Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2236401_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. august 2020
Politikontoret
Alexander Langgaard
Olesen
2020-0030-4533
1576602
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1611 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. august 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1611: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan sigtelserne fordeler sig på kategorierne "burka", "niqab" og "anden tildækning end burka og niqab", og hvordan kønsfordelingen blandt de sigtede er, jf. artiklen "Det handler ikke om tal. Det handler om principper", Berlingske den 2. august 2020, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1611 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Det fremgår af artiklen "Det handler ikke om tal. Det handler
om principper", Berlingske den 2. august 2020, at der siden til-
dækningsforbuddets ikrafttræden 1. august 2018 er rejst 60 sig-
telser efter bestemmelsen. Vil ministeren oplyse, hvordan sig-
telserne fordeler sig på kategorierne "burka", "niqab" og "anden
tildækning end burka og niqab", og hvordan kønsfordelingen
blandt de sigtede er?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at der i perioden fra den 1. august
2018, hvor tildækningsforbuddet trådte i kraft, til og med den 5.
august 2020 er registreret 61 sigtelser vedrørende overtrædelse
af tildækningsforbuddet i straffelovens § 134 c.
De 61 sigtelser for overtrædelse af tildækningsforbuddet forde-
ler sig med 24 sigtelser for tildækning med niqab, fem sigtelser
for tildækning med burka og 32 sigtelser for tildækning med an-
den tildækning end burka og niqab.
Rigspolitiet skal henlede opmærksomheden på, at ovenstående
opgørelse over hvilke genstande, der har givet anledning til sig-
telsen for overtrædelse af tildækningsforbuddet, er udarbejdet
ved en manuel gennemgang af de enkelte sager, hvor genstan-
den er fastlagt ud fra rapportbeskrivelsen. Rigspolitiet skal i den
forbindelse tage forbehold for den korrekte differentiering mel-
lem burka og niqab.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der i perioden ses at være
33 sager, hvor den sigtede person er en kvinde, og 28 sager, hvor
den sigtede person er en mand.
Rigspolitiet skal afslutningsvist bemærke, at opgørelserne er ud-
arbejdet ved søgninger i politiets sagsstyringssystem
(POLSAS). POLSAS er opbygget som et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem, hvorfor
statistiske oplysninger trukket i POLSAS kan være behæftet
med en vis usikkerhed, ligesom efterregistreringer mv. kan fo-
rekomme.”
2