REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1654: Spm. om beskikkede advokater er underlagt nogen særlig bestemmelse i straffeloven i forhold til trusler eller lignende, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. september 2020

Strafferetskontoret

Louise Degn Brammer

2020-0030-4554

1581358

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1654 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. august 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1654: Spm. om beskikkede advokater er underlagt nogen særlig bestemmelse i straffeloven i forhold til trusler eller lignende, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1654 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren præcisere, om beskikkede advokater er under-

lagt nogen særlig bestemmelse i straffeloven i forhold til trusler

eller lignende, herunder straffelovens §119, så de beskikkede

advokater i kraft af denne eller andre bestemmelser er særligt

beskyttet på linje med andre offentlige ansatte? Og vil ministe-

ren redegøre for sin egen holdning til, om de nuværende regler

efter ministerens opfattelse er tilstrækkelige?”

Svar:

Beskikkede forsvarsadvokater er – ligesom alle andre erhvervsgrupper –

omfattet af den almindelige strafferetlige beskyttelse mod vold og trusler i

henholdsvis straffelovens §§ 244-246 og § 266. Efter straffelovens § 244

straffes vold som udgangspunkt med fængsel indtil 3 år, mens trusler efter

straffelovens § 266 straffes med fængsel indtil 2 år.

Straffeloven indeholder herudover i §§ 119 og 119 a en særlig strafferetlig

beskyttelse mod vold, trusler og chikane for personer, der virker i offentlig

tjeneste eller hverv. Den beskyttede personkreds omfatter bl.a. polititjene-

stemænd, sygeplejersker og socialrådgivere, hvorimod f.eks. forsvarsadvo-

kater ikke er omfattet. Efter straffelovens § 119 straffes vold og trusler om

vold mod personer i offentlig tjeneste eller hverv med fængsel indtil 8 år,

mens chikane mod sådanne personer efter straffelovens § 119 a straffes med

fængsel indtil 2 år.

Baggrunden for den særlige beskyttelse er bl.a., at personer, der optræder

som repræsentanter for offentlige myndigheder, er særligt udsatte for angreb

i kraft af deres arbejde, og at de derfor har behov for en ekstra beskyttelse,

så de uhindret kan udføre deres opgaver, jf. bl.a. Rigsdagstidende 1924-25,

tillæg A, spalte 3338. Hertil kommer, at offentligt ansatte netop udfører ar-

bejdet på vegne af det offentlige, hvorfor angreb mod sådanne personer er

særligt ødelæggende for fællesskabet og vores fælles velfærdssamfund.

Folketinget har derfor ad flere omgange skærpet straffen for trusler og vold

mod offentligt ansatte, herunder senest med lov nr. 82 af 30. januar 2019,

der forhøjede det hidtidige strafniveau med ca. en tredjedel for trusler, chi-

kane og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv.

Forsvarsadvokater er centrale aktører i retssystemet, men tilhører ikke grup-

pen af offentligt ansatte med et deraf følgende behov for en særlig straffe-

retlig beskyttelse. Jeg mener derfor, at den særlige beskyttelse i straffe-

lovens §§ 119 og 119 a ikke bør udvides til også at omfatte forsvarsadvoka-

ter. For regeringen er det dog vigtigt løbende at have fokus på at sikre, at

andre faggrupper, som i kraft af deres arbejde kan være udsat for trusler mv.,

har den tilstrækkelige beskyttelse.

Jeg kan i øvrigt henvise til min tidligere besvarelse af 6. juli 2020 af spørgs-

mål nr. 1450 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.