 pct., der samlet set har været frihedsberøvet i mere end ét år, mens

det for bandemedlemmerne er 53 pct.

Tabel 2.25: Samlet varighed af frihedsberøvelser for PED-registrerede, målt 1991-2016.

Rockere

Aldrig frihedsberøvet

Frihedsberøvet op til to mdr.

Frihedsberøvet mere end to mdr. og

op til et år

Frihedsberøvet mere end et år og op

til tre år

Frihedsberøvet mere end tre år

I alt (procent)

I alt (N)

12 %

25 %

18 %

22 %

23 %

100 %

834

Bandemedlemmer

18 %

29 %

31 %

22 %

100 %

413

I alt

22 %

25 %

23 %

100 %

1247

2.10 Offer for personrettet kriminalitet

Tabel 2.26 viser, i hvilket omfang de PED-registrerede har været ofre for personrettet kriminalitet i

perioden fra 2001-2016.

Det bemærkes, at alene kriminalitet, der er rettet mod en person, indgår,

dvs. ofre for seksual- og voldsforbrydelser samt enkelte ejendomsforbrydelser som tasketyveri, trick-

tyverier og røverier. Det er antagelig ikke alle PED-registrerede, der har anmeldt sager, hvor de har

været ofre for sådanne former for kriminalitet, så tabellen giver næppe et dækkende billede af det

faktiske omfang af ofre blandt PED-registrerede. Det fremgår, at to tredjedele af de PED-registrerede

ikke har været ofre for kriminalitet i perioden 2001-2016.

Fra 1980-1990 indeholder data om frihedsberøvelser ikke løsladelsesdatoer, hvorfor det i denne periode ikke er muligt

at beregne varigheden af frihedsberøvelser.

Der er hos Danmarks Statistik ikke tilgængelige oplysninger om ofre for personrettede forbrydelser før 2001.

Tabel 2.26. PED-registrerede fordelt efter, om de har været ofre for personrettet kriminalitet fra

2001-2016.

Aldrig været offer for personrettet kriminalitet

Offer for personrettet kriminalitet 1 gang

Offer for personrettet kriminalitet 2 gang

Offer for personrettet kriminalitet 3 eller flere gange

I alt (procent)

I alt (N)

67 %

21 %

100 %

1.247

Tabel 2.27 viser, hvilken form for kriminalitet de PED-registrerede og den mandlige befolkning har

været ofre for.

Det er oftest simpel vold, de PED-registrerede er ofre for, idet det angår godt en

fjerdedel af sagerne. Knap hver femte sag med et PED-registreret offer angår alvorlig og særlig al-

vorlig vold, og det i højere grad end i sager, hvor den mandlige befolkning er ofre, idet det er tilfældet

i seks pct. af sagerne. Det fremgår også af tabellen, at knap en sjettedel af sagerne med PED-registre-

rede ofre vedrører forsøg på manddrab. Til sammenligning er det ganske få sager i den mandlige

befolkning, hvor de er ofre for forsøg på manddrab, idet det er tilfældet i en pct. af sagerne. Det ses

også, at de PED-registrerede sjældnere er ofre for tyveri sammenlignet med den mandlige befolkning,

idet 13 pct. af sagerne med PED-registrerede ofre angår tyveri, imens det er nær ved halvdelen af

sagerne med ofre i den mandlige befolkning, der vedrører tyveri.

Samme person kan indgå flere gange, idet en person kan have været udsat for flere tilfælde af kriminalitet i perioden.

Tabel 2.27. PED-registrerede og den mandlige befolkning fordelt efter antal sager, hvor en PED-

registreret er offer for personrettet kriminalitet fordelt efter kriminalitetens art fra 2001-2016.

PED-registrerede

Seksualforbrydelser

Forsøg på manddrab

Simpel vold

Alvorlig og særlig vold

Forbrydelser mod den personlige frihed

Andre forbrydelser mod liv og legeme, vold o.l. mod

offentlig myndighed og manddrab

Trusler

Tyverier

Afpresninger og åger

Røveri

Øvrige straffelovsovertrædelser

I alt (procent)

I alt (N)

14 %

27 %

19 %

13 %

100 %

679

Mænd (15-69 år)

0,3 %

26 %

45 %

100 %

343.873

Karakteristika ved kort- og langtidsregistrerede medlemmer af en

kriminel gruppering

I dette kapitel ses på, hvad der kendetegner personer, der kun i kort tid har været registreret i Politiets

Efterforskningsstøttedatabase (PED) som tilhørende en kriminel gruppering, i forhold til personer,

der i lang tid har været registreret

–

i det følgende benævnt korttidsregistrerede og langtidsregistre-

rede. Formålet med disse analyser er at bidrage med viden om, hvorvidt der findes særlige faktorer,

der allerede

inden

medlemskabet påbegyndes, øger risikoen for, at medlemskabet bliver langvarigt.

Kapitlet består af en deskriptiv del og dernæst af en del med regressioner. I den deskriptive del sam-

menlignes de korttidsregistrerede med de langtidsregistrerede med hensyn til karakteristika som fa-

milieforhold, beskæftigelsesforhold og økonomiske forhold. I anden del undersøges via regressions-

analyser, hvorvidt og i hvor høj grad de enkelte karakteristika er relateret til, om en person får et

langvarigt medlemskab af en kriminel gruppering eller ej, når sammenhængen til andre relevante,

tilgængelige faktorer undersøges på samme tid.

3.1 Undersøgelsens materiale og afgrænsning

Grundlaget for de følgende beskrivelser og analyser er, som nævnt i afsnit 1.1, dataudtræk fra PED

samt registerdata fra Danmarks Statistik. Bruttopopulationen er de i alt 3.593 personer, der i perioden

fra den 10. juni 2009 til den 31. december 2016 har været registreret i PED som medlemmer af en

kriminel gruppering.

I analyserne er gruppen af

korttidsregistrerede

defineret som personer, der har været registreret i PED

i op til to år, mens gruppen af

langtidsregistrerede

er dem, der har været registreret i PED i fem til

syv år. Denne inddeling defineres mere detaljeret i det følgende.

I relation til varigheden af personernes registreringsperiode skal det bemærkes, at der i denne under-

søgelse sættes lighedstegn mellem varigheden af registreringsperiode og varigheden af medlemskab

af en kriminel gruppering. I forhold til det faktiske tidspunkt for påbegyndelse og afslutning af en

persons medlemskab af en kriminel gruppering kan der dog forekomme en forsinkelse af både regi-

strering og afregistrering i PED, jf. afsnit 1.1. Samlet set vurderes den nævnte forsinkelse at være af

mindre betydning, og der er endvidere ikke anledning til at tro, at usikkerheden vedrørende den reelle

varighed fordeler sig forskelligt mellem de kort- og langtidsregistrerede, hvormed forsinkelsen ikke

vurderes at skævvride analyseresultaterne.

Første registrering i PED

Da formålet med dette kapitel vedrører betydningen af faktorer inden en persons første registrering i

PED, er første registreringsdato i PED central for de følgende analyser. Ved at analysere forhold før

registreringstidspunktet reduceres problematikker vedrørende omvendt kausalitet, samt at den af-

hængige variabel (medlemsskabets varighed) bliver selvforklarende og dermed så at sige afhænger

af sig selv.

For at sikre, at de forhold, der undersøges, reelt ligger før første PED-registrering, er bruttopopulati-

onen afgrænset således, at den alene omfatter de PED-registrerede personer, der er blevet registreret

i PED første gang i perioden fra den 1. januar 2010 til 31. december 2016. Det skyldes, at en væsentlig

del af dataudtrækket til brug for analyserne kun er tilgængeligt fra 2009 og frem. Da visse variable

samtidig angår kalenderår, er det i flere tilfælde ikke muligt at fastslå, om de forhold, der er registreret

i 2009, angår tiden før eller efter den første PED-registrering

–

og eventuel PED-afregistrering

–

dette år. Med den nævnte afgrænsning bliver det således muligt at sammenligne forhold, der gør sig

gældende i det samlede kalenderår før første registreringsdato.

I relation til analyserne af variable knyttet til temaet sygdomshistorik har det af datamæssige årsager

været nødvendigt at foretage en yderligere afgrænsning af undersøgelsesperioden, jf. afsnit 3.7.

Varighed af registreringsperiode

Da data fra PED-registret ikke omfatter oplysninger om tidspunktet for afregistrering, er varigheden

af en persons medlemskab af en kriminel gruppering estimeret, jf. afsnit 1.1. I beregningen af, om en

person kategoriseres som tilhørende gruppen, der har været registreret i under to år, er der taget ud-

gangspunkt i den senest mulige afregistreringsdato (datoen før det dataudtræk, hvor personen ikke

længere optræder i PED), mens der for gruppen, som har været registreret i fem til syv år er taget

udgangspunkt i den tidligst mulige afregistreringsdato (dagen efter det sidste dataudtræk, hvor per-

sonen optræder i PED). Dette betyder, at en person, der er beregnet til at have været registreret i PED

i under to år, med sikkerhed har været registreret i PED i mindre end to år, selv når det antages, at

vedkommende har haft den længst mulige medlemskabsperiode af en kriminel gruppering. Tilsva-

rende vil en person, der grupperes som langtidsregistreret, med sikkerhed have været registreret i

PED i minimum fem år.

På baggrund af ovenstående vil der i de følgende analyser blive sondret mellem nedenstående to

grupper af PED-registrerede:

De ophørte, korttidsregistrerede medlemmer af en kriminel gruppering,

defineret som

personer, der har været medlem af en kriminel gruppering i op til to år, og hvis medlemskab i

løbet af perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2016 ophører. Der er tale om

565 personer.

De langtidsregistrerede medlemmer af en kriminel gruppering, hvis medlemskab enten

er ophørt eller fortsat,

defineret som personer, der i perioden fra den 1. januar 2010 til den

31. december 2016 har været medlem af en kriminel gruppering i mellem fem og syv år, og

som for en stor dels vedkommende fortsat er medlemmer ved dataindsamlingen udløb i 2016.

Der er tale om

202 personer.

Det skal bemærkes, at der er en mellemgruppe af personer, der har været registreret i PED i to til fem

år. Disse omfatter dels personer, som ved undersøgelsesperiodens afslutning er

fortsatte

medlemmer

af en kriminel gruppering. Denne gruppe er udeladt af samtlige analyser, da det ikke er muligt at

fastslå, hvor lang en registreringsperiode, de ender med at få og dermed fastslå, om de reelt bør kate-

goriseres i gruppen af langtidsregistrerede. Og dels omfatter gruppen af personer, der har været regi-

streret i PED i to til fem år, også personer som i lighed med de korttidsregistrerede medlemmer alle

inden for undersøgelsesperioden er

ophørt

som medlemmer af en kriminel gruppering.

Da fokus i nærværende kapitel er at sammenligne PED-registrerede personer med henholdsvis en kort

og en lang registreringsperiode, indgår mellemgruppen ikke som en selvstændig analysegruppe i rap-

porten. Samtidig medfører den nævnte beregningsmetode, at gruppen af PED-registrerede med en

mellemlang registreringsperiode bliver en anelse mere broget, idet der givetvis vil være personer her,

der med høj sandsynlighed i realiteten befinder sig i gruppen af kort- eller langtidsregistrerede perso-

ner. Også af denne årsag er personer i mellemgruppen udeladt som analysegruppe i dette kapitel. For

imidlertid at afklare, om mellemgruppen adskiller sig mærkbart fra de kort- og langtidsregistrerede,

eller om mellemgruppen i overvejende grad minder om enten de kort- eller langtidsregistrerede, er

der for denne gruppe foretaget de samme statistiske analyser relateret til den deskriptive del af kapit-

let, som for de kort- og langtidsregistrerede. Hovedresultaterne fra disse analyser opsamles i afsnit

3.9.

Sammenlignende statistiske analyser

Sammenligninger af karakteristika ved de to hovedgrupper beskrives både ved hjælp af procentvise

fordelinger og ved hjælp af gennemsnit, såfremt der er tale om variable med kontinuerte værdier. I

begge tilfælde testes forskellene grupperne imellem endvidere ved statistiske tests, jf. afsnit 1.3. I de

tilfælde, hvor der er tale om statistisk signifikante forskelle mellem de kort- og langtidsregistrerede

personer, er dette tilkendegivet ved en stjerne (*) ud for de to værdier, der på tværs af kolonnerne i

tabellerne er statistisk signifikant forskellige. Nederst i hver tabel er antallet af personer, der indgår i

analysen, angivet (N). Dette tal kan variere fra tabel til tabel, hvilket blandt andet skyldes, at der i

nogle tilfælde mangler oplysninger for nogle af de PED-registrerede.

DEL I: DESKRIPTIVE ANALYSER

3.2 Gruppetilhørsforhold

Gruppetilhørsforhold

I tabel 3.1 er de kort- og langtidsregistrerede fordelt efter deres tilhørsforhold ved første registrering

i enten en rockergruppering eller en bandegruppering. Tabellen viser, at de korttidsregistrerede for-

deler sig nogenlunde ligeligt mellem rocker- og bandegrupperinger, mens størsteparten, nemlig godt

to tredjedele af de langtidsregistrerede er tilknyttet en rockergruppering. Disse forskelle er statistisk

signifikante.

Tabel 3.1. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter gruppetilhørsforhold ved første registrering i

PED som medlem af en kriminel gruppering.

PED-registrerede i under 2 år

Rockergruppering

Bandegruppering

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

68 %

32 %

100 %

202

48 %

52 %

100 %

565

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til gruppetilhørsforhold er

statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

3.3 Demografiske karakteristika

Alder

Tabel 3.2 viser aldersfordelingen ved første registrering for henholdsvis de korttidsregistrerede og de

langtidsregistrerede medlemmer af en kriminel gruppering. Af tabellen fremgår, at de korttidsregi-

strerede personer generelt set var yngre end de langtidsregistrerede, da de blev medlemmer af en

kriminel gruppering, hvilket er statistisk signifikant forskelligt grupperne imellem. Knap to tredjedele

af de personer, der har været registreret i under to år, var yngre end 25 år ved tidspunktet for deres

første registrering i PED. For de langtidsregistrerede drejer det sig om godt halvdelen. For både de

kort- og langtidsregistrerede gælder, at andelen, der var mellem 25 og 39 år på registreringstidspunk-

tet, er på knap en tredjedel. Blot fire pct. af de korttidsregistrerede var 40 år eller derover, da de blev

registreret i PED, mens den tilsvarende andel for de langtidsregistrerede er 17 pct. Det bemærkes, at

forskellen i varighed af registrering relateret til alder skal betragtes på baggrund af, at de korttidsre-

gistreret hyppigere end de langtidsregistrerede er bandemedlemmer frem for rockere, jf. afsnit 3.2,

og at bandemedlemmer generelt set er yngre end rockere på registreringstidspunktet, jf. afsnit 2.3.

Tabel 3.2. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter alder på tidspunktet for første registrering i

PED som medlem af en kriminel gruppering.

PED-registrerede i under 2 år

Under 25 år

25-39 år

40 år eller derover

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

51 %

32 %

17 %

100 %

202

65 %

31 %

4 %

100 %

565

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til alder er statistisk signifikant

forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Når aldersgennemsnittene sammenlignes på tværs af grupperne, ses i overensstemmelse med oven-

stående, at de korttidsregistrerede gennemsnitligt er yngre end de langtidsregistrerede. Aldersgen-

nemsnittet for gruppen af korttidsregistrerede personer er 25 år, mens det for de langtidsregistrerede

er 28 år. Disse gennemsnit er statistisk signifikant forskellige.

Herkomst

Tabel 3.3 viser de kort- og langtidsregistrerede fordelt efter, om de er af dansk oprindelse, om de er

indvandrere, eller om de er efterkommere af indvandrere.

