REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1607: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Svensk vold kan være på vej til Danmark fra Politiken den 15. juli 2020, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. september 2020

Strafferetskontoret

Rebekka Thorn

2020-0030-4527

1576383

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1607 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. august 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1607: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen Svensk vold kan være på vej til Danmark fra Politiken den 15. juli 2020, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1607 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Svensk vold kan være på

vej til Danmark” fra Politiken den 15. juli 2020, herunder be-

svare følgende:

– Vil den type fornedrelse og ydmygelse af ofret blive anset som

en skærpende omstændighed, når/hvis der rejses tiltale mod ger-

ningsmanden og ved en udmåling af straffen?

– Vil det blive anset for en skærpende omstændighed, at forhol-

det er blevet filmet og offentliggjort på sociale medier?

– Er der strafferetligt forskel på, om en ugerning er blevet filmet

uden deling, eller om filmen efterfølgende er delt via mail og

andre medier til en lukket gruppe, eller om filmen er offentlig-

gjort til offentligt skue på sociale medier eller lignende?

– Hører den nævnte forbrydelse med fornedrelse og ydmygelse

som en væsentlig del af ugerningen til under hadforbrydelser?

– Rummer dansk strafferet begrebet ”dominansvold”, som er

udbredt i Sverige, og som desværre nu også ses i Danmark, og

hvordan håndteres det?

– Når flere personer med indvandrerbaggrund udøver domi-

nansvold og fornedrer og ydmyger et dansk offer, er der så tale

om en hadforbrydelse?

– Er ministeren enig med den socialdemokratiske udlændinge-

ordfører, der mener, at vi aldrig skal acceptere en så primitiv

opførsel, at den voldskultur kan de tage med hen, hvor peberet

gror, og at det er at foretrække, at gerningsmanden får en udvis-

ningsdom?

– Er det muligt inden for den nuværende straffelov, at anklage-

myndigheden kræver udvisning til en gerningsmand, der har be-

gået en forbrydelse, som beskrevet i artiklen, og i benægtende

fald bedes ministeren oplyse, om regeringen vil foretage en str-

afskærpelse, så udvisning i lignende tilfælde bliver mulig?

– I fald gerningsmanden er umyndig eller under den kriminelle

lavalder, bedes det oplyst, om der kan rettes sanktioner mod fa-

milien, f.eks. udsmidning fra en lejlighed i et alment boligsel-

skab eller andre foranstaltninger?

– Hvis der sker domfældelse i sagen, hvilken betydning vil det

så have for gerningsmandens status her i landet, hvis gernings-

manden ikke er dansk statsborger?

– Er politiet i dag opmærksomme nok på sager, hvor indvan-

drere udøver dominansvold mod unge danske ofre, og hvordan

håndteres sådanne sager?

– Vil ministeren iværksætte strafferetlige initiativer, der giver

politi og anklagemyndighed muligheder for at håndtere kom-

mende sager om dominansvold?”

Svar:

Jeg vil indledningsvist slå fast, at jeg naturligvis er helt på linje med den

socialdemokratiske udlændingeordfører. Vold skal aldrig tolereres i det dan-

ske samfund, og det, der beskrives i artiklen, kan kun betegnes som modby-

deligt. Kan gerningsmænd til sådanne overgreb udvises, skal de det.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”1. Rigsadvokaten kan generelt oplyse, at dominansvold i dansk

ret rummes i det almindelige voldsbegreb. Vold er strafbart efter

straffelovens §§ 244 og 245. Vold omfattet af § 244 kan herud-

over indgå som element i overtrædelser af straffelovens § 260

(ulovlig tvang), hvis volden sker med henblik på, at den foruret-

tede skal gøre, tåle eller undlade noget, og § 288 (røveri), hvis

volden udøves som led i, at gerningsmanden skaffer sig uberet-

tiget vinding ved at fratage forurettede noget (stk. 1, nr. 1) eller

tvinger forurettede til at gøre eller undlade noget (stk. 1, nr. 3).

Det er endvidere efter straffelovens § 264 d strafbart uberettiget

at videregive meddelelser eller billeder vedrørende en andens

private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under

omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bre-

dere offentlighed. Afhængigt af det strafbare forholds karakter

antages bestemmelsen bl.a. at omfatte meddelelser om eller bil-

leder af, at den forurettede har været offer for en forbrydelse, jf.

betænkning nr. 1563 fra Straffelovrådet om freds- og ærekræn-

kelser, afsnit 2.6.

Straffelovens kapitel 10 indeholder bestemmelser, der fast-

sætter de momenter, der almindeligvis skal indgå ved straffens

fastsættelse.

