REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1625: Spm. om, at mangel på kommunikation mellem politikreds og Retsgenetisk Afdeling medførte, at en dømt nåede at afsone hele sin straf, før man kom frem til, at dna-beviset ikke var anvendeligt, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

(Omtryk - 26-05-2020 - Manglende fil / bilag) REU Alm.del - Bilag 415

Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. maj 2020

Politikontoret

Christiane Weirsøe Fal-

lesen

2020-0110-0204

1495096

Rigsadvokatens redegørelse om en konkret sag om dna-beviser

Jeg oversender hermed Rigsadvokatens redegørelse af 18. maj 2020 vedrø-

rende en konkret sag om dna-beviser samt Rigsadvokatens følgeskrivelse til

Folketingets Retsudvalgs orientering.

Som jeg ved mit brev af 12. maj 2020 har orienteret Retsudvalget om, er der

tale om en konkret sag, der blev afgjort ved Retten på Frederiksberg i de-

cember 2018. I sagen blev en mand idømt 60 dages fængsel for indbrud. En

prøve med 10 dna-systemer viste, at der var en sandsynlighed på mere end

1:1.000.000 for, at det fundne dna stammede fra den dømte frem for en til-

fældig, anden person.

Østre Landsret stadfæstede dommen i september 2019. Efter ankedommen

anmodede den beskikkede forsvarer i november 2019 om en ny dna-under-

søgelse af den dømte lavet med 16 dna-systemer. Resultaterne af den nye

prøve taler lige meget for og imod, at det undersøgte dna stammer fra den

dømte frem for en tilfældig, anden person. Den dømte har på nuværende

tidspunkt afsonet dommen.

Jeg anmodede den 12. maj 2020 Rigsadvokaten om en redegørelse for hæn-

delsesforløbet i sagen. Jeg bad samtidig Rigsadvokaten om at forholde sig

til, hvad sagen giver anledning til både bagudrettet og fremadrettet, når det

gælder brugen af dna-oplysninger, herunder om der kan være andre lignende

sager, og hvordan disse i så fald kan identificeres.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1625: Spm. om, at mangel på kommunikation mellem politikreds og Retsgenetisk Afdeling medførte, at en dømt nåede at afsone hele sin straf, før man kom frem til, at dna-beviset ikke var anvendeligt, til justitsministeren

Redegørelsen

Det fremgår af redegørelsen, at der ikke har været fejl i Det Centrale Dna-

profil-register (dna-profil-registeret). Det fremgår videre, at der ikke var fejl

i de erklæringer, der blev udarbejdet til brug for straffesagen.

Det fremgår desuden af redegørelsen, at det er Rigsadvokatens opfattelse, at

den konkrete straffesag er behandlet i overensstemmelse med de retnings-

linjer og den praksis, der var gældende på daværende tidspunkt.

En efterfølgende supplerende dna-analyse, som blev foretaget efter Østre

Landsrets dom i september 2019, baseret på en nyere metode viste imidler-

tid, at lige meget talte for og imod, at det undersøgte dna stammede fra den

dømte frem for en tilfældig, anden person.

Det fremgår endelig af redegørelsen, at der efter domsafsigelsen i landsret-

ten er begået klare fejl i forbindelse med, at der efter anmodning fra forsva-

reren skulle indhentes en ny sammenligning af spor- og referenceprøve efter

16 dna-systemer. Rigsadvokaten har i den forbindelse bemærket, at en fuld-

byrdelse af straffen formentlig helt havde kunnet undgås, hvis fejlene ikke

var blevet begået.

Sådanne fejl er selvsagt helt uacceptable og stærkt beklagelige, og jeg har

en helt klar forventning om, at der bliver taget hånd om, at lignende fejl ikke

opstår i fremtiden.

Jeg har derfor også noteret mig, at Rigsadvokaten har oplyst, at Københavns

Politi har indskærpet over for den relevante afdeling, at der fremover bør

udvises særlig omhyggelighed i forbindelse med visitationen af post til af-

sluttede sager, samt at sagsgangene efter det oplyste vil blive gennemgået,

så det sikres, at lignende fejl fremover undgås.

Fremadrettede initiativer

I redegørelsen fremhæves en række konkrete tiltag, som er iværksat før og

efter nærværende sag.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet besluttede således i oktober 2019 at skærpe

retningslinjerne for opdatering af de dna-referenceprofiler, der alene er ty-

pebestemt efter 10 dna-systemer, idet der fremadrettet altid skal ske en op-

datering af dna-personprofilen til 16 dna-systemer.

Rigsadvokaten har desuden udarbejdet nye samlede retningslinjer for an-

vendelsen af dna i straffesager, som vil blive offentliggjort inden udgangen

af maj 2020. Retningslinjerne adresserer bl.a. de mere generelle problem-

stillinger, som politi, anklagere, forsvarere og dommere skal være opmærk-

somme på, når dna anvendes i efterforskningen og som bevis i straffesager.

Rigspolitiet vil samtidig opdatere politiets vejledninger på området.

Det fremgår desuden af redegørelsen, at det allerede forud for den forelig-

gende sag er besluttet at iværksætte et peer-review fra relevante aktører, her-

under Retsgenetisk Afdeling, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Foreningen

af Forsvarsadvokater og Danske Advokater, som har til formål at belyse, om

der fra anklagemyndighedens side er foretaget en tilstrækkelig risikovurde-

ring i forhold til anvendelsen af dna-beviser, og om de initiativer, der hidtil

er iværksat, er egnede og tilstrækkelige til at håndtere de udfordringer, der

er forbundet med anvendelse af dna-beviser i straffesager.

Håndteringen af dna-beviser i straffesager indgår ligeledes i det review af

opbevaring og behandling af tekniske efterforskningsmidler og beviser i po-

litiets og anklagemyndighedens it-systemer, som blev iværksat i november

2019 med ekstern bistand.

Det er Rigsadvokatens opfattelse, at disse initiativer samlet set tager højde

for de problemstillinger, som anvendelsen af dna som bevis i straffesager

kan give anledning til.

Bagudrettede initiativer

Jeg oversendte ved mit brev af 3. december 2019 bl.a. Rigsadvokatens Op-

følgning på konkret sag om dna mv. af 28. november 2019. Af Rigsadvoka-

tens opfølgning fremgår det bl.a., at der ikke er grundlag for at tro, at dna-

erklæringer baseret på sammenligning af 10 dna-systemer generelt har været

anvendt i pådømte straffesager på en måde, der giver anledning til retssik-

kerhedsmæssige betænkeligheder.

Jeg har noteret mig, at Rigsadvokaten i lyset af den aktuelle sag har haft

anledning til at genoverveje dette spørgsmål, idet det af redegørelsen for den

aktuelle sag fremgår, at der efter Rigsadvokatens opfattelse ikke umiddel-

bart er grund til at antage, at der skulle være flere sager, hvor en supplerende

undersøgelse på 16 dna-systemer vil gøre en forskel for skyldvurderingen,

men at det i lyset af den foreliggende sag imidlertid heller ikke kan afvises.

Rigsadvokaten er på den baggrund sammen med Rigspolitiet ved at over-

veje, om der kan være andre lignende sager, hvor en supplerende undersø-

gelse på 16 dna-systemer kan give mening, og hvordan disse sager i så fald

kan identificeres.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet vil herefter sammen med Retsgenetisk Afde-

ling drøfte mulighederne for i givet fald at gennemføre sådanne supplerende

undersøgelser i praksis.

Jeg vil vende tilbage over for Retsudvalget herom.

Nick Hækkerup

Jesper Hagen