Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2244425_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. september 2020
Politikontoret
Line Herbæk Larsen
2020-0030-4548
1579476
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1625 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. august 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1625: Spm. om, at mangel på kommunikation mellem politikreds og Retsgenetisk Afdeling medførte, at en dømt nåede at afsone hele sin straf, før man kom frem til, at dna-beviset ikke var anvendeligt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1625 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Bekymrer det ministeren, at en helt grundlæggende mangel på
kommunikation mellem politikreds og Retsgenetisk Afdeling -
og mangel på ansvar for at følge op på den konkrete sag - med-
førte, at den dømte nåede at afsone hele sin straf, før man kom
frem til, at dna-beviset ikke var anvendeligt?”
Svar:
Som det fremgår af mit brev af 25. maj 2020 til Retsudvalget (Alm. del –
bilag 415), viser Rigsadvokatens redegørelse, at der efter domsafsigelsen i
landsretten er begået klare fejl i forbindelse med, at der efter anmodning fra
forsvareren skulle indhentes en ny sammenligning af spor- og reference-
prøve efter 16 dna-systemer. Rigsadvokaten har i den forbindelse bemærket,
at en fuldbyrdelse af straffen formentlig helt havde kunnet undgås, hvis fejl-
ene ikke var blevet begået.
Sådanne fejl er selvsagt helt uacceptable og stærkt beklagelige, og jeg har
en helt klar forventning om, at der bliver taget hånd om, at lignende fejl ikke
opstår i fremtiden.
Jeg har derfor også noteret mig, at Rigsadvokaten har oplyst, at Københavns
Politi har indskærpet over for den relevante afdeling, at der fremover bør
udvises særlig omhyggelighed i forbindelse med visitationen af post til af-
sluttede sager, samt at sagsgangene efter det oplyste vil blive gennemgået,
så det sikres, at lignende fejl fremover undgås.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet følgende udtalelse fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet, som jeg i øvrigt
kan henholde mig til:
”Som beskrevet i Rigsadvokatens redegørelse til justitsministe-
ren af 18. maj 2020 (REU Alm. del – bilag 415) blev Retsgene-
tisk Afdeling fejlagtigt ikke bekendt med politikredsens anmod-
ning om sammenligning mellem en ny referenceprofil og sporet
i sagen, da en ny referenceprøve blev sendt til Retsgenetisk Af-
deling den 4. december 2019. Dette skyldtes, at anmodningen
om en fornyet undersøgelse af referenceprøven var anført i et
kommentarfelt i den elektroniske anmodningsblanket i Rigspo-
litiets National Kriminaltekniske Centers (NKC) elektroniske
sagsbehandlingssystem, der anvendes af politikredsene til an-
modning om dna-analyser. Indholdet af kommentarfeltet over-
føres ikke til den kvittering, som politikredsen udskriver og
fremsender til Retsgenetisk Afdeling, og NKC var ved en meget
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1625: Spm. om, at mangel på kommunikation mellem politikreds og Retsgenetisk Afdeling medførte, at en dømt nåede at afsone hele sin straf, før man kom frem til, at dna-beviset ikke var anvendeligt, til justitsministeren
beklagelig fejl ikke opmærksom på, at anmodningen i den kon-
krete sag var skrevet i kommentarfeltet.
Det omtalte kommentarfelt vil nu blive fjernet fra den elektro-
niske anmodningsblanket, der anvendes af politikredsene til at
oprette anmodninger om dna-analyser, således at det undgås, at
politikredsene fejlagtigt benytter kommentarfeltet til oplysnin-
ger, der retter sig til Retsgenetisk Afdeling. Ændringen blev
gennemført med udgangen af august måned. Endvidere har
NKC præciseret i vejledningen til politikredsene om anmodning
om dna-analyser, at der ikke må skrives anmodninger i kom-
mentarfeltet, ligesom NKC har skærpet sin opmærksom på, om
politikredsene i de konkrete anmodninger – uanset vejledningen
– desuagtet anfører oplysninger i dette felt.
Rigspolitiet er også ved at gennemgå de interne retningslinjer til
politikredsene vedrørende anmodninger om dna-analyser og be-
stilling af prøver på Retsgenetisk Afdeling med henblik på at
vurdere behovet for yderligere præcisering af retningslinjerne.
Det er Rigspolitiets vurdering, at gennemførelsen af de be-
skrevne initiativer vil medføre, at lignende fejl i kommunikatio-
nen mellem Rigspolitiet, politikredsene og Retsgenetisk Afde-
ling vedrørende anmodninger om dna-analyser fremover kan
undgås.
Det kan hertil tilføjes, at det efter Rigsadvokatens opfattelse
havde været ønskeligt, at politi og anklagemyndighed i lyset af
den lange sagsbehandlingstid i forbindelse med indhentningen
af den nye dna-erklæring løbende havde fulgt op på sagens sta-
tus af egen drift, og at fuldbyrdelsen af straffen i øvrigt var ble-
vet sat i bero, indtil en ny sammenligningserklæring forelå. Der
henvises i den forbindelse til punkt 4.2 i Rigsadvokatens rede-
gørelse af 18. maj 2020.”
3