Det fremgår således f.eks. af straffelovens § 80, stk. 1, at der ved

straffens fastsættelse under hensyntagen til ensartethed i retsan-

vendelsen skal lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på

oplysninger om gerningsmanden. Af straffelovens § 80, stk. 2,

følger det endvidere, at der ved vurderingen af lovovertrædel-

sens grovhed skal tages hensyn til den med lovovertrædelsen

forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad gerningsman-

den indså eller burde have indset herom.

Det skal ved straffens fastsættelse desuden i almindelighed

indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen

f.eks. er udført af flere i forening, og/eller hvis overtrædelsen

har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle oriente-

ring eller lignende, jf. straffelovens § 81, nr. 2 og 6.

Udlændinge kan udvises på grund af kriminalitet,som følge

af visse ordensmæssige hensyn og på grund af ulovligt ophold

eller arbejde. En udlænding kan endvidere udvises af hensyn til

statens sikkerhed.

Udgangspunktet i de danske udvisningsregler er, at jo længere

tid en udlænding har opholdt sig lovligt her i landet, desto

grovere kriminalitet skal der til, for at den pågældende kan ud-

vises.

Der er dog alene tale om et udgangspunkt, eftersom en række

former for kriminalitet kan føre til udvisning, uanset hvor længe

udlændingen har opholdt sig i Danmark. Der kan i den forbin-

delse henvises til udlændingelovens § 22, nr. 4-9, der bl.a. om-

fatter:



en række sædelighedsforbrydelser, herunder f.eks.

voldtægt,



forskellig personfarlig kriminalitet, herunder f.eks. vold,

samt



grove berigelsesforbrydelser, herunder røveri, tyveri og

hæleri af særlig grov beskaffenhed.

Udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 4-9, forudsætter dog

i alle tilfælde, at udlændingen idømmes ubetinget frihedsstraf.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises

efter §§ 22-24 og § 25, medmindre dette med sikkerhed vil være

i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Udlændinge, der findes skyldig i f.eks. vold, vil efter de gæl-

dende regler således skulle udvises, medmindre udvisning i det

konkrete tilfælde med sikkerhed vil være i strid med Danmarks

internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, jf.

§ 22, nr. 6. Det vil i hver enkelt sag bero på en konkret vurde-

ring, om det er tilfældet. I den forbindelse vil der ud over den

begåede kriminalitets art og grovhed bl.a. skulle ses på varighe-

den af udlændingens ophold i bopælslandet, udlændingens fa-

miliesituation og fastheden af udlændingens sociale, kulturelle

og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlan-

det.”

Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der

har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet – i medfør af almenbolig-

lovens § 63 d – kan videregive oplysninger til en boligorganisa-

tion om strafferetlige afgørelser vedrørende forhold, som en be-

boer har begået inden for eller med virkning i det boligområde,

som den pågældende bor i, eller mod en ansat i boligorganisa-

tionen, når videregivelsen må anses for nødvendig som led i en

eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende bolig-

område.

Bestemmelsen i almenboliglovens § 63 d blev indført for at

skabe en udtrykkelig og klar hjemmel til, at politiet kan videre-

give oplysninger til boligorganisationerne mv. om beboeres

strafferetlige afgørelser med henblik på, at boligorganisatio-

nerne i højere grad kan skride ind over for lejere, som chikanerer

og skaber utryghed for de øvrige beboere, herunder ved ophæ-

velse af lejemål.

Da bestemmelsen vedrører ”strafferetlige afgørelser” – hvormed

skal forstås domme og vedtagne bødeforelæg – kan hjemlen

imidlertid ikke anvendes i forhold til personer under den krimi-

nelle lavalder.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der efter omstændighe-

derne kan være tale om en hadforbrydelse i en situation, hvor en

kriminel handling – som f.eks. vold eller røveri – begås helt eller

delvist med baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle

orientering eller lignende.

Såfremt en kriminel handling anses for værende en hadforbry-

delse, kan det udgøre en strafskærpende omstændighed.

Politiet er derfor – og med henblik på at bekæmpe hadforbry-

delser – i det daglige politiarbejde og i forbindelse med modta-

gelse af anmeldelser og efterforskning af straffesager opmærk-

somme på at identificere eventuelle hadforbrydelser.

Til brug herfor følger politiet Rigsadvokatens retningslinjer

vedrørende mulige indikationer, der kan pege i retning af, at der

i en given sag foreligger et hadmotiv.”

Jeg finder tendensen med dominansvold særdeles bekymrende, ligesom det

er bekymrende, at unge med anden etnisk baggrund end dansk er overrepræ-

senterede i kriminalitetsstatistikkerne. Regeringen har netop præsenteret et

udspil til en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden, der har fo-

kus på mere nærpoliti, så vi får et politi, der er dér, hvor danskerne har brug

for det. Samtidig kommer regeringen til at se på, hvordan vi kan gøre mere

for at imødegå utryghedsskabende adfærd helt generelt.