Lidt over halvdelen af de korttidsregistrerede er af dansk oprindelse, hvilket er en statistisk signifikant

mindre andel end i gruppen af langtidsregistrerede, hvor knap to tredjedele er af dansk oprindelse. En

femtedel af de korttidsregistrerede er indvandrere, mens dette gør sig gældende for ni pct. af de lang-

tidsregistrerede, hvilket er en statistisk signifikant lavere andel. Endelig er cirka en fjerdedel i begge

grupper kategoriseret som værende efterkommere.

Kategorien ’indvandrere’ henviser til personer født i udlandet, og hvor ingen af vedkommendes forældre er

både

danske

statsborgere

født i Danmark,

mens ’efterkommere’ henviser til personer født i Danmark, og hvor ingen af forældrene

både

er danske statsborgere

født i Danmark. Kategorien ’dansk oprindelse’ dækker alle andre personer, der hverken

kan kategoriseres som indvandrer eller efterkommer.

Tabel 3.3. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter herkomst ved første registrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Dansk oprindelse

Indvandrere

Efterkommere

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

65 %

9 %

25 %

100 %

194

54 %

20 %

26 %

100 %

550

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til herkomst er statistisk

signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Oprindelsesland og statsborgerskab

Tabel 3.4 viser fordelingen af de kort- og langtidsregistreredes oprindelsesland.

Mens lidt over halv-

delen af de korttidsregistrerede har Danmark som deres oprindelsesland, drejer det sig om knap to

tredjedele af de langtidsregistrerede. Det indebærer, at lidt under halvdelen af de korttidsregistrerede

og lidt over en tredjedel af de langtidsregistrerede har et andet land end Danmark som oprindelses-

land. Disse forskelle mellem de kort- og langtidsregistrerede er statistisk signifikante.

Af diskretionshensyn er det ikke muligt at udspecificere,

hvilke lande ”andre lande” præcist dækker

over. Det kan dog nævnes, at der hovedsagligt er tale om ikke-vestlige lande, herunder især Tyrkiet,

Libanon, Irak, Pakistan, Marokko og eksjugoslaviske stater.

Oprindelsesland defineres af Danmarks Statistisk ud fra personens egne oplysninger, når ingen af forældrene kendes.

Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer antages det, at

oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet. Når kun en forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra den-

nes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabslandet. Når begge forældre kendes, defineres oprindelses-

landet ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.

De tidligere jugoslaviske forbundsrepublikker Slovenien og Kroatien betegnes efter deres optagelse i EU som vestlige

lande. På baggrund af det foreliggende data er det imidlertid ikke i alle tilfælde muligt at afgøre, hvilken eksjugoslavisk

stat, en person har som sit oprindelsesland. Af denne årsag kan der være personer, hvis oprindelsesland i dag vil betegnes

som vestligt, skønt de i opgørelsen vedrørende oprindelsesland kategoriseres under eksjugoslaviske stater.

Tabel 3.4. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter oprindelsesland ved første registrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Danmark

Andre lande

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

65 %

35 %

100 %

194

55 %

45 %

100 %

546

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til oprindelsesland er statistisk

signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Andelen af de kort- og langtidsregistrerede personer, der har dansk statsborgerskab, og andelen, der

ikke har, fremgår af tabel 3.5. Godt otte ud af ti af de korttidsregistrerede er danske statsborgere, mens

den tilsvarende andel for de langtidsregistrerede er knap ni ud af ti. Forskellen mellem grupperne er

imidlertid ikke statistisk signifikant. Kategorien

”udenlandsk

statsborgerskab”, der tegner sig for hen-

holdsvis 18 pct. af de korttidsregistrerede og 13 pct. af de langtidsregistrerede, dækker hovedsagligt

over statsborgerskab i ikke-vestlige lande, herunder især Tyrkiet og Irak. Ligesom ved fordelingerne

vedrørende oprindelsesland er det af diskretionshensyn ikke muligt at specificere nærmere, hvilke

øvrige lande

”udenlandsk

statsborgerskab” refererer til.

Tabel 3.5. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter statsborgerskab ved første registrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Dansk statsborgerskab

Udenlandsk statsborgerskab

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

87 %

13 %

100 %

197

82 %

18 %

100 %

564

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤ 0,05.

Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til statsborgerskab er ikke

statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Det bemærkes, at dele af forskellene mellem kort- og langtidsregistrerede med hensyn til herkomst,

oprindelsesland og statsborgerskabsland skal ses i lyset af, at PED-registrerede indvandrere eller ef-

terkommere hyppigst er bandemedlemmer, jf. afsnit 2.3, og at bandemedlemmer typisk er registreret

i forholdsvis kort tid, jf. afsnittene 2.2 og 3.2.

3.4 Familieforhold og flytninger

Civilstand

De kort- og langtidsregistreredes civilstand fremgår af tabel 3.6. Hovedparten af såvel de kort- som

de langtidsregistrerede er ugifte, nemlig henholdsvis 90 pct. af de korttidsregistrerede og 84 pct. af

de langtidsregistrerede. Forskellen imellem disse to andele er statistisk signifikant. Tilsvarende er der

statistisk signifikant flere blandt de langtidsregistrerede, der er gift eller separeret

–

nemlig godt én

ud af 10 personer

–

mens dette kun gælder for én ud af 20 af de korttidsregistrerede. Disse forskelle

skal ses i lyset af, at de korttidsregistrerede generelt er yngre end de langtidsregistrerede, jf. tabel 3.2.

Betydningen af alder tages der højde for i regressionsanalyserne i afsnit 3.10.

Tabel 3.6. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter civilstand ved første registrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Gift (herunder også separeret)

Skilt

Ugift

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

11 %

84 %

100 %

197

5 %

90 %

100 %

564

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤ 0,05.

Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til civilstand er statistisk

signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Antal børn og sociale tiltag over for børn i alderen 0-22 år

Tabel 3.7 viser, hvor stor en andel af de kort- og langtidsregistrerede der har børn, og hvor mange

børn de har. Som det fremgår af tabellen, har hovedparten af såvel de kort- som langtidsregistrerede

ikke børn. Andelen, der har børn, er større blandt de langtidsregistrerede end blandt de korttidsregi-

strerede, men denne forskel er dog ikke statistisk signifikant.

Tabel 3.7. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal børn ved første registrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Ingen børn

1 barn

2 børn

3 eller flere børn

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

66 %

18 %

11 %

100 %

202

73 %

14 %

100 %

565

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til antal børn er ikke statistisk

signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Danmarks Statistik opgør gifte og separerede i samme kategori.

Af tabel 3.8 fremgår fordelingen blandt de af de kort- og langtidsregistrerede personer, der

har

børn,

med hensyn til, om der er eller har været iværksat sociale tiltag

over for disse børn. Tabellen viser,

at omtrent en ud af ti af den del af begge grupper, der er forælder til mindst ét barn, har ét eller flere

børn, som der er eller har været iværksat forebyggende foranstaltninger over for. Der er ingen stati-

stisk signifikante forskelle grupperne imellem.

Tabel 3.8. Kort- og langtidsregistrerede med mindst ét barn, fordelt efter om der er eller har været

iværksat forebyggende foranstaltninger over for mindst ét af deres børn i alderen 0-22 år målt ved

første registrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Ingen børn med forebyggende

foranstaltninger

1 eller flere børn med forebyg-

gende foranstaltninger

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

91 %

100 %

90 %

10 %

100 %

154

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til, om de PED-registrerede

har børn, som der er eller har været iværksat forebyggende foranstaltninger over for, er ikke statistisk signifikant forskellig

på et 0,05 signifikansniveau.

Der er endvidere set på andelen af de kort- og langtidsregistrerede personer, der har børn, hvor mindst

ét af disse børn er eller har været anbragt uden for eget hjem. Otte pct. af de korttidsregistrerede fædre

har ét eller flere børn, der er eller har været anbragt, mens dette ikke gør sig gældende for nogen af

fædrene blandt gruppen af langtidsregistrerede medlemmer af en kriminel gruppering. Denne forskel

de to grupper imellem er statistisk signifikant.

Vedrørende anbringelser af børn og forebyggende foranstaltninger mod børn skal der gøres opmærksom på, at det kun

har været muligt at få data frem til 2015. Af denne årsag er der en risiko for, at andelen af personer, der står angivet som

værende forælder til et eller flere enten anbragte børn eller børn, der er iværksat forebyggende foranstaltninger over for,

kan være en anelse underestimeret for gruppen af korttidsregistrerede personer. Dette skyldes, at det ikke kan udelukkes,

at der i undersøgelsen indgår personer, der er blevet registreret første gang i PED i løbet af 2016

ligeledes er blevet

afregistreret i 2016,

som har mindst ét barn, der fra den 1. januar 2016 og frem til personens første registrering i PED

i 2016 er blevet anbragt uden for hjemmet, eller som der er blevet iværksat forebyggende foranstaltninger over for. Da

der imidlertid er tale om en meget specifik gruppe af personer, som dette potentielt set kan gøre sig gældende for, vurderes

denne eventuelle underestimering at være enten fraværende eller yderst begrænset.

Der skal gøres opmærksom på, at der kun indgår data om forebyggende foranstaltninger over for børn fra 1970 og til

og med 2015.

Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til, om de

PED-registrerede har børn, der er eller har været anbragt, er statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Anbringelse og forebyggende foranstaltninger

–

de PED-registrerede selv

Andelen af de kort- og langtidsregistrerede, der selv har været anbragt som barn, ses af figur 3.1.

Knap en fjerdedel af de korttidsregistrerede har været anbragt uden for hjemmet i deres barndom,

mens 22 pct. af de langtidsregistrerede har været anbragt. Forskellene mellem de to grupper er ikke

statistisk signifikante.

Figur 3.1. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter, om de selv har været anbragt som barn og/eller

har modtaget forebyggende foranstaltninger som barn.

Anbragt som barn og forebyggende foranstaltninger som barn

Anbragt som barn

Korttidsregistreret

Ikke anbragt som barn; 76%

Anbragt som barn; 24%

Langtidsregistreret

Ikke anbragt som barn; 78%

Anbragt som barn; 22%

Forebyggende foranstaltninger

som barn

Korttidsregistreret

Ingen foreb. foranstaltninger som barn; 63%*

Foreb. foranstaltninger som

barn; 37%*

Langtidsregistreret

Ingen foreb. foranstaltninger som barn; 73%*

Foreb. foranstaltninger som

barn; 27%*

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤ 0,05.

Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til egen anbringelse som barn

er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau. Den samlede fordeling af andelene inden for de to

grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til forebyggende foranstaltninger som barn er statistisk signifikant

forskellig på et 0,05 signifikansniveau. N er 565 for de korttidsregistrerede og 202 for langtidsregistrerede.

Figuren viser også andelen af kort- og langtidsregistrerede, over for hvem der har været iværksat

forebyggende foranstaltninger i deres barndom og ungdom.

Det fremgår, at 37 pct. af de korttidsre-

Da det kun har været muligt at få data om anbringelser af børn frem til 2015, er der en risiko for, at andelen af anbragte

personer er en anelse underestimeret for de korttidsregistrerede, jf. note 43. Ligeledes findes der alene data om anbringel-

ser, der er påbegyndt eller afsluttet siden 1977. Det betyder, at data ikke er dækkende for de ældste PED-registreredes

barndom.

Barn forstås her som op til 18 år og i tilfælde af efterværn op til 22 år.

gistrerede personer har modtaget forebyggende foranstaltninger som barn, mens det tilsvarende gæl-

der for godt hver fjerde af de langtidsregistrerede. Forskellen mellem disse to andele er statistisk

signifikant.

Tabel 3.9 fokuserer på den gruppe af PED-registrerede personer, der har været anbragt i løbet af deres

barndom, og viser varigheden af anbringelsen for de kort- og langtidsregistrerede. For godt hver

fjerde af de kortidsregistrerede, der har været anbragt, har anbringelsen varet i under et år, mens

tilsvarende gælder hver tredje af de anbragte langtidsregistrerede. Endvidere ses, at fire ud af ti af de

kortidsregistrerede har været anbragt i over tre år, mens dette gør sig gældende for knapt tre ud af ti

af de langtidsregistrerede. Grundet relativt få anbragte personer er den statistiske usikkerhed ganske

stor, og de angivne forskelle er ikke statistisk signifikante.

Sammenlignes den gennemsnitlige varighed af anbringelserne på tværs af grupperne af kort- og lang-

tidsregistrerede personer ses, at der er en betydelig forskel i den gennemsnitlige anbringelsesvarighed,

idet de korttidsregistrerede gennemsnitligt har været anbragt i knap et år mere end de langtidsregi-

strerede. De korttidsregistrerede personer, der har været anbragt som barn, har gennemsnitligt været

anbragt i 3,4 år, mens det tilsvarende gennemsnit for de langtidsregistrerede er 2,5 år. Denne forskel

er statistisk signifikant på et fem pct. signifikansniveau.

Tabel 3.9. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter varighed af anbringelse som barn.

PED-registrerede i under 2 år

Anbragt i under 1 år

Anbragt i 1-3 år

Anbragt i over 3 år

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

33 %

38 %

29 %

100 %

26 %

33 %

40 %

100 %

136

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til varighed af anbringelse

som barn er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Flytninger

Omfanget af flytninger det seneste år forud for første registrering i PED for henholdsvis de kort- og

langtidsregistrerede er vist i tabel 3.10.

Da der til brug for nærværende undersøgelse kun foreligger data om forebyggende foranstaltninger mod børn frem til

2015, er der som tidligere nævnt også her en risiko for, at andelen af de kortidsregistrerede, der står angivet som at have

modtaget forebyggende foranstaltninger, i princippet kan være underestimeret.

Det bemærkes her, at p-værdien er 0,0501.

Tabellen viser, at knap halvdelen af de korttidsregistrerede er flyttet én eller flere gange i denne pe-

riode, mens flytninger er lidt mindre hyppige blandt de langtidsregistrerede, idet godt en tredjedel af

disse er flyttet. Med hensyn til flytninger mellem kommuner er det forekommet for knap en sjettedel

af de kortidsregistrerede og for knap en tiendedel af de langtidsregistrerede. Begge opgørelser viser

en statistisk signifikant større andel flytninger blandt de korttidsregistrerede end blandt de langtids-

registrerede. Det skal bemærkes, at hyppige flytninger kan knytte sig til alder, idet flytninger generelt

set er et hyppigere forekommende fænomen i det tidlige voksenliv end senere i voksenlivet

(Danmarks Statistik 2018).

Tabel 3.10. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal flytninger og flytninger mellem kommu-

ner året før første registrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Ingen flytninger

54 %

28 %

18 %

100 %

85 %

15 %

100 %

565

PED-registrerede i 5-7 år

66 %

23 %

11 %

100 %

91 %

9 %

100 %

202

Flytninger

ml. kommu-

ner

1 flytning

2 eller flere flytninger

I alt

Ingen mellemkommunale flyt-

ninger

1 eller flere mellemkommu-

nale flytninger

I alt

I alt (N)

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) både med hensyn til antal flytninger og

med hensyn til antal mellemkommunale flytninger er begge statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

3.5 Uddannelse

Højeste fuldførte uddannelse

Med hensyn til uddannelse er det vigtigt at bemærke, at uddannelsesniveau og alder er stærkt indbyr-

des korrelerede. De forskelle, der er mellem de kort- og langtidsregistrerede, jf. tabel 3.11, skal såle-

des ses i lyset af de aldersforskelle, der er mellem de to grupper. Godt otte ud af ti af de korttidsregi-

strerede har grundskole som deres højeste fuldførte uddannelse, mens dette gælder for syv ud af ti af

de langtidsregistrerede. Og mens knap en fjerdedel af de langtidsregistrerede har en erhvervsfaglig

uddannelse, gør dette sig gældende for knap en syvendedel af de korttidsregistrerede. Begge forskelle

er statistisk signifikante. Det samme er forskellen med hensyn til andelen, der har en kort, mellemlang

eller lang videregående uddannelse, om end denne andel for begge grupper er lille.

