REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1603: Spm. om straffelovsovertrædelser for personer, der har fået tildelt dansk statsborgerskab, opgøres særskilt, og vil ministeren i givet fald oversende opgørelserne, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Indvandrere i Danmark

2019

Danmarks Statistik

Sejrøgade 11

2100 København Ø

Tlf. 39 17 39 17

www.dst.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1603: Spm. om straffelovsovertrædelser for personer, der har fået tildelt dansk statsborgerskab, opgøres særskilt, og vil ministeren i givet fald oversende opgørelserne, til justitsministeren REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1603: Spm. om straffelovsovertrædelser for personer, der har fået tildelt dansk statsborgerskab, opgøres særskilt, og vil ministeren i givet fald oversende opgørelserne, til justitsministeren

Indvandrere i Danmark

2019

Indvandrere i Danmark 2019

Udgivet af Danmarks Statistik

November 2019

Foto: Signelements

Pdf-udgave:

Kan hentes gratis på

www.dst.dk/publ/indvandrereidk

ISBN 978-87-501-2343-9

ISSN 1902-8954

Adresser:

Danmarks Statistik

Sejrøgade 11

2100 København Ø

Tlf. 39 17 39 17

E-mail:

[email protected]

www.dst.dk

Signaturforklaring:

Gentagelse

Nul

Mindre end en halv af den anvendte enhed

0,0

•

Tal kan efter sagens natur ikke forekomme

Oplysning for usikker til at angives

...

Oplysning foreligger ikke

Foreløbige anslåede tal

—

Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige

Databrud i diagrammer

i.sk.

Ikke sæsonkorrigeret

sk.

Sæsonkorrigeret

Reviderede tal

Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

}

Du er velkommen til at citere fra denne publikation.

Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik.

Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug.

Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse

af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik.

Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl.

Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN,

har den ret til – inden for aftalens rammer – at kopiere fra publikationen.

Forord

Indvandrere og efterkommere og deres integration i samfundet har stor almen inte-

resse. I denne bog, som er den 13. udgave af årspublikationen

Indvandrere i Dan-

mark,

samler Danmarks Statistik oplysninger om indvandreres forhold og deltagelse

på forskellige samfundsområder for at give et bredt billede af indvandreres og efter-

kommeres stilling i det danske samfund. Der er på flere områder store forskelle mel-

lem indvandrere og efterkommere og personer med dansk oprindelse. Og der er også

store forskelle mellem indvandrere på tværs af køn, og hvordan indvandrere fra for-

skellige lande klarer sig i det danske samfund.

Siden sidste års publikation har Danmarks Statistik afsluttet en proces, der har haft

til formål at undersøge, om landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande” stadig

er anvendelig til statistiske formål. Dette års udgave af

Indvandrere i Danmark

ind-

ledes derfor med en temartikel, der redegør for denne proces. Her kan det læses, at

Danmarks Statistik har konkluderet, at landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige

lande” fortsat er anvendelig. Grupperingen vil derfor også fremadrettet blive vedli-

geholdt og opdateret i statistikbanken. Danmarks Statistik har dog også besluttet at

oprette landegrupperingen ”EU-EØS/lande uden for EU-EØS” som et supplement

til landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande”. Den nye gruppering vil blive

lanceret fra årsskiftet 2020. Det betyder, at Danmarks Statistik fremadrettet vil til-

byde to landegrupperinger til statistiske formål, der har selvstændige styrker og som

supplerer hinanden.

I kapitel 2 om arbejdsmarked er der også nyt indhold. Her introduceres for første

gang en dynamisk beskæftigelsesklassifikation, der belyser indvandreres tilknytning

til arbejdsmarkedet over en treårig periode. Indikatoren illustrerer, at indvandrere

har en mere ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet, men også at der er forskelle på

tværs af forskellige oprindelseslande. Afsnittet belyser også, at mange indvandrere,

der var uden beskæftigelse i hele perioden, havde opholdt sig i Danmark i mange år.

Publikationen har også fokus på børn af efterkommere. Der er endnu forholdsvis få

statistiske oplysninger om gruppen, da den både er lille og hovedsagelig består af

børn under 15 år. Derfor er der også meget begrænsede muligheder for at lave stati-

stik om blandt andet fuldførte uddannelser og beskæftigelsesforhold for langt stør-

stedelen af gruppen. Kapitlet sætter derfor også fokus på deres forældres forhold og

indeholder også et afsnit, der belyser børn af efterkommeres karakterer i grundsko-

len. Kapitlet om børn af efterkommere vil være en fast bestanddel af denne årspub-

likation, og det vil blive udbygget, efterhånden som data tillader det.

Publikationens kapitel om kriminalitet er desuden blevet udvidet med en række nye

opgørelser om bl.a. dømte personers statsborgerskab, antallet af domme før og efter

opnåelse af statsborgerskab og om ofres herkomst. De nye opgørelser er udarbejdet

som følge af finanslovsaftalen for 2019.

Publikationen er udarbejdet i Danmarks Statistik af Jens Bjerre, Lisbeth Lavrsen,

Isabell Bang Christensen, Dorthe Larsen og Annemette Lindhardt Olsen. Arbejdet

har været fulgt af en følgegruppe med medarbejdere fra Danmarks Statistik.

Danmarks Statistik, november 2019

Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker

Henrik Bang, kontorchef

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning

..............................................................................................................

Temaartikel: Eftersyn af grupperingen vestlige/ikke-vestlige lande

.................

Befolkning

..............................................................................................................

1.1. Herkomst .................................................................................................................

1.2. Indvandrernes alder og oprindelsesland .................................................................

1.3. Efterkommernes alder og oprindelsesland ..............................................................

1.4. Indvandringstidspunkt .............................................................................................

1.5. Hvor bor indvandrerne og efterkommerne? .............................................................

1.6. Fødte .......................................................................................................................

1.7. Fertilitet....................................................................................................................

1.8. Opholdsgrundlag .....................................................................................................

1.9. Familier....................................................................................................................

1.10. Befolkningsfremskrivning.........................................................................................

2.1.

2.2.

2.3.

2.4.

2.5.

2.6.

2.7.

2.8.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

4.1.

4.2.

4.3.

4.4.

4.5.

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

6.1.

6.2.

6.3.

6.4.

7.1.

7.2.

7.3.

7.4.

Arbejdsmarked

......................................................................................................

Beskæftigelsesudvikling ..........................................................................................

Beskæftigelse – alder og køn ..................................................................................

Indeks og underbeskæftigelse.................................................................................

Beskæftigelse og oprindelsesland for indvandrere ..................................................

Beskæftigelse og oprindelsesland for efterkommere ...............................................

Selvstændige...........................................................................................................

Branche ...................................................................................................................

Tilknytning til arbejdsmarkedet over tid ...................................................................

Uddannelse

............................................................................................................

Højeste fuldførte uddannelse for indvandrere .........................................................

Højeste fuldførte uddannelse for efterkommere ......................................................

Under uddannelse ...................................................................................................

Hverken under uddannelse eller i beskæftigelse .....................................................

Karakterer i grundskolen .........................................................................................

Indkomst, ulighed og formue

...............................................................................

Indkomst før skat efter herkomst .............................................................................

Indkomst før skat efter oprindelsesland ...................................................................

Indkomst før skat efter opholdsgrundlag og opholdstid ...........................................

Indkomstfordeling ....................................................................................................

Formue og gæld ......................................................................................................

Offentlig forsørgelse

............................................................................................. 97

Offentligt forsørgede ................................................................................................ 97

Aldersopdeling......................................................................................................... 103

Udvikling .................................................................................................................. 105

Opdeling på forskellige oprindelseslande ................................................................ 106

Kriminalitet

.............................................................................................................

Kriminalitet opdelt på lovområder ............................................................................

Kriminalitetsindeks ..................................................................................................

Fødselsårgange ......................................................................................................

Nye opgørelser ........................................................................................................

Børn af efterkommere

...........................................................................................

Definition .................................................................................................................

0-29-årige børn af efterkommere .............................................................................

Børnenes forhold .....................................................................................................

Forældrenes forhold ................................................................................................

109

115

123

126

145

148

150

154

Sammenfatning

14 pct. af befolkningen er

indvandrere eller

efterkommere

1. januar 2019 udgør indvandrere og efterkommere 14 pct. af befolkningen i Dan-

mark. Andelen af indvandrere er 10 pct., og blandt dem er 58 pct. fra ikke-vestlige

lande. I løbet af de seneste 30 år er antallet af ikke-vestlige indvandrere blevet fire-

doblet.

I Ishøj er 40 pct. af befolkningen indvandrere eller efterkommere, hvilket gør det til

den kommune med den største andel. Rebild har den laveste andel – her er andelen

6 pct. Mere overordnet set udgør indvandrere og efterkommere 19,9 pct. af befolk-

ningen i Region Hovedstaden.

I 2018 var 22 pct. af de levendefødte børn født af mødre, der var indvandrer eller

efterkommer. Det er en stigning på 10 procentpoint siden 1998, hvor andelen var 12

pct. Den højeste andel findes i Ishøj kommune, hvor 67 pct. af de levendefødte i 2018

har en mor, der er enten indvandrer eller efterkommer. Disse tal siger dog ikke noget

om, hvorvidt de levendefødte er efterkommere eller af dansk oprindelse.

Blandt de indvandrede i 2018, som er født i udlandet og har ikke-nordisk statsbor-

gerskab, har 8 pct. familiesammenføring og asyl som opholdsgrundlag. Fra 1997 til

2001 lå den tilsvarende andel på omkring 50 pct. Indvandringen af ikke-nordiske

statsborgere er siden årtusindeskiftet blevet mere end fordoblet og udgjorde i 2018

ca. 59.500.

I de seneste år er beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere steget, og i 2018 lå

deres beskæftigelse stort set på samme niveau som før den økonomiske krise. Med

beskæftigelsesfrekvenser blandt 16-64-årige ikke-vestlige mænd og kvinder på hen-

holdsvis 62 pct. og 50 pct. i 2018 er niveauerne dog fortsat klart under niveauerne

for personer med dansk oprindelse.

Et indeks, der standardiserer efter alder, viser at underbeskæftigelsen er markant

højere blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere end blandt mandlige ikke-vestlige

indvandrere. For kvinderne ligger beskæftigelsen 37 pct. lavere end hvis de havde

haft samme aldersfordelte beskæftigelsesfrekvenser som kvinder med dansk oprin-

delse. For mændene er underbeskæftigelsen 24 pct.

Underbeskæftigelsen blandt indvandrere kan også udtrykkes i antal personer. I 2018

var underbeskæftigelsen for mandlige ikke-vestlige indvandrere 28.285 personer.

Tilsvarende havde kvindelige ikke-vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på

44.473 personer.

Der er store forskelle i beskæftigelsen mellem indvandrere fra forskellige oprindel-

seslande. Blandt 30-64-årige er beskæftigelsen meget lav blandt indvandrere fra Sy-

rien, Libanon og Somalia. Indvandrere fra Nederlandene og Litauen har derimod de

højeste beskæftigelsesfrekvenser blandt de 35 største indvandrergrupper.

Ca. 40 pct. af indvandrerne Polen og Bosnien-Hercegovina har en erhvervsfaglig ud-

dannelse. Omvendt gør det sig kun gældende for mellem 14 og 20 pct. af indvan-

drerne fra Rumænien, Kina, Pakistan, Iran og Libanon. Og blandt indvandrere fra

Syrien er det kun 6 pct., der har en erhvervsfaglig uddannelse.

Blandt indvandrere fra Rumænien, Litauen, Polen og Pakistan har mellem 14 og 20

pct. en lang videregående uddannelse, hvilket er mere end blandt personer med

dansk oprindelse, hvor andelen er 13 pct. De største andele findes dog blandt ind-

vandrere fra Kina, hvor 42 pct. har en lang videregående uddannelse.

I Ishøj kommune er

andelen 40 pct.

22 pct. af fødte børn i 2018

havde mødre med

udenlandsk baggrund

I 2018 udgjorde asyl og

familiesammenføring 8 pct.

af de indvandredes

opholdsgrundlag

Ikke-vestlige

indvandrere har lavere

beskæftigelsesfrekvenser

Kvindelige ikke-vestlige

indvandrere er 37 pct.

mindre beskæftiget end

kvinder med dansk

oprindelse

Underbeskæftigelse

i antal personer

Lav beskæftigelse blandt

indvandrere fra Syrien,

Libanon og Somalia

Stor variation i

uddannelsesniveau mellem

indvandrere fra forskellige

oprindelseslande

42 pct. af de kinesiske

indvandrere har en lang

videregående uddannelse

Variationen i indvandrernes

uddannelsesniveau skal

ses i lyset af deres

opholdsgrundlag

Variationen i uddannelsesniveauet mellem indvandrere fra forskellige oprindelses-

lande skal ses i lyset af, at indvandrere har forskellige juridiske forudsætninger for

at indvandre til Danmark. Eksempelvis har 49 pct. af de indvandrere, der er kommet

til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, en lang videregående uddannelse.

Anderledes forholder det sig med indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag. I

denne gruppe har kun 6 pct. en lang videregående uddannelse.

Ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, har højere

beskæftigelse end ikke-vestlige indvandrere, der har taget deres uddannelse i udlan-

det. Indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, er typisk også er

indvandrere, som har været i Danmark relativt længe. Derfor er der også en vis se-

lektion i forhold til hvilke indvandrere, der afslutter en uddannelse i Danmark.

Danmarks Statistik har udviklet en dynamisk beskæftigelsesklassifikation, der kan

medvirke til at belyse indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet over en længere

tidsperiode. Klassifikationen definerer stabil beskæftigelse som beskæftigelse i mere

end 80 pct. af den analyserede periode, mens ustabil beskæftigelse er defineret som

beskæftigelse i mindre end 50 pct. af den analyserede periode.

I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2018 havde 25-64-årige vestlige og

ikke-vestlige indvandrere et indeks på henholdsvis 86 og 59 blandt stabilt beskæfti-

gede, sammenlignet med personer med dansk oprindelse, hvor indekstallet er sat til

100. Omvendt havde vestlige og ikke-vestlige indvandrere en overrepræsentation

blandt ustabilt beskæftigede med indeks på henholdsvis 154 og 219.

I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2018 var der 76.773 indvandrere mel-

lem 25 og 64 år, der var uden beskæftigelse i hele perioden. Heraf havde 30.176 op-

holdt sig i Danmark i mere end 20 år. Det svarer til 39 pct. af alle 25-64-årige ind-

vandrere, der var uden beskæftigelse i hele den treårige periode.

Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere har 52 pct. af mændene og 74 pct. af

kvinderne afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende an-

dele for 30-årige med dansk oprindelse er 74 og 82 pct.

I 2019 er andelen af 22-årige under uddannelse 50 pct. blandt de mandlige ikke-

vestlige efterkommere og 66 pct. blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere.

Andelene ligger på niveau med personer med dansk oprindelse.

For de 20-29-årige mandlige efterkommere med somalisk oprindelse er 48 pct. hver-

ken i beskæftigelse eller under uddannelse i 2018. Efterkommere med oprindelse i

Sri Lanka har den laveste andel med 12 pct. blandt mændene. Blandt kvinderne er

det også de srilankanske efterkommere med 10 pct., der har den laveste andel, mens

de libanesiske efterkommere har den højeste andel med 31 pct.

