REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1656: Spm. om ministeren er enig med Rigsadvokaten i, at der ikke er grund til at antage, at der skulle være andre sager, hvor en supplerende dna-undersøgelse efter 16-systemet vil gøre en forskel for vurderingen af den anklagedes skyld, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. september 2020

Politikontoret

Line Herbæk Larsen

2020-0030-4583

1582701

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1656 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1656: Spm. om ministeren er enig med Rigsadvokaten i, at der ikke er grund til at antage, at der skulle være andre sager, hvor en supplerende dna-undersøgelse efter 16-systemet vil gøre en forskel for vurderingen af den anklagedes skyld, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1656 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er ministeren enig med Rigsadvokaten i, at der ikke er grund

til at antage, at der skulle være andre sager, hvor en supplerende

dna-undersøgelse efter 16-systemet vil gøre en forskel for vur-

deringen af den anklagedes skyld, og mener ministeren, at det

er betryggende for retssikkerheden ikke at gennemgå andre sa-

ger, hvor dna har indgået som bevismateriale? Der henvises til

redegørelse fra Rigsadvokaten af 18. maj 2020.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Som det fremgår af Rigsadvokatens orientering til Justitsmini-

steriet af 18. juni 2020 om gennemgang af konkrete sager med

dna-bevis (REU Alm. del – bilag 472), har Rigsadvokaten og

Rigspolitiet besluttet, at politikredsene skal foretage en gennem-

gang af sager, hvor der historisk er udarbejdet en sammenlig-

ningserklæring, hvor dna-profilen for spor indeholder 16 dna-

systemer, og dna-profilen for personer indeholder 10 dna-syste-

mer. Det drejer sig om sager, hvor sporprøven er typebestemt

efter oktober 2011, mens personprofilen er optaget i dna-profil-

registeret før juni 2012, og hvor der ikke efterfølgende er fore-

taget opgradering af dna-personprofilen.

Gennemgangen vedrører således alle de sager, hvor en opgrade-

ring af dna-personprofilen havde været mulig allerede fra 2012.

I forbindelse med gennemgangen identificeres de sager, hvor

der er sket domfældelse, og hvor dna-beviset indgår som præmis

for domfældelsen. Ved fældende afgørelser, hvor dna-erklærin-

ger har været fremlagt i retten, og hvor dna-beviset indgår som

præmis for domfældelsen, vil politikredsen skulle anmode Rets-

genetisk Afdeling om en supplerende undersøgelse på 16 dna-

systemer.

Viser den supplerende undersøgelse på 16 dna-systemer, at den

bevismæssige vægt af dna-beviset (likelihood-kvotienten) er

mindre end efter den tidligere undersøgelse, eller ændres kon-

klusionen i øvrigt, vil politikredsene skulle forelægge sagen for

den regionale statsadvokat med en begrundet indstilling om,

hvorvidt sagen bør genoptages.”

Som det i øvrigt fremgår af mit brev af 26. juni 2020 til Retsudvalget (Alm.

del. – bilag 472), har Rigsadvokaten desuden i forbindelse med Rigsadvo-

katens orientering af 18. juni 2020 bemærket, at der normalt ikke vil være

grundlag for at iværksætte en gennemgang af allerede afgjorte sager, fordi

efterforskningsmetoderne har udviklet sig, eller fordi der er kommet nye ef-

terforskningsmetoder til.

Rigsadvokaten fremhæver dog, at den aktuelle sag kun er opstået, fordi der

efter de tidligere retningslinjer ikke var noget krav om, at der i alle sager,

hvor en mulig mistænkt var identificeret på baggrund af et hit i dna-profil-

registeret baseret på en dna-personprofil med 10 dna-systemer, skulle ske

en opdatering af dna-personprofilen til 16 dna-systemer. Et sådant krav

kunne have været indført allerede tilbage i 2012, men er først indført med

Rigspolitiets nye retningslinjer fra oktober 2019.

I det lys – og da Rigsadvokaten samtidig ikke kan afvise, at der vil kunne

være flere sager, hvor en supplerende undersøgelse på 16 dna-systemer vil

kunne gøre en forskel for skyldvurderingen – har Rigsadvokaten og Rigs-

politiet efter nærmere overvejelser besluttet at anmode politikredsene om at

foretage en gennemgang af sagerne.

Jeg kan i øvrigt henvise til mit brev af 26. juni 2020 til Retsudvalget (Alm.

del – bilag 472).