REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1618: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke forhold under tjeneste/arbejdets udførelse, der kan udløse en bøde for den ansatte, herunder oplyse hvor mange gange, der er udstedt bøder til ansatte i tjeneste under Justitsministeriets ressort, og for hvilke forhold, der de seneste fem år er udstedt sådanne bøder, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. september 2020

HR-kontoret

Ditte Refsgaard

2020-0030-4540

1578659

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1618 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. august 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1618: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvilke forhold under tjeneste/arbejdets udførelse, der kan udløse en bøde for den ansatte, herunder oplyse hvor mange gange, der er udstedt bøder til ansatte i tjeneste under Justitsministeriets ressort, og for hvilke forhold, der de seneste fem år er udstedt sådanne bøder, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1618 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke forhold under tjeneste/ar-

bejdets udførelse, der kan udløse en bøde for den ansatte, her-

under oplyse hvor mange gange, der er udstedt bøder til ansatte

i tjeneste under Justitsministeriets ressort, og for hvilke forhold,

der de seneste fem år er udstedt sådanne bøder?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at der spørges til disci-

plinære bøder og ikke bøder om strafferetlige sanktioner. Det er alene tje-

nestemænd, der kan modtage en disciplinærbøde som led i ansættelsesfor-

holdet, og besvarelsen vedrører derfor alene denne personalegruppe.

Som disciplinær straf for en tjenstlig forseelse kan der efter tjenestemands-

lovens § 24 anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må

overstige en halv måneds løn, overførelse til andet arbejde eller andet ar-

bejdssted eller anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, de-

gradation – herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løn-

dele – eller afsked.

Anvendelse af disciplinærstraf forudsætter, at den enkelte tjenestemand har

gjort sig skyldig i en tjenesteforseelse under ansættelsen som tjenestemand.

En tjenesteforseelse foreligger i henhold til tjenestemandslovens § 10, hvis

tjenestemanden ikke samvittighedsfuldt overholder de regler, der gælder for

stillingen, eller ikke – såvel i som uden for tjenesten – viser sig værdig til

den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

Det beror på et konkret skøn, om der skal rejses en disciplinær sag, om der

skal anvendes disciplinærstraf, og i givet fald hvilken disciplinærstraf der

skal anvendes. Dette skøn skal foretages inden for rammerne af forvalt-

ningsloven og de almindelige forvaltningsretlige principper.

Det er ministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil, der har kom-

petence til at træffe afgørelse om anvendelse af disciplinærbøde over for

statens tjenestemænd.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-

talelser fra Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen

og Civilstyrelsen.

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Når Rigspolitiet modtager underretning om, at en polititjene-

stemand har begået en tjenesteforseelse, foretager Rigspolitiet

en vurdering af, hvorvidt pågældende har handlet i strid med

værdighedskravet i tjenestemandsloven.

Såfremt Rigspolitiet på baggrund af sagens omstændigheder

vurderer, at der er begået en tjenesteforseelse, indleder Rigspo-

litiet en disciplinærsag.

Der foretages altid en konkret vurdering af sagens omstændig-

heder i forhold til valget af disciplinær sanktion.

De disciplinære sanktioner er udtømmende opregnet i tjeneste-

mandslovens § 24 og omfatter advarsel, irettesættelse, bøde (un-

der 1/25 del af månedslønnen), forflyttelse, bøde (over en 1/25

af månedslønnen), degradation og afsked.

Rigspolitiet har udarbejdet nedenstående oversigt over antallet

af disciplinærsager siden 2015, som er afgjort ved, at en tjene-

stemand er ikendt en disciplinær bøde.

Oversigt over anvendelse af disciplinære bøder

Årstal

2015

2016

2017

2018

Bøde

*pr. 14. august 2020

2019

2020*

Rigspolitiet kan oplyse, at tjenestemænd blandt andet er ikendt

disciplinære bøder i tilfælde af stillingsmisbrug, herunder ube-

rettigede registeropslag og fremvisning af (politi)legitimation i

private sammenhænge, snyd med arbejdstidsregistrering, ude-

blivelse fra tjeneste uden lovligt forfald og i tilfælde af afgivelse

af vådeskud.

Rigspolitiet kan afslutningsvis henvise til Rigspolitiets resu-

meer af disciplinærsager for årene 2015-2019, der er tilgænge-

lige på

http://politi.dk/statistik/disciplinaersager,

hvor samtlige

disciplinærsager er gennemgået, og hvor de konkrete forhold,

der har medført sanktionen, er beskrevet.”

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”1. Anklagemyndigheden beskæftiger primært overenskom-

stansatte medarbejdere, men der er ligeledes ansat en gruppe tje-

nestemænd, herunder blandt gruppen af ledere og special- og se-

nioranklagere (jurister) samt enkelte tjenestemandsansatte med

anden uddannelsesmæssig baggrund (f.eks. administrative me-

darbejdere).

Hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kri-

minalitet (SØIK) er der organisatorisk placeret en række poli-

titjenestemænd, der er ansat af Rigspolitiet, som dermed har af-

gørelseskompetencen i disciplinærsager og afskedssager. For

tjenestemandsansatte jurister ligger afgørelseskompetencen hos

Justitsministeriet, der træffer afgørelse på baggrund af en

indstilling fra Rigsadvokaten om disciplinær forfølgning. Rigs-

advokaten har således alene afgørelseskompetencen for enkelte

tjenestemandsansatte administrative medarbejdere, der er ansat

i den centrale anklagemyndighed.