Drenge og piger med dansk oprindelse får højere karakterer ved de bundne prøver

ved folkeskolens afgangsprøver end indvandrere og efterkommere. Baseret på ka-

rakterer i de seneste fem skoleår (2014-2018), er karaktergennemsnittet for drenge

og piger med dansk oprindelse 6,8 og 7,6. De tilsvarende niveauer for de ikke-vest-

lige efterkommere er 5,5 og 6,2.

Blandt de forskellige prøvefag er det i matematik og dansk læsning, at de største ka-

rakterforskelle mellem drenge og piger med dansk oprindelse og ikke-vestlige efter-

kommere findes.

Beskæftigelsen er høj

blandt indvandrere,

der har afsluttet en

kompetencegivende

uddannelse i Danmark

Ny dynamisk

beskæftigelses-

klassifikation

Indvandrere har en mere

ustabil tilknytning til

arbejdsmarkedet

Mange indvandrere uden

beskæftigelse har opholdt

sig i Danmark i over 20 år

Færre får en uddannelse

blandt 30-årige

ikke-vestlige efterkommere

Andel under uddannelse

på niveau med dansk

oprindelse blandt 22-årige

Mandlige somaliske

efterkommere er ofte

hverken i uddannelse eller

beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere

får lavere karakterer

Især store forskelle

i matematik og

dansk læsning

Laveste karakterer blandt

tyrkiske og libanesiske

efterkommere og højest

blandt vietnamesiske

efterkommere

Der er store forskelle mellem oprindelseslandene inden for gruppen af ikke-vestlige

efterkommere. Blandt både drengene og pigerne er det de vietnamesiske efterkom-

mere, som klarer sig bedst, med karaktergennemsnit på 6,9 og 7,9, mens det er de

tyrkiske og libanesiske efterkommere, som har de laveste karaktergennemsnit.

Blandt drengene ligger de på 4,7 for de tyrkiske efterkommere og på 4,8 for de liba-

nesiske efterkommere, mens niveauerne er lidt højere blandt pigerne med 5,4 for de

libanesiske og 5,5 for de tyrkiske efterkommere.

Opdelt på oprindelsesland havde 20-59-årige mandelige indvandrere fra Storbritan-

nien den største indkomst før skat i Danmark i 2018. Deres samlede gennemsnitlige

indkomst var på 475.500 kr. før skat. Det er mere end mænd med dansk oprindelse,

der havde en gennemsnitlig indkomst på 437.200 kr. før skat.

Mandlige indvandrere fra Eritrea, Syrien, Somalia, Afghanistan og Irak havde i 2018

en årlig indkomst før skat, der var mindre end 250.000 kr. før skat. Heraf kom mel-

lem 23 og 38 pct. af indkomsten fra offentlig forsørgelse.

Kvinder har generelt lavere indkomster end mænd. Det er da også kun kvinder med

dansk oprindelse samt kvindelige indvandrere fra Sverige og Tyskland, der i 2018

havde en gennemsnitlig årlig indkomst på mere end 300.000 kr. før skat. Kvindelige

ikke-vestlige indvandrere med oprindelige i Bosnien-Hercegovina, Rusland, Jugo-

slavien, Vietnam og Iran havde dog relativt høje indkomster, når man sammenligner

med kvinder af dansk oprindelse. Deres indkomster lå mellem 263.000 kr. og

293.000 kr. før skat i 2018.

Indkomstfordelingen bruges ofte som en indikator for, hvor lige eller ulige et sam-

fund er. Indkomstfordelingen kan belyses ved at inddele den 30-59-årige befolkning

i fem lige store grupper efter størrelsen på deres indkomst (kvintiler). Mens kun 15

pct. af de 30-59-årige med dansk oprindelse er placeret i den laveste af de fem ind-

komstgrupper, gælder det 55 pct. af de ikke-vestlige indvandrere.

Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag levede 79 pct. af 30-59-årige i

familier med en ækvivaleret disponibel indkomst under 184.000 kr. Det gælder kun

for 37 pct. af indvandrere fra EU/EØS-lande og 20 pct. af alle 30-59-årige i Danmark.

Parfamilier med dansk oprindelse havde i 2017 en gennemsnitlig pensionsformue på

3,0 mio. kr. Det var markant mere end vestlige og ikke-vestlige indvandrere, der

havde en gennemsnitlig pensionsformue på 0,9 mio. kr. og 0,5 mio. kr. i 2017. Ind-

vandreres lave pensionsformue skal i høj grad ses i relation til deres opholdstid i

landet.

Mens de ikke-vestlige indvandrere udgør 8 pct. af hele den 16-64-årige befolkning,

er deres andel af de 16-64-årige på offentlig forsørgelse 11 pct. Deres overrepræsen-

tation er særligt stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvoraf 18 pct. er ikke-vestlige

indvandrere.

For de ikke-vestlige indvandrere stiger andelen med offentlig forsørgelse kraftigt

med alderen. For de 30-34-årige er andelen 29 pct., mens det blandt 55-59-årige er

58 pct. af de ikke-vestlige indvandrere, som er på offentlig forsørgelse. For personer

med dansk oprindelse er de tilsvarende andele for de to grupper henholdsvis 27 pct.

for de 30-34-årige og 23 pct. for de 55-59-årige.

Både blandt mænd og kvinder er det indvandrere med oprindelse i Syrien, Somalia,

Libanon og Irak, som har de højeste andele med offentlig forsørgelse. For kvindernes

vedkommende er mindst syv ud af ti fra Syrien, Somalia, Libanon og Irak på offentlig

forsørgelse.

Mandlige indvandrere fra

Storbritannien havde den

største indkomst i 2018

Offentlig forsørgelse udgør

en stor del af indkomsten

for nogle indvandrere

Kvindelige indvandrere fra

en række oprindelseslande

har relativt høje indkomster

55 pct. af de ikke-vestlige

indvandrere er placeret i

laveste indkomstkvintil

Indvandrere med asyl

som opholdsgrundlag

har lave indkomster

Indvandrere har lille

pensionsformue

Ikke-vestlige indvandrere

udgør 18 pct. af

kontanthjælpsmodtagerne

Høje andele med offentlig

forsørgelse blandt ikke-

vestlige indvandrere

i 50’erne

Mange offentlig forsørgede

blandt indvandrere fra

bestemte oprindelseslande

Højere kriminalitet blandt

ikke-vestlige indvandrere

og efterkommere

Et indeks, der standardiserer efter alder, viser at kriminaliteten i 2018 er 52 pct. hø-

jere blandt mandlige indvandrere og 142 pct. højere blandt mandlige efterkommere

med ikke-vestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning. Hvis der yder-

ligere standardiseres for familiens uddannelsesniveau reduceres kriminaliteten til at

være henholdsvis 30 pct. og 101 pct. højere.

Mandlige libanesiske efterkommere, hvoraf en stor del er efterkommere af statsløse

palæstinensere, har med 382 det højeste kriminalitetsindeks blandt de undersøgte

lande. Indekset er standardiseret efter alder. Mandlige efterkommere med oprin-

delse i Somalia, Syrien og Marokko er andre grupper, der har meget høje indeks,

mere end tre gange så høje som gennemsnittet for alle mænd.

Danmarks Statistik har udviklet en række nye statistiske opgørelser over kriminalitet

i relation til herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab. Disse nye opgørelser er

udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019 og er samlet i afsnit 6.4.

Børn af efterkommere har mindst én forælder, der er efterkommer og ingen forælder

med dansk oprindelse. Der er 26.504 børn af efterkommere 1. januar 2019 – heraf

har 92 pct. ikke-vestlig oprindelse.

Ved de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøve i 2018 er karaktergennemsnit-

tet for de ikke-vestlige børn af efterkommere 5,6 for drengene og 6,0 for pigerne. De

tilsvarende gennemsnit for drenge og piger med dansk oprindelse er markant højere

med 6,8 og 7,6.

Når karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve udregnes efter oprindel-

sesland er karaktergennemsnittet er en smule højere for børn af efterkommere end

for efterkommere, dog ikke for jugoslavere. Den største difference findes blandt pa-

kistanere. Her havde børn af efterkommere et gennemsnit på 6,2, mens efterkom-

merne havde et gennemsnit på 5,7. For alle oprindelseslande er der dog tale om ni-

veauer, der ligger klart under niveauet for børn af dansk oprindelse.

Højest kriminalitet blandt

mænd med oprindelse

i Libanon

Nye kriminalitetsopgørelser

jf. finanslovsaftalen 2019

26.504 børn af

efterkommere i Danmark

Karakterer for børn af

efterkommere i

grundskolen

Fordelt på oprindelsesland

klarer børn af

efterkommere sig lidt

bedre end efterkommere

Temaartikel:

Eftersyn af grupperingen vestlige/ikke-vestlige lande

Personer, der efter Danmarks Statistiks definitioner klassificeres som enten indvan-

drere eller efterkommere, har oprindelse i mere end 200 forskellige lande. Til stati-

stisk belysning af indvandrere og efterkommere er det derfor ofte hensigtsmæssigt

at gruppere indvandrere og efterkommere i mere overordnede landegrupperinger

fremfor at publicere data for mere end 200 forskellige oprindelseslande.

Til det formål har Danmarks Statistik udviklet landegrupperingen ”vestlige/ikke-

vestlige lande”, og har anvendt den siden 2002. Grupperingen er i alt væsentlighed

en videreførelse af den tidligere FN-definition af ”mere/mindre udviklede lande”. I

betænkning nr. 1214, af marts 1991 om bedre statistik om flygtninge og indvandrere

foreslås det, at man i en dansk kontekst anvender FN-definitionen ”less developed

countries”. Disse lande omfatter Tyrkiet og lande uden for Europa på nær USA, Ca-

nada, Japan, Australien og New Zealand.

Landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande” blev etableret i 2002, og tog ud-

gangspunkt i den tidligere anvendte FN-definition. Landegrupperingen ”vest-

lige/ikke-vestlige lande” inddrog et hensyn til indvandringsrettigheder blandt euro-

pæiske indvandrere, idet statsborgere fra nordiske lande, EU-lande og EØS-lande

har en særstilling, som indvandrere fra det øvrige Europa ikke har. Herved blev eu-

ropæiske indvandrere grupperet efter rettigheder. Definitionen grupperer således

EU-lande, EØS-lande, Schweiz, Andorra, San Marino, Vatikanstaten, Australien,

New Zealand, USA og Canada som vestlige lande. Alle øvrige lande bliver grupperet

som ikke-vestlige lande.

Landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande” kan betragtes som en redigeret

version af grupperingen ”mere/mindre udviklede lande”. Bortset fra Japan og euro-

pæiske lande, der ikke er medlem af EU-EØS-samarbejdet, er grupperingen ”vestlige

lande” overordnet identisk med den gruppering, der tidligere udgjorde de ”mere ud-

viklede lande”.

Nedsættelse af arbejdsgruppe

Danmarks Statistik anvender primært landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige

lande” til publicering af immigrationsstatistik og grupperingen anvendes også af

flere offentlige og private interessenter, der beskæftiger sig med immigrationsområ-

det i en række forskellige kontekster. Grupperingen fremgår bl.a. også af lovgivning

om almene boliger og anvendes også som en del af den kommunale udligningsord-

ning.

Danmarks Statistik har i de senere år oplevet stigende interesse for definitionens op-

rindelse og anvendelse i personstatistikken, hvor fokus blandt andet rettes mod,

hvorvidt definitionen kan betragtes som tidssvarende samt kriterierne for gruppens

sammensætning og dertilhørende navngivning.

På den baggrund besluttede Danmarks Statistik i efteråret 2017 at igangsatte et ser-

viceeftersyn af landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande” med henblik på at

vurdere, hvorvidt definitionen fortsat er anvendelig, og samtidig drøfte hvorvidt det

er muligt at finde en mere retvisende gruppering eller betegnelse.

Det var i den sammenhæng vigtigt for Danmarks Statistik, at beslutningen om valg

af landegruppering blev foretaget på baggrund af drøftelser i en bredere kreds af in-

teressenter. Derfor blev der nedsat en arbejdsgruppe med eksterne og interne med-

lemmer. Medlemmerne af arbejdsgruppen var:

•

Danmarks Statistik

Finansministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Justitsministeriet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Undervisningsministeriet

DREAM

VIVE

Rockwool Fonden

Arbejdsgruppen blev bistået af et sekretariat fra Danmarks Statistik, der forestod

mødeindkaldelse samt udarbejdelse af analyser og dokumenter. Arbejdsgruppens

drøftelser og konklusioner er sammenfattet i en endelig rapport med dertilhørende

bilag, der er tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Grundlæggende forudsætninger for arbejdsgruppen

Arbejdsgruppens arbejde tog udgangspunkt i en række forudsætninger. For det før-

ste er landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande” en binær opdeling af verdens

lande, der i sagens natur repræsenterer en meget overordnet kategorisering. Dette

var en grundlæggende forudsætning for arbejdsgruppens undersøgelse af alternati-

ver, idet der fortsat vil være behov for en binær gruppering i forskellige analytiske og

beskrivende sammenhænge, bl.a. fordi opdelingen indgår i befolkningsfremskriv-

ningen.

Givet behovet for en binær opdeling følger det heraf, at opdelingen skal give analytisk

mening på den måde, at den i forhold til de emner den skal bruges til at beskrive,

skal vise de størst mulige forskelle mellem de to landegrupper. Og det forudsætter

mindst mulig intern variation, ellers giver grupperingen heller ingen analytisk me-

ning.

I forlængelse heraf skal det bemærkes, at formålet med grupperingen er at beskrive

bl.a. årsagen til indvandringen, bidraget til samfundsøkonomien og sociale vilkår.

Kategoriseringen af lande som tilhørende den ene eller anden gruppe har derfor ikke

i udgangspunktet noget at gøre med, om landene i geografisk, politisk, økonomisk

eller kulturel forstand tilhører den ene eller den anden gruppe. Derimod er det ind-

vandrernes baggrund, og herunder deres opholdsgrundlag i Danmark samt bidrag

til samfundsøkonomien, der er de afgørende kriterier.

Mulige alternative grupperinger

I forlængelse af de grundlæggende forudsætninger drøftede arbejdsgruppen hoved-

sageligt tre binære alternativer til landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande”:

•

EU-EØS/lande uden for EU-EØS

Europa/lande uden for Europa

OECD/lande uden for OECD

Landegrupperne blev belyst ved analyse af forskellige demografiske og socioøkono-

miske karakteristika og ved gennemførelse af clusteranalyser. Landegrupperne blev

ligeledes vurderet i forhold til de grundlæggende forudsætninger samt en række hen-

syn, som har betydning for vurdering af fortrin og ulemper ved de undersøgte alter-

nativer. På baggrund heraf havde arbejdsgruppen en række overvejelser i forhold til

de enkelte grupperinger, og hvorvidt det ville være hensigtsmæssigt at introducere

en ny standardlandegruppering.

Vurdering af landegrupperingen vestlige/ikke-vestlige lande

Arbejdsgruppen vurderede, at landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande”

fortsat er brugbar i statistisk og analytisk sammenhæng. Dette beror på, at der er en

lille spredning inden for gruppen målt på de demografiske og socioøkonomiske ka-

rakteristika. Endvidere er der betydelig forskel mellem gruppen af borgere fra vest-

lige lande og gruppen af borgere fra ikke-vestlige lande. Gruppen har endvidere sta-

bilitet over tid, da den er defineret af Danmarks Statistik selv, og Danmarks Statistik

kan derfor løbende tage stilling til sammensætningen, således at databrud kan und-

gås fx ved Storbritanniens udtræden af EU eller ved optagelse af nye lande i EU-EØS.

