Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2241552_0001.png
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
8. september 2020
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
David Fristrup Simonsen
2020-0030-4537
1578190
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1615 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. august 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1615: Spm. om ministeren, eventuel i fortrolig form, vil oversende mødereferaterne fra krisestaben, som Domstolsstyrelsen nedsatte i marts 2020 i forbindelse med nedlukning af landet grundet covid-19, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1615 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren eventuel i fortrolig form oversende møderefera-
terne fra krisestaben, som Domstolsstyrelsen nedsatte i marts
2020 i forbindelse med nedlukning af landet grundet covid-19,
herunder angive krisestabens deltagerkreds og antal møder, som
krisestaben har afholdt i perioden fra 11. marts og frem til d.d.?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Danmarks Domstoles beredskabsplan bemyndiger Domstols-
styrelsens direktør til at aktivere en krisestab, der kan forestå
krisestyringen i tilfælde af, at en krise indtræffer. Domstolssty-
relsen besluttede den 11. marts 2020 at aktivere en krisestab, der
mødtes første gang i Domstolsstyrelsen samme dag, jf. nærmere
herom Domstolsstyrelsens udtalelse vedrørende spørgsmål nr.
1557 fra Folketingets Retsudvalg.
Krisestabens medlemmer var retspræsidenterne for Østre
Landsret, Københavns Byret og Retten i Helsingør og Dom-
stolsstyrelsens direktion samt Domstolsstyrelsens kommunika-
tionschef, it-driftschef, souschef i HR, direktionssekretær, sik-
kerhedskonsulent og sikkerhedskoordinator. Retspræsidenterne
for Østre Landsret og Københavns Byret er desuden medlemmer
af Styregruppen for Sikkerhed ved Danmarks Domstole, der har
godkendt beredskabsplanen.
I perioden fra den 11. marts 2020 og indtil den 23. juni 2020,
hvor kriseberedskabet blev sat i bero, er der afholdt 39 møder i
krisestaben – overvejende i form af videomøder.
Krisestaben har ikke udarbejdet referater af møderne, men har
ført en aktionslog. Domstolsstyrelsen har endvidere ført en be-
slutningslog.
Aktionsloggen indeholder en oversigt i helt summarisk form –
for hvert punkt i en enkelt sætning – over de tiltag og beslutnin-
ger om handlinger mv., der blev drøftet, iværksat og løbende
fulgt op på af krisestaben under COVID-19-krisen, f.eks. den
12. marts 2020: ”Koordination med Kriminalforsorgen om arre-
stanttransporter.” Beslutningsloggen indeholder en tilsvarende
helt summarisk oversigt over større beslutninger truffet af kri-
sestaben, Domstolsstyrelsens direktion og bestyrelse samt Dom-
stolsstyrelsens Center for IT, f.eks. den 12. marts 2020: ”Uddy-
bende nyhed på Domstol.dk – hvordan man som borger skal for-
holde sig (åbningstider, sagstyper mv.)”. Aktionsloggen og be-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1615: Spm. om ministeren, eventuel i fortrolig form, vil oversende mødereferaterne fra krisestaben, som Domstolsstyrelsen nedsatte i marts 2020 i forbindelse med nedlukning af landet grundet covid-19, til justitsministeren
slutningsloggen er udarbejdet til internt brug og giver ikke et
fuldstændigt og fyldestgørende billede af forløbet med iværk-
sættelse af et nødberedskab, krisestabens og Domstolsstyrelsens
arbejde og den efterfølgende genåbning af domstolene.
Krisestabens drøftelser og beslutninger tog bl.a. afsæt i spørgs-
mål og henvendelser fra retspræsidenter, dommere og det admi-
nistrative personale, der efterspurgte vejledning om håndterin-
gen af praktiske, administrative og juridiske spørgsmål.
Domstolsstyrelsen udsendte på baggrund af drøftelserne og be-
slutningerne i krisestaben næsten dagligt en såkaldt FAQ til alle
retspræsidenter, hvor der blev samlet op på spørgsmål og hen-
vendelser, orienteret om relevante lovændringer, delt gode råd
og erfaringer mellem retterne mv. Disse FAQ’er afspejler drøf-
telserne og beslutningerne i krisestaben.
De nævnte FAQ’er vedlægges.
Der henvises i øvrigt til Domstolsstyrelsens udtalelse vedrø-
rende spørgsmål nr. 1557 fra Folketingets Retsudvalg for en
nærmere beskrivelse af krisestabens funktion og opgaver.”
3