REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1631: Spm. om ministeren vil oplyse, om bistandsværgen reelt kun er en klagevejleder med samme opgaver som patientrådgiverne, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. september 2020

Strafferetskontoret

Mikkel Holt Christensen

2020-0030-4570

1581706

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1640 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. august 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Niklas Velling Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1631: Spm. om ministeren vil oplyse, om bistandsværgen reelt kun er en klagevejleder med samme opgaver som patientrådgiverne, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1640 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, om bistandsværgen kan klage over me-

dicineringen eller stille spørgsmål til den valgte medicinering til

den dømte? Vil ministeren i benægtende fald oplyse, hvem der

så kan bistå den behandlingsdømte i forhold til medicin?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Sundheds- og Ældreministeriet, der har oplyst følgende:

”Det fremgår af psykiatrilovens § 35, at der kan klages over føl-

gende tvangsforanstaltninger til Det Psykiatriske Patientklage-

nævn: tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel,

tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt,

beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejle-

systemer og særlige dørlåse, personlig skærmning, der uafbrudt

varer mere end 24 timer, aflåsning af døre i afdelingen samt op-

pegående tvangsfiksering og aflåsning af patientstuer på Sik-

ringsafdelingen.

Det bemærkes, at tvangsbehandling bl.a. omfatter tvangsmedi-

cinering.

Idet det bl.a. fremgår af bistandsværgebekendtgørelsens § 8, stk.

2, at bistandsværgen skal rådgive den retspsykiatriske patient

om klageadgang, herunder i henhold til psykiatriloven, er det

således muligt for bistandsværgen at bistå patienten med at

klage over tvangsmedicinering. Dette kræver som overvejende

hovedregel patientens samtykke.

For så vidt angår spørgsmålet om skærmning, bemærkes det, at

Sundheds- og Ældreministeriet ikke umiddelbart har kendskab

til skærmning, som ikke er omfattet af psykiatrilovens bestem-

melser.

Sundheds- og Ældreministeriet kan således alene henvise til, at

det er muligt for bistandsværgen at bistå patienten med at klage

over personlig skærmning, der uafbrudt varer mere end 24 ti-

mer, jf. psykiatrilovens § 35. Dette kræver som overvejende ho-

vedregel patientens samtykke.

Det er endvidere muligt at klage til sygehusledelsen over an-

staltsforhold på afdelingen, bl.a. om regler om besøg. For så vidt

angår klager over sundhedsfaglig behandling og tilsidesættelse

af patientrettigheder er det desuden muligt at klage til Styrelsen

for Patientklager.

Idet bistandsværgen, jf. bistandsværgebekendtgørelsens § 8, stk.

2, skal rådgive den retspsykiatriske patient om klageadgang,

herunder i henhold til psykiatriloven, formodes det, at bistands-

værgen også kan bistå patienten med at klage over forhold, som

ikke er omfattet af psykiatrilovens bestemmelser.”

Der henvises desuden til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1631

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.