Grupperingen er i praksis næsten en videreførelse af den tidligere FN-definition for

”mere/mindre udviklede lande”. Men navngivningen ”vestlige/ikke-vestlige lande”

antyder en vis modsætning mellem de to grupper, som ikke har været tilsigtet. Dette

har ledt til kritik af, om Danmarks Statistik lever op til sine grundlæggende kerne-

værdier som objektiv og uafhængig af politiske interesser, fordi grupperingen sam-

tidig har fået en normativ betydning. Denne kritik har yderligere fået næring af, at

navngivningen i sig selv ikke giver et entydigt billede af, hvad der er grundlaget for

opdelingen. Ud fra et formidlingsmæssigt synspunkt er det således i høj grad navn-

givningen, der er udfordret, og ikke grupperingens analytiske anvendelighed.

Vurdering af landegrupperingen EU-EØS/lande uden for EU-EØS

Arbejdsgruppen vurderede, at landegrupperingen ”EU-EØS/lande uden for EU-

EØS” også er brugbar til statistisk belysning af indvandrerbefolkningen i Danmark.

Dette beror på, at EU-EØS-grupperingen er en homogen landegruppe vurderet på

de karakteristika, der kendetegner borgere med ophold i Danmark fra disse lande.

Samtidig er der tydelige forskelle mellem denne landegruppe og gruppen af øvrige

lande. Hertil kommer, at EU-EØS grupperingen afgrænser indvandrere på baggrund

af de rettigheder, som de har i forbindelse med indvandring til Danmark, hvilket er

årsagen til homogeniteten i landegruppen. Landegrupperingen er ligeledes veldefi-

neret og udgør et geografisk sammenhængende område.

Den største ulempe ved denne landegruppering er, at den ikke har været, og heller

ikke fremadrettet kan forventes at være stabil over tid. Storbritanniens forventelige

udtræden af EU udgør i denne forbindelse en udfordring, og understreger gruppens

ustabile karakter. Dette kan udgøre en udfordring ved analyser af tidsserier.

Vurdering af landegrupperingerne Europa og OECD

Arbejdsgruppen vurderede, at landegrupperingerne ”Europa/lande uden for Eu-

ropa” og ”OECD/lande uden for OECD” ikke er brugbare. Der er tale om meget uens-

artede landegrupper, der ikke giver statistisk eller analytisk værdi ved beskrivelse af

indvandringen til Danmark. Dette skyldes, at indvandrerne varierer bredt med hen-

syn til hvilket opholdsgrundlag de har for at opholde sig lovligt i Danmark. Specielt

med hensyn til OECD er der det problem, at gruppen ikke omfatter alle EU-EØS

lande, men derimod omfatter en række sydøstasiatiske lande, som ikke betyder me-

get i en dansk immigrationskontekst. Hertil kommer, at Tyrkiet, der repræsenterer

en meget stor indvandrergruppe i Danmark, er med i OECD. Disse forhold betyder,

at ingen af de to landegrupperinger vil give analytisk værdi.

Sammenfattende konklusioner

Det er sammenfattende Danmarks Statistiks vurdering, at landegrupperne ”vest-

lige/ikke-vestlige lande” og ”EU-EØS/lande uden for EU-EØS” ud fra en statistisk

og analytisk synsvinkel er anvendelige.

Ud fra et formidlingsmæssigt synspunkt kan der være en række positive aspekter

forbundet med at anvende landegrupperingen ”EU-EØS/lande uden for EU-EØS”.

Det vil være en forklaringsmæssig og formidlingsmæssig fordel at have en lande-

gruppe, der er defineret ud fra et umiddelbart klart billede. Landegruppen har dog

den ulempe, at den fremadrettet ikke kan forventes at være stabil over tid.

Selvom der er formidlingsmæssige udfordringer forbundet med grupperingen ”vest-

lige/ikke-vestlige lande”, ændrer det imidlertid ikke på, at grupperingen er statistisk

og analytisk anvendelig. Hertil gør det sig gældende, at grupperingen er indskrevet

flere steder i gældende lovgivning. Grupperingen er således i vidt omfang institutio-

naliseret. Der vil derfor være et vedvarende behov for at foretage opgørelser og ana-

lyser med denne gruppering som udgangspunkt, hvilket Danmarks Statistik som na-

tional statistikmyndighed ikke kan se bort fra. I forlængelse heraf vurderes det heller

ikke realistisk at omdøbe grupperingen.

Den vestlige/ikke-vestlige gruppering sikrer endvidere stabilitet og kontinuitet over

tid, hvorimod en ny landegruppering vil skabe et databrud, der ud fra en analytisk

synsvinkel er uheldigt, særligt i en situation hvor den vestlige/ikke-vestlige gruppe-

ring i sig selv fungerer tilfredsstillende.

I lyset af de fordele og ulemper, der ses ved de to anvendelige landegrupperinger, har

Danmarks Statistik besluttet at oprette landegrupperingen ”EU-EØS/lande uden for

EU-EØS” som en ny mulighed, der kan bruges i analytiske og statistiske sammen-

hænge som et supplement til den nuværende opdeling. Samtidig vil landegrupperin-

gen ”vestlige/ikke-vestlige lande” fortsat blive vedligeholdt og opdateret i statistik-

banken og anvendt i publikationer.

Dette betyder, at Danmarks Statistik fremadrettet vil tilbyde to landegrupperinger

til statistiske formål, der har selvstændige styrker og som supplerer hinanden. Her-

ved vil Danmarks Statistik lægge sig op ad en række andre lande, hvor befolkningens

sammensætning kan grupperes på forskellige måder.

Den nye landegruppering vil blive lanceret fra årsskiftet 2020. I den forbindelse vil

der blive lagt nye tabeller ind i statistikbanken, der fremover vil indeholde to lande-

grupperinger henholdsvis ”vestlige/ikke-vestlige lande” og ”EU-EØS/lande uden for

EU-EØS”. Danmarks Statistik vil fremadrettet gøre brug af begge landegrupperinger

ved offentliggørelser af analyser og publikationer.

Sammenfatning

Befolkning

Indvandrere og efterkommere udgør 14 pct. af befolkningen i Danmark. Indvandrernes andel er 10 pct., og af dem

kommer 58 pct. fra ikke-vestlige lande.

Med en andel på 20 pct. af befolkningen bor der relativt flest indvandrere og efterkommere i Region Hovedstaden.

I Region Nordjylland bor der færrest med 9 pct. Blandt kommunerne har Ishøj Kommune den højeste andel ind-

vandrere og efterkommere med 40 pct., mens Rebild Kommune har den laveste med 6 pct.

Siden 1998 er den samlede fertilitet for ikke-vestlige indvandrere faldet fra 3.014 til 1.958 i 2018. For personer

med dansk oprindelse har den samlede fertilitet i samme periode været stort set uændret, nemlig 1.655 i 1998 til

1.763 i 2018.

Blandt de indvandrede i 2018, som er født i udlandet og har ikke-nordisk statsborgerskab, har 8 pct. asyl og

familiesammenføring som opholdsgrundlag. Fra 1997 til 2001 lå den tilsvarende andel på omkring 50 pct.

I Danmark er der 1.378.537 parfamilier i alt i 2019. Heraf er parfamilier, hvor begge personer har dansk oprindelse,

den største gruppe. 1.154.718 par eller 84 pct. befinder sig i denne kategori. Der er 105.851 par, hvor begge

personer i parret er indvandrere, mens 8.752 par består af en indvandrer og en efterkommer. I de par, hvor ingen

af parterne har dansk oprindelse, er begge personer oftest af ikke-vestlig oprindelse.

Antallet af indvandrere og efterkommere forventes at vokse kraftigere end personer med dansk oprindelse. Ifølge

Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil indvandrere og efterkommere udgøre 21 pct. i 2060 mod 14 pct.

i dag.

1.1 Herkomst

Indvandrere udgør

10 pct. af befolkningen

Danmarks befolkning består 1. januar 2019 af 5.806.081 personer. Heraf har 86 pct.

dansk oprindelse, mens 10 pct. og 3 pct. er henholdsvis indvandrere og efterkom-

mere. Blandt indvandrerne i Danmark kommer 58 pct. fra et ikke-vestligt land. For

efterkommerne er andelen med ikke-vestlig oprindelse 83 pct.

Befolkningen efter herkomst

1. januar 2018

I alt

...............................................

Tabel 1.1

1. januar 2019

5 806 081

607 622

256 198

351 424

185 979

30 833

155 146

5 012 480

5 781 190

591 678

247 873

343 805

178 719

29 056

149 663

5 010 793

Indvandrere

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ikke-vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Efterkommere

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ikke-vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

Indvandrere og

efterkommere

.................................

Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der

ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som

indvandrer.

Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Hvis der

ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen

også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil

deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse. Fastholder

danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som ef-

terkommere.

Personer med dansk oprindelse er personer – uanset fødested – der har mindst én forælder, der både er dansk

statsborger og født i Danmark.

Oprindelsesland

Oprindelsesland er dannet ud fra følgende regler:

•

Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger. Er per-

sonen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet. Er personen efterkommer, anta-

ges det, at oprindelseslandet er lig med statsborgerskabslandet.

•

Når kun én forælder kendes, defineres oprindelseslandet ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark,

bruges statsborgerskabslandet.

•

Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland. Hvis dette er Danmark,

bruges statsborgerskabslandet.

Vestlige og

ikke-vestlige lande

Vestlige lande: EU28 plus Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten,

Canada, USA, Australien og New Zealand.

Ikke-vestlige lande: Alle øvrige lande.

I tidsserier anvendes samme opdeling på vestlige og ikke-vestlige lande for alle år i tidsserien uanset hvornår

landene reelt er blevet medlem af EU.

Forkortelser

Tabel 1.2

Indv.

Eftk.

i figurerne er forkortelser for henholdsvis

Indvandrere

Efterkommere.

Indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse

Far

Født i Danmark

Mor

Født i udlandet

Ukendt

Dansk Udenlandsk

statsborger statsborger statsborger statsborger

gælder for personer født i Danmark

Født i Danmark Dansk statsborger

Udenlandsk statsborger

Født i udlandet

Ukendt

Født i Danmark Dansk statsborger

Udenlandsk statsborger

Født i udlandet

Ukendt

Dansk statsborger

Udenlandsk statsborger

Dansk statsborger

Udenlandsk statsborger

DKx

DK / Ex

DKx

gælder for personer født i udlandet

Anm.: Personer placeret i den grå boks i skemaet ovenfor, har to ukendte forældre. Da personen selv er født i Danmark afhæn-

ger personens herkomst af dennes statsborgerskab. Hvis personen er udenlandsk statsborger, bliver personen klassificeret

som efterkommer. Hvis personen er dansk statsborger, bliver personen klassificeret som person med dansk oprindelse.

Antallet af ikke-vestlige

indvandrere er 4,2 gange

højere end i 1989

I de seneste 30 år har antallet af indvandrere i Danmark været stigende. Stigningen

har været størst blandt ikke-vestlige indvandrere. De 351.424 ikke-vestlige indvan-

drere i befolkningen 1. januar 2019 er således 4,2 gange højere end antallet af ikke-

vestlige indvandrere i 1989.

I samme periode er antallet af indvandrere fra vestlige lande også steget. Samlet er

der 165.385 flere vestlige indvandrere i Danmark i 2019 end i 1989. Det svarer til en

stigning på 182 pct. Før 1991 var der flere vestlige indvandrere end ikke-vestlige ind-

vandrere. Siden da har der været flest ikke-vestlige indvandrere, og i 2019 overstiger

antallet af ikke-vestlige indvandrere de vestlige med 95.226 personer.

Siden 1991 har der

været flere ikke-vestlige

indvandrere end vestlige

Figur 1.1

Indvandrere og efterkommere

Antal

400.000

350.000

Indv., ikke-vestlige lande

300.000

250.000

200.000

Indv., vestlige lande

150.000

100.000

50.000

Eftk., ikke-vestlige lande

Eftk., vestlige lande

1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 2017 2019

Otte gange flere

ikke-vestlige

efterkommere

siden 1989

Efterkommere fra ikke-vestlige lande er den gruppe, som relativt set er vokset mest

siden 1989. Den store stigning i antallet af ikke-vestlige efterkommere hænger na-

turligvis tæt sammen med det stigende antal ikke-vestlige indvandrere. Fra 1989 til

2019 er antallet af ikke-vestlige efterkommere steget fra 20.408 til 155.146. Der er

ca. otte gange så mange ikke-vestlige efterkommere i 2019 som i 1989. I samme pe-

riode er antallet af vestlige efterkommere kun tredoblet.

1.2 Indvandrernes alder og oprindelsesland

Indvandrerne kommer

fra mere end 200

forskellige lande

Indvandrerne i Danmark kommer fra mere end 200 forskellige oprindelseslande, og

der er derfor tale om en sammensat gruppe. I tabel 1.3 fremgår aldersfordelingen for

de ti lande, Danmark har flest indvandrere fra. Tilsammen udgør indvandrere fra de

ti lande 42 pct. af alle indvandrere.

Indvandrere efter alder og oprindelsesland. 2019

0-9

år

10-19

år

20-29

år

30-39

år

pct.

Tabel 1.3

40-49

år

50-59

år

60 år

derover

I alt

antal

I alt

.................

607 622

256 198

41 497

30 321

28 543

15 697

15 263

351 424

35 862

33 083

21 859

17 075

16 956

Vestlige lande

. . . . . .

Heraf:

Polen

. . . . . . . . . . . . . . .

Tyskland

. . . . . . . . . . . .

Rumænien

. . . . . . . . . .

Norge

. . . . . . . . . . . . . . .

Storbritannien

. . . . . . .

Ikke-vestlige lande

. .

Heraf:

Syrien

. . . . . . . . . . . . . .

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . .

Irak

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Iran

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Bosnien-Hercegovina

Anm.: Tabellen viser de ti lande, der er flest indvandrere fra.

Flest polske

indvandrere

Indvandrere med oprindelse i Polen udgør 41.497 personer i 2019, hvilket gør Polen

til det oprindelsesland, som har den største indvandrerbefolkning i Danmark. Syrien

har med 35.862 indvandrere den næststørste indvandrergruppe i Danmark, mens

indvandrere med oprindelse i Tyrkiet er tredjestørst med 33.083 indvandrere.

Ikke-vestlige indvandrere

er yngre end vestlige

Indvandrere fra ikke-vestlige lande er yngre end indvandrere fra vestlige lande.

Blandt alle indvandrere fra ikke-vestlige lande er der således kun 12 pct., som er fyldt

60 år. Den tilsvarende andel er 16 pct. for indvandrere fra vestlige lande. For indvan-

drere med tysk oprindelse er hele 32 pct. fyldt 60 år.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at indvandrere med polsk og rumænsk oprindelse i

deres alderssammensætning skiller sig ud fra de andre vestlige lande Norge, Tysk-

land og Storbritannien, som er vist i tabel 1.3. Der er således kun 11 pct. af indvan-

drerne med polsk oprindelse og 3 pct. af indvandrerne med rumænsk oprindelse,

som er fyldt 60 år. Disse lave andele hænger i høj grad sammen med, at de fleste

indvandrere fra Polen og Rumænien først er kommet til Danmark efter landene er

blevet medlem af EU.