Tabel 3.11. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter højeste fuldførte uddannelse ved første regi-

strering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Grundskole

Gymnasiale uddannelser og ad-

gangsgivende uddannelsesforløb

Erhvervsfaglige uddannelser

Korte, mellemlange og lange vi-

deregående uddannelser

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

70 %

24 %

4 %

100 %

189

82 %

14 %

0,6 %

100 %

538

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Det skal bemær-

kes, at det statistisk ikke har været muligt at lave chi

-test ved denne opgørelse.

Afbrudte forløb i grundskolen og afbrudte uddannelser efter grundskolen

Tabel 3.12 viser, hvor mange der har afbrudt ét eller flere forløb i grundskolens 8.-10. klasse, og hvor

mange der har afbrudt uddannelser efter grundskolen.

Afbrudte forløb i grundskolen henviser til skoleforløb, der har været afbrudt, uden at denne afbrydelse

skyldes skoleskift eller almindeligt afsluttet klassetrin. I begge grupper er det knap 25 pct., der har ét

enkelt afbrudt forløb i grundskolen, og tre til seks pct. der har haft flere.

Med hensyn til antallet af afbrudte uddannelser efter grundskolen er forskellene de to grupper imellem

større. Knap 40 pct. af de korttidsregistrerede har to eller flere afbrudte uddannelser bag sig ved første

registrering i PED, mens dette gør sig gældende for 27 pct. af de langtidsregistrerede. Denne forskel

er statistisk signifikant. Tilsvarende er der statistisk signifikant færre blandt de korttidsregistrerede,

der ikke har afbrudt en uddannelse efter grundskolen.

Grundskole indeholder i denne sammenhæng også grundskole med højeste gennemførte klassetrin lavere end 9. klasse.

Det bemærkes, at i denne opgørelse er personer, der er under 17 år, og som ikke har fuldført grundskolen på tidspunktet

for første registrering frasorteret, da personer, der (antageligt) fortsat går i folkeskole, naturligt ikke kan have påbegyndt

og dermed afbrudt en uddannelse efter grundskolen.

Tabel 3.12. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal afbrudte forløb i 8.-10. klasse og afbrudte

uddannelser ved første registrering i PED.

PED-registrerede i

under 2 år

Ingen afbrudte forløb

73 %

24 %

100 %

548

30 %

39 %

100 %

543

PED-registrerede i 5-7 år

70 %

24 %

100 %

194

43 %

30 %

27 %

100 %

189

Afbrudte forløb

i 8.-10. klasse

1 afbrudt forløb

2 eller flere afbrudte forløb

I alt

I alt (N)

Afbrudte

uddannelser efter

grundskolen

Ingen afbrudte uddannelser

1 afbrudt uddannelse

2 eller flere afbrudte uddannelser

I alt

I alt (N)

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til afbrudte forløb i 8.-10.

klasse er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau. Den samlede fordeling af andelene inden for

de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til afbrudte uddannelser efter grundskolen er statistisk signi-

fikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

3.6 Beskæftigelse og økonomiske forhold

Tilknytning til og placering på arbejdsmarkedet

I relation til beskæftigelse ses der indledningsvist på de PED-registreredes socioøkonomiske status,

hvilket er et mål for en persons tilknytning til og placering på arbejdsmarkedet. Den socioøkonomiske

status er dannet ud fra oplysninger om personens væsentligste indkomstkilde i løbet af et kalenderår.

Tabel 3.13 viser, at lønmodtagere, elever, øvrige

kontanthjælpsmodtagere og kategorien ”andre” ud-

gør de fire største socioøkonomiske grupper for såvel de kortidsregistrerede som de langtidsregistre-

rede. For to af kategorierne er der en statistisk signifikant forskel mellem de korttidsregistrerede og

de langtidsregistrerede. Det gælder andelen, der var lønmodtagere, hvor henholdsvis en femtedel af

de korttidsregistrerede og knap en tredjedel af de langtidsregistrerede var lønmodtagere, samt ande-

len, der var under uddannelse, hvor godt en ud af fem af de korttidsregistrerede og godt en ud af ti af

de langtidsregistrerede var elever. Disse forskelle bør ses i lyset af den aldersforskel, der eksisterer

grupperne imellem.

Tabel 3.13. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter socioøkonomisk status ved første registrering

i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Selvstændig med eller uden an-

satte

Lønmodtager

Arbejdsløs mindst halvdelen af

året (nettoledige, inkl. jobparate

kontanthjælpsmodtagere)

Modtager af sygedagpenge, ud-

dannelsesgodtgørelse, orlovs-

ydelser mm.

samt førtidspensio-

nister

Elever min. 15 år under uddan-

nelse

Øvrige kontanthjælpsmodtagere

Andre

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

32 %

20 %

22 %

18 %

29 %

100 %

563

12 %

13 %

29 %

100 %

201

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til socioøkonomisk status er

statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Lønmodtageres arbejdsområde

Et andet mål relateret til beskæftigelse knytter sig til typen af det arbejde, en person udfører. Her skal

alene ses på den del af personerne, der året forud for første registrering var i beskæftigelse. Tabel

3.14 viser, at cirka 30 pct. af de beskæftigede i begge grupper var beskæftigede med håndværkspræget

arbejde, samt at 16 pct. af de korttidsregistrerede og 18 pct. af de langtidsregistrerede var beskæftiget

inden for beskæftigelseskategorien

”landbrug,

skovbrug og fiskeri samt operatør- og monteringsar-

bejde samt transportarbejde”. Endelig ses, at en fjerdedel af de korttidsregistrerede var beskæftigede

inden for service og salg forud for første registrering i PED, mod 14 pct. af de langtidsregistrerede.

Sidstnævnte forskel er statistisk signifikant.

Inklusive studerende, der arbejder mere end 950 timer på et kalenderår, og eksklusive topledere.

Det bemærkes, at kategorien sygedagpenge, uddannelsesgodtgørelse, orlovsydelser mm. er én samlet kategori hos Dan-

marks Statistik.

Tabel 3.14. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter faggruppeinddeling

ved første registrering i

PED.

PED-registrerede i under 2 år

Ledelse og arbejde der forudsætter

viden på højeste niveau og mel-

lemniveau samt kontor- og kunde-

servicearbejde

Service- og salgsarbejde

Arbejde inden for landbrug, skov-

brug og fiskeri samt operatør- og

monteringsarbejde samt transport-

arbejde

Håndværkspræget arbejde

Andet arbejde, herunder også mili-

tær/civilforsvar

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

11 %

13 %

25 %

14 %

16 %

18 %

28 %

21 %

100 %

183

33 %

23 %

100 %

angiver, at andelene på tværs af grupperne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til faggruppeinddeling er ikke

statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Person- og familieindkomst

Personindkomst svarer til summen af erhvervsindkomst, overførselsindkomst, formueindkomster

(ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig) og anden ikke-klassificérbar indkomst før skat, der kan hen-

føres direkte til den enkelte person. Indkomsten er opgjort før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og

særlig pensionsbidrag og er opgjort per kalenderår.

Det bemærkes, at der alene er tale om indtægter

fra legale aktiviteter og indtægter fra aktiviteter, som er oplyst til myndighederne. Personindkomsten,

der er belyst i tabel 3.15, er således ikke nødvendigvis udtryk for personernes totale disponible ind-

komst.

Tabellen viser, at hovedparten af begge grupper har en årsindkomst på under 200.000 kr., og at an-

delen er højere for de korttidsregistrerede. Generelt har de langtidsregistrerede personer en højere

Det bemærkes, at faggruppeinddeling udelukkende indeholder oplysninger for personer, der er ansat i virksomheder

med ti eller flere fuldtidsbeskæftigede. Videre bemærkes, at der er usikkerhed forbundet med indberetning af betalt fra-

vær, og at der kan være fejl i periodeafgræsningerne. En del ansættelsesforhold udgår af statistikken. Det drejer sig om

ansættelsesforhold af meget kort varighed, ganske få ugentlige timer, særlige personalekategorier, eller hvor det ikke er

muligt at afgøre antallet af mulige arbejdstimer. Det bemærkes endvidere, at kategorierne ”kontor-

og kundeservicear-

bejde”, ”service-

og salgsarbejde”

”arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri” samt ”operatør-

og monteringsar-

bejde samt transportarbejde” er kategorier, der indgår som samlede kategorier i Danmarks Statistiks faggruppeinddeling.

Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i personindkomst. Bl.a. indgår følgende ikke: Almindeligt og udvidet helbreds-

tillæg (tilskud til medicin, tandlæge, fysioterapi mm.), lotterigevinster mv., arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag

(både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, indkomster, som

ikke er oplyst til offentlige myndigheder.

personindkomst end de korttidsregistrerede, hvilket afspejler sig i, at gruppernes gennemsnitlige per-

sonindkomster er statistisk signifikant forskellige. Således er gennemsnitsindkomsten for de kortids-

registrerede 112.152 kr., mens den for de langtidsregistrerede er 145.725 kr. Også her bør de alders-

mæssige forskelle mellem grupperne tages i betragtning.

Tabel 3.15. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter personindkomst året før første registrering i

PED.

PED-registrerede i under 2 år

Under 200.000 kr.

200.000-299.000 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000 kr. og derover

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

72 %

15 %

6 %

100 %

201

84 %

9 %

2 %

100 %

563

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til personindkomst er statistisk

signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Af tabel 3.16 fremgår gruppernes årlige familieindkomst.

I modsætning til ovenstående tabel er

fordelingen mellem grupperne med hensyn til familieindkomst mere ensartet. Der er alene statistisk

signifikant flere blandt de langtidsregistrerede end blandt de korttidsregistrerede, der har en familie-

indkomst på over 500.000 kr. året før første registrering i PED. Gruppernes gennemsnitlige familie-

indkomster er heller ikke statistisk signifikant forskellige. For gruppen af korttidsregistrerede er den

på 267.304 kr. og på 305.942 kr. for gruppen af langtidsregistrerede.

Familieindkomsten er beregnet ligesom personindkomsten, men her indgår beløbene for alle personer, der tilhører den

samme familie pr. 31. december i indkomståret. En familie består i denne sammenhæng af en enlig eller et par med eller

uden børn. Par inkluderer ægtepar, personer i registrerede partnerskaber, personer der bor sammen og har fælles børn,

samt

–

hvis der ikke bor andre voksne i husstanden

–

to personer af forskelligt køn med under 15 års aldersforskel, som

ikke er i nær familie. Hjemmeboende børn under 25 år tæller alene med i familien, hvis de bor på samme adresse som én

af forældrene og aldrig har været gift eller fået børn.

Tabel 3.16. Familieindkomst året før første registrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Under 200.000 kr.

200.000-299.000 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000-499.000 kr.

500.000 kr. og derover

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

46 %

14 %

24 %

100 %

194

52 %

14 %

12 %

14 %

100 %

558

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til familieindkomst er statistisk

signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

3.7 Sygdomshistorik

Sygehuskontakter

Tabel 3.17 viser antallet af kontakter til danske sygehuse

det seneste år forud for første registrering

i PED blandt gruppen af korttidsregistrerede og langtidsregistrerede personer. Det fremgår, at de to

grupper fordeler sig stort set ens, og der er således ikke en statistisk signifikant forskel i fordelingen

grupperne imellem. Tabellen viser, at lidt over halvdelen af begge grupper har haft én eller flere

kontakter til sygehuse året forud for første registrering i PED, og at hovedparten af disse har haft en

til to sygehuskontakter.

Data fra landspatientregistret har ikke været muligt at fremskaffe efter 2015 for somatiske kontakter til sygehuse og

efter 2014 for kontakter til psykiatriske afdelinger. De analyser, der tager udgangspunkt i kontakter til danske sygehuse

og psykiatriske afdelinger det seneste år forud for første registrering og i relation til psykiatriske afdelinger også fem år

før første registrering, er derfor alene baseret på personer, hvis første registreringsdato ligger

før

ophøret af data fra

landspatientregistret. Denne afgrænsning influerer kun på gruppen af korttidsregistrerede.

Tabel 3.17. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal kontakter til danske sygehuse det seneste

år før første registrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Ingen kontakter

1 kontakt

2 kontakter

3 kontakter

4 kontakter

5 kontakter eller flere

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

47 %

28 %

12 %

100 %

202

47 %

26 %

13 %

100 %

479

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til antal sygehuskontakter er

ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Af tabel 3.18, der viser antallet af indlæggelsesdage for de korttidsregistrerede og de langtidsregistre-

rede, ses, at hovedparten af begge grupper ikke har været indlagt det seneste år forud for første regi-

strering i PED. Sammenholdt med tabel 3.17 betyder dette, at en del af kontakterne til danske syge-

huse ikke har ført til en indlæggelse.

Tabel 3.18. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal af indlæggelsesdage på danske sygehuse

det seneste år før første registrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

0 dage

1 dag

Mere end 1 dag og op til 1 uge

Mere end en uge

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

84 %

100 %

202

86 %

100 %

479

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til antal indlæggelsesdage er

ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

I hvilket omfang kontakten til sygehuset har været affødt af en ulykke eller af, at personen har været

udsat for vold, fremgår af tabel 3.19. Godt en fjerdedel af begge grupper har haft en sygehuskontakt

i løbet af det seneste år før første registrering i forbindelse med en ulykke, mens ca. fem pct. af begge

grupper har været i kontakt med danske sygehuse året før første PED-registrering som følge af vold.

Tabel 3.19. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal kontakter til danske sygehuse i forbin-

delse med ulykke og vold det seneste år før første registrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Ingen kontakter

74 %

19 %

100 %

95 %

100 %

479

PED-registrerede i 5-7 år

74 %

18 %

100 %

96 %

100 %

202

Ulykke

Vold

1 kontakt

2 eller flere kontakter

I alt

Ingen kontakter

1 eller flere kontakter

I alt

I alt (N)

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til sygehuskontakter i forbin-

delse med ulykke og sygehuskontakter i forbindelse med vold er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifi-

kansniveau.

Kontakter til psykiatrisk afdeling

Tabel 3.20 viser andelen af de kort- og langtidsregistrerede, der har haft kontakt til en psykiatrisk

afdeling henholdsvis et år før og fem år før første PED-registrering. Andelen, der mindst én gang har

været i kontakt med en psykiatrisk afdeling før første registrering, er større for de korttidsregistrerede

end for de langtidsregistrerede, både hvad angår det seneste år før første registrering og fem år før.

Godt en ud af fem af de korttidsregistrerede har haft mindst én kontakt til en psykiatrisk afdeling fem

år før første registrering i PED, mens dette gør sig gældende for én ud af ti af de langtidsregistrerede.

Forskellen er statistisk signifikant.

Tabel 3.20. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal kontakter til psykiatriske afdelinger hen-

holdsvis et år og fem år før første registrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Kontakter et år

før første regi-

strering

Ingen kontakter

1 eller flere kontakter

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

Kontakter et år

før første regi-

strering

98 %

2 %

100 %

202

Kontakter fem år

før første regi-

strering

90 %

10 %

100 %

202

Kontakter fem år

før første regi-

strering

78 %

22 %

100 %

365

93 %

7 %

100 %

365

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til kontakter til psykiatriske

afdelinger såvel et år før som fem år før første registrering i PED er statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikans-

niveau.

3.8 Kriminalitet

Fældende strafferetlige afgørelser

Tabel 3.21 viser omfanget af fældende strafferetlige afgørelser for overtrædelser af såvel straffeloven

som særlove.

Langt de fleste personer i begge grupper har modtaget mindst én fældende afgørelse

forud for første registrering i PED, og hver tiende i begge grupper har modtaget mere end 20 fældende

afgørelser. Ingen af forskellene mellem grupperne er statistisk signifikante.

Der skal gøres opmærksom på, at for særlovsovertrædelser indgår bødestørrelser under et vist minimumsbeløb ikke i

Det Centrale Kriminalregister.

