Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2111905_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. november 2019
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
David Carl Behrens
2019-0030-2923
1281746
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 161 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm., om det vil blive betragtet som en fremrykning af et udslusningsforløb, hvis en livstidsfange overgår fra 2 til 4 årlige ledsagede udgange, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 161 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor længe en livstidsfange som ud-
gangspunkt vil skulle gå to ledsagede udgange, før han indstil-
les til at gå flere ledsagede udgange?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at kriminalforsorgen
efter udgangsbekendtgørelsen skal tage spørgsmålet om udgang til en
livstidsdømt op til overvejelse efter udståelse af 5 år og 4 måneder af
straffen. Når udgang tillades, indledes udgangsforløbet efter praksis
normalt med et antal enkeltstående ledsagede udgange over et par år.
I det første år af udgangsforløbet vil en livtidsdømt typisk få tilladelse
til 1 eller 2 ledsagede udgange, og i det andet år af udgangsforløbet vil
en livstidsdømte typisk få mellem 2 og 4 ledsagede udgange.
Efter afvikling af de enkeltstående ledsagede udgange vil den livstids-
dømte typisk overgå til regelmæssig ledsaget udgang, begyndende
med ledsaget udgang hver anden måned i typisk ét år og herefter ledsa-
get udgang hver måned ligeledes i typisk ét år.
Herefter vil den livstidsdømte typisk overgå til et uledsaget udgangs-
forløb, begyndende med typisk månedlig uledsaget udgang uden over-
natning i 6 måneder, efterfulgt af månedlig uledsaget udgang med kun
én overnatning i typisk 3 måneder for til sidst at overgå til regelmæs-
sig weekendudgang hver tredje uge.
Det beskrevne udgangsforløb er som nævnt det typiske. Således vil
vurderingen af misbrugsrisikoen og/eller hensynet til retshåndhævel-
sen i den enkelte sag kunne føre til, at tidspunktet for første udgang
udskydes, og at perioderne med de forskellige grader af udgang for-
længes, således at det næste trin i udslusningstrappen udskydes i for-
hold til det typiske forløb.
I denne vurdering indgår især karakteren af og omstændighederne i
forbindelse med den idømte kriminalitet, eventuel tidligere kriminali-
tet og karakteren af, hvor hurtigt den indsatte er recidiveret efter tidli-
gere løsladelse(r), eventuel tidligere udgangsmisbrug, væsentlige rets-
håndhævelseshensyn, den indsattes farlighed, anklagemyndighedens
udtalelse, og hvordan afsoningsforløbet har været.”
2