Befolkningspyramiderne i figur 1.2 er en grafisk illustration af forskellene i alders-

sammensætning mellem vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Det

er tydeligt, at alle grupperne af indvandrere og efterkommere på hver deres måde

adskiller sig fra gruppen af personer med dansk oprindelse.

Befolkningen efter herkomst, køn og alder. 2019

Indvandrere, vestlige lande

Alder

100+

10 8

2 0

0 2 4

Antal personer (i pct.)

8 10

10 8

Efterkommere, vestlige lande

Alder

100+

2 0

0 2 4

Antal personer (i pct.)

8 10

Indvandrere fra Polen og

Rumænien er yngre end

andre vestlige indvandrere

Befolkningspyramider

Figur 1.2

Mænd

Kv inder

Mænd

Kv inder

Mænd

Indvandrere, ikke-vestlige lande

Alder

100+

Kv inder

Mænd

Efterkommere, ikke-vestlige lande

Alder

Kv inder

100+

10 8

2 0

0 2 4

Antal personer (i pct.)

8 10

10 8

2 0

0 2 4

Antal personer (i pct.)

8 10

Mænd

Dansk oprindelse

Alder

100+

Kv inder

10 8

2 0

0 2 4

Antal personer (i pct.)

8 10

Stort set ingen ikke-vestlige

efterkommere over 45 år

Mens vestlige efterkommere er repræsenteret i et vist omfang på alle alderstrin, er

der stort set ingen ikke-vestlige efterkommere over 50 år. Derimod udgør alders-

gruppen mellem 0 og 25 år 81 pct. af alle ikke-vestlige efterkommere.

Der er desuden meget få indvandrere under 20 år. Det gælder både vestlige og ikke-

vestlige indvandrere. En relativ stor andel af de vestlige indvandrere tilhører alders-

grupperne fra midt i 20’erne til midt i 30’erne, og det fremgår tydeligt af befolknings-

pyramiderne. De ikke-vestlige indvandrere er mere jævnt fordelt end de vestlige, og

der er stort set lige så mange ikke-vestlige indvandrere på 50 år som på 26 år.

Der er stor forskel i gruppernes alderssammensætning. Det sætter også sit præg på,

hvordan enkelte alderstrin i befolkningen er sammensat med hensyn til indvandrere

og efterkommere. Blandt personer mellem 23 og 39 år er andelen af indvandrere og

efterkommere højest. Blandt disse alderstrin udgør de ca. 20-26 pct. af befolkningen.

Indvandrere fylder samtidig klart mest på disse alderstrin. Det er kun 2-6 pct. af be-

folkningen, der er efterkommere blandt personer mellem 23 og 39 år.

Efterkommerne er til gengæld i overtal blandt de helt unge. Det hænger sammen

med, at det er relativt få indvandrere, der kommer til Danmark som børn. Andelen

af indvandrere og efterkommere falder kraftigt fra med alderen. Blandt 70-årige ud-

gør indvandrere og efterkommere 6 pct. af befolkningen. Det er under det halve af

niveauet i befolkningen som helhed.

Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen. 2019

Pct.

0 år

10 år

20 år

30 år

40 år

50 år

60 år

70 år

80 år

90 år

100 år+

Indv.,

ikke-vestlige

lande

Indv.,

vestlige

lande

Eftk.,

vestlige

lande

Eftk.,

ikke-vestlige

lande

Få indvandrere

under 20 år

En fjerdedel af de

23-39-årige er indvandrere

eller efterkommere

Få indvandrere

blandt børnene

Figur 1.3

1.3 Efterkommernes alder og oprindelsesland

Polen er eneste vestlige

land blandt de ti største

oprindelseslande

17 pct. af efterkommerne

har tyrkisk oprindelse

De fleste efterkommere har oprindelse i et ikke-vestligt land. I tabel 1.4 hvor de ti

oprindelseslande med flest efterkommere er nævnt, er Polen det eneste vestlige land,

der er repræsenteret.

Efterkommere med tyrkisk oprindelse udgør 17 pct. af alle efterkommere og er klart

den største gruppe. Efterkommere med Libanon og Pakistan som oprindelsesland

følger på de næste to pladser med henholdsvis 8 pct. og 6 pct.

Efterkommere er aldersmæssigt en meget ung gruppe. Ud af de 185.979 efterkom-

mere er 36 pct. under 10 år gamle. Kun 14 pct. af efterkommerne er fyldt 30 år.

Kun hver syvende

efterkommer er fyldt 30 år

Tabel 1.4

Efterkommere efter alder og oprindelsesland. 2019

0-9

år

10-19

år

20-29

år

30-39

år

pct.

40-49

år

50-59

år

60 år

derover

I alt

antal

I alt

..................

185 979

30 833

6 651

155 146

30 736

14 141

11 282

11 230

9 642

6 605

6 269

6 044

5 896

Vestlige lande

. . . . . . .

Heraf:

Polen

. . . . . . . . . . . . . . . .

Ikke-vestlige lande

. . .

Heraf:

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . . .

Libanon

1 . . . . . . . . . . . . .

Pakistan

. . . . . . . . . . . . .

Irak

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Somalia

. . . . . . . . . . . . . .

Syrien

. . . . . . . . . . . . . . .

Bosnien-Hercegovina

Vietnam

. . . . . . . . . . . . . .

Jugoslavien

2 . . . . . . . . . .

Anm.: Tabellen viser de ti lande, hvorfra der er flest personer.

En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Jugoslavien før opsplitningen.

Vestlige efterkommere klart

ældre end ikke-vestlige

Hvad aldersfordeling angår, er efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande

imidlertid meget forskellige. Andelen af efterkommere, som er 30 år eller mere, er

således 23 pct. blandt vestlige efterkommere og kun 12 pct. blandt ikke-vestlige ef-

terkommere. Dette forhold afspejler, at der i længere tid har været en befolkning af

vestlige indvandrere i Danmark. Derimod var der relativt få ikke-vestlige indvan-

drere i Danmark, hvis man går længere end 30 år tilbage. Den lille gruppe af ikke-

vestlige indvandrere, som fandtes for mere end 30 år siden, fik derfor også kun få

efterkommere, og gruppen af ikke-vestlige efterkommere over 30 år er derfor for-

holdsvis lille i dag.

De få ikke-vestlige efterkommere, som er fyldt 30 år, har især Tyrkiet, Pakistan eller

Jugoslavien som oprindelsesland. Efterkommere med et af disse tre oprindelses-

lande udgør tilsammen 68 pct. af alle ikke-vestlige efterkommere, som er fyldt 30 år.

Dette forhold skal naturligvis ses i lyset af, at indvandrere fra netop Tyrkiet, Pakistan

og Jugoslavien var med i de første større ikke-vestlige indvandringer til Danmark,

som fandt sted i 1960’erne.

Flest ikke-vestlige

efterkommere over 30 år

har tyrkisk eller

pakistansk oprindelse

1.4 Indvandringstidspunkt

Indvandringstidspunkt for

de tolv oprindelseslande

med flest indvandrere

De tolv oprindelseslande, hvorfra der i Danmark er flest indvandrere, er i figur 1.4

repræsenteret med en kurve hver, der illustrerer sammenhængen mellem ind-

vandringsår og den samlede indvandrerbefolkning for det pågældende land i dag.

Indvandringsåret er det år, hvor indvandreren bliver registreret i folkeregisteret før-

ste gang. Asylansøgere regnes ikke for indvandrere i perioden, hvor deres asylsag

behandles, men først når opholdstilladelse er givet, og de er registreret i folkeregi-

steret.

Ved konstruktionen af figurerne er alle indvandrere fra det pågældende land først

blevet opdelt på deres første indvandringsår. Derefter er det udregnet, hvor stor en

andel indvandrere fra de enkelte indvandringsår udgør af den samlede gruppe af

indvandrere fra landet. For indvandringer før 1986 har vi ikke eksakte oplysninger,

og alle med indvandringsår før 1986 er derfor slået sammen.

Oplysninger om tidspunkt

for indvandring fra

1986 og frem

Figur 1.4.

Indvandrere fra de tolv lande med størst repræsentation i Danmark efter første indvandringsår. 2019

Før

1986

1995

2005

2015

Pct.

Polen

Pct.

Syrien

2015

Pct.

Tyrkiet

Før

1986

1995

2005

Før

1986

1995

2005

2015

Pct.

Tyskland

2015

Pct.

Rumænien

Pct.

Irak

Før

1986

1995

2005

Før

1986

1995

2005

2015

Før

1986

1995

2005

2015

Pct.

Iran

2015

Pct.

Bosnien-

Hercegovina

Pct.

Norge

Før

1986

1995

2005

Før

1986

1995

2005

2015

Før

1986

1995

2005

2015

Pct.

Storbritannien

Pct.

Pakistan

2015

Pct.

Sverige

Før

1986

1995

2005

2015

Før

1986

1995

2005

Før

1986

1995

2005

2015

Anm.: Bemærk at skalaen på y-aksen er forskellig fra figur til figur.

Mange indvandrere fra

vestlige lande kom til

Danmark før 1986

Figurerne for de vestlige lande Tyskland, Norge, Storbritannien og Sverige ligner

hinanden meget. I alle fire tilfælde er en relativt stor andel af indvandrerbefolknin-

gen i dag indvandret før 1986. Fra 1986 og frem til omkring år 2005 viser kurverne

et jævnt forløb på et lavt niveau for alle fire lande. Herefter stiger kurverne igen. Der

er generelt forholdsvis mange indvandrere fra disse lande, som opholder sig kort tid

i Danmark. Derfor vil indvandrere med kort opholdstid altid udgøre en relativt stor

andel af alle indvandrere fra disse lande.

Indvandringsaktivitet fra

Tyrkiet og Pakistan i alle år

Indvandrere fra Tyrkiet og Pakistan er i de fleste tilfælde kommet til Danmark for at

arbejde eller som resultat af familiesammenføringer. Der er derfor ikke enkelte år,

der skiller sig voldsomt ud for de to lande. Til gengæld er der gennem hele perioden

en vis indvandringsaktivitet.

Indvandrere fra Polen og Rumænien er først og fremmest begyndt at komme til Dan-

mark i stor stil efter de blev medlem af EU. Polakker og rumænere kommer i dag

hovedsageligt til Danmark for at arbejde.

For de fire øvrige lande er udsvingene på figurerne ofte et resultat af uroligheder i de

pågældende lande, som har fundet sted lige før eller omkring årene med stor indvan-

dring. Især for Syrien og Bosnien-Hercegovina ses det sig særligt tydeligt. 59 pct. af

syrerne indvandrede i 2015-2016 og 69 pct. af personerne fra Bosnien-Hercegovina

indvandrede i 1995.

De største indvandringer fra Iran til Danmark fandt sted indtil starten af 1990’erne

samt inden for de seneste år. Indvandring fra Irak til Danmark begyndte for alvor

efter afslutningen af den første Golfkrig i 1991. Indvandringen fra Irak var på sit hø-

jeste i perioden 1998-2002, hvorefter den er faldet kraftigt.

Stor indvandring fra Polen

og Rumænien efter

medlemskab af EU

Indvandrere

fra Bosnien kom

hovedsageligt i 1995

Stor indvandring

fra Irak mellem

1998 og 2002

1.5 Hvor bor indvandrerne og efterkommerne?

Indvandrere og

efterkommere bor ofte i

nærheden af større byer …

De 793.601 indvandrere og efterkommere, som 1. januar 2019 bor i Danmark, udgør

samlet set 14 pct. af befolkningen. Indvandrere og efterkommere er imidlertid ikke

ligeligt fordelt på kommuner og regioner. Der er en tendens til, at de i højere grad

bor i nærheden af større byer.

Indvandrere og efterkommere efter regioner. 2019

Indvandrere

Vestlige

lande

Ikke-

vestlige

lande

351 424

160 133

38 822

62 583

66 021

23 865

I alt

Vestlige

lande

Efterkommere

Ikke-

vestlige

lande

155 146

77 956

16 344

25 524

27 842

7 480

I alt

I pct.

af hele

befolk-

ningen

pct.

Tabel 1.5

antal

Hele landet

. . . . . . . . . . . .

Region Hovedstaden

. . . .

Region Sjælland

. . . . . . . .

Region Syddanmark

. . . . .

Region Midtjylland

. . . . . .

Region Nordjylland

. . . . . .

… og udgør 20 pct. i

Region Hovedstaden

256 198

112 451

23 817

50 103

50 947

18 880

607 622

272 584

62 639

112 686

116 968

42 745

30 833

13 868

2 993

6 094

5 855

2 023

185 979

91 824

19 337

31 618

33 697

9 503

13,7

19,9

9,8

11,8

11,4

8,9

Af de fem regioner er det i Region Hovedstaden, at indvandrere og efterkommere

udgør den klart største andel af befolkningen. Her er andelen 20 pct. I de fire øvrige

regioner ligger andelen af indvandrere og efterkommere under landsgennemsnittet

på 14 pct. For alle regioner er der dog store forskelle mellem de enkelte kommuner.

I Region Hovedstaden er der 30 kommuner. Her finder vi også Københavns Kom-

mune, hvor andelen af indvandrere og efterkommere i 2019 er 25 pct. I Ishøj Kom-

mune er andelen 40 pct. Det er den højeste andel indvandrere og efterkommere for

en enkelt kommune både for Region Hovedstaden og for hele landet. Bortset fra

Christiansø, er Bornholm den kommune i Region Hovedstaden, som med 7 pct. har

den laveste andel indvandrere og efterkommere.

I Ishøj udgør indvandrere

og efterkommere 40 pct.

af befolkningen

Andelen er 10 pct. i

Region Sjælland

I Region Sjælland er den samlede andel indvandrere og efterkommere 10 pct. Greve

er kommunen i Region Sjælland, som med en andel på 16 pct. har den største andel,

mens den laveste andel indvandrere og efterkommere blandt kommunerne i Region

Sjælland findes i Sorø, som har en andel på 7 pct.

I Region Syddanmark udgør andelen af indvandrere og efterkommere 12 pct. for hele

regionen. Blandt de enkelte kommuner skiller Odense sig klart ud med en andel på

17 pct., mens den laveste andel i regionen findes i Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor

indvandrere og efterkommere udgør 7 pct. af befolkningen.

I Region Midtjylland er den samlede andel 11 pct. Blandt de enkelte kommuner i

regionen er andelen højest i Aarhus med 17 pct. og lavest i Skive med 7 pct. Aarhus

Kommune er dermed den kommune uden for Region Hovedstaden, som har den

største andel indvandrere og efterkommere. Der er dog hele 13 kommuner i Region

Hovedstaden, som har en højere andel indvandrere og efterkommere end de 17 pct.,

som findes i Aarhus.

I Region Nordjylland udgør indvandrere og efterkommere 9 pct. af befolkningen.

Dermed er Region Nordjylland den region, som har den laveste andel. Den største

andel i regionen findes i Aalborg Kommune med 11 pct. og den laveste andel i Rebild

Kommune med 6 pct. Rebild Kommune er dermed også den kommune i hele Dan-

mark, som har den laveste andel indvandrere og efterkommere.

I figur 1.5 er alle kommuner farvet efter deres andel indvandrere og efterkommere.