Tabel 3.21. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal fældende strafferetlige afgørelser indtil

første registrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Ingen fældende afgørelser

1-5 fældende afgørelser

6-10 fældende afgørelser

11-20 fældende afgørelser

> 20 fældende afgørelser

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

36 %

23 %

28 %

10 %

100 %

199

33 %

26 %

29 %

10 %

100 %

560

angiver, at andelene vedrørende fældende afgørelser på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en

p-værdi

≤

0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn

til antal fældende afgørelser er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Antallet af ubetingede domme for henholdsvis de kort- og de langtidsregistrerede fremgår af tabel

3.22. Andelen, der

ikke

er idømt en ubetinget dom forud for første registrering i PED, er statistisk

signifikant mindre blandt de langtidsregistrerede end blandt de korttidsregistrerede. Mens det er knap

60 pct. af de korttidsregistrerede, der er idømt en eller flere ubetingede domme forud for første PED-

registrering, drejer det sig om cirka to tredjedele af de langtidsregistrerede.

Tabel 3.22. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antallet af ubetingede domme indtil første re-

gistrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Ingen ubetingede domme

1-5 ubetingede domme

> 5 ubetingede domme

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

34 %

52 %

15 %

100 %

199

42 %

47 %

11 %

100 %

560

angiver, at andelene vedrørende fældende ubetingede domme på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige

med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med

hensyn til antal ubetingede domme er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Det er videre undersøgt, om der er statistisk signifikant forskel mellem henholdsvis det gennemsnit-

lige antal fældende strafferetlige afgørelser og det gennemsnitlige antal ubetingede domme, som de

kort- og de langtidsregistrerede er idømt. For så vidt angår fældende strafferetlige afgørelser har de

korttidsregistrerede gennemsnitligt modtaget 9,9 fældende strafferetlige afgørelser før første registre-

ring i PED og de langtidsregistrerede 9,6. Med hensyn til ubetingede domme er de korttidsregistrerede

gennemsnitligt idømt 2,0 ubetingede domme før første registrering i PED, mens de langtidsregistre-

rede gennemsnitligt er idømt 2,3 ubetingede domme. Hverken med hensyn til fældende strafferetlige

afgørelser eller ubetingede domme er de gennemsnitlige antal statistisk signifikant forskellige på

tværs af de to grupper.

Forhold, der har ført til en fældende afgørelse

Tabel 3.23 viser arten af de straffelovsovertrædelser, som de kortidsregistrerede og de langtidsregi-

strerede er dømt for forud for første registrering i PED. Ingen af forskellene mellem de to grupper er

statistisk signifikante.

Det fremgår af tabellen, at mere end fire femtedele af begge grupper har modtaget en afgørelse for

overtrædelse af straffeloven forud for første registrering i PED. Videre ses, at cirka halvdelen af både

de korttidsregistrerede og de langtidsregistrerede har modtaget afgørelser for op til ti ejendomsfor-

brydelser, og at omkring en tiendedel af begge grupper er registreret med mere end 20 ejendomsfor-

brydelser. Med hensyn til personfarlig kriminalitet fremgår, at godt 60 pct. i begge grupper har mod-

taget en afgørelse for mindst én personfarlig forbrydelse.

Nogenlunde samme fordeling gør sig gæl-

dende ved den del af personfarlig kriminalitet, der angår vold og trusler. Af tabellen fremgår endvi-

dere, at det kun er en mindre andel af begge grupper

–

tre pct.

–

der har modtaget en afgørelse for et

forhold vedrørende en seksualforbrydelse.

Personfarlig kriminalitet angår følgende kapitler i straffeloven: Seksualforbrydelser, forbrydelser mod liv og legeme,

forbrydelser mod den personlige frihed

–

dog uden trusler

–

samt bestemmelserne om vold o.l. mod offentlig myndighed

(§ 119, stk. 1-3 samt § 120), opløb og forstyrrelse af den offentlige orden (§§ 133, 134 a og 134 b), brandstiftelse (§§

180-182) og røveri (§ 288).

Tabel 3.23. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter antal forhold i fældende strafferetlige afgørel-

ser vedrørende straffelovsovertrædelser, fordelt efter kriminalitetens art, målt indtil første registre-

ring i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Ingen forhold

15 %

37 %

17 %

16 %

100 %

98 %

100 %

42 %

45 %

13 %

100 %

39 %

47 %

14 %

100 %

26 %

37 %

16 %

11 %

100 %

560

PED-registrerede i 5-7 år

18 %

33 %

17 %

18 %

14 %

100 %

97 %

100 %

38 %

50 %

12 %

100 %

35 %

52 %

13 %

100 %

32 %

36 %

12 %

10 %

11 %

100 %

199

Straffelov i alt

1-5 forhold

6-10 forhold

11-20 forhold

> 20 Forhold

I alt

Seksualfor-

brydelser

Ingen forhold

≥

1 forhold

I alt

Ingen forhold

Vold og

trusler

1-5 forhold

> 5 forhold

I alt

Personfarlige

forbrydelser

Ingen forhold

1-5 forhold

> 5 forhold

I alt

Ingen forhold

1-5 forhold

Ejendoms-

forbrydelser

6-10 forhold

11-20 forhold

> 20 forhold

I alt

I alt (N)

angiver, at andelene vedrørende fældende afgørelser på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en

p-værdi

≤

0,05. Den samlede fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn

til samtlige variable i tabel 3.23 er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Der er ikke statistisk signifikant forskel på det gennemsnitlige antal forhold vedrørende straffelovs-

overtrædelser, ejendomsforbrydelser, personfarlig kriminalitet, vold og trusler og seksualforbrydelser

de to grupper imellem.

Det er bemærkelsesværdigt, at der er så få statistisk signifikante forskelle med hensyn til kriminel

historik imellem de korttidsregistrerede og langtidsregistrerede medlemmer af en kriminel gruppe-

ring, når gruppernes aldersforskelle tages i betragtning (de korttidsregistrerede er på tidspunktet for

registrering i PED yngre end de langtidsregistrerede). Det kunne forventes, at de ældre personer i

populationen

–

alt andet lige

–

ville have modtaget flere fældende strafferetlige afgørelser for straf-

felovsovertrædelser end de yngre personer, idet opgørelsen vedrører hele perioden fra 1980 og frem.

De ovenstående analyser vedrører kriminalitet, der er begået i perioden fra 1980 og frem til personer-

nes første PED-registrering. Nogle af de fældende afgørelser kan således ligge adskillige år før, per-

sonerne blev medlemmer af en kriminel gruppering. For at undersøge, om der er forskel mellem de

kort- og langtidsregistrerede med hensyn til kriminel aktivitet i perioden umiddelbart op til PED-

registreringen, er der gennemført supplerende analyser, der fokuserer på forhold i strafferetlige afgø-

relser vedrørende straffelovsovertrædelser i alt samt forhold vedrørende vold og trusler, ejendoms-

forbrydelser og seksualforbrydelser ét år forud for første registrering i PED. Som også er tilfældet i

ovenstående analyser, er der stort set ingen statistisk signifikante forskelle mellem de korttidsregi-

strerede og de langtidsregistrerede med hensyn til disse forhold.

Debutalder for straffelovsovertrædelser

Tabel 3.24 viser alderen ved gerningsdatoen for første fældende strafferetlige afgørelse for en straf-

felovsovertrædelse for henholdsvis den del af de korttidsregistrerede og de langtidsregistrerede, hvor

gerningstidspunktet ligger forud for tidspunktet for en given persons første registrering i PED.

Knap

to tredjedele af begge grupper var under 18 år på gerningstidspunktet for deres første straffelovsover-

trædelse, og knap en tredjedel var mellem 18 og 25 år. Andelen, der debuterede, da de var over 25 år,

er lav for begge grupper. Ingen af forskellene i tabel 3.24 er statistisk signifikante. Gennemsnitsalde-

ren for den kriminelle debut er 17,9 år for de korttidsregistrerede og 18,5 år for de langtidsregistre-

rede. Denne forskel er ikke statistisk signifikant.

Det skal bemærkes, at i denne opgørelse er personer i populationen, der fyldte 15 år før 1980, frasorteret, da det ikke

kan udelukkes, at disse personer kan have haft deres kriminelle debut i relation til straffelovsovertrædelser før den periode,

som det nuværende kriminalregister er tilgængeligt fra.

Tabel 3.24. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter debutalder for straffelovsovertrædelse, hvis

debut er før første registrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Under 18 år

18-25 år

Over 25 år

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

62 %

31 %

100 %

174

63 %

33 %

100 %

493

angiver, at andelene på tværs af grupperne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til debutalder for straffelovs-

overtrædelse er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Varighed af frihedsberøvelser i arresthus og fængsel

I opgørelsen i tabel 3.25 indgår frihedsberøvelser som følge af anholdelser, varetægtsfængslinger og

fængslinger. I de tilfælde, hvor en person har været arresteret i under ét døgn, er dette medregnet som

én dags varighed. I de tilfælde, hvor en frihedsberøvelse er påbegyndt

–

men endnu ikke afsluttet

–

før første PED-registrering, tæller antallet af dage med frihedsberøvelse frem til datoen for første

registrering i PED med. Data vedrørende varighed af frihedsberøvelser er kun tilgængelige fra 1991.

Tabellen viser, at omkring 85 pct. af både de korttidsregistrerede og de langtidsregistrerede har været

frihedsberøvet forud for deres første registrering i PED. Endvidere ses, at 28 pct. af de korttidsregi-

strerede og 20 pct. af de langtidsregistrerede sammenlagt har været frihedsberøvet i maksimum en

uge

–

en forskel der er statistisk signifikant. Godt en tiendedel i begge grupper har været frihedsbe-

røvet mellem et og to år, og en nogenlunde lige så stor andel har været det i over to år. Den gennem-

snitlige samlede varighed af frihedsberøvelserne før første PED-registrering er 285 dage for gruppen

af korttidsregistrerede og 297 dage for gruppen af langtidsregistrerede. Denne forskel i det gennem-

snitlige antal dage med frihedsberøvelser er ikke statistisk signifikant.

Tabel 3.25. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter varighed af frihedsberøvelser indtil første re-

gistrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

0 dage

Op til 1 uge

Over 1 uge og op til 1 måned

Over 1 måned og op til 6 måne-

der

Over 6 måneder og op til 1 år

Over 1 år og op til 2 år

Over 2 år

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

15 %

20 %

12 %

11 %

13 %

100 %

202

14 %

28 %

18 %

12 %

100 %

565

angiver, at andelene på tværs af kolonnerne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤

0,05. Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til varighed af frihedsberøvelse

er ikke statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

Offer for personrettet kriminalitet

Det har siden 2001 været muligt hos Danmarks Statistik at få oplysninger om ofre for personrettet

kriminalitet. Det bemærkes, at alene kriminalitet, der er rettet mod en

person,

indgår i disse oplysnin-

ger, eksempelvis seksual- og voldsforbrydelser samt enkelte ejendomsforbrydelser, herunder taske-

tyveri og røverier. Det er antageligt ikke alle PED-registrerede, der har anmeldt sager, hvor de har

været ofre for sådanne former for kriminalitet, og opgørelsen i tabel 3.26 nedenfor giver derfor næppe

et fyldestgørende billede af omfanget af ofre for kriminalitet blandt PED-registrerede. Dog skal det

bemærkes, at andre udover foruretterede selv, herunder politiet, kan anmelde et kriminelt forhold,

hvis de får kendskab dertil. Tabellen viser, at en statistisk signifikant større andel af de personer, der

er registreret i PED i under to år, har været ofre for sådanne former for kriminalitet sammenlignet

med personer, der har været registreret i PED i fem til syv år. Således har godt en tredjedel af de

korttidsregistrerede været ofre for personrettet kriminalitet forud for deres første registrering i PED,

mens dette er tilfældet for en fjerdedel af de langtidsregistrerede.

Sammenholdes tabel 3.25 med tabel 3.22 bemærkes, at der er en forskel i andelen af personer, der jf. tabel 3.22

ikke

har modtaget en ubetinget afgørelse, og andelen, der jf. tabel 3.25 har nul dage med frihedsberøvelse. Denne diskrepans

skyldes, at opgørelsen over frihedsberøvelser indeholder typer af frihedsberøvelser, der ikke forudsætter en ubetinget

afgørelse, herunder varetægtsfængslinger og arrestationer.

Tabel 3.26. Kort- og langtidsregistrerede fordelt efter, om de har været offer for personrettet krimi-

nalitet forud for første registrering i PED.

PED-registrerede i under 2 år

Ikke offer for personrettet kriminalitet

Offer for personrettet kriminalitet

I alt

I alt (N)

PED-registrerede i 5-7 år

75 %

25 %

100 %

202

63 %

37 %

100 %

565

angiver, at andelene på tværs af grupperne er statistisk signifikant forskellige med en p-værdi

≤ 0,05.

Den samlede

fordeling af andelene inden for de to grupper (de kort- og langtidsregistrerede) med hensyn til, om man har været offer

for personrettet kriminalitet eller ej, er statistisk signifikant forskellig på et 0,05 signifikansniveau.

3.9 Konklusioner vedrørende mellemgruppen af PED-registrerede personer

Som nævnt indledningsvist er der i analysematerialet en mellemgruppe af PED-registrerede personer,

der har været registreret i mere end to år, men mindre end fem år, og som alle er ophørte medlemmer

af en kriminel gruppering.

Samlet set peger analyserne ikke på en entydig konklusion; det er ikke sådan, at resultaterne vedrø-

rende karakteristika ved mellemgruppen generelt placerer sig midt imellem de viste resultater for de

kort- og langtidsregistrerede, men derimod ses et mere broget billede.

I nogle tilfælde placerer mellemgruppen sig på nogenlunde samme niveau som både de kort- og lang-

tidsregistrerede, og i disse tilfælde er der stort set ingen statistisk signifikante forskelle imellem denne

gruppe og de to øvrige grupper. Dette gælder eksempelvis oplysninger vedrørende forebyggende for-

anstaltninger over for de PED-registreredes børn, oplysninger om anbringelser af de PED-registrerede

som børn, sygehuskontakter og indlæggelsesdage samt forhold vedrørende vold, ejendomsforbrydel-

ser og seksualforbrydelser, der har ledt til fældende afgørelse.

I enkelte tilfælde ligner mellemgruppen enten de kort- eller langtidsregistrerede; dette gælder eksem-

pelvis personindkomst, hvor mellemgruppen ligner de langtidsregistrerede med hensyn til de lavere

indkomstintervaller og de korttidsregistrerede med hensyn til indkomster over 400.000 kr.

I andre tilfælde placerer mellemgruppen sig imellem de kort- og langtidsregistrerede, og her er der i

visse tilfælde statistisk signifikante forskelle. Dette gælder eksempelvis alder, hvor aldersgennem-

snittet for mellemgruppen falder imellem aldersgennemsnittene for de kort- og langtidsregistrerede

med statistisk signifikante forskelle mellem alle tre gennemsnit. Tilsvarende gælder for gruppetil-

hørsforhold, hvor statistisk signifikant flere i mellemgruppen end blandt de korttidsregistrerede tilhø-

rer en rockergruppering, og statistisk signifikant flere i mellemgruppen har et bandetilhørsforhold

sammenlignet med de langtidsregistrerede.

I andre tilfælde igen er mellemgruppens fordelinger nogenlunde i midten af de kort- og langtidsregi-

streredes, uden at der er

–

eller kun i visse tilfælde er

–

statistisk signifikante forskelle med hensyn til

de to øvrige grupper. Dette gælder eksempelvis oplysninger vedrørende statsborgerskab, civilstand,

anbragte børn, forebyggende foranstaltninger som barn, kontakter til psykiatriske afdelinger og gen-

nemsnitlig debutalder for straffelovsovertrædelser.

Endelig er der en række variable, hvor mellemgruppens placering er mere broget, hvilket blandt andet

gør sig gældende for variable med mange kategorier såsom den socioøkonomiske klassifikation og

faggruppeinddeling.

