REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1623: Spm. om kommentarer til Rigsadvokatens redegørelse af 18/5-20 i den konkrete sag om dna-beviser, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2019-20

(Omtryk - 26-05-2020 - Manglende fil / bilag) REU Alm.del - Bilag 415

Offentligt

Justitsministeriet

Politikontoret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

RIGSADVOKATEN

FREDERIKSHOLMS KANAL 16

1220 KØBENHAVN K

TELEFON: 7268 9000

FAX: 7268 9004

E-MAIL: [email protected]

www.anklagemyndigheden.dk

DATO 18. maj 2020

JOURNAL NR.

RA-2020-3200503-41

SAGSBEHANDLER: TKL/

Fremsendelse af redegørelse for konkret dna-sag

Justitsministeriet har den 12. maj 2020 anmodet Rigsadvokaten om at redegøre for

hændelsesforløbet i en konkret sag, hvor en person er blevet dømt på baggrund af bl.a.

et dna-bevis, men hvor en supplerende dna-analyse har vist, at han formentlig ikke er

skyldig.

Justitsministeriet har anmodet om, at Rigsadvokaten i forbindelse med redegørelsen for-

holder sig til, hvad sagen giver anledning til både bagudrettet og fremadrettet, når det

gælder brugen af DNA-oplysninger, herunder om der kan være andre lignende sager, og

hvordan man i så fald finder frem til dem. Justitsministeriet har endvidere anmodet om,

at der inden udgangen af maj 2020 færdiggøres samlede retningslinjer for, hvordan dna

bliver brugt i straffesager.

Den konkrete sag

–

samt de fremadrettede og bagudrettede overvejelser, som sagen giver

anledning til

–

er beskrevet i vedlagte redegørelse.

Som det fremgår af redegørelsen, er der ikke tale om, at der har været fejl i Det

Centrale Dna-profilregister (dna-profilregisteret) eller i de erklæringer, der er udarbej-

det til brug for straffesager. Der er efter Rigsadvokatens opfattelse heller ikke grundlag

for at antage, at dna-erklæringer baseret på 10 dna-systemer generelt har været anvendt

i pådømte straffesager på en måde, der giver anledning til retssikkerhedsmæssige be-

tænkeligheder

Det er efter en gennemgang af sagen endvidere Rigsadvokatens opfattelse, at den kon-

krete straffesag er behandlet i overensstemmelse med de retningslinjer og den praksis,

der var gældende på daværende tidspunkt. Derimod er der efter dommen begået klare

fejl i forbindelse med, at der efter anmodning fra forsvareren skulle indhentes en ny

sammenligning af spor- og referenceprøve efter 16 dna-systemer. Det er efter Rigsadvo-

katens opfattelse stærkt beklageligt. I den forbindelse bemærkes, at en fuldbyrdelse af

straffen formentlig helt havde kunnet undgås, hvis fejlene ikke var blevet begået.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1623: Spm. om kommentarer til Rigsadvokatens redegørelse af 18/5-20 i den konkrete sag om dna-beviser, til justitsministeren

Politikredsen har i lyset af sagen indskærpet over for den relevante afdeling, at der

fremover bør udvises særlig omhyggelighed i forbindelse med visitationen af post til af-

sluttede sager. Herudover vil sagsgangene efter det oplyste blive gennemgået, så det

sikres, at lignende fejl fremover undgås.

Rigsadvokaten har endvidere noteret sig, at det efter statsadvokaturens opfattelse havde

været ønskeligt i lyset af den lange sagsbehandlingstid i forbindelse med indhentningen

af den nye dna-erklæring, at man løbende havde fulgt op på sagens status af egen drift.

Dette er Rigsadvokaten enig i.

Det er ikke nyt, at der ved dna-profilsammenligninger kan ske et tilfældigt sammen-

fald mellem et spor og en dna-profil fra en person, som ikke har afsat sporet, eller at

denne risiko er forhøjet, når en mulig mistænkt alene identificeres på baggrund af et hit

i dna-profilregisteret baseret på en dna-personprofil med 10 dna-systemer (profiler op-

taget før 2012). Det nye er, at nogen er blevet dømt på baggrund af et sådant tilfældigt

sammenfald.