Den mørkerøde farve markerer kommuner med en større andel end landsgennem-

snittet på 14 pct. Uden for Region Hovedstaden er der kun syv kommuner, hvor det

er tilfældet. Det drejer sig om Aarhus, Odense, Greve, Horsens, Aabenraa, Sønder-

borg og Ringsted. Den store andel i Aabenraa og Sønderborg kommuner skal i høj

grad ses i lyset af kommunernes placering i nærheden af den tyske grænse. Det er

således indvandrere og efterkommere med tysk oprindelse, som trækker Aabenraa

og Sønderborg over landsgennemsnittet.

Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen. 2019

12 pct. i

Region Syddanmark

11 pct. i

Region Midtjylland

9 pct. i

Region Nordjylland

Kun syv kommuner uden

for Region Hovedstaden

har flere indvandrere og

efterkommere end

landsgennemsnittet

Figur 1.5

Under 8 pct. (under landsgns.)

8 - 9,9 pct. (under landsgns.)

10 - 13,6 pct. (under landsgns.)

Over 13,6 pct. (over landsgns.)

Kort: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Tabel 1.6

Indvandrere og efterkommere efter kommuner. 2019

Indvandrere

Vestlige

lande

Ikke-

vestlige

lande

antal

Efterkommere

Vestlige

lande

Ikke-

vestlige

lande

I pct. af hele befolkningen

Personer

fra

vestlige

lande

4,9

4,2

3,3

3,7

3,3

5,3

1,1

4,3

3,1

6,2

8,6

2,6

5,4

7,5

6,2

4,5

4,0

4,6

4,2

3,8

4,5

4,7

6,7

4,8

7,1

10,1

5,7

5,4

4,3

4,2

5,6

4,1

4,8

3,1

2,8

2,2

3,6

3,1

2,9

2,8

4,4

3,5

2,6

3,3

2,5

3,9

3,1

Personer

fra ikke-

vestlige

lande

pct.

Samtlige

indv. og

eftk.

Hele landet

............

256 198

985

754

1 491

1 220

1 542

545

1 166

2 234

7 975

1 070

1 935

5 113

3 768

879

1 484

1 279

2 297

898

2 016

2 134

2 882

1 069

1 369

57 006

2 842

2 683

1 472

1 542

800

1 347

2 068

1 671

1 812

935

1 943

741

1 073

2 030

845

1 380

2 750

1 775

663

662

811

1 311

351 424

4 053

1 145

3 971

1 192

5 857

490

1 975

3 234

7 687

1 821

2 983

5 428

7 336

2 319

1 410

1 543

3 744

2 682

2 954

5 273

7 031

1 344

4 242

64 234

3 981

3 249

4 002

2 898

2 054

1 215

3 586

2 467

3 418

1 887

3 360

888

1 758

3 999

1 055

2 037

4 217

4 710

929

1 015

736

1 545

30 833

193

102

304

330

191

310

927

129

286

562

583

136

162

156

343

196

294

356

493

129

259

5 946

314

360

253

264

130

152

350

195

216

112

246

121

114

264

162

340

244

130

155 146

2 870

402

2 346

228

4 092

110

819

1 613

2 824

701

1 303

1 084

3 440

1 279

363

524

1 971

1 672

1 238

3 051

4 567

323

3 391

30 594

1 141

976

2 331

1 201

1 501

327

1 955

745

1 553

718

1 783

259

669

1 290

261

1 176

1 864

2 586

344

255

168

391

8,7

24,8

6,0

13,0

3,6

28,1

2,2

4,2

6,4

11,9

10,1

5,6

10,4

8,7

15,5

15,9

4,3

6,6

9,1

15,1

8,2

15,6

22,9

6,7

33,3

15,2

9,2

7,5

15,8

9,5

21,3

4,2

11,0

5,3

7,0

5,4

8,5

4,1

5,8

6,4

4,0

9,3

6,9

9,2

5,5

4,3

4,0

4,2

13,7

29,1

9,4

16,7

6,9

33,4

3,3

8,5

9,6

18,1

18,7

8,2

15,8

16,2

21,7

20,4

8,3

11,2

13,4

18,9

12,7

20,2

29,5

11,5

40,4

25,3

14,8

12,9

20,1

13,7

26,9

8,3

15,8

8,3

9,8

7,5

12,1

7,2

8,7

9,1

6,8

13,7

10,5

11,8

8,8

6,7

7,9

7,4

Albertslund

. . . . . . . . . . . . .

Allerød

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Ballerup

. . . . . . . . . . . . . . . .

Bornholm

. . . . . . . . . . . . . .

Brøndby

. . . . . . . . . . . . . . .

Christiansø

. . . . . . . . . . . . .

Dragør

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Egedal

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Fredensborg

. . . . . . . . . . .

Frederiksberg

. . . . . . . . . .

Frederikssund

. . . . . . . . . .

Furesø

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Gentofte

. . . . . . . . . . . . . . .

Gladsaxe

. . . . . . . . . . . . . .

Glostrup

. . . . . . . . . . . . . . .

Gribskov

. . . . . . . . . . . . . . .

Halsnæs

. . . . . . . . . . . . . . .

Helsingør

. . . . . . . . . . . . . .

Herlev

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Hillerød

. . . . . . . . . . . . . . . .

Hvidovre

. . . . . . . . . . . . . . .

Høje-Taastrup

. . . . . . . . . .

Hørsholm

. . . . . . . . . . . . . .

Ishøj

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

København

. . . . . . . . . . . . .

Lyngby-Taarbæk

. . . . . . . .

Rudersdal

. . . . . . . . . . . . . .

Rødovre

. . . . . . . . . . . . . . .

Tårnby

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Vallensbæk

. . . . . . . . . . . .

Faxe

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Greve

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Guldborgsund

. . . . . . . . . .

Holbæk

. . . . . . . . . . . . . . . .

Kalundborg

. . . . . . . . . . . . .

Køge

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lejre

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lolland

. . . . . . . . . . . . . . . .

Næstved

. . . . . . . . . . . . . . .

Odsherred

. . . . . . . . . . . . .

Ringsted

. . . . . . . . . . . . . . .

Roskilde

. . . . . . . . . . . . . . .

Slagelse

. . . . . . . . . . . . . . .

Solrød

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Sorø

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Stevns

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Vordingborg

. . . . . . . . . . . .

Tabel 1.6 (fortsat)

Indvandrere og efterkommere efter kommuner. 2019

Indvandrere

Vestlige

lande

Ikke-

vestlige

lande

antal

Efterkommere

Vestlige

lande

Ikke-

vestlige

lande

I pct. af hele befolkningen

Personer

fra

vestlige

lande

4,0

6,2

4,0

5,0

3,0

3,3

4,8

3,6

4,3

4,1

2,9

3,9

2,7

4,9

2,5

5,9

6,5

5,1

5,2

4,8

4,5

8,1

3,6

3,9

4,3

3,2

6,4

4,7

3,9

4,2

3,3

3,1

5,5

6,7

3,1

2,6

4,0

3,9

3,8

5,3

2,6

4,0

3,1

2,5

4,9

3,1

2,2

4,0

4,7

4,0

Personer

fra ikke-

vestlige

lande

pct.

Samtlige

indv. og

eftk.

Assens

. . . . . . . . . . . . . . . .

Billund

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Esbjerg

. . . . . . . . . . . . . . . .

Fanø

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fredericia

. . . . . . . . . . . . . .

Faaborg-Midtfyn

. . . . . . . .

Haderslev

. . . . . . . . . . . . . .

Kerteminde

. . . . . . . . . . . . .

Kolding

. . . . . . . . . . . . . . . .

Langeland

. . . . . . . . . . . . . .

Middelfart

. . . . . . . . . . . . . .

Nordfyns

. . . . . . . . . . . . . . .

Nyborg

. . . . . . . . . . . . . . . .

Odense

. . . . . . . . . . . . . . . .

Svendborg

. . . . . . . . . . . . .

Sønderborg

. . . . . . . . . . . .

Tønder

. . . . . . . . . . . . . . . .

Varde

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vejen

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vejle

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ærø

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Aabenraa

. . . . . . . . . . . . . .

Favrskov

. . . . . . . . . . . . . . .

Hedensted

. . . . . . . . . . . . .

Herning

. . . . . . . . . . . . . . . .

Holstebro

. . . . . . . . . . . . . .

Horsens

. . . . . . . . . . . . . . .

Ikast-Brande

. . . . . . . . . . .

Lemvig

. . . . . . . . . . . . . . . .

Norddjurs

. . . . . . . . . . . . . .

Odder

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Randers

. . . . . . . . . . . . . . .

Ringkøbing-Skjern

. . . . . .

Samsø

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Silkeborg

. . . . . . . . . . . . . . .

Skanderborg

. . . . . . . . . . .

Skive

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Struer

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Syddjurs

. . . . . . . . . . . . . . .

Viborg

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Aarhus

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Brønderslev

. . . . . . . . . . . .

Frederikshavn

. . . . . . . . . .

Hjørring

. . . . . . . . . . . . . . . .

Jammerbugt

. . . . . . . . . . . .

Læsø

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mariagerfjord

. . . . . . . . . . .

Morsø

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Rebild

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Thisted

. . . . . . . . . . . . . . . .

Vesthimmerlands

. . . . . . .

Aalborg

. . . . . . . . . . . . . . . .

Mange ikke-vestlige

indvandrere og

efterkommere i tre

vestegnskommuner

1 450

1 466

4 019

158

1 385

1 543

2 374

766

3 558

481

1 014

1 040

764

9 067

1 311

3 905

2 166

2 212

1 980

4 914

260

4 270

1 529

1 605

3 446

1 606

5 321

1 705

659

1 467

659

2 682

2 731

203

2 567

1 431

1 049

717

1 499

3 266

16 805

841

2 190

1 805

885

1 150

386

589

1 544

1 492

7 916

1 166

1 365

5 784

116

2 981

1 560

2 377

878

5 494

374

1 331

1 019

1 425

15 632

2 437

4 228

1 426

1 798

1 814

6 543

151

2 684

1 552

1 465

4 422

2 419

5 190

2 136

612

1 319

848

4 310

2 270

3 604

2 203

1 653

916

1 384

4 107

25 523

1 308

2 075

2 464

1 171

1 541

663

904

1 567

1 417

10 738

180

197

579

164

156

330

431

106

121

922

145

515

280

348

262

628

493

199

215

414

237

457

228

111

130

326

402

345

177

131

121

163

430

1 637

110

185

189

149

183

238

746

208

380

2 243

1 377

449

891

269

2 287

375

176

554

8 767

897

1 564

308

509

483

2 758

902

428

351

1 770

992

1 960

818

114

316

257

1 590

557

1 145

631

438

265

324

1 086

14 792

332

492

790

223

421

120

169

362

271

4 297

3,3

6,6

6,9

3,8

8,5

3,9

5,9

4,8

8,4

3,7

4,4

4,0

6,2

11,9

5,7

7,8

4,6

5,4

8,1

2,9

6,1

4,1

3,9

7,0

5,8

7,9

7,2

3,6

4,3

4,9

6,0

5,0

2,6

5,1

4,6

4,5

5,6

4,0

5,3

11,7

4,5

4,3

5,0

3,6

1,1

4,7

3,8

3,6

4,4

4,5

7,0

7,3

12,8

10,9

8,8

11,5

7,2

10,7

8,4

12,7

7,8

7,3

7,9

8,8

16,8

8,2

13,7

11,1

9,7

10,6

12,9

7,4

14,1

7,7

7,8

11,3

9,0

14,3

11,8

7,5

8,6

8,2

9,1

10,5

9,3

8,2

7,2

7,1

9,5

7,9

9,2

17,0

7,1

8,2

8,1

6,1

6,0

7,8

6,0

5,8

8,4

9,2

11,0

I hele landet udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 64 pct. af alle indvan-

drere og efterkommere. I Albertslund, Brøndby og Ishøj kommuner er de ikke-vest-

liges andel særligt høj, idet mere end 80 pct. af alle indvandrere og efterkommere i

disse kommuner er af ikke-vestlig oprindelse.

Aabenraa og Tønder

har mange indvandrere

med tysk oprindelse

I Aabenraa og Tønder kommuner udgør vestlige indvandrere og efterkommere hen-

holdsvis 57 pct. og 59 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Med deres beliggen-

hed tæt på den tyske grænse er det indlysende, at det hovedsageligt er indvandrere

og efterkommere med tysk oprindelse, som er årsagen til de relativt mange vestlige.

Morsø, Læsø, Samsø, Ærø, Fanø, Langeland og Bornholm kommuner har tilfælles,

at de alle er kommuner, hvis administrative område svarer til øen af samme navn

som kommunen. Læsø, Samsø, Ærø, Fanø og Langeland har yderligere det tilfælles,

at de også har en større andel vestlige end ikke-vestlige indvandrere og efterkom-

mere. Alle syv kommuner har dog samlet klart lavere andel indvandrere og efter-

kommere end hele Danmarks 14 pct., og med undtagelse af Bornholm hører de også

til landets mindst befolkede kommuner.

Relativt få ikke-vestlige

indvandrere og

efterkommere i

ø-kommunerne

1.6 Fødte

22 pct. af fødte børn i 2018

havde mødre med

udenlandsk baggrund

I 2018 var 22 pct. af de levendefødte børn født af mødre med indvandrer- eller efter-

kommer baggrund. Det er en stigning på 10 procentpoint siden 1998, hvor andelen

var 12 pct. Den største stigning ses, hvor mødrene er indvandrere fra vestlige lande.

Deres andel steg fra 2 pct. i 1998 til 7 pct. i 2018. Det er dog indvandrermødre fra

ikke-vestlige lande, der står for den største andel i både 1998 og 2018 på henholdsvis

9 pct. og 12 pct.

Levendefødte, hvor moderen er indvandrer eller efterkommer

Pct.

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Indv.,

vestlige lande

Indv.,

ikke-vestlige lande

Eftk.,

vestlige lande

Eftk.,

ikke-vestlige lande

Figur 1.6

67 pct. af børn født i 2018

i Ishøj Kommune

har mødre med

udenlandsk baggrund

Børn født af mødre med indvandrer- eller efterkommerbaggrund er meget ulige for-

delt i landet. 67 pct. af de levendefødte i Ishøj Kommune i 2018 har en mor, der er

enten indvandrer eller efterkommer, mens det kun gælder 10 pct. af børnene, der er

født i Rebild Kommune. I Vallensbæk, Høje-Taastrup og Brøndby kommuner er det

også over halvdelen af de fødte, der har en indvandrer- eller efterkommermor.

Figur 1.7

Levendefødte, hvor moderen er indvandrer eller efterkommer. 2018

Under 17 pct. (under landsgns.)

17 - 22,1 pct. (under landsgns.)

22,2 - 29,9 pct. (over landsgns.)

30 pct. og dero. (over landsgns.)

Kort: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

32 pct. af de ikke-vestlige

indvandrermødre i 2018

havde været i Danmark

i mindre end 3 år, da

barnet blev født

I 2018 havde 11.504 levendefødte børn en indvandrermor, hvilket fordeler sig på

4.074 mødre fra vestlige lande og 7.430 mødre fra ikke-vestlige lande. 24 pct. af de

vestlige indvandrermødre havde været i landet mindre end 3 år, da barnet blev født.