DEL II: REGRESSIONSANALYSER

3.10 Analyser af forhold, der har betydning for varigheden af medlemskab

Ovenfor er forskellene mellem de kortidsregistrerede og langtidsregistrerede belyst. De deskriptive

analyser gør det imidlertid ikke klart, hvilke karakteristika der har sammenhæng med PED-medlem-

skabets varighed, idet nogle forskelle kan være udtryk for bagvedliggende forhold. Derfor er der

gennemført regressionsanalyser, hvor de undersøgte forholds korrelation til medlemskabets varighed

betragtes på én gang. Derved estimeres den enkelte variabels sammenhæng med varigheden, alt andet

lige. Det skal bemærkes, at der foruden de her undersøgte forhold, kan være en række andre bagved-

liggende faktorer, der kan påvirke varigheden af medlemskab, men som ikke er inddraget i nærvæ-

rende undersøgelse, eksempelvis fordi der ikke findes registerdata herom. Hermed belyser regressi-

onsanalysen alene, hvilke af de i analysen inkluderede karakteristika ved de PED-registrerede, der

bidrager til at forklare, om medlemskabets varighed bliver kort eller langt. Der er udført to former for

regressioner: lineær sandsynlighedsmodel

og logistisk regressionsmodel.

Indledningsvist er der for begge typer af regressioner gennemført regressionsanalyser, hvor alle rele-

vante tilgængelige variable er inkluderet. Startmodellen, der indeholder alle disse variable, fremgår

af bilag 2. Er der mere end fem pct. sandsynlighed for, at sammenhængen mellem en variabel og

medlemskabets længde er udtryk for statistisk tilfældighed, er variablen statistisk insignifikant og er

efterfølgende blevet udelukket fra de følgende regressionsanalyser ved hjælp af baglæns modelsøg-

ning. Af tabel 3.27 fremgår den endelige model, hvori kun er inkluderet de variable, der har en stati-

stisk signifikant sammenhæng med, om de PED-registrerede personer har et kort- eller et langt med-

lemskab af en kriminel gruppering.

Af kolonnen ’koefficient’

i tabellen fremgår størrelsen på sammenhængen mellem de enkelte forhold

og sandsynligheden for at være henholdsvis kort- eller langtidsregistreret, alt andet lige. Værdier over

0 betyder, at forholdet forøger personens sandsynlighed for at være langtidsregistreret, mens værdier

Ikke alle statistiske forudsætninger er opfyldt ved lineære sandsynlighedsmodeller, hvorfor brug af lineære sandsynlig-

hedsmodeller som

eneste

analyseværktøj ikke udgør en stærk analysestrategi. Af denne årsag er der i nærværende kontekst

også gennemført logistisk regression. Da den gennemførte logistiske regression her fremkommer med samme resultater

som den lineære sandsynlighedsmodel, anses omtalte forudsætningsbrud dog som mindre problematisk, da resultaternes

robusthed er testet via gennemførelsen af en statistisk stærkere regressionsmodel.

under 0 angiver, at denne sandsynlighed mindskes. I kolonnen ’signifikans’ angives det, med hvilken

sandsynlighed den beskrevne sammenhæng er udtryk for en statistisk tilfældighed. Alle de variable,

der indgår i såvel start- som slutmodel, er målt på tidspunktet for første registrering, hvormed der

alene ses på forhold, der ligger forud for den afhængige variabel

–

nemlig et kort- og langvarigt

medlemskab af en kriminel gruppering. De forhold, der er statistisk signifikante i den lineære sand-

synlighedsmodel er de samme, som er statistisk signifikante i den logistiske regressionsmodel. Der

er tale om følgende seks forhold: alder, herkomst, antal flytninger, kontakt til psykiatriske afdelinger

i løbet af de seneste fem år før første registrering, ubetingede domme og antallet af afbrudte uddan-

nelser. Da de to regressionsmodeller fremkommer med samme resultater afrapporteres her den line-

ære sandsynlighedsmodel.

De forhold, der har den stærkeste sammenhæng med sandsynligheden for, om medlemskabet er kort-

eller langvarigt, er:

Herkomst:

det at være indvandrer frem for af dansk oprindelse eller efterkommer mindsker sand-

synligheden for at være langtidsregistreret i PED frem for kortidsregistreret.

Ubetingede domme:

PED-registrerede personer, der har modtaget mindst én ubetinget dom før

første registrering,

har en øget sandsynlighed for at være langtidsregistreret frem for korttidsre-

gistreret.

De øvrige forhold, der også har sammenhæng med sandsynligheden for, om medlemskabet er kort-

eller langvarigt, er:

antallet af

flytninger det seneste år forud for første registrering:

disse flytninger reducerer sand-

synligheden for at være langtids- frem for korttidsregistreret.

antallet af

afbrudte uddannelser efter folkeskolen

: sådanne afbrudte uddannelser reducerer sand-

synligheden for at være langtidsregistreret frem for kortidsregistreret.

mindst én

kontakt til en psykiatrisk afdeling

de seneste fem år før første registrering: en sådan

kontakt reducerer sandsynligheden for at være langtidsregistreret frem for korttidsregistreret.

I perioden fra 1980, som det tidligste tilgængelige data stammer fra, og frem til tidspunktet for første registrering.

Det skal her bemærkes, at denne øgede sandsynlighed gør sig gældende, selvom der i samme regressionsmodel er

kontrolleret for betydningen af alder. Hermed har det forhold at have modtaget en ubetinget dom en selvstændig betydning

for den øgede sandsynlighed for at være langtidsregistreret

–

en betydning, der ikke alene kan tilskrives det faktum, at de

langtidsregistrerede generelt set er ældre end de korttidsregistrerede og dermed har haft en længere forudgående periode

til at begå kriminalitet i.

Det skal bemærkes, at hovedparten af de kort- og langtidsregistrerede har mellem nul og to flytninger det seneste år før

første registrering, hvorfor man skal være varsom med at ekstrapolere den reducerede sandsynlighed for at være langtids-

registreret sammenlignet med at være korttidsregistreret til et højt antal flytninger.

Ligesom ved antallet af flytninger skal der gøres opmærksom på, at hovedparten af de kort- og langtidsregistrerede har

mellem nul og tre afbrudte uddannelser efter grundskolen bag sig, og resultatet fra regressionen kan således ikke ekstra-

poleres til høje antal afbrudte uddannelser.

Alder:

stigende alder øger sandsynligheden for at være langtidsregistreret frem for korttidsregi-

streret.

Tabel 3.27. Forhold før første registrering, der påvirker sandsynligheden for at være langtidsregi-

steret sammenlignet med at være korttidsregistreret.

Koefficient

Alderen ved første registrering

Indvandrer sammenlignet med at være af dansk

oprindelse eller efterkommer

Antal flytninger

Antal afbrudte uddannelser

Kontakter til psykiatrisk afdeling

Ubetingede afgørelser

(Konstant)

0,010

-0,163

-0,049

-0,039

-0,037

0,088

0,163

Standardfejl

0,003

0,057

0,022

0,015

0,016

0,041

0,083

Signifikans

0,001

0,004

0,024

0,009

0,024

0,034

0,050

Det bemærkes, at betydningen af såvel alder ved første registrering som herkomst og antal afbrudte

uddannelser skal ses i en kontekst af, at de til dels dækker over betydningen af at være bandemedlem

frem for rocker. Bandemedlemmer adskiller sig, jf. henholdsvis tabel 2.3, figur 2.1 og afsnit 2.6, fra

rockerne vedrørende disse forhold ved hyppigere at have indvandrerbaggrund, være relativt unge og

ofte at have afbrudt uddannelser. Derudover er medlemskab af en bande typisk mere kortvarigt end

medlemskab af en rockergruppering, jf. tabel 3.1, og dette forhold kan derfor spille en rolle for resul-

taterne. Typen af gruppetilhørsforhold er imidlertid ikke inkluderet i regressionsanalyserne, blandt

andet fordi forhold, der gør sig gældende

før

første registrering, er prioriteret.

3.11 Tolkning af analyseresultater

Af de ovenfor beskrevne deskriptive analyser og regressionsanalyser fremgår, at der er en række

forskelle mellem de personer, der er medlemmer af en kriminel gruppering i en kortere periode på

under to år, og de personer, der er medlemmer i en længere periode

–

i nærværende undersøgelse i

fem til syv år.

De deskriptive analyser tegner overordnet et billede af, at de korttidsregistrerede på en række para-

metre kan betragtes som havende mindre stabile liv end de langtidsregistrerede. Dette gælder andelen,

der har modtaget forebyggende foranstaltninger som barn, varigheden af anbringelser uden for hjem-

met i personernes barndom, antallet af flytninger året før første registrering i PED, antallet af afbrudte

uddannelser efter grundskolen og andelen, der har haft mindst én kontakt til en psykiatrisk afdeling

året før samt fem år før første registrering i PED. Disse forhold er i flere tilfælde samstemmende med

forhold, der også i andre sammenhænge betragtes som risikofaktorer, herunder risikofaktorer for at

begå kriminalitet (Jørgensen et al. 2012; Socialstyrelsen 2017).

Resultaterne fra de gennemførte regressionsanalyser understøtter dette billede, om end det er færre

forhold, der er statistisk signifikante, når betydningen af øvrige forhold på samme tid inkluderes.

Hvad forklaringen er på, at flere af de korttidsregistrerede end langtidsregistrerede synes at have min-

dre stabile liv, kan ovenstående analyser ikke give svar på. Én forklaring

kunne

være, at en øget

ustabilitet i tilværelsen muligvis hænger sammen med et kortere medlemskab, fordi disse personer

generelt har en turbulent tilværelse, hvor forskellige fællesskaber og livsmuligheder afsøges, og det

kriminelle gruppetilhørsforhold indgår dermed blot som ét blandt flere mere eller mindre flygtige

fællesskaber af forskellig karakter. En anden mulig forklaring

kunne

være, at flere af de personer, der

ender med at være korttidsregistrerede, viser sig at være

for

ustabile til på sigt at kunne indgå i en

hierarkisk organiseret kriminel gruppering, hvor det at kunne regne med hinanden anses som centralt

(Pedersen, 2014b).

De langtidsregistrerede er til gengæld kendetegnet ved, at flere blandt denne gruppe af PED-registre-

rede personer har modtaget en ubetinget dom før første registrering i PED sammenlignet med de

korttidsregistrerede. Dette tyder på, at de langtidsregistrerede i højere grad end de korttidsregistrerede

har begået mere alvorlig kriminalitet forud for medlemskabets begyndelse.

Derudover er de langtidsregistrerede kendetegnet ved at være ældre på tidspunktet for første registre-

ring. Det at blive medlem af en kriminel gruppering er således for en større del af de langtidsregistre-

rede end korttidsregistreredes vedkommende en beslutning truffet i en højere alder, og denne beslut-

ning viser sig samtidig at være af længerevarende karakter. Ligeledes peger analyserne på en sam-

menhæng mellem herkomst og varighed af medlemskab. Her ses, at det at have en indvandrerbag-

grund sammenlignet med dansk baggrund og efterkommere mindsker sandsynligheden for at blive

langtidsregistreret.

Disse resultater skal

–

som nævnt ovenfor

–

i hvert fald til dels ses i lyset af, at flere blandt de kort-

end langtidsregistrerede er tilknyttet en bandegruppering og omvendt for rockergrupperingerne, og at

medlemmer af bandegrupperinger i højere grad er unge og har indvandrerbaggrund.

Hændelser og forhold med betydning for afgang fra kriminelle

grupperinger

Gennemstrømningen af medlemmer i kriminelle grupperinger er relativt stor. I 2016 blev der gen-

nemsnitligt registreret godt ét medlem hver dag, ligesom der i gennemsnit blev afregistreret halvandet

medlem dagligt (Øland Ribe 2017). En mindre andel af de medlemmer, der forlader miljøerne, får i

Exit-forløb hjælp hertil (Pedersen 2016), men mange forlader miljøerne selv. Uanset hvordan den

enkelte forlader sin gruppering, så vil det at forlade

–

medmindre der er tale om en eksklusion

–

forudsætte, at den enkelte træffer et valg om at lægge livet som en del af en gruppering bag sig. I

denne sammenhæng skal det undersøges, om der kan identificeres hændelser og tilstande i den en-

keltes liv, som har betydning for valget om at lægge tilhørsforholdet til den kriminelle gruppering

bag sig. Denne viden kan bidrage til en generel forståelse af, hvad der bevirker, at den enkelte afstår

fra at indgå i kriminelle grupperinger.

I teoretisk og empirisk forskning beskrives hændelser, der bidrager til at ændre en kriminel løbebane,

ofte med begrebet

’turning points’

(Laub & Sampson 1993). Teorien er i udgangspunktet udviklet til

at beskrive, hvordan bestemte hændelser i et livsforløb får personer til at afstå fra kriminalitet gene-

relt, men har også været anvendt til at beskrive, hvorfor personer forlader kriminelle grupperinger

såsom bander (Decker et al. 2014). Selve den hændelse, der udgør et

turning point,

vil foregå og have

betydning på et konkret tidspunkt, men ofte vil hændelsen også ændre mere vedvarende forhold, der

over en længere periode kan have betydning for at afstå fra kriminelle grupperinger. Eksempelvis

udgør en barnefødsel en konkret hændelse, men medfører også en vedvarende ændring for forældrene.

Formålet med den følgende analyse er netop at identificere sådanne

hændelser og forhold,

der har

betydning for, at medlemmer vender sig væk fra medlemsskabet af kriminelle grupperinger. Der ind-

ledes med en kort, generel beskrivelse af forskningen i afgang fra kriminelle grupperinger og

turning

points

relateret hertil samt undersøgelsens design og datagrundlag. I analysen redegøres for, hvor

udbredte udvalgte hændelser og forhold er for de PED-registrerede i perioden op til afregistrering, og

under anvendelse af Cox proportional hazard-modeller analyseres, i hvilket omfang disse hændelser

og forhold påvirker sandsynligheden for, at den enkelte forlader grupperingen.

4.1 Turning points i relation til kriminelle grupperinger

Teorien om

turning points

beskriver, hvordan hændelser, der typisk omfatter forhold, som indbefatter

udvikling af stærke sociale bånd, har betydning for afståelse fra kriminalitet over et livsforløb. Når

teorien anvendes til at beskrive afgang fra kriminelle grupperinger, er det værd at være opmærksom

på, at det også kan være sociale bånd, der fastholder den enkelte til den kriminelle gruppering. Mæng-

den og tætheden af sidstnævnte bånd omtales i kombination med kriminelle aktiviteter og afsondring

fra sociale bånd til det øvrige samfund som

’gang embeddedness’

(Pyrooz et al. 2012). En stærk

forankring i den kriminelle gruppering kan være med til at forlænge varigheden af tilknytningen.

Der er tidligere foretaget såvel kvalitative som kvantitative undersøgelser af betydningen af en række

forskellige hændelser og forhold, der kan udgøre

turning points

fra medlemskab af en kriminel grup-

pering. Disse forhold kan grupperes i

’pull’

’push’-faktorer.

Førstnævnte angiver faktorer uden for

den kriminelle gruppering, der gør et liv uden grupperingen mere tiltrækkende. Sidstnævnte angiver

negative forhold ved livet i den kriminelle gruppering, der gør livet i grupperingen mindre tiltræk-

kende (Bjørgo 2002; Pyrooz & Decker 2011).

Pull-faktorerne

udgøres ofte af elementer, som kendetegner overgangen til et almindeligt voksenliv.

I flere undersøgelser beskriver forhenværende medlemmer, hvordan det at få en partner, børn eller et

arbejde udgjorde motiver for at forlade deres kriminelle gruppering, idet de ikke ønskede at risikere

at miste disse forhold. For andre personer kan det være alene ønsket om i fremtiden at føre et sådant

almindeligt voksenliv, der ansporer dem til at forlade miljøerne (Pedersen 2014b; Decker et al. 2014;

Decker & Pyrooz 2011).

