Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2239226_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. september 2020
Koncernstyringskontoret
Franciska Vinde Dirchsen
2020-0030-4544
1579101
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1622 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. august 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Christina Bach Harboe
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1622: Spm. om kommentarer til henvendelse af 30/6-20 om sagsbehandlingstider hos Erstatningsnævnet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1622 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvordan forholder ministeren sig til sagsforløbet, der beskrives
i henvendelsen af 30. juni 2020 vedr. sagsbehandlingstider hos
Erstatningsnævnet, jf. REU alm. del – bilag 521.”
Svar:
Jeg ser med meget stor alvor på udfordringerne i Erstatningsnævnet, som
desværre i en årrække har været præget af alt for lange sagsbehandlingstider.
Det er helt afgørende, at de mennesker, der venter på svar på deres ansøg-
ning om erstatning, får behandlet ansøgningen hurtigt og effektivt.
Det sagsforløb, der beskrives i den fortrolige henvendelse, berører mig dybt.
Som justitsminister er det ikke muligt for mig at gå ind i den konkrete sag,
men generelt er sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet utilfredsstillende.
Med aftalen om finansloven for 2020 blev der tilført Civilstyrelsen 11,0 mio.
kr. i 2020 og 1,0 mio. kr. i 2021-2022 til nedbringelse af sagsbeholdningen
i Erstatningsnævnet. Dette svarer til en opnormering i Erstatningsnævnets
sekretariat på 18 årsværk i 2020 og to årsværk i 2021-2022.
Den øgede bevilling udspringer af Aftale mellem den daværende VLAK-
regering og Dansk Folkeparti om finansloven for 2019.
Disse midler bidrager til at afvikle en del af sagspuklen i Erstatningsnævnet.
Det er dog min vurdering, at der er behov for en yderligere styrkelse af Er-
statningsnævnets sekretariat, hvis sagsbehandlingstiden ikke skal stige igen
efter endt bunkebekæmpelse.
Regeringen lægger derfor med finanslovsforslaget for 2021 op til, at der af-
sættes yderligere 2,6 mio. kr. i 2021 og 2022 til en styrkelse af sagsbehand-
lingen i Erstatningsnævnets sekretariat for at sikre, at der ikke sker en
genophobning af sager efter, at den nuværende bunkebekæmpelsesindsats
udløber. Dette svarer til en yderligere opnormering på fire årsværk.
Jeg vil følge effekten af tiltagene tæt, og det er min klare forventning, at
bunkebekæmpelsesindsatsen og den yderligere styrkelse af Erstatningsnæv-
nets sekretariat, regeringen lægger op til med finanslovsforslaget for 2021,
vil forkorte sagsbehandlingstiden til gavn for ofrene.
2