Som det fremgår af redegørelsen, er der den 21. oktober 2019 udstedt nye retningslinjer

fra Rigspolitiet, som bl.a. indebærer, at der i sager, hvor en mulig mistænkt identificeres

på baggrund af et hit i dna-profilregisteret baseret på en dna-personprofil med 10 dna-

systemer, altid skal ske en opdatering af dna-personprofilen til 16 dna-systemer. En sag

som den foreliggende, hvor nogen dømmes på baggrund af en sammenligning af dna efter

10 dna-systemer, bør derfor ikke kunne opstå fremover.

Den foreliggende sag må herudover forventes at skærpe opmærksomheden hos ankla-

gere, forsvarere og dommere om de begrænsninger, der er forbundet med anvendelsen

af dna-beviser. Rigsadvokaten har desuden udarbejdet nye samlede retningslinjer for

anvendelsen af dna i straffesager, som vil blive gjort offentligt tilgængelige inden ud-

gangen af maj 2020 i form af et nyt afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen. Retningslinjerne vil

bl.a. adressere de mere generelle problemstillinger, som politi, anklagere, forsvarere og

dommere skal være opmærksomme på, når dna anvendes i efterforskningen og som bevis

i straffesager. Rigspolitiet vil samtidig opdatere politiets vejledninger på området.

Som det endvidere fremgår af redegørelsen, vil der snarest blive iværksat et peer-review

fra relevante aktører, herunder Retsgenetisk Afdeling, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet,

Foreningen af Forsvarsadvokater og Danske Advokater, som har til formål at belyse, om

der fra anklagemyndighedens side er foretaget en tilstrækkelig risikovurdering i forhold

til anvendelsen af dna-beviser, og om de initiativer, der hidtil er iværksat, er egnede og

tilstrækkelige til at håndtere de udfordringer, der er forbundet med anvendelse af dna-

beviser i straffesager.

Endelig indgår håndteringen af dna-beviser i straffesager i det review af opbevaring og

behandling af tekniske efterforskningsmidler og beviser i politiets og anklagemyndighe-

dens it-systemer, som blev iværksat i november 2019 med ekstern bistand.

Det er Rigsadvokatens opfattelse, at disse initiativer samlet set tager højde for de pro-

blemstillinger, som anvendelsen af dna som bevis i straffesager, kan give anledning til.

Der er efter Rigsadvokatens opfattelse på det foreliggende grundlag ikke grund til at

antage, at der skulle være flere sager, hvor en supplerende undersøgelse på 16 dna-

systemer vil gøre en forskel for skyldvurderingen. I lyset af den foreliggende sag kan det

efter Rigsadvokatens opfattelse imidlertid heller ikke afvises.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1623: Spm. om kommentarer til Rigsadvokatens redegørelse af 18/5-20 i den konkrete sag om dna-beviser, til justitsministeren

Rigsadvokaten vil derfor sammen med Rigspolitiet overveje, hvilke muligheder der er for

at identificere de sager, hvor en supplerende undersøgelse på 16 dna-systemer kan give

mening. Skal sagerne identificeres, må det dog alt andet lige forventes at ville kræve en

omfattende manuel gennemgang af flere tusinde sager.

Rigsadvokaten og Rigspolitiet vil sammen med Retsgenetisk Afdeling endvidere drøfte

mulighederne for i givet fald at gennemføre undersøgelserne i praksis. Med den nuvæ-

rende kapacitet hos Retsgenetisk Afdeling vil undersøgelserne således ikke kunne forven-

tes gennemført inden for en overskuelig fremtid, uden at det vil få store konsekvenser

for den øvrige drift hos afdelingen.

Det har desværre ikke været muligt at afslutte disse overvejelser og drøftelser inden for

den frist, der er givet for redegørelsen.

Med venlig hilsen

Jan Reckendorff

Rigsadvokat