Push-faktorerne

udgøres af de mindre tiltrækkende sider ved livet i en kriminel gruppering. Gruppe-

ringernes kriminelle aktiviteter indebærer for den enkelte en risiko for fængsling såvel som for kri-

minel viktimisering (Peterson et al. 2004; Taylor et al. 2008). At undgå det kan være vigtige motiver

for at forlade en kriminel gruppering, særligt hvis risiciene ikke blot har konsekvenser for det enkelte

medlem selv, men også kan ramme familie og job (Pedersen 2014b). Der kan både være tale om

konkrete begivenheder eller udviklinger over en længere periode, og de kan angå såvel medlemmet,

der forlader grupperingen, som dennes familie, venner og bekendte. Andre

push-faktorer

end de

nævnte risici kan være uformelle sociale sanktioner, en oplevelse af at aktiviteterne går for vidt, samt

at kulturen og livet i grupperingerne har ændret sig eller ikke var, som de forventede (Bjørgo 2002).

Push-

pull-faktorerne

kan hver især udgøre

turning points,

men det er muligt, at det er en kombi-

nation af en række forhold, der fordrer, at den enkelte lægger medlemskabet af den kriminelle grup-

pering bag sig (Vigil 1988; Decker et al. 2013).

Fokus i denne undersøgelse er hændelser op til og forholdene på selve tidspunktet, hvor politiet afre-

gistrerer en person i PED som udtryk for, at denne har forladt sin kriminelle gruppering. Det bemær-

kes her, at afregistrering i PED ikke sker, når et medlem af en kriminel gruppering selv melder ud, at

personen stopper, men når politiet på baggrund af monitering og efterretninger vurderer, at personen

ikke længere er medlem af den pågældende gruppering. Desuden skal det bemærkes, at en afregistre-

ring i PED i forhold til en gruppering godt kan omfatte tilfælde, hvor personerne fortsat vurderes at

være en del af det kriminelle miljø, men uden et klart tilhørsforhold til en specifik gruppering. Det er

også værd at nævne, at afgang fra en kriminel gruppering i realiteten kan være en lang proces. Det

hænder, at nogle medlemmer pludseligt skærer kontakten til den kriminelle gruppering, eventuelt ved

at flytte væk fra det område, som den kriminelle gruppering er til stede i (Maruna & Roy 2007). Andre

forhenværende medlemmer beskriver dog, hvordan de over en længere periode lige så stille ”glider

væk” fra miljøerne og løbende tilbringer mindre tid sammen

med de øvrige medlemmer (Decker &

Lauritsen 2002). På trods af, at karakteren af afgangsprocessen ikke er i fokus i denne undersøgelse,

er det værd at være opmærksom på disse typer af processer i tolkningen af visse resultater, idet tids-

punktet for at forlade grupperingen i denne undersøgelse måles ud fra afregistrering i PED.

4.2 Undersøgelsesdesign

Undersøgelsespopulationen består af PED-registrerede, hvoraf en andel har forladt miljøerne inden

for observationsperioden, mens andre fortsat indgår som registrerede. Det er særligt hændelser for og

forhold ved den del af populationen, der forlader miljøerne, der er af interesse i analyserne. De, der

fortsat er registrerede, indgår alene som et sammenligningsgrundlag, idet de samme hændelser og

forhold kan forekomme for dem, uden at det leder til, at de forlader den kriminelle gruppering.

Personer, der første gang er blevet registreret før 2009 ekskluderes fra populationen, idet der ikke har

været adgang til data vedrørende hele deres registreringsperiode. De, der har forladt deres gruppering

inden november 2014, er også blevet sorteret fra, idet data fra PED i denne periode er opdateret så

sjældent i de tilgængelige data, at fastsættelsen af tidspunkt for afregistrering er ganske upræcis. Hvis

en person har været registreret mere end én gang i undersøgelsesperioden, så er det alene det første

forløb, der indgår i undersøgelsen. Dette kan føre til bias i undersøgelsens resultater, men idet kun en

mindre del (3,3 pct. af de personer, der indgår i undersøgelsen) genregistreres i PED i løbet af den

undersøgte periode, vurderes denne bias ikke at være af stor betydning for resultaterne. Personer, der

indgår i det oprindelige datamateriale, men som ikke kan genfindes hos Danmarks Statistik, udgår

også. Endeligt udgår personer, som dør under deres PED-registrering. Tilbage er 1.701 personer,

hvoraf 838 afregistreres i observationsperioden, mens de resterende 869 personer fortsat er aktive.

De personer, der indgår i datamaterialet, synes at adskille sig fra dem, der er sorteret bort. De, der

indgår i undersøgelsen, er gennemsnitligt lidt yngre ved registreringen i PED og tilsyneladende regi-

streret i noget kortere tid. Dette skyldes til dels, at gruppen, der er sorteret bort, blandt andre indehol-

der nogle af de allerlængst PED-registrerede, hvoraf en del fortsat er registrerede. Dette kan have

betydning for resultaterne, som ikke nødvendigvis kan antages at være valide for personer, der er

registreret i PED før 2009 eller afregistreret derfra før november 2014.

Datamaterialet i denne del af undersøgelsen er organiseret således, at det enkelte medlems status med

hensyn til såvel medlemskab som en række øvrige forhold kendes for hver måned efter registrering

og frem til afregistrering eller udløb af observationsperiode. Dette gør det muligt at undersøge betyd-

ningen af tidspunktet for forskellige hændelser og forhold. Det bør dog understreges, at der her kan

forekomme upræcise tidsangivelser, jf. afsnit 1.1.

I analyserne behandles alene oplysninger, som er tilgængelige for hele undersøgelsesperioden og som

ikke kun findes på ét tidspunkt pr. år. Derfor udgår oplysninger om kontakt til sygehuse og psykiatri-

ske afdelinger, familietype, personlig indkomst og familieindkomst samt arbejdsmarkedstilknytning.

I andre populationer ville betydningen af arbejde som et

turning point

også kunne analyseres ved at

anvende oplysninger om forløb på offentlige ydelser, men for de PED-registrerede kan det ikke an-

tages, at fravær af offentlige ydelser indikerer, at en person har et arbejde. Dette skyldes, at en anseelig

del af de PED-registrerede

hverken

modtager offentlige ydelser

eller

er i arbejde, jf. tabel 2.15. Af

denne årsag inkluderes oplysninger om forløb på offentlige overførsler ikke i analyserne. I analyserne

indgår oplysninger om alder, tilhørsforhold til kriminelle grupperinger, børn, ægteskab, sigtelser, fri-

hedsberøvelser, viktimisering, flytninger og uddannelse.

DEL I: DESKRIPTIVE ANALYSER

4.3 Begivenheder op til en afregistrering fra PED

I dette afsnit belyses det, om der er hændelser eller forhold, der i løbet af en PED-registrering fore-

kommer særligt hyppigt i perioden op til afregistrering. Af denne grund angår analyserne alene per-

soner, der afregistreres inden for undersøgelsesperioden. Først behandles forekomsten af forhold, der

potentielt kan udgøre

pull-faktorerer

i form af ægteskab og forældreskab, hvorefter

push-faktoren

vedrørende frihedsberøvelse behandles. Disse faktorer er udvalgt, fordi de hver især er beskrevet som

motiver for at forlade kriminelle grupperinger, og udviklingerne i deres forekomst kan derfor have en

særligt vigtig karakter (Pedersen 2014b; Decker & Winkle 1996).

I de følgende figurer belyses det, hvor stor en andel af dem, der er registrerede på et givent tidspunkt,

som forud for afregistrering oplever forhold, der potentielt kan udgøre et

turning point.

Man skal ved

læsningen af figurerne være opmærksom på, at populationens størrelse ændrer sig over tid, idet ikke

alle PED-registrerede har været registreret lige længe. Dermed beskriver forskelle over tid også en

ændret sammensætning af gruppen af PED-registrerede. Omfanget af PED-registrerede, der indgår i

datamaterialet på et givent tidspunkt forud for afregistrering, er i figurerne angivet ved et gråt område.

I figur 4.1 ses, hvor stor en andel af de ophørte PED-registrerede der er gift på et givent tidspunkt i

perioden op til afregistrering. I perioden mellem to og fire år før afregistrering varierer andelen, der

er gift, en smule, men overordnet set ligger den mellem fem og seks pct. Da der er mindre end to år

tilbage til afregistrering, stiger andelen en smule, og i måneden for afregistrering er det mere end syv

pct., der er gift. Denne potentielle

pull-faktor

er altså aktuel for en lidt større del af medlemmerne i

perioden op til afregistrering. Det er dog forventeligt, at andelen, der er gift, stiger med tiden, idet

årene som PED-registreret for flertallet er sammenfaldende med overgangen fra ungdom til voksen-

livet. Dermed er det langt fra sikkert, at denne svage udvikling særligt karakteriserer dem, der forlader

miljøerne.

Det bemærkes i øvrigt, at en persons kriminelle løbebane kan blive påvirket af tilstedeværelsen af en

partner på et langt tidligere tidspunkt end ved indgåelsen af ægteskabet, idet dette typisk blot er kul-

minationen på et længerevarende, positivt og stabilt forhold (Lyngstad & Skardhamar 2013).

Figur 4.1. Andelen af nu tidligere PED-registrerede, der er gift, fordelt over tid til afregistrering.

900

800

12,5%

700

15,0%

Antal PED-registrerede

600

500

400

5,3%

300

200

5,7%

7,2%

5,5%

5,1%

10,0%

7,5%

5,0%

2,5%

100

Fire år før

0,0%

Afregistrering

Tre år før

To år før

Ét år før

År indtil afregistrering fra PED

Antal PED-registrerede med tilbageværende varighed

Andel heraf gift

I figur 4.2 fremgår andelen af tidligere PED-registrerede, der har mindst ét barn, fordelt efter hvor

lang tid der er til, at de afregistreres fra PED. Der er alene tale om, hvorvidt den PED-registrerede er

far eller ej, og ikke hvorvidt den PED-registrerede har forældremyndighed eller er samboende med

barnet eller børnene. Figuren viser, at denne andel stiger nogenlunde jævnt i årene op til afregistre-

ring. Det er omtrent en fjerdedel blandt de PED-registrerede, der fire år før deres afregistrering er

fædre. På tidpunktet for afregistrering gælder det dog godt en tredjedel af de, der forlader deres grup-

pering. Hen imod slutningen af PED-registreringen er det altså en større andel af medlemmerne, der

har børn, som potentielt kan anspore dem til at forlade den kriminelle gruppering.

Andel heraf gift

Figur 4.2: Andelen af nu tidligere PED-registrerede, der er fædre, fordelt over tid til afregistrering.

900

800

700

30%

28%

31%

30%

25%

20%

400

300

200

100

Fire år før

15%

10%

Afregistrering

40%

34%

35%

Antal PED-registrerede

500

Tre år før

To år før

Ét år før

År indtil afregistrering fra PED

Antal PED-registrerede med tilbageværende varighed

Andel heraf fædre

Udviklingen med hensyn til børn kan også belyses ud fra, hvor stor en andel der inden for en relativt

kort tidsperiode op mod afregistrering er blevet fædre til et nyt barn. Tanken bag dette er, at et turning

point som hændelse ikke består i at være i en given situation, men i at overgå til den. Figur 4.3 viser,

hvor stor en andel der er blevet fædre til et barn inden for de seneste 18 måneder, fordelt over varighed

til afregistrering. Figuren viser, at det i perioden mellem ét og to år før afregistrering ganske stabilt

er omtrent syv pct., der for nyligt er blevet fædre. Omtrent trekvart år før afregistrering begynder

denne andel dog at stige, således at der ved afregistrering er tale om lige knap ti pct. af gruppen. Dette

indikerer, at PED-registrerede oftere oplever ændringer i deres familieliv i en periode før afregistre-

ring, hvilket kan tænkes at udgøre en baggrund for at forlade miljøerne.

Andel heraf fædre

600

26%

Figur 4.3: Andelen af nu tidligere PED-registrerede, der er fædre til et barn på højest 18 måneder,

fordelt over tid til afregistrering.

900

800

700

15,0%

Antal PED-registrerede

600

500

8,0%

400

300

200

9,8%

9,7%

10,0%

7,1%

7,5%

5,0%

2,5%

100

To år før

Halvandet år før

Ét år før

Et halvt år før

0,0%

Afregistrering

År indtil afregistrering fra PED

Antal PED-registrerede med tilbageværende varighed

Andel heraf med barn under 1,5 år

Der forekommer også ændringer op til afregistrering med hensyn til de forhold, der potentielt kan

gøre livet i de kriminelle grupperinger så utiltrækkende, at medlemmerne søger bort. Figur 4.4 viser

andelen af tidligere PED-registrerede, der i løbet af en måned har været frihedsberøvede i mindst én

dag i perioden op til afregistrering. Figuren viser, at andelen ligger på omtrent 30 pct. indtil to år før

afregistrering, hvorefter den begynder at falde, således at det i måneden for afregistrering er 18 pct.,

der har oplevet en frihedsberøvelse. Det skal nævnes, at medlemmer af kriminelle grupperinger som

udgangspunkt sjældent forlader deres gruppering under afsoning og derfor ikke afregistreres i PED,

og dette bidrager derfor antageligt til den relativt lave andel mod slutningen af perioden. Det kan

nævnes, at udviklingen vedrørende hvor stor en andel, der har været sigtet i en given måned, følger

et tilsvarende mønster.

Udviklingen mod at færre sigtes og frihedsberøves mod slutningen af en registrering kan skyldes flere

ting. For det første forlader medlemmer kun undtagelsesvist deres kriminelle grupperinger under fri-

hedsberøvelse og afregistreres dermed ikke i PED i denne periode, jf. ovenstående. Derudover er det

muligt, at medlemmerne hen imod slutningen af deres PED-registrering

”glider bort” fra gruppen og

i den proces også begår mindre kriminalitet. Endeligt er det muligt, at de på dette tidspunkt har været

del af grupperingen så længe, at det i højere grad er andre, nyere medlemmer af grupperingen, der

Andel heraf med barn under 1,5 år

12,5%

hovedsageligt udfører kriminaliteten (Pedersen 2014b). Disse forhold gør det vanskeligt at tolke be-

tydningen af sigtelser og frihedsberøvelser i forbindelse med tidspunktet for afregistrering i PED.

Figur 4.4: Andelen af nu tidligere PED-registrerede, der i løbet af en måned har været frihedsberø-

vede, fordelt over tid til afregistrering.

900

800

31%

30%

24%

23%

25%

18%

20%

400

300

200

100

Fire år før

15%

10%

Afregistrering

700

29%

40%

35%

600

500

Tre år før

To år før

Ét år før

År indtil afregistrering fra PED

Antal PED-registrerede med tilbageværende varighed

Andel heraf der har været indsat

Når de potentielle

pull-

push-faktorerer

betragtes med udgangspunkt i, hvor udbredte de er i peri-

oden op til afregistrering, så sker der samlet set en intensivering af de potentielle

pull-faktorer.

Om-

vendt synes

push-faktorens

betydning at falde, om end årsagen til dette er uklar, idet der her er andre

forhold, som kan spille en rolle.

4.4 Forskelle mellem ophørte og fortsatte

Det er indtil nu vist, hvor udbredte de hændelser og forhold, der potentielt kan udgøre

turning points,

er i perioden op til en afregistrering fra PED. Før at det kan sandsynliggøres, at disse forhold bidrager

til, at den enkelte forlader sin kriminelle gruppering, er det dog nødvendigt at undersøge, om der kan

iagttages tilsvarende udviklinger for de personer, der ikke forlader deres gruppering. I dette afsnit

belyses disse udviklinger for henholdsvis de ophørte og de fortsatte PED-registrerede.