Dette gjaldt for 32 pct. af de ikke-vestlige indvandrermødre. For 20 år siden var

denne andel på 35 pct. for vestlige indvandrermødre og 38 pct. for ikke-vestlige ind-

vandrermødre.

Levendefødte, hvor moderen er indvandrer med en opholdstid i Danmark inden fødslen på under 3 år

Pct.

Mor fra vestligt land

Mor fra ikke-vestligt land

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Figur 1.8

Indvandrer- og

efterkommermødre får ikke

nødvendigvis et barn, der

bliver efterkommer

At en mor til et nyfødt barn er indvandrer eller efterkommer, betyder ikke nødven-

digvis, at barnet bliver klassificeret som efterkommer efter Danmarks Statistiks de-

finition af herkomst. Hvis moderen fx er efterkommer med dansk statsborgerskab,

vil barnet altid blive klassificeret som person med dansk oprindelse. Der gælder det

nemlig, at hvis mindst én forælder er født i Danmark og samtidig er dansk statsbor-

ger, bliver barnet klassificeret som person med dansk oprindelse.

Figur 1.9

Levendefødte, hvor moderen er indvandrer eller efterkommer, efter moderens og barnets herkomst

Pct.

100

1998 2018

Mor, indv. fra

vestligt land

1998 2018

Mor, indv. fra

ikke-vestligt land

1998 2018

Mor, eftk. fra

vestligt land

1998 2018

Mor, eftk. fra

ikke-vestligt land

Barnet bliver

efterkommer

Barnet bliver

person med

dansk oprindelse

79 pct. af børnene født af

indvandrermødre fra

ikke-vestlige lande bliver

klassificeret som

efterkommere

I 2018 blev 64 pct. af børnene født af vestlige indvandrermødre klassificeret som

efterkommere, mens andelen blandt ikke-vestlige indvandrermødre var 79 pct. For

efterkommermødrene ser det anderledes ud. Børn født af både vestlige og ikke-vest-

lige efterkommermødre blev i 8 pct. af tilfældene klassificeret som efterkommere.

1.7 Fertilitet

Samlet fertilitet for

perioden 2014-2018

I perioden 2014 til 2018 er den gennemsnitlige samlede fertilitet 1.734. En samlet

fertilitet på 1.734 svarer til, at en kvinde i gennemsnit får 1,734 børn i løbet af sit liv,

baseret på fertilitetsmønsteret for de seneste fem år.

Den samlede fertilitet angiver hvor mange levendefødte, som 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fertile periode

(15-49 år), hvis alle lever til de bliver 50 år, og hvis de i hver aldersklasse føder netop så mange børn som

angivet ved årets aldersbetingede fertilitetskvotienter. Divideres den samlede fertilitet med 1.000, får man det

antal børn, som en kvinde vil føde i løbet af sin fertile periode.

Samlet fertilitet

Aldersbetingede

fertilitetskvotienter

De aldersbetingede fertilitetskvotienter viser gennemsnittet for hvert enkelt alderstrin inden for aldersgruppen.

Det vil sige for at få hele den pågældende aldersgruppes fertilitetskvotient skal tallet ganges med antallet af

alderstrin i aldersgruppen. Det vil i dette tilfælde betyde, at man skal gange med fem. Fx kan man af tabel 1.7

udlede, at 1.000 kvinder med dansk oprindelse, som gennemlever alle alderstrin fra 30 til 34 år, i gennemsnit

får 680 (5*135,9) levendefødte børn, når de er mellem 30 og 34 år givet de aldersbetingede fertilitetskvotienter,

som gjaldt i perioden 2014 til 2018.

I tabel 1.7 findes tal for både aldersbetingede fertilitetskvotienter og samlet fertilitet

efter moderens oprindelsesland for perioden 2014-2018. Vi har valgt at benytte gen-

nemsnit for femårsperioden fra 2014 til 2018 for at få et bedre talgrundlag til at be-

regne fertiliteten for indvandrere og efterkommere.

Ikke-vestlige indvandrere

har højere fertilitet

Indvandrere har en lavere samlet fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. For

indvandrere er den samlede fertilitet 1.696, mens den for efterkommere er 1.874.

Den samlede fertilitet for kvinder med dansk oprindelse er 1.757. Fertiliteten for ind-

vandrere trækker altså den samlede fertilitet ned. Det er dog kun indvandrere med

vestlig oprindelse, som har en lavere samlet fertilitet end kvinder med dansk oprin-

delse, idet ikke-vestlige indvandreres samlede fertilitet er 2.002, mens den for vest-

lige indvandrere kun er 1.415.

Tabel 1.7

Fertilitetskvotienter efter moderens alder og oprindelsesland. Gennemsnit for 2014-2018

Levende-

fødte

gnsn.

2014-2018

I alt

.................

........

De aldersbetingede fertilitetskvotienter

15-19

år

2,1

8,8

4,8

7,5

18,7

1,8

11,5

3,0

7,0

3,2

7,5

49,1

1,4

0,0

2,0

0,8

1,7

20-24

år

28,6

36,6

15,8

37,0

37,1

9,8

64,8

40,6

63,5

144,0

66,6

236,2

73,1

33,4

38,7

39,4

26,9

25-29

år

103,6

84,9

57,8

87,9

93,6

40,2

112,0

127,9

122,0

221,7

149,8

229,3

152,1

114,1

116,6

134,3

107,8

30-34

år

130,7

113,1

106,7

102,8

112,3

116,6

117,5

131,8

114,2

156,4

174,7

156,4

118,2

116,7

126,2

119,5

135,9

35-39

år

66,3

72,3

75,1

56,4

62,0

88,2

70,8

99,6

66,3

76,6

113,3

90,4

63,3

71,7

68,4

55,9

65,0

40-44

år

14,8

21,4

21,1

16,1

15,9

24,5

21,6

38,9

24,3

21,7

53,3

29,8

13,4

16,3

22,7

15,9

13,5

Samlet

ferti-

45-49

litet

år

0,8

2,1

1,7

1,5

0,4

2,3

8,7

3,0

2,0

16,5

1,2

0,6

1,1

0,1

0,7

1 734

1 696

1 415

1 547

1 705

1 408

2 002

2 252

2 001

3 128

2 908

3 962

2 110

1 766

1 874

1 833

1 757

59 912

10 893

3 740

700

576

335

7 153

320

422

359

374

851

462

323

1 861

643

47 158

Indvandrere

Vestlige lande

. . . . . . .

Heraf:

Polen

. . . . . . . . . . . . . . .

Rumænien

. . . . . . . . . .

Tyskland

. . . . . . . . . . . .

Ikke-vestlige lande

. . .

Heraf:

Afghanistan

. . . . . . . . .

Irak

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Pakistan

. . . . . . . . . . . .

Somalia

. . . . . . . . . . . . .

Syrien

. . . . . . . . . . . . . .

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . .

Ukraine

. . . . . . . . . . . . .

Efterkommere

. . . . . .

Heraf:

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

...

Anm.: Tabellen viser fertilitetskvotienter og samlet fertilitet for indvandrere fra de ti lande, som i perioden 2014-2018 fødte flest

børn i Danmark samt fertilitetskvotienter og samlet fertilitet for efterkommere fra det største land, som i perioden 2014-2018

fødte flest børn i Danmark.

Store forskelle mellem

de enkelte lande

I tabel 1.7 er også vist fertilitetskvotienter og samlet fertilitet for indvandrere fra de

ti lande, som i perioden 2014-2018 fødte flest børn i Danmark. Det fremgår, at der

er store forskelle fra land til land. Blandt de viste lande har kvinder med syrisk op-

rindelse den højeste samlede fertilitet med 3.962, mens kvinder med oprindelse i

Ukraine ligger lavest blandt de ikke-vestlige lande med 1.766.

Det er især i aldersgruppen 20-24 år, at forskellen mellem kvinder med dansk oprin-

delse og kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande er stor. I perioden 2014-2018

fik 1.000 kvinder med dansk oprindelse i alderen 20-24 år i gennemsnit 26,9 leven-

defødte børn på hvert af de fem alderstrin fra 20-24 år. Det tilsvarende tal for ikke-

vestlige indvandrere er 64,8. Blandt 20-24-årige har ikke-vestlige indvandrere altså

en fertilitet, som er 2,5 gange højere som for kvinder med dansk oprindelse.

Der er også stor forskel mellem de enkelte ikke-vestlige oprindelseslande, og det be-

mærkes, at fertilitetskvotienten for 20-24-årige kvinder med oprindelse i Syrien er

særligt høj, idet 1.000 kvinder i denne gruppe i gennemsnit får 236,2 levendefødte

børn på hvert af de fem alderstrin fra 20-24 år.

De ikke-vestlige indvandreres samlede fertilitet er faldet kraftigt i løbet af de seneste

20 år. I 1998 var den samlede fertilitet for ikke-vestlige indvandrere således 3.014

mod 1.958 i 2018. Det svarer til et fald på 35 pct. Til sammenligning er den samlede

fertilitet for personer med dansk oprindelse på samme niveau i 2018 og for 20 år,

nemlig 1.655 i 1998 og 1.763 i 2018. Det store fald i ikke-vestlige indvandreres ferti-

litet kan hænge sammen med stramningerne på udlændingeområdet, som betyder,

at langt færre ikke-vestlige kvindelige indvandrere kommer til Danmark på grund af

familiesammenføring.

Forskelle særlig tydelige

i alderen 20-24 år

Kvinder fra Syrien

får i flest børn blandt

de 20-24-årige

Stort fald i ikke-vestlige

indvandreres fertilitet

Figur 1.10

Samlet fertilitet efter herkomst

Samlet fertilitet

3.500

3.000

Indv., ikke-vestlige lande

2.500

2.000

1.500

Indv., vestlige lande

1.000

500

1998

Dansk oprindelse

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

1.8 Opholdsgrundlag

Opholdstilladelse og

EU/EØS-registreringsbevis

Udenlandske statsborgere som ikke har et nordisk eller EU/EØS-statsborgerskab,

skal have en opholdstilladelse for at kunne indvandre til Danmark. EU/EØS-borgere

som forventer, at opholdet i Danmark vil vare mere end tre måneder, skal søge om

et registreringsbevis. Et registreringsbevis er et bevis på de rettigheder, som

EU/EØS-statsborgeren allerede har efter EU-reglerne om fri bevægelighed. Op-

holdstilladelse og EU-registreringsbevis bliver herefter samlet betegnet som op-

holdstilladelse, som en samlet betegnelse for forskellige legale muligheder for ophold

i Danmark.

Fordelingen af opholdstilladelser til indvandrede udlændinge har ændret sig mar-

kant siden årtusindskiftet til i dag, med et fald i andelen med tilladelse til familie-

sammenføring og asyl og en stigning i andelen med tilladelse til arbejde og studier. I

1997 udgjorde personer med tilladelse til asyl og familiesammenføring halvdelen af

de 21.273 indvandrede som var udenlandsk født med ikke-nordisk statsborgerskab,

mens 32 pct. indvandrede med tilladelse til arbejde eller uddannelse. I 2018 var væg-

ten skiftet til, at 68 pct. indvandrede for at arbejde eller studere, mens 8 pct. af de

59.482 indvandrede enten fik asyl eller blev familiesammenført.

Denne publikation opererer med følgende opholdsgrundlag:

•

Asyl mv. (personer, der fx får opholdstilladelse som flygtning)

•

Familiesammenføring (opholdstilladelse til familiesammenføring kan ske til en herboende dansk/nordisk

statsborger, en udenlandsk statsborger eller en person med flygtningestatus)

•

Uddannelse (Studie mv., Uddannelse og EU/EØS, Studerende)

•

Arbejde (Erhverv og EU/EØS, Lønarbejde)

•

Andet (Øvrige opholdstilladelser for både EU/EØS-borgere og andre statsborgere, herunder adoptioner, au-

pair, praktikanter mv.)

Ændret

indvandringsmønster

Typer af

opholdsgrundlag

Nogle data

er imputerede

Data om opholdstilladelser på individniveau findes for udenlandskfødte, der er indvandret fra 1997 og frem.

Nogle af oplysningerne er imputerede, på grund af manglende data, og nærmere beskrivelse af dannelsen af

data om opholdstilladelser på individniveau kan findes på

www.dst.dk.

Det er kun personer, der er indvandret

med ikke-nordisk statsborgerskab, der skal have opholdstilladelse for at få bopæl i Danmark. Data om opholds-

grundlag for indvandrede findes kun for personer, der er indvandret siden 1997, og data er offentliggjort første

gang i november 2014.

Stigning i indvandring

fra EU-lande

Ændringen i indvandringsmønstret efter opholdstilladelse kan først og fremmest

forklares ved, at der har været en markant stigning i antallet af indvandrere fra EU-

landene, særligt i forbindelse med optagelsen de nye EU-lande fra 2004 af. Antallet

af indvandrede med EU/EØS-tilladelser til lønarbejde er syvdoblet fra 2.400 i 1997

til 16.898 i 2018. Den samme stigning ses i antallet af EU-borgere, der indvandrer

for at studere.

934 indvandrede

med opholdstilladelse

til asyl i 2018

I perioden fra 1997 og frem, hvor det er muligt at opgøre, hvilken opholdstilladelse

udenlandske statsborgere indvandrer med, svinger antallet af indvandrede med til-

ladelse til asyl. I 2001 indvandrede 5.221 personer med tilladelse til asyl. Herefter

faldt antallet til 1.135 i 2005 og forbliver på dette niveau frem til 2010, hvor antallet

begynder at stige igen. I 2015 var det hidtidige top med 10.415 personer. De seneste

år er antallet faldet og i 2018 indvandrede 934 med tilladelse til asyl, hvilket er det

laveste siden 1997, hvor denne opgørelse starter. Udviklingen i verdens konflikter i

kombination med udlændingelovgivningen afspejles i statsborgerskabet blandt de

personer, der får tilladelse til asyl i Danmark. Samlet set udgør indvandrede med

statsborgerskab i Syrien, Irak, Afghanistan, Iran og Somalia 66 pct. af alle dem, der

er indvandret med opholdstilladelse til asyl i perioden fra 1997 og frem. I begyndel-

sen af perioden var det primært personer med bosnisk, somalisk og irakisk statsbor-

gerskab, mens statsborgere i Syrien, Iran og Afghanistan udgør hovedparten i 2018.

Udenlandske statsborgere født i udlandet, der er indvandret til Danmark efter opholdsgrundlag

Antal

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Familie-

sammen-

føring

Asyl

Uddannelse

Andet

Figur 1.11

Arbejde

Oplysninger om

indvandreres

opholdsgrundlag

Det er muligt at opgøre opholdsgrundlag for de indvandrere, der er indvandret siden

1997, og som har eller har haft et ikke-nordisk statsborgerskab. Der er henholdsvis

32 pct. og 34 pct. af de vestlige og ikke-vestlige indvandrere, der ikke kan få tilknyttet

en opholdsgrund på grund af indvandringstidspunkt eller statsborgerskab. For de

vestlige indvandrere uden opholdsgrund, gælder det for 63 pct., at de er indvandret

før 1997. Dette gælder for 93 pct. af de ikke-vestlige indvandrere med uoplyst op-

holdsgrund.

