Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2235142_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. august 2020
Politikontoret
Alexander Langgaard
Olesen
2020-0030-4526
1575033
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1606 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. juli 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Erling Bonnesen
(V).
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1606: MFU spm. om ministeren vil kommentere lederen Politiet bør sige det, som det er i Fyens Stiftstidende den 30. juli 2020 og artiklen Cykeltyv filmet på fersk gerning – men går nok fri i Fyens Stiftstidende den 29. juli 2020, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1606 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere lederen ”Politiet bør sige det, som
det er” i Fyens Stiftstidende den 30. juli 2020 og artiklen ”Cy-
keltyv filmet på fersk gerning – men går nok fri” i Fyens Stifts-
tidende den 29. juli 2020 om uopklarede cykeltyverier og det
konkret omtalte cykeltyveri, der blev anmeldt medens det fore-
gik, og optaget på overvågningskamera, men hvor politiet ikke
havde betjente og ressourcer til at forfølge sagen? Vil ministeren
samtidig svare på, om ministeren er enig i, at der er behov for at
få flere politibetjente i politistyrken til sikring af retssikkerheden
for borgerne og til sikring af, at også helt åbenlyse igangvæ-
rende cykeltyverier kan forfølges af betjente, som hurtigt kan
sættes ind og med nødvendigt materiel, herunder nok politibi-
ler?”
Svar:
1.
Det er en af regeringens hovedprioriteter med den kommende flerårsaftale
for politiet og anklagemyndighedens økonomi at skabe et mere lokalt og
nærværende politi.
Når det er sagt, så vil politiet altid skulle foretage en prioritering af opga-
verne i forhold til de tilstedeværende ressourcer, og det kan derfor i visse
situationer vise sig vanskeligt at nå frem til en forbrydelse i gerningsøjeblik-
ket. Som det fremgår af Rigspolitiets udtalelse nedenfor, sendte Fyns Politi
i den konkrete sag umiddelbart i forbindelse med anmeldelsen to uniforme-
rede patruljer til nærområdet for at lede efter gerningsmanden, og en
mistænkt er nu varetægtsfængslet i sagen.
2.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Fyns Politi om den konkrete sag.
Fyns Politi har oplyst, at Fyns Politi den 21. juli 2020 modtog
en telefonisk anmeldelse om, at en mand var i færd med at stjæle
en el-cykel fra et cykelstativ ved Banegårdspladsen i Odense.
Anmelderen oplyste signalement af gerningsmanden, ligesom
det blev oplyst, at der var videoovervågningsbilleder af perso-
nen. Politiet tilkendegav derfor, at anmelderen ville blive kon-
taktet, såfremt politiet fik brug for billederne.
Under samtalen med anmelderen – en medarbejder på Fyens
Stiftstidende med kontorvindue lige ud til det omhandlende cy-
kelstativ – blev der sendt to uniformerede patruljer til gernings-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1606: MFU spm. om ministeren vil kommentere lederen Politiet bør sige det, som det er i Fyens Stiftstidende den 30. juli 2020 og artiklen Cykeltyv filmet på fersk gerning – men går nok fri i Fyens Stiftstidende den 29. juli 2020, til justitsministeren
stedet/nærområdet med henblik på at lede efter gerningsman-
den, der nu var cyklet væk fra området på cyklen. Der blev lige-
ledes rundsendt signalement af gerningsmanden til politiets pa-
truljer. Den nærmeste patrulje befandt sig på tidspunktet for an-
meldelsen ca. 10 minutters kørsel fra gerningsstedet. Efter an-
komst til gerningsstedet søgte patruljerne efter gerningsmanden
i ca. 20 minutter i bymidten og området omkring gerningsstedet
– dog uden held.
Den 22. juli 2020 modtog Fyns Politi en elektronisk anmeldelse
af cykeltyveriet fra ejeren af cyklen.
Fyns Politi modtog den 29. juli 2020 et tip fra en borger, der
mente at kunne genkende gerningsmanden på baggrund af de
slørede billeder, som Fyens Stiftstidende havde bragt i avisen.
Der blev derfor sendt en patrulje til en angivet adresse for at
kigge efter en mulig navngiven gerningsmand og den stjålne cy-
kel, dog uden resultat. Samme dag tog Fyns Politi kontakt til
Fyens Stiftstidende med henblik på at sikre videoovervågnin-
gen.
Den 30. juli 2020 blev videoovervågningen afhentet hos avisen,
og billederne fra videoovervågningen blev rundsendt internt i
Fyns Politi, hvilket den 31. juli 2020 førte til genkendelse af den
mistænkte. Den pågældende person blev samme dag antruffet af
en patrulje fra Fyns Politi i forbindelse med en anden politifor-
retning og blev anholdt og sigtet for bl.a. tyveri af cyklen ved
banegården den 21. juli 2020. Den sigtede blev i forlængelse af
anholdelsen fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet
indtil videre i fire uger. Kendelsen blev ikke kæret.
Den stjålne cykel er på nuværende tidspunkt ikke udfundet, og
den sigtede har ikke ønsket at redegøre for, hvad der er sket med
cyklen.
Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra Fyns Politi. For
så vidt angår politiets generelle efterforskning af anmeldelser
om cykeltyverier henvises til Justitsministeriets besvarelse af 6.
juli 2020 af spørgsmål nr. 1446 (Alm. del) fra Folketingets Rets-
udvalg.”
3