Tabel 4.1 viser

udviklinger

i fordelinger og gennemsnit vedrørende alder, familieforhold, sigtelser for

kriminalitet, frihedsberøvelser, viktimisering, flytning og uddannelse. Disse forhold er undersøgt,

fordi de potentielt kan have relevans for at forlade en kriminel gruppering og derved føre til afregi-

strering i PED. Forholdene er opgjort for henholdsvis dem, der fortsat er registreret, og for dem, der

Andel heraf der har været indsat

Antal PED-registrerede

er ophørt hermed. For begge grupper angives andele eller gennemsnit for de enkelte forhold på regi-

streringstidspunktet. For de fortsat registrerede fremgår forholdene endvidere for den seneste måned,

mens det for de ophørte belyses med udgangspunkt i måneden for afregistrering. Der er foretaget

statistiske tests for at afgøre, hvorvidt forholdene i den første og sidste måned adskiller sig statistisk

signifikant fra hinanden for henholdsvis de fortsatte og de ophørte PED-registrerede. I kolonnen

”udv.” er det markeret, om

udviklingerne

i de to grupper er statistisk signifikant forskellige fra hin-

anden, hvilket indikerer, at disse forhold kan have haft betydning for, at personerne ophørte med at

være PED-registrerede, om end der ikke på denne baggrund er tale om en sikker årsagssammenhæng,

idet udviklingerne kan forekomme på forskellige tidspunkter under registreringen.

Tabel 4.1. Karakteristika ved fortsatte og ophørte PED-registrerede i måneden forud for registrering

og henholdsvis seneste måned og måneden for afregistrering.

Fortsatte

Kategori

Ophørte

Måned 0

25,2

4,6 %

25,3 %

27,3

7,6

10,2 %

1,2 %

26,9 %

8,5 %

5,1 %

3,7 %

15,8 %

19,4 %

Måned for

afreg.

2,67 ***

27,9 ***

7,2 %**

34,0 %***

40,5***

13,2***

6,9 %*

1,3 %

24,9 %

9,0 %

5,6 %

3,6 %

19,4 %***

11,0 %***

Udv.

Sig.

***

Korrelat

Antal år registreret

Alder i år

Andel gifte

Andel med børn

Kumulativt antal sigtelser

Måned 0

27,4

8,2 %

30,4 %

30,2

9,9

12,2 %

0,9 %

28,6 %

9,4 %

6,4 %

3,9 %

22,9 %

10,1 %

Seneste

måned

2,98***

30,4 ***

9,4 %

40,2 %***

45,5***

17,6***

7,2 %***

2,4 %*

21,3 %***

5,9 %**

3,7 %**

2,1 %*

24,1 %**

4,4 %***

Signifikans: * = p < 0,05, ** = p < 0,01, *** = p < 0,001. Signifikanstests sammenligner første og sidste måned for

henholdsvis fortsatte og ophørte. Vedrørende andele er McNemars test anvendt. For gennemsnit er der anvendt en parret

t-test.

For forskelle i udviklinger i kolonnen ”udv.” er der anvendt lineære difference-in-difference-regressioner.

Tabel 4.1 viser, at

varigheden af registreringen

for de fortsatte er omtrent tre år, mens den for dem,

der er ophørt, gennemsnitligt er omtrent fire måneder kortere. Det kan tilføjes, at der blandt dem, der

Tid

Fami-

lie

Kriminalitet

Flytning

Udd.

***

Kumulativ frihedsberøvelse,

mnd.

Løsladt inden for seneste 6

mdr.

Andel ofre, voldsforbrydelser,

seneste 6 mdr.

Andel flyttet inden for 6 mdr.

Andel flyttet mellem kommu-

ner inden for 6 mdr.

Andel flyttet mellem lands-

dele inden for 6 mdr.

Andel flyttet mellem regioner

inden for 6 mdr.

Andel med kompetencegi-

vende udd.

Andel indskrevet på udd.

fortsat er registrerede, er relativt mange, der enten har været registreret ganske længe eller helt kort-

varigt, sammenlignet med dem, der er ophørte.

Den gennemsnitlige forskel i registreringens varighed afspejler sig også i de forskellige udviklinger

gennemsnitsalderen

for de to grupper. De, der er ophørte, er dog gennemsnitligt mere end to år

yngre på registreringstidspunktet, end det er tilfældet for de, der fortsat er registrerede. Denne forskel

har givetvis ganske afgørende betydning for flere af de følgende forhold.

De to grupper udvikler sig forskelligt over deres registreringer med hensyn til

kriminalitet.

Begge

grupper har haft en betydelig kontakt til retssystemet forud for deres PED-registrering, idet de fort-

satte i gennemsnit er sigtet 30,2 gange, mens det tilsvarende antal for de ophørte er 27,3. Under regi-

streringen sigtes de fortsatte yderligere 15,3 gange, mens de ophørte sigtes statistisk signifikant min-

dre, nemlig 13,2 gange. De fortsatte medlemmers højere antal sigtelser såvel før som under registre-

ring skal ses i lyset af, at de både er ældre ved registrering og er registreret i lidt længere tid.

Et tilsvarende billede tegner sig med hensyn til

frihedsberøvelser.

De fortsatte har været frihedsberø-

vet i alt knap 10 måneder målt i hele perioden forud for registrering, mens der for de ophørte er tale

om 7,6 måneder. Denne forskel vokser under registreringen. De fortsatte har i løbet af deres forelø-

bige registrering været frihedsberøvet yderligere 7,7 måneder, mens de ophørte under deres registre-

ring har været frihedsberøvet 5,6 måneder. Denne forskel er statistisk højsignifikant. Resultaterne

tyder altså på, at de fortsatte såvel forud for som under registrering begår mere af den alvorlige form

for kriminalitet end de ophørte. Der kan ikke heraf konkluderes, hvorvidt frihedsberøvelse har betyd-

ning for, om den enkelte ophører med at være PED-registreret, idet frihedsberøvelsen ikke nødven-

digvis finder sted i forbindelse med tidspunktet for, at den enkelte forlader sin kriminelle gruppering.

Idet medlemmer sjældent forlader deres kriminelle grupperinger under frihedsberøvelse og dermed

ikke afregistreres i PED i denne periode, er det muligt, at betydningen af frihedsberøvelse som po-

tentiel

push-faktor

primært vil være at finde i perioden efter løsladelse. Det er derfor undersøgt, om

der er forskel på, hvor stor en andel der inden for de seneste seks måneder er løsladt efter mindst 30

dages frihedsberøvelse og endnu ikke er fængslet igen. Mens andelen er lidt højere for de fortsatte

end for de ophørte, så er der ikke statistisk signifikant forskel på udviklingerne. Også her kan regi-

streringspraksis dog influere, idet politiet efter løsladelse af en PED-registreret person kan have behov

for efterretninger om vedkommendes adfærd i friheden, før de vælger at slette personen fra PED. På

denne baggrund kan der således ikke drages konklusioner om betydningen af at have været friheds-

berøvet for nyligt for valget om at forlade en kriminel gruppering.

Tabel 4.1 viser også andelen af grupperne, der er

flyttet

inden for det seneste halve år, herunder både

alle flytninger og flytninger mellem kommuner, landsdele og regioner.

Mange bandemedlemmer

Kommuner indgår i landsdele, der igen indgår i regioner. Det betyder, at flytninger mellem regioner altid også er

flytninger mellem landsdele, ligesom flytninger mellem landsdele altid også er flytninger mellem kommuner. Landsdele

er defineret af Danmarks Statistik og fremgår af deres hjemmeside.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/no-

menklaturer/regioner--landsdele-og-kommuner

påpeger, at det vil være nødvendigt at flytte bort for at forlade banden, selvom det dog langt fra er

alle, der gør dette, når de forlader banden (Decker & Winkle 1996; Pedersen 2014a). I seks måneder

forud for registrering er det godt en fjerdedel af såvel de ophørte som de fortsatte, der har flyttet

adresse. Andelene, der i denne periode er flyttet mellem kommuner, landsdele og regioner, er også

nogenlunde ensartede de to grupper imellem. Under registreringen falder disse andele for de fortsatte,

men for de ophørte er de nogenlunde stabile. Vedrørende flytninger mellem kommuner og landsdele

er forskellen i udviklinger statistisk signifikant. Dette kan indikere, at visse PED-registrerede anven-

der flytningen som et led i at forlade deres gruppering. Det vides dog ikke, om flytninger udgør et

senere led i processen med at forlade grupperingen frem for en baggrund herfor.

Med hensyn til

uddannelse

viser tabel 4.1, at det er knap 23 pct. af de fortsatte, der ved registreringen

har en kompetencegivende uddannelse. For de ophørte er der tale om knap 16 pct. Forskellen skyldes

antageligt i et vist omfang aldersforskellen de to grupper imellem. Aldersforskellen kan også iagttages

ved, at det er hver tiende af de fortsatte, der er indskrevet på en uddannelse ved registrering, mens det

gælder knap hver femte af de ophørte. Denne andel falder for begge grupper i løbet af registreringen.

For nogle skyldes dette, at de gennemfører uddannelsen, mens de er PED-registrerede. Under regi-

streringen stiger andelen med en kompetencegivende uddannelse således med 3,6 procentpoint for de

ophørte, mens den blot stiger med 1,2 procentpoint for de fortsatte, hvilket er en statistisk signifikant

forskellig udvikling. Dette kan indikere, at nogle af de, der forlader kriminelle grupperinger, anvender

uddannelsen som en vej ud af miljøerne, men kan også blot være et udtryk for, at de gennemsnitligt

er yngre, hvorved de oftere er i gang med at uddanne sig.

Der er også en række forhold for hvilke, der ikke kan iagttages statistisk signifikant forskellige ud-

viklinger. På trods af, at der er forskel på, hvor stor en andel af de fortsatte og ophørte der er hen-

holdsvis

gift

og har

børn,

når de bliver registreret, så er der ikke statistisk signifikant forskel på ud-

viklingerne de to grupper imellem. Den højere andel af de fortsatte, der er gift og har børn, skal

antageligt forklares med aldersforskellen grupperne imellem.

Det er omtrent én pct. af de registrerede, der ifølge Offerregisteret har været

ofre

for en voldsforbry-

delse i de seneste seks måneder forud for registrering. Mens denne andel stiger lidt for de fortsatte,

så er den stabil for de ophørte, uden at forskellen i udviklinger dog er statistisk signifikant.

Samlet set er der altså betragtelige forskelle imellem de, der ophører som medlemmer, og de der

fortsat er registrerede ved undersøgelsens afslutning. Der findes en del forskelle allerede ved regi-

strering, som givetvis særligt er relateret til aldersforskelle, men flere forhold udvikler sig også uens-

artet i løbet af PED-registreringen grupperne imellem. I det følgende skal det undersøges, om nogle

af disse forhold kan medvirke til at øge sandsynligheden for, at personer ophører med at indgå i

kriminelle grupperinger og derfor afregistreres fra PED.

DEL II: REGRESSIONSANALYSER

4.5

Sandsynligheden for at afslutte en PED-registrering

I dette afsnit belyses, om de beskrevne faktorer kan siges at udgøre

turning points

for så vidt, at de

øger sandsynligheden for, at den enkelte forlader sin gruppering og afregistreres fra PED. Hertil an-

vendes en

Cox proportional hazards-model.

Resultaterne af disse analyser fremgår af tabel 4.2 med

de variable, der har en statistisk signifikant sammenhæng med tilbøjeligheden til at forlade en grup-

pering.

I bilag 3 ses en oversigt over de variable, der har været søgt inkluderet i modellen. Variablene belyser

på den ene side betydningen af

turning points

som

hændelser

ved at fokusere på, om der i en kortere

periode efter bestemte hændelser kan konstateres en forøget sandsynlighed for at forlade den krimi-

nelle gruppering. På den anden side belyses, om der er

forhold,

som disse hændelser forårsager, der

har en betydning for, at den enkelte forlader sin gruppering. Det har været muligt at undersøge be-

tydningen af en række

pull-faktorer,

såsom forældreskab, ægteskab og uddannelse, der hver især po-

tentielt kan repræsentere et mere tiltrækkende liv uden for den kriminelle gruppering. Omvendt har

det ikke været muligt at undersøge

push-faktorer

relateret til politiets og kriminalforsorgens arbejde,

idet vilkårene for afregistrering i PED i forbindelse med og umiddelbart efter frihedsberøvelser gør

tolkninger af resultater relateret til disse forhold meget vanskelige og usikre, jf. afsnit 4.3 og 4.4.

Ligeledes udgår oplysninger om flytninger, idet disse kan udgøre et senere led i processen med at

forlade grupperingen frem for en baggrund herfor.

Det bemærkes, at der kan være forskelle mellem rocker- og bandegrupperinger, som har indflydelse

på medlemmernes tilbøjelighed til at forlade grupperingen, herunder medlemmernes grad af indlej-

ring i grupperingen, såkaldt

”gang embeddedness”,

samt eventuelle sanktioner forbundet med at for-

lade grupperingen. Udviklingen mod, at rocker- og bandegrupperinger i højere grad er kommet til at

ligne hinanden, samt at de konkrete grupper inden for kategorierne af henholdsvis rocker- og bande-

grupperinger er meget forskelligartede, gør det imidlertid uhensigtsmæssigt at anvende denne skelnen

i modellen.

Af kolonnen ’koefficient’

i tabel 4.2 fremgår størrelsen på sammenhængen mellem de enkelte forhold

og sandsynligheden for at forlade grupperingen, alt andet lige. Værdier over 0 betyder, at forholdet

forøger personens sandsynlighed for at forlade en gruppering. Værdier under 0 angiver, at denne

sandsynlighed mindskes.

Kolonnen ’hazard

ratio’

er en mere ligefremt tolkbar udgave af koefficien-

ten, idet den angiver den procentuelle forskel i sandsynlighed for at blive afregistreret. I kolonnen

’signifikans’ angives det, med hvilken sandsynlighed den beskrevne sammenhæng

er udtryk for en

Grundideen i en

Cox proportional hazards-model

er, at enhver PED-registreret på et givent tidspunkt med en given

sandsynlighed forlader sin gruppering og udgår af PED. Denne sandsynlighed kan imidlertid påvirkes, og Cox-modellen

estimerer, i hvilket omfang dette er tilfældet. Dette gøres ved at sammenligne forhold for de, der afregistreres, med til-

svarende forhold for andre, der har været registreret lige så længe uden at blive afregistreret.

statistisk tilfældighed. Det er kun sammenhænge, hvor denne sandsynlighed er under fem pct., der er

inkluderet i modellen.

Et forhold i modellen, der påvirker sandsynligheden for, at den enkelte forlader sin gruppering, er

alder. Sammenhængen mellem alder og sandsynlighed for at forlade grupperingen er dog kompleks,

hvorfor alderen er inkluderet med flere variable. I praksis betyder det, at voksende alder øger sand-

synligheden for at forlade grupperingen, indtil personen er knapt 23 år, hvorefter sandsynligheden

falder med alderen.

Det er tidligere påpeget, hvordan afståelse fra kriminelle grupperinger anskues

som et element i at ”blive voksen”, men resultatet fra denne analyse tyder altså på, at alder kun

har

en sådan betydning for de yngre medlemmer, idet de relativt gamle PED-registrerede bliver mindre

tilbøjelige til at forlade deres gruppering med tiden.

Tabel 4.2: Cox Proportional Hazards-model, påvirkning af sandsynligheden for at forlade kriminel

gruppering givet visse forhold.

Koefficient

Alder

Alder, kvadreret

Alder, kuberet

Far til barn u. 18 år

I.: Far til barn u. 18 år * måneder ud over fem år

Indskrevet på uddannelse

0,2765

-0,0085

0,0001

0,2233

-0,0699

0,3275

Hazard Ratio

1,3190

0,9915

1,0001

1,2500

0,9325

1,3870

Signifikans

0,038

0,027

0,039

0,010

0,000

0,003

Processen med at blive voksen kan imidlertid forstås med udgangspunkt i andre forhold end alderen

i sig selv, og her synes forældreskab at have en central betydning. Tabellen viser, at de, der er fædre

til børn under 18 år, er mere tilbøjelige til at forlade deres gruppering, sammenlignet med dem, der

ikke er. Denne

pull-faktor

ser derfor ud til at have en reel virkning på de registrerede. Betydningen af

at være far ændrer sig dog efter, personerne har været registreret i fem år. Dette fremgår af variablen

markeret med ”I.:”, der er en forkortelse for interaktion med registreringens længde ud over fem år.