Tabel 1.8

Indvandrere efter opholdsgrundlag

Asyl

Familie-

sammen-

føring

60 045

63 520

65 352

67 286

71 164

75 635

84 536

91 249

95 489

97 824

Arbejde

Uddan-

nelse

25 087

25 770

28 819

31 981

33 804

34 624

38 052

41 670

43 912

44 172

Andet

Dansk/- Indvandret

nordisk

før 1997

statsborger

26 237

27 180

27 726

28 505

29 503

31 055

33 234

35 165

36 600

37 831

189 363

186 074

182 499

179 216

176 271

173 572

170 927

166 623

164 045

161 361

I alt

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Vestlige indvandrere har

oftest arbejdstilladelser

.....

32 685

34 484

36 435

38 774

42 024

47 859

58 090

65 671

67 706

68 447

48 576

54 047

60 884

67 977

77 303

88 267

100 446

110 379

119 142

128 439

32 429

37 829

39 823

42 647

45 990

50 045

55 233

59 824

64 784

69 548

414 422

428 904

441 538

456 386

476 059

501 057

540 518

570 581

591 678

607 622

50 pct. af de vestlige indvandrere, som var i Danmark 1. januar 2019 med et kendt

opholdsgrundlag, har en opholdstilladelse til arbejde og 19 pct. er her for at studere.

Blandt de ikke-vestlige indvandrere med et kendt opholdsgrundlag gælder det, at 29

pct. har fået asyl og 39 pct. er blevet familiesammenført.

USA er det eneste land uden for EU blandt de ti vestlige lande med flest indvandret

efter 1996. 26 pct. af indvandrerne fra USA har tilladelse til at studere, mens 33 pct.

har tilladelse til at arbejde. De øvrige er hovedsageligt indvandret for at blive fami-

liesammenført. Over halvdelen af indvandrerne fra Polen, Rumænien, Litauen og

Bulgarien er i Danmark for at arbejde, og blandt indvandrerne fra Storbritannien og

Italien har næsten halvdelen en arbejdstilladelse. Indvandrere fra Spanien adskiller

sig fra de andre vestlige indvandrere, ved at lige mange kommer for at studere som

for at arbejde.

Indvandrere fra vestlige lande efter oprindelsesland og opholdsgrundlag. 2019

Opholdsgrundlag

Asyl

Familie-

sammen-

føring

7 056

Arbejde

Uddan-

nelse

Andet

Dansk/-

nordisk

stats-

borger

30 075

Indvan-

dret før

1997

51 086

256 198

antal

To tredjedele af

indvandrerne fra USA er

i Danmark for at studere

eller arbejde

Tabel 1.9

I alt

................

106

88 123

32 978

pct.

46 774

Indvandret efter 1996

Heraf:

Polen

. . . . . . . . . . . . . .

Rumænien

. . . . . . . . .

Tyskland

. . . . . . . . . . .

Litauen

. . . . . . . . . . . .

Storbritannien

. . . . . .

Bulgarien

. . . . . . . . . .

Italien

. . . . . . . . . . . . . .

USA

. . . . . . . . . . . . . . .

Spanien

. . . . . . . . . . . .

Frankrig

. . . . . . . . . . . .

•

34 902

27 592

19 193

13 059

9 988

9 487

7 510

7 434

5 698

5 444

Anm. 1: Tabellen indeholder de ti lande med flest indvandret efter 1996.

60 pct. af syrerne har fået

asyl, mens resten af

syrerne er blevet

familiesammenført

Indvandrerne fra de ti ikke-vestlige lande med flest indvandret efter 1996 fordeler

sig på forskellige grupper. Størstedelen af indvandrerne fra Syrien, Irak, Afghani-

stan, Tyrkiet, Iran og Thailand har opholdstilladelse til enten asyl eller familiesam-

menføring. 60 pct. af syrerne har fået asyl, mens de øvrige syrere hovedsageligt er

blevet familiesammenført. Blandt indvandrerne fra Tyrkiet og Thailand er henholds-

vis 71 pct. og 87 pct. blevet familiesammenført. To tredjedele af de kinesiske indvan-

drere har fået enten arbejds- eller studietilladelse. Ukrainerne, inderne og filippi-

nerne adskiller sig fra de øvrige indvandrere, ved at have en høj andel med andre

typer opholdstilladelser. Blandt inderne får størstedelen tilladelser til arbejde, mens

det for ukrainerne gælder praktikophold og for filippinerne gælder au pair.

Tabel 1.10

Indvandrere fra ikke-vestlige lande efter oprindelsesland og opholdsgrundlag. 2019

Opholdsgrundlag

Asyl

Familie-

sammen-

føring

90 768

Arbejde

Uddan-

nelse

Andet

Dansk/-

nordisk

stats-

borger

7 756

Indvan-

dret før

1997

110 275

351 424

antal

I alt

................

68 341

40 316

11 194

pct.

22 774

Indvandret efter 1996

Heraf:

Syrien

. . . . . . . . . . . . .

Irak

. . . . . . . . . . . . . . . .

Afghanistan

. . . . . . . .

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . .

Ukraine

. . . . . . . . . . . .

Kina

. . . . . . . . . . . . . . .

Indien

. . . . . . . . . . . . .

Iran

. . . . . . . . . . . . . . . .

Thailand

. . . . . . . . . . .

Filippinerne

. . . . . . . .

•

35 045

16 524

12 656

12 070

10 917

10 781

10 467

10 137

9 362

8 821

Anm. 1: Tabellen indeholder de ti lande med flest indvandret efter 1996.

1.9 Familier

Tre familietyper

Befolkningen på 5.806.081 personer fordeler sig på 3.059.171 familier i 2019. Der er

1.378.537 parfamilier, 1.665.529 enlige og 15.105 ikke-hjemmeboende børn under 18

år.

I 43 pct. af parfamilierne er der hjemmeboende børn under 25 år. Det samme gælder

11 pct. af de enlige. De parfamilier, som har børn, har i gennemsnit også flere børn

end de enlige med børn. En parfamilie med børn har i gennemsnit 1,84 børn, mens

det tilsvarende tal for en enlig med børn kun er 1,49 børn.

I tabel 1.11 er parfamilierne og de enlige opdelt på herkomst. Der er i alt defineret

fjorten forskellige typer herkomst for parfamilierne, og de er opdelt i fem hovedgrup-

per. Af disse fem hovedgrupper er den gruppe, hvor begge personer i parret er med

dansk oprindelse, klart den største. Af alle parfamilier er der således 1.154.718 par

eller 84 pct., som befinder sig i denne kategori.

Den næststørste hovedgruppe består af par, hvor begge personer i parret er indvan-

drere. I alt 105.851 par er af denne type. Der er 105.228 par, hvor den ene har dansk

oprindelse og den anden er indvandrer eller efterkommer, mens 8.752 par består af

en indvandrer og en efterkommer. Den mindste af de fem hovedgrupper består af

par, hvor begge personer er efterkommere. Kun 3.988 par er i denne kategori.

I de tre hovedgrupper af par, som ikke indeholder nogen personer med dansk oprin-

delse, består den største gruppe af par, hvor begge personer er af ikke-vestlig oprin-

delse. Blandt de parfamilier, som består af to indvandrere, er begge af ikke-vestlig

oprindelse i 67 pct. af tilfældene. I 27 pct. af parrene er begge personer i parret ind-

vandrere af vestlig oprindelse, mens kun 6 pct. af parrene består af en vestlig ind-

vandrer og en ikke-vestlig indvandrer.

Hjemmeboende børn

under 25 år i 43 pct.

af alle parfamilier

De fleste par består af to

med dansk oprindelse

Kun få par består af to

efterkommere

Ikke-vestlige dominerer i

par uden dansk oprindelse

I 97 pct. af parrene med to

efterkommere er begge

fra ikke-vestlige lande

I de par, hvor begge personer er efterkommere, er begge personer i parret af ikke-

vestlig oprindelse i 97 pct. af tilfældene. I de par, der består af en indvandrer og en

efterkommer, er begge af ikke-vestlig oprindelse i 83 pct. af tilfældene.

I par, der består af en person med dansk oprindelse og en indvandrer eller efterkom-

mer, er vestlig oprindelse til gengæld mere dominerende. Af de 105.228 par er den

anden person i parret en indvandrer eller efterkommer af vestlig oprindelse i 59 pct.

af tilfældene.

Tabel 1.11

Familier efter de voksnes herkomst. 2019

Familier

Uden

børn

I alt

Par

....................................

....

Med

børn

778 793

591 648

467 421

65 807

14 870

47 686

3 251

2 569

2 493

6 863

271

6 047

545

48 988

24 194

20 418

2 016

2 360

187 145

157 263

6 663

19 920

462

2 837

•

I alt

Hjemme-

boende

børn

Gnsnt.

antal

børn pr.

børne-

familie

1,76

1,84

1,83

1,99

1,64

2,12

1,68

1,79

2,00

1,79

1,89

2,14

1,80

2,17

1,96

1,74

1,78

1,68

1,80

1,77

1,49

1,45

1,44

1,80

1,44

1,69

•

2 280 378

786 889

687 297

40 044

13 519

23 185

3 340

1 419

1 361

1 889

316

1 258

315

56 240

33 328

18 414

2 180

2 318

1 478 384

1 236 399

110 811

100 334

4 242

26 598

15 105

3 059 171

1 378 537

1 154 718

105 851

28 389

70 871

6 591

3 988

3 854

103

8 752

587

7 305

860

105 228

57 522

38 832

4 196

4 678

1 665 529

1 393 662

117 474

120 254

4 704

29 435

15 105

1 368 373

1 089 254

854 050

130 760

24 390

100 898

5 472

4 607

4 462

121

14 682

488

13 126

1 068

85 155

42 989

34 358

3 629

4 179

279 119

228 251

9 578

35 832

666

4 792

•

Begge personer med dansk oprindelse

Begge indvandrere

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra vestligt land

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra ikke-vestligt land

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra forskellige landegrupper

. . . . . . . . . . . . .

Begge efterkommere

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra vestligt land

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra ikke-vestligt land

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra forskellige landegrupper

. . . . . . . . . . . . .

Én indvandrer og én efterkommer

. . . . . . . . .

- begge fra vestligt land

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

- begge fra ikke-vestligt land

. . . . . . . . . . . . .

- fra forskellige landegrupper

. . . . . . . . . . . . .

Én person med dansk oprindelse og …

. . . .

- én indvandrer fra vestligt land

. . . . . . . . . . .

- én indvandrer fra ikke-vestligt land

. . . . . . .

- én efterkommer fra vestligt land

. . . . . . . . .

- én efterkommer fra ikke-vestligt land

. . . . .

Enlige

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- person med dansk oprindelse

. . . . . . . . . . .

- indvandrer fra vestligt land

. . . . . . . . . . . . . .

- indvandrer fra ikke-vestligt land

. . . . . . . . .

- efterkommer fra vestligt land

. . . . . . . . . . . .

- efterkommer fra ikke-vestligt land

. . . . . . . .

Ikke-hjemmeboende børn under 18 år

...

Figur 1.12

Enlige med børn efter herkomst og antal børn i familien. 2019

Indv.,

vestlige

lande

1 barn

2 børn

Indv.,

ikke-vestlige

lande

3 børn

4 børn

Dansk

oprindelse

5 børn+

100

Pct.

Enlige ikke-vestlige

indvandrere har flere børn

Blandt de enlige, som har børn, skiller indvandrere fra ikke-vestlige lande sig ud. De

har i gennemsnit 1,80 børn. Enlige med dansk oprindelse og enlige indvandrere fra

vestlige lande, som har børn, har til sammenligning i gennemsnit kun henholdsvis

1,45 børn og 1,44 børn. Denne forskel skyldes, at en større andel af de enlige indvan-

drere fra ikke-vestlige lande, som har børn, har tre eller flere børn. Andelen er såle-

des 20 pct. for ikke-vestlige indvandrere, mens kun henholdsvis 7 pct. af enlige med

dansk oprindelse og 7 pct. af indvandrere med vestlig oprindelse har tre eller flere

børn.

Parfamilier med børn efter herkomst og antal børn i familien. 2019

Figur 1.13

Begge med dansk oprindelse

1 barn

Begge indv. fra vestlige lande

Begge indv. fra ikke-vestlige lande

Én indv. fra vestligt land

og én indv. fra ikke-vestligt land

Én indv. og én eftk.

- begge fra ikke-vestlige lande

Én med dansk oprindelse

og én indv. fra vestligt land

Én med dansk oprindelse

og én indv. fra ikke-vestligt land

100

Pct.

4 børn

2 børn

3 børn

5 børn +

Par med dansk oprindelse

og vestlige par får færre

børn end ikke-vestlige par

Parfamilier med børn har generelt flere børn end enlige med børn. Par med børn,

hvor begge personer har dansk oprindelse, har i gennemsnit 1,83 børn. For par med

børn, hvor begge personer er indvandrere med vestlig oprindelse, er det gennemsnit-

lige antal børn 1,64. Par med børn, der består af to indvandrere med ikke-vestlig op-

rindelse, ligger klart højere med 2,12 børn i gennemsnit.

Det højere gennemsnitlige antal børn for par, der består af to ikke-vestlige indvan-

drere afspejler, at en klart større andel af disse par har tre eller flere børn. Blandt de

par, som har hjemmeboende børn, og som består af to ikke-vestlige indvandrere, er

der 31 pct., der har tre eller flere børn. Den tilsvarende andel er kun 17 pct. for par

med to personer med dansk oprindelse og 11 pct. for par, hvor begge er vestlige ind-

vandrere.

Hver tredje ikke-vestlige

indvandrerpar har

mindst tre børn

Tabel 1.12

Børnefamilier efter antal hjemmeboende børn under 25 år og de voksnes herkomst. 2019

Antal hjemmeboende børn under 25 år

1 barn

I alt

Par

....................................

....

I alt

2 børn

325 050

268 620

219 402

24 112

6 037

16 788

1 287

1 032

1 003

2 928

134

2 549

245

21 146

11 072

8 151

928

995

56 430

47 489

1 865

5 942

146

988

3 børn

99 283

86 619

67 585

11 269

1 333

9 610

326

381

371

1 640

1 511

5 744

3 043

2 142

265

294

12 664

9 423

398

2 511

315

4 børn 5 børn og

derover

16 090

13 837

8 764

3 698

200

3 434

414

387

892

433

360

2 253

1 209

889

4 034

3 251

1 345

1 609

1 541

200

783

238

509

778 793

591 648

467 421

65 807

14 870

47 686

3 251

2 569

2 493

6 863

271

6 047

545

48 988

24 194

20 418

2 016

2 360

187 145

157 263

6 663

19 920

462

2 837

334 336

219 321

170 325

25 119

7 253

16 313

1 553

1 078

1 047

1 793

100

1 517

176

21 006

9 566

9 668

773

999

115 015

98 904

4 321

10 069

291

1 430

Begge personer med dansk oprindelse

Begge indvandrere

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra vestligt land

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra ikke-vestligt land

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra forskellige landegrupper

. . . . . . . . . . . . .

Begge efterkommere

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra vestligt land

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra ikke-vestligt land

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra forskellige landegrupper

. . . . . . . . . . . . .

Én indvandrer og én efterkommer

. . . . . . . . .

- begge fra vestligt land

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

- begge fra ikke-vestligt land

. . . . . . . . . . . . .

- fra forskellige landegrupper

. . . . . . . . . . . . .

Én person med dansk oprindelse og …

. . . .

- én indvandrer fra vestligt land

. . . . . . . . . . .

