Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2239738_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. september 2020
Nordatlantkontoret
Frederik Plesner
2020-0030-4553
1581295
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1655 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1655: Spm. om artiklen "Hækkerup: Slut med julegavetilskud til forvaringsdømte grønlændere, Politiken den 20. juli 2020, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1655 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Hækkerup: Slut med ju-
legavetilskud til forvaringsdømte grønlændere”, Politiken den
20. juli 2020, og herunder redegøre for, om det er i strid med
den tidligere udmeldte beslutning om, at de tilbageværende
grønlandske indsatte i Danmark ikke skulle miste deres privile-
gier, og om ministeren medgiver, at det er lidt småligt at fratage
de forvaringsdømte grønlændere en julegave af ringe værdi, når
disse generelt har meget lidt kontakt til deres grønlandske fami-
lier?”
Svar:
Jeg kan indledningsvis henvise til min orientering af Folketingets Retsud-
valg den 3. juli 2020 (Alm. del – bilag 490), hvoraf det blandt andet fremgår,
at gaveordningen ikke er en del af de særlige grønlandske privilegier.
Jeg har forståelse for den undren, som ligger til grund for spørgsmålet. På
den ene side er de årlige omkostninger ved gaveordningen beskedne, lige-
som det i et vist omfang er rimeligt, at grønlænderne i Herstedvester
Fængsel har særlige privilegier, der kan være med til at afbøde den gene,
som afsoningen i Danmark indebærer. Netop for at gøre afsoningen i Dan-
mark mindre indgribende har de forvaringsdømte siden 1994 haft særlige
grønlandske privilegier.
På den anden side er de grønlandske forvaringsdømte i Herstedvester
Fængsel dømt for meget alvorlig kriminalitet, og jeg har derfor vurderet, at
det er rimeligt at trække grænsen sådan, at det tilskud til gaver til forvarings-
dømte grønlændere i Herstedvester Fængsel, som i dag betales af staten, af-
skaffes, hvilket skaber en ensartet praksis for alle indsatte i danske fængsler.
Jeg har i den forbindelse lagt vægt på, at føromtalte privilegier er bibeholdt,
og at hensynet til at afbøde generne ved at afsone i Danmark er tilgodeset
herved.
Det bemærkes, at de særlige grønlandske privilegier er tilbud i form af grøn-
landsk undervisning, grønlandsk kor, grønlandsk gudstjeneste og grøn-
landsk kost mv.
Det bemærkes endvidere, at det ikke for tiden er muligt at tilbyde grønlandsk
kost i samme omfang som tidligere, da der er udfordringer i forhold til for-
syningen og fødevaresikkerheden. Kriminalforsorgen er løbende opmærk-
som på så vidt muligt at tilbyde grønlandsk kød.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1655: Spm. om artiklen "Hækkerup: Slut med julegavetilskud til forvaringsdømte grønlændere, Politiken den 20. juli 2020, til justitsministeren
2