Rigsadvokaten kan oplyse, at det desværre ikke er muligt at

trække en oversigt over sager mod ansatte i anklagemyndighe-

den, der er afgjort med en disciplinærbøde. Rigsadvokaten har

inden for de sidste fem år dog kendskab til en enkelt sag vedr.

en tjenestemandsansat jurist i lønramme 36 i anklagemyndighe-

den. I denne sag traf Justitsministeriet efter indstilling fra Rigs-

advokaten afgørelse om bødestraf på 1/25 af månedslønnen, idet

den pågældende medarbejder efter Justitsministeriets vurdering

ikke havde levet op til det decorumkrav, som gælder for ankla-

gere i et sådant omfang, at det udgjorde en tjenesteforseelse.

Det kan endelig tilføjes, at det på baggrund af den yderst be-

grænsede praksis på området ikke er muligt at udtale noget mere

konkret om praksis for disciplinærbøder i anklagemyndighe-

den.”

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst følgende:

”Det beror på en konkret vurdering af den enkelte sags omstæn-

digheder, om der skal ikendes en bøde som disciplinærstraf for

tjenesteforseelsen. I vurderingen inddrages karakteren og ni-

veauet af tjenestemandens stilling, sammenholdt med tjeneste-

forseelsens grovhed og omfang. Kriminalforsorgen ikender bø-

der som disciplinærstraf, hvis der er tale om tjenesteforseelser

af en vis grovhed og omfang.

Kriminalforsorgen har i nedennævnte periode ikendt bøder for

følgende forhold begået i tjenesten: Tilsidesættelse af sikker-

hedsmæssige forskrifter i kriminalforsorgens institutioner samt

i forbindelse med ledsaget udgang eller transport med indsatte,

udeblivelse fra tjeneste, upassende sprogbrug og adfærd over for

indsatte og kollegaer eller anden ukorrekt optræden, uretmæssig

søgning på indsatte i kriminalforsorgens klientsystem, overtræ-

delse af regler for IT-sikkerhed, databeskyttelse og informa-

tionssikkerhed, uretmæssig brug af kriminalforsorgens materiel,

ikke proportional magtanvendelse, alkoholpåvirkning, mang-

lende dokumentation for fravær i forbindelse med sygemelding,

lydighedsnægtelse i forbindelse med beordret vagt, tilsidesæt-

telse af retningsliner i forbindelse med indsattes selvmordsfor-

søg, overtrædelse af kriminalforsorgens retningslinjer omkring

medarbejders private forbindelser med indsatte samt tilsidesæt-

telse af regler om tidsregistrering.

Kriminalforsorgen har i perioden 1. januar 2015-5. august 2020

som disciplinærstraf for begåede tjenesteforseelser i tjenesten

ikendt i alt 97 bøder til tjenestemandsansatte medarbejdere i kri-

minalforsorgen, herunder til tjenestemandsansatte i kriminal-

forsorgen i Grønland. Det skal bemærkes, at sagerne i nedenstå-

ende opgørelse er anført under det år, sagerne er afgjort. En sag

kan således være indledt i et tidligere år, end sagen er afgjort.

Antallet af ikendte bøder fordeler sig pr. år som følgende:

Oversigt over anvendelse af disciplinære bøder

Årstal

2015

2016

2017

2018

Bøde

*pr. 5. august 2020

”

2019

2020*

Civilstyrelsen har oplyst, at ingen medarbejdere i styrelsen er blevet pålagt

bøder for tjenstlige forhold i den pågældende periode.

Justitsministeriet træffer afgørelse om anvendelse af disciplinærstraf for

tjenestemandsansatte medarbejdere i ministeriets departement og – som det

fremgår af Rigsadvokatens udtalelse ovenfor – for tjenestemandsansatte

jurister i anklagemyndigheden. Justitsministeriet har foretaget en søgning i

relevante systemer og er på den baggrund ikke bekendt med yderligere sager

om anvendelse af disciplinærbøde, end hvad der fremgår af Rigsadvokatens

udtalelse.

Justitsministeriet er desuden klageinstans i sager, hvor Rigspolitiet har truf-

fet afgørelse om ikendelse af disciplinær bødestraf, jf. retsplejelovens § 109,

stk. 3. Justitsministeriet har på baggrund af en søgning i relevante systemer

identificeret i alt 8 sager vedrørende disciplinærbøder, hvor Justitsministe-

riet i perioden 2015 til 2020 har truffet afgørelse i en klagesag. Sagerne for-

deler sig som anført i oversigten nedenfor. Det skal bemærkes, at sagerne i

opgørelsen er anført under det år, sagerne er afgjort. En sag kan således være

indledt i et tidligere år, end sagen er afgjort.

Oversigt over klagesager vedrørende disciplinærbøder

Årstal

2015

2016

2017

2018

Bøde

* pr. 6. august 2020

2019

2020*

I ingen af sagerne fandt Justitsministeriet anledning til at ændre på Rigspo-

litiets afgørelse om disciplinærbøde. For så vidt angår hvilke forhold, der

kan udløse en disciplinærbøde til polititjenestemænd, henvises der til Rigs-

politiets udtalelse ovenfor.