- én indvandrer fra ikke-vestligt land

. . . . . . .

- én efterkommer fra vestligt land

. . . . . . . . .

- én efterkommer fra ikke-vestligt land

. . . . .

Enlige

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- person med dansk oprindelse

. . . . . . . . . . .

- indvandrer fra vestligt land

. . . . . . . . . . . . . .

- indvandrer fra ikke-vestligt land

. . . . . . . . .

- efterkommer fra vestligt land

. . . . . . . . . . . .

- efterkommer fra ikke-vestligt land

. . . . . . . .

Indvandrere ofte i par med

partner fra samme land

Når to indvandrere udgør et par, er der meget ofte tale om indvandrere fra samme

oprindelsesland. Af de 105.851 parfamilier med to indvandrere bestod 82 pct. af to

personer med oprindelse i samme land. Andelen er lidt lavere blandt de 8.752 par

med én indvandrer og én efterkommer. Her havde 69 pct. oprindelse i samme land.

I de tilfælde, hvor både indvandreren og efterkommeren var fra et ikke-vestligt land,

var andelen dog 78 pct. Blandt de 3.854 par med to ikke-vestlige efterkommere var

der i 83 pct. af tilfældene tale om to personer med oprindelse i samme land.

Parfamilier, hvor begge er enten indvandrere eller efterkommere. 2019

Par fra

samme

land

I alt

96 394

87 166

23 910

63 256

3 210

3 185

6 018

343

5 675

Par fra

forskellige

lande

antal

...................................

Tabel 1.13

I alt

Par fra

samme land

i pct. af alle

pct.

22 197

18 685

4 479

7 615

6 591

778

669

103

2 734

244

1 630

860

118 591

105 851

28 389

70 871

6 591

3 988

3 854

103

8 752

587

7 305

860

•

Begge indvandrere

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra ikke-vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra forskellige landegrupper

. . . . . . . . . . . .

Begge efterkommere

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra ikke-vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra forskellige landegrupper

. . . . . . . . . . . .

Én indvandrer og én efterkommer

. . . . .

- fra vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra ikke-vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . . . .

- fra forskellige landegrupper

. . . . . . . . . . . .

•

1.10 Befolkningsfremskrivning

Antallet af ikke-vestlige

indvandrere stiger med

22 pct. fra 2019 til 2060

Ifølge Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning vil antallet af ikke-

vestlige indvandrere i befolkningen stige med 22 pct. fra 2019 til 2060, så der i 2060

vil være 428.270 ikke-vestlige indvandrere i Danmark mod 351.424 i dag. Den til-

svarende stigningstakt for vestlige indvandrere forventes at være 66 pct.

Fremskrivningen er baseret på en række antagelser og er i sin natur derfor behæftet

med usikkerhed. Blandt andet er antagelser om fremtidig indvandring forbundet

med betydelig usikkerhed pga. vandringernes meget svingende bevægelser og ufor-

udsigelige udvikling. Det skyldes blandt andet, at indvandring både påvirkes af for-

hold i Danmark og forehold uden for Danmark.

Det er imidlertid de to grupper af efterkommere, som vil vokse kraftigst. Antallet af

vestlige efterkommere forventes at vokse fra 30.833 til 148.205 i 2060, hvilket er

næsten fem gange højere end i 2019. Antallet af ikke-vestlige efterkommere vil stige

fra 155.146 til 333.543 personer i 2060, hvilket vil være lidt mere end dobbelt så me-

get som i dag. Trods den større stigningstakt for de vestlige efterkommere forventes

der i 2060 at være 2,3 gange så mange ikke-vestlige efterkommere som vestlige, da

antallet af vestlige efterkommere i dag er væsentligt lavere.

Befolkningsfremskrivning efter herkomst

Indvandrere

Vestlige

lande

2019

2020

2030

2040

2050

2060

2019

2020

2030

2040

2050

2060

.......

Fremskrivningen er

behæftet med usikkerhed

Antallet af vestlige

efterkommere forventes

at stige kraftigt

Tabel 1.14

Efterkommere

Ikke-

vestlige

lande

351 424

356 967

393 945

418 033

429 236

428 270

100

102

112

119

122

Vestlige

lande

30 833

32 658

56 638

84 931

115 517

148 205

100

106

184

275

375

481

Ikke-

vestlige

lande

155 146

160 670

210 507

254 558

295 993

333 543

100

104

136

164

191

215

Dansk

oprindelse

I alt

256 198

265 599

332 803

374 246

402 826

425 131

100

104

130

146

157

166

5 012 480

5 015 082

5 079 847

5 114 914

5 107 168

5 143 013

100

101

102

103

5 806 081

5 830 976

6 073 740

6 246 682

6 350 740

6 478 162

100

105

108

109

112

indeks, 2019 = 100

.......

Personer med dansk

oprindelse udgør en mindre

og mindre del af

befolkningen

Mange flere ikke-vestlige

indvandrere over 65 år

Samlet set forventes personer med dansk oprindelse at udgøre en mindre andel af

den danske befolkning i fremtiden. Ved begyndelsen af 2019 har 86 pct. af hele be-

folkningen dansk oprindelse. Denne andel forventes at falde gradvist til 79 pct. i

2060.

Mens det i dag er 95 pct. af befolkningen, der er fyldt 65 år, som har dansk oprin-

delse, forventes den tilsvarende andel at være 82 pct. i 2060. Det er især de ikke-

vestlige indvandrere, som vil udgøre en større og større andel af den ældre befolk-

ning.

Det er også værd at bemærke, at personer med dansk oprindelse i 2060 kun forven-

tes at udgøre 75 pct. af den erhvervsaktive aldersgruppe 40-64 år mod 88 pct. i dag.

Hvis det nuværende beskæftigelsesniveau for aldersgruppen skal opretholdes, vil det

derfor være nødvendigt, at der i de kommende år sker en stigning i indvandreres og

efterkommeres beskæftigelsesfrekvenser.

Indvandrere og

efterkommere vil

udgøre 25 pct. af de

40-64-årige i 2060

Tabel 1.15

Befolkningsfremskrivning efter alder og herkomst

2019

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . . .

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . . .

Efterkommere, vestlige lande

. . . . . . .

Efterkommere, ikke-vestlige lande

. .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Under 18 år

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . . .

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . . .

Efterkommere, vestlige lande

. . . . . . .

Efterkommere, ikke-vestlige lande

. .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . . . . . . .

18-39 år

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . . .

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . . .

Efterkommere, vestlige lande

. . . . . . .

Efterkommere, ikke-vestlige lande

. .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . . . . . . .

40-64 år

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . . .

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . . .

Efterkommere, vestlige lande

. . . . . . .

Efterkommere, ikke-vestlige lande

. .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . . . . . . .

65 år og derover

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . . .

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . . .

Efterkommere, vestlige lande

. . . . . . .

Efterkommere, ikke-vestlige lande

. .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . . . . . . .

100,0

4,4

6,1

0,5

2,7

86,3

100,0

1,2

2,7

1,7

7,6

86,8

100,0

8,3

9,4

0,4

3,8

78,0

100,0

4,1

7,5

0,2

88,0

100,0

2,7

2,3

0,1

0,0

94,9

2020

100,0

4,6

6,1

0,6

2,8

86,0

100,0

1,3

2,6

1,8

7,7

86,6

100,0

8,5

9,3

0,4

4,1

77,7

100,0

4,3

7,8

0,2

0,3

87,4

100,0

2,8

2,4

0,1

0,0

94,7

2030

pct.

2040

100,0

6,0

6,7

1,4

4,1

81,9

100,0

1,2

3,9

6,7

87,0

100,0

9,7

6,9

1,5

6,7

75,2

100,0

8,1

10,5

0,4

3,2

77,8

100,0

3,6

6,7

0,2

0,1

89,5

2050

100,0

6,3

6,8

1,8

4,7

80,4

100,0

1,3

1,2

4,3

6,4

86,9

100,0

9,4

6,0

2,8

6,6

75,2

100,0

8,4

9,2

0,6

5,1

76,6

100,0

4,6

9,1

0,2

0,6

85,5

2060

100,0

6,6

2,3

5,1

79,4

100,0

1,2

4,4

6,0

87,1

100,0

8,8

5,4

3,5

5,9

76,4

100,0

8,8

8,2

1,4

6,4

75,2

100,0

5,7

10,5

0,3

2,1

81,5

100,0

5,5

6,5

0,9

3,5

83,6

100,0

1,3

1,6

3,3

7,9

85,9

100,0

9,0

7,6

0,6

5,7

77,0

100,0

6,7

10,2

0,2

1,1

81,8

100,0

3,1

4,4

0,1

0,0

92,4

Sammenfatning

Arbejdsmarked

Ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 16-64-årige oplevede en stor stigning i deres beskæftigelsesfrekvens

fra 1995 til 2008, hvorefter den igen faldt. Faldet fra 2008 til 2010 viser, at ikke-vestlige indvandrere blev hårdere

ramt af den økonomiske krise end vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse. I de seneste år er ikke-

vestlige indvandreres beskæftigelse steget igen, og i 2018 lå deres beskæftigelse ca. på samme niveau som i

2008. Med beskæftigelsesfrekvenser på henholdsvis 62 pct. for mændene og 50 pct. for kvinderne i 2018 er ni-

veauerne fortsat klart under niveauerne for personer med dansk oprindelse.

Den samlede beskæftigelsesfrekvens for 16-64-årige er ikke altid en god indikator for beskæftigelsesforskelle

mellem personer med dansk oprindelse sammenlignet over for indvandrere og efterkommere. Dette skyldes, at

grupperne er meget forskelligt sammensat med hensyn til alder. Problemet er især relevant, når det gælder de

ikke-vestlige efterkommere, der er meget unge.

Et indeks der standardiserer efter alder viser, at beskæftigelsen er markant lavere blandt kvindelige ikke-vestlige

indvandrere end blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere. For kvinderne ligger beskæftigelsesindekset på 63

pct., mens de mandlige ikke-vestlige indvandrere har et indeks på 76 pct.

Beskæftigelsesindekset blandt mandlige og kvindelige ikke-vestlige efterkommere var i 2018 henholdsvis 85 pct.

og 87 pct. sammenlignet med personer med dansk oprindelse. Ikke-vestlige efterkommere er dermed i højere grad

i beskæftigelse end ikke-vestlige indvandrere.

Der er store forskelle mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Blandt 30-64-årige er beskæftigelsen

meget lav både blandt mandlige og kvindelige indvandrere fra Syrien, Libanon og Somalia. Indvandrere fra Ne-

derlandene, Litauen, Polen og Tyskland ligger derimod i toppen med nogle af de højeste beskæftigelsesfrekven-

ser.

Hos de mandlige efterkommere mellem 20 og 40 år, har personer med oprindelse i Irak det laveste beskæftigel-

sesindeks med 74 pct. sammenlignet med beskæftigelsesniveauet for mænd med dansk oprindelse. Blandt mæn-

dene er det for efterkommere med oprindelse i Sri Lanka, Tyrkiet og Jugoslavien, at de højeste beskæftigelsesin-

deks findes med niveauer på 89 pct.

Blandt kvinderne er det efterkommere med oprindelse i Libanon, som har det laveste beskæftigelsesindeks på 71

pct. i forhold til kvinder med dansk oprindelse. I den modsatte ende finder vi efterkommere med oprindelse i Viet-

nam, Iran, Bosnien-Hercegovina, Jugoslavien, Tyrkiet og Sri Lanka, hvis beskæftigelsesindeks i alle tilfælde ligger

over 90 pct.

2.1. Beskæftigelsesudvikling

Nyt

arbejdsmarkedsregnskab

Danmarks Statistik har udviklet et nyt arbejdsmarkedsregnskab, som pr. 26. april 2015 er datagrundlaget for

den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Den hidtidige opgørelse er revideret tilbage til november

2008. Endvidere er referencetidspunktet ændret til ultimo november, hvor det tidligere var ultimo december. Det

betyder, at den seneste opgørelse dateres ultimo november 2018, hvor den efter tidligere referencetidspunkt

ville have heddet 2019. Arbejdsmarkedsstatistikken for årene 1980-2007 er ikke redigeret efter det nye arbejds-

markedsregnskab og er derfor opgjort ultimo december det pågældende år.

Fald i beskæftigelsen

fra 2008

Fra 1995 til 2008 steg beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige ikke-vestlige indvan-

drere kraftigt. For mændene var der tale om en stigning fra 40 pct. til 61 pct. Den

relative stigning var endnu større for kvinder, som i 2008 havde en beskæftigelses-

frekvens på 52 pct. mod 26 pct. i 1995. Fra 2008 til 2010 gik beskæftigelsen tilbage,

hvilket kan tilskrives den økonomiske krise. Tilbagegangen er størst blandt mæn-

dene, hvilket skyldes, at mænd i højere grad end kvinder arbejder i konjunkturføl-

somme brancher.

I årene efter den økonomiske krise stagnerede beskæftigelsen blandt ikke-vestlige

indvandrere, men i 2016 begyndte deres beskæftigelse at stige igen. Og i 2018 lå de-

res beskæftigelse stort set på samme niveau som i 2008.

… men i de senere år er

beskæftigelsen steget igen

Lav beskæftigelse blandt

ikke-vestlige indvandrere

Selv om forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprin-

delse er blevet indsnævret i løbet af de seneste 20 år, er beskæftigelsen fortsat klart

lavere blandt de ikke-vestlige indvandrere. Forskellen i beskæftigelsesfrekvens mel-

lem ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse er på 17 procent-

point blandt mændene og 26 procentpoint blandt kvinderne i 2018.

Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige mænd

Pct.

Dansk oprindelse

Indv., vestlige lande

Indv., ikke-vestlige lande

1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018

Figur 2.1

Udvikling i beskæftigelse

de seneste 30 år

Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige mænd med dansk oprindelse har ikke æn-

dret sig dramatisk de seneste 30 år. Udsvingene i løbet af perioden kan i høj grad

forklares ud fra konjunkturelle forhold.

Beskæftigelsesfrekvensen for mandlige vestlige indvandrere ligger gennem hele pe-

rioden 8-16 procentpoint lavere end for mænd med dansk oprindelse. Kurven følger

det samme bevægelsesmønster som mænd med dansk oprindelse.

Når man betragter kurven for ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvenser i

perioden fra 1988 til 2018, er det vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om en

befolkningsgruppe, som har ændret sig meget i løbet af perioden. Ikke mindst an-

talsmæssigt er ikke-vestlige indvandrere i Danmark af større betydning i dag. Der er

således ca. fire gange så mange ikke-vestlige indvandrere i 2018 som i 1988.

De ikke-vestlige indvandreres sammensætning med hensyn til oprindelseslande har

også været under konstant forandring gennem hele perioden. I begyndelsen af peri-

oden var Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien de tre store ikke-vestlige oprindelseslande

for indvandrere i Danmark. Siden er der også kommet mange indvandrere fra Liba-

non og Iran i 1980’erne, fra Somalia og Irak i 1990’erne, fra Bosnien-Hercegovina i

1995 og fra Syrien i det nye årtusinde. Indvandring fra lande som Tyrkiet og Pakistan

er også fortsat gennem perioden, og ofte har der her været tale om familiesammen-

føringer.

Det påvirker de ikke-vestlige indvandreres samlede beskæftigelsesfrekvens: Hvor de

kommer fra, hvor længe