Modellen forudsiger også, at sandsynligheden for at forlade igen stiger med alderen efter medlemmerne fylder 53 år,

men givet at der er relativt få personer i denne aldersgruppe i datamaterialet, så er denne konklusion forbundet med en

vis usikkerhed.

De registreredes alder indgår i analysen som kvadreret og kuberet led, hvilket vil sige, at de er opløftet i henholdsvis 2.

og 3. potens.

Der er alene undersøgt interaktioner med tiden for de forhold, som i øvrigt var statistisk signifikante eller nærved

signifikante. Dette er gjort for at opnå mere retvisende og entydige resultater og for at overholde antagelserne i en

pro-

portional hazards-model.

Herefter begynder den positive betydning nemlig at falde måned for måned.

Den varierende betyd-

ning af faderskab kan være et udtryk for, at de, der har været registreret længe, er blevet dybere

integreret i den kriminelle gruppering, og derfor påvirkes anderledes. Derudover er det vigtigt at være

opmærksom på, at sammenligningsgrundlaget for et givent forhold ændrer sig over tid, idet ikke alle

personer indgår lige længe i undersøgelsen. På trods af disse variationer viser modellerne altså, at

forældreskab overordnet set kan udgøre en

pull-faktor

væk fra kriminelle grupperinger. Betydningen

af forældreskab angår endvidere ikke blot overgangen til forældreskabet, men er relevant så længe,

der er tale om børn under 18 år.

Endeligt viser modellen, at de, der er indskrevet på uddannelser, er mere tilbøjelige til at forlade deres

gruppering. Heraf kan det dog ikke nødvendigvis konkluderes, at uddannelsen har en effekt på afgang

fra miljøerne, idet de PED-registrerede, der søger ind på uddannelser, i udgangspunktet må antages

at være mere orienterede mod et liv uden for de kriminelle miljøer. På trods af dette tyder resultatet

på, at uddannelse kan være en vej ud for visse medlemmer.

Modellen forudsiger ret beset også, at betydningen af faderskab efter et meget langt medlemskab er omvendt, således

at det mindsker sandsynligheden for at blive afregistreret. Givet at der er ret få personer, der fortsat er registreret efter så

lang tid, er dette dog et meget usikkert resultat.

Litteratur

Andersen, L. H. (2017):

Assortative Mating and the Intergenerational Transmission of Delinquency

The Rockwool Foundation Research Unit.

Bjørgo, T. (2002):

Exit Neo-Nazism: Reducing Recruitment and Promoting Disengagement from

Racist Groups.

Norsk Utenrikspolitisk Institutt.

Danmarks

Statistik

(2018):

Flytninger

internt

Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/flytninger/flytninger-internt-i-

danmark

Decker, S. H. & J. L. Lauritsen (2002): Leaving the Gang. I Huff, C. R. (ed.):

Gangs in America III.

Sage Publications CA, s. 51-67.

Decker, S. H., C. Melde & D. C. Pyrooz (2013): What Do We Know About Gangs and Gang Members

and Where Do We Go From Here?

Justice Quarterly,

vol. 30, s. 369–402.

Decker, S. H. & D. C. Pyrooz (2011) Leaving the Gang: Logging Off and Moving On. Google Ideas.

Decker, S. H., D. C. Pyrooz & R. K. M. Jr. (2014): Disengagement From Gangs as Role Transitions.

Journal of Research on Adolescence,

vol. 24, s. 268-283.

Decker, S. H. & B. V. Winkle (1996):

Life in the Gang: Family, Friends, and Violence.

Cambridge

University Press, New York.

Farrington, D. P., J. W. Coid & J. Murray (2009): Family factors in the intergenerational transmission

of offending.

Criminal Behaviour and Mental Health,

vol. 19, s. 109-124.

Frisell, T., P. Lichtenstein & N. Långström (2011): Violent crime runs in families: a total population

study of 12.5 million individuals.

Psychological medicine,

vol. 41, s. 97-105.

Justitsministeriets Forskningskontor (2018):

Udvalgte samfundsøkonomiske omkostninger som følge

af kriminalitet begået af medlemmer af kriminelle grupperinger.

Justitsministeriet.

Jørgensen, T. T., B. Kyvsgaard, A.-J. B. Pedersen & M. L. Pedersen (2012):

Risikofaktorer,

effektevalueringer og behandlingsprincipper: En forskningsoversigt.

Justitsministeriets

Forskningskontor.

Klement, C. (2016a): Crime prevalence and frequency among Danish outlaw bikers.

Journal of

Scandinavian Studies in Criminology and Crime Prevention,

vol. 17, s. 131-149.

Klement, C. (2016b): Outlaw biker affiliations and criminal involvement

European Journal of

Criminology,

vol. 13, s. 19.

Klement, C. & B. Kyvsgaard (2014):

Flowet i rocker/bandemiljøerne.

Justitsministeriets

Forskningskontor.

Klement, C., B. Kyvsgaard & A.-J. B. Pedersen (2010):

Rockere, bander og risikofaktorer.

Justitsministeriets Forskningskontor og Rigspolitiet.

Klement, C. & M. L. Pedersen (2013):

Rockere og bandemedlemmers kriminelle karrierer og netværk

i ungdommen.

Justitsministeriets Forskningskontor.

Kommunernes Landsforening (2016):

De udsatte børn - Nøgletal.

Kommunernes Landsforening.

http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_76199/cf_202/De_udsatte_b-rn_-_n-gletal.PDF

Laub, J. H. & R. J. Sampson (1993): Turning points in the life course: Why change matters to the

study of crime.

Criminology,

vol. 31, s. 301-325.

Lyngstad, T. H. & T. Skardhamar (2013): Changes in criminal offending around the time of marriage.

Journal of research in crime and delinquency,

vol. 50, s. 608-615.

Maruna, S. & K. Roy (2007): Amputation or reconstruction? Notes on the concept of “knifing off”

and desistance from crime.

Journal of Contemporary Criminal Justice,

vol. 23, s. 104-124.

Pedersen, A.-J. B. & T. T. Jørgensen (2017):

Ungdomskriminalitet - de mest kriminelle.

Justitsministeriet.

http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2017/rapport_de_

mest_kriminelle_unge.pdf

Pedersen, M. L. (2014a):

Exit-indsatser for rockere og bandemedlemmer: En kortlægning af tiltag

under rammemodellen.

Justitsministeriets Forskningskontor.

Pedersen, M. L. (2014b):

Veje ind i og veje ud af rocker- og bandemiljøer: En interviewundersøgelse.

Justitsministeriets Forskningskontor.

Pedersen, M. L. (2016):

Exit-forløb med rockere og bandemedlemmer. Aftaler om exit under

rammemodellen. 2. delrapport.

Justitsministeriets Forskningskontor.

Pedersen, M. L. & M. Ø. Ribe (2016):

Flowet i rocker/bandemiljøerne.

Justitsministeriets

Forskningskontor.

Peterson, D., T. J. Taylor & F.-A. Esbensen (2004): Gang membership and violent victimization.

Justice Quarterly,

vol. 21, s. 793-815.

Pyrooz, D. C. & S. H. Decker (2011): Motives and methods for leaving the gang: Understanding the

process of gang desistance.

Journal of Criminal Justice,

vol. 39, s. 417-425.

Pyrooz, D. C., G. Sweeten & A. R. Piquero (2012): Continuity and Change in Gang Membership and

Gang Embeddedness.

Journal of Research in Crime and Delinquency,

vol. 50, s. 239-271.

Rigspolitiet (2017):

Rockere og bander 2016.

Rigspolitiet.

Socialstyrelsen

(2017):

risikofaktorer.

Socialstyrelsen.

https://socialstyrelsen.dk/unge/kriminalitet/redskaber/problemskabende-

ungegrupperinger/viden-om-born-og-unge-i-risiko/de-50-risikoindikatorer

Sorensen, D. W. M. (2007): Kriminalitetsrejsen. Om indbrudstyves mobilitet.

Nordisk Tidsskrift for

Kriminalvidenskab,

vol. 94, s. 143-159.

Taylor, T. J., A. Freng, F.-A. Esbensen & D. Peterson (2008): Youth Gang Membership and Serious

Violent Victimization: The Importance of Lifestyles and Routine Activities.

Journal of

Interpersonal Violence,

vol. 23, s. 1441-1464.

Vigil, J. D. (1988):

Barrio Gangs: Life and Identity in Southern California.

University of Texas Press,

Austin.

Øland Ribe, M. (2017):

Flowet i rocker-/bandemiljøerne.

Justitsministeriets Forskningskontor.

Bilag 1: Data fra Danmarks Statistik

I nedenstående tabel er der udarbejdet en oversigt over de registre, der har været tilgængelige for

undersøgelsen. Registrene er opført med deres titel, samt deres forkortelse hos Danmarks Statistik.

Det er derudover oplyst, hvilken årrække oplysninger har været tilgængelige for. For flere registre er

der ikke oplyst en dato for påbegyndelse, idet oplysningerne har været tilgængelige siden registerets

oprettelse. Endeligt indeholder tabellen en kolonne, der beskriver, hvilke typer af oplysninger som

har været anvendt i analyserne.

Bilagstabel 1: Registre fra Danmarks Statistik til brug for undersøgelsen

Årrække

Oplysninger

Fødselsdato

Herkomst

Statsborgerskab

Oprindelsesland

Civilstand

Fødselsdato for børn til PED-registrerede

Dato for påbegyndelse, PED-registrerede

Dato for afslutning, PED-registrerede

Type af anbringelse, PED-registrerede

Dato for påbegyndelse, PED-registreredes børn

Dato for afslutning, PED-registreredes børn

Type af anbringelse, PED-registreredes børn

Dato for påbegyndelse, PED-registrerede

Dato for afslutning, PED-registrerede

Type af foranstaltning, PED-registrerede

Dato for påbegyndelse, PED-registreredes børn

Dato for afslutning, PED-registreredes børn

Type af foranstaltning, PED-registreredes børn

Flyttedato

Fraflytningsadresse, krypteret

Tilflytningsadresse, krypteret

Fraflytningskommune

Tilflytningskommune

Uddannelsestype

Dimissionsdato

Uddannelsens art

Institution

Dato for tilgang

Dato for afgang

Tilgangstype

Afgangstype (færdiggjort eller afbrudt)

Socioøkonomisk klassifikation

Fagkode for væsentligste beskæftigelse

Branchegruppering for arbejdssted

Dato for ydelses påbegyndelse

Dato for ydelses afslutning

Type af ydelse

Personindkomst i alt

Befolkningsstatistikken

(BEF)

Børn- og forældrehenvisnin-

ger

(BARNFORA)

2009-2017

-2016

Anbringelser

(BUA)

-2015

Forebyggende foranstaltnin-

ger

(BUFO)

-2015

Flytninger

(FLYT)

2009-2016

Højeste fuldførte udd. (UDDF)

-2016

Komprimeret elevregister

(KOTRE)

-2016

Arbejdsklassifikationsmodulet

(AKM)

Offentlige overførsler, forløb

(OFFL)

Indkomst (IND)

2009-2016

2007-2016

2009-2016

Familieindkomst (FAIK)

2009-2016

Familieindkomst i alt

Indlæggelsesdato

Udskrivningsdato

Patienttype

Diagnosekode

Kontaktårsag

Indlæggelsesdato

Udskrivningsdato

Patienttype

Afgørelsesdato

Sigtelsesdato

Gerningsdato

Kriminalitetens art

Afgørelsestype

Afgørelsesmåde

Betingede og ubetingede straflængder

Bødebeløb

Afstand mellem bopæl og gerningssted (beregnet af

Danmarks Statistik)

Indsættelsesdato

Løsladelsesdato

Gerningsdato

Kriminalitetens art

Landspatientregisteret (LPR-

POP)

2009-2015

Landspatientregisteret, psyki-

atri (LPSYPOP)

-2014

Kriminalitet: afgørelser, konfe-

rerende sager og sigtelser

(KRAF, KRKO, KRSI)

1980-2016

Kriminalitet: frihedsberøvelse

(KRIN)

Ofre for personrettet kriminali-

tet (KROF)

1991-2016

2001-2016

Bilag 2: Oversigt over variable, der indgår i regressionsanalyser i ka-

pitel 3

Variabel-gruppe

Varighed af med-

lemsskab

Alder

Statsborger

skab

Variabel

Korttidsregistreret (under to år)

Afhængig variabel

Langtidsregistreret (fem-syv år)

Alder

Dansk statsborgerskab

Kontrolvariabel

Udenlandsk statsborgerskab

Dansk oprindelse (referencekategori)

Herkomst

Indvandrer

Efterkommer

Gift, herunder separeret

Civilstand

Skilt

Ugift (referencekategori)

Ingen børn

Faderskab

Mindst ét barn

Ikke anbragt som barn

Anbragt som barn

Forebyggende for-

anstaltninger som

barn

Flytninger

Sygehuskontakter

Kontakter til psy-

kiatriske afdelin-

ger

Ingen forebyggende foranstaltninger

som barn

Forebyggende foranstaltninger som

barn

Antal flyt

Antal sygehuskontakter ét år før første

PED-registrering

Ingen kontakt til psykiatriske afdelinger

fem år før første PED-registrering

Mindst én kontakt til en psykiatrisk afde-

ling fem år før første PED-registrering

Grundskole (referencekategori)

Højeste fuldførte

uddannelse

Gymnasiale uddannelser

Erhvervsuddannelser

Videregående uddannelser

Kontrolvariabel

(dummy-variabel)

Kontrolvariabel

Nej

Kontrolvariabel

Nej

Kontrolvariabel

(dummy-variabel)

Kontrolvariabel

Nej

Kontrolvariabel

Teoretisk status

Inkluderet i en-

delig model

Kontrolvariabel

Nej

Kontrolvariabel

Nej

Kontrolvariabel

Nej

Selvstændig

Lønmodtager (referencekategori)

Arbejdsløs

Socioøkonomisk

status

Modtager af sygedagpenge mm.

Elever

Kontanthjælpsmodtagere

Andre

Personindkomst

Straffelovsover-

trædelser

Ubetingede afgø-

relser

Personindkomst i 1.000 kr.

Antal forhold for straffelovsovertrædel-

ser

Ingen ubetingede afgørelser før første

PED-registrering

En eller flere ubetingede afgørelser før

første PED-registrering

Ikke offer for personrettet kriminalitet

Offer

Offer for personrettet kriminalitet

Afbrudte uddan-

nelser efter grund-

skolen

Antal afbrudte uddannelser efter grund-

skolen

Kontrolvariabel

(dummy-variabel)

Nej

Kontrolvariabel

Nej

Bilag 3: Oversigt over variable, der indgår i regressionsanalyser i ka-

pitel 4

Variabel-

gruppe

Alder

Variabel

Alder

Gift

Nygift, seneste 6 mnd.

Ægteskab

Nygift, seneste 12 mnd.

Nygift, seneste 24 mnd.

Far, ja/nej

Far, antal børn

Far til barn u. 6 mnd

Far til barn u. 12 mnd

Far til barn u. 18 mnd

Forældreskab

Far til barn u. 24 mnd

Far til barn u. 5 år

Far til barn u. 10 år

Far til barn u. 15 år

Far til barn u. 18 år

Far til barn u. 20 år

Offer for anmeldt forbrydelse i mnd.

Offer for anmeldt drabsforsøg i mnd.

Offer for anmeldt drabsf, eller vold i mnd.

Offer

Offer for anmeldt forbrydelse, �½ år

Offer for anmeldt drabsforsøg, �½ år

Offer for anmeldt drabsf, eller vold, �½ år

Offer for anmeldt drabsf, eller vold, 1 år

Andel med kompetencegivende udd.

Uddannelse

Andel indskrevet på udd.

Dimmiteret fra udd. inden for 12 mdr.

Kontrolvariabel

Turning point, pull

Turning point, push

Turning point, pull

Nej

Teoretisk status

Kontrolvariabel

Inkluderet i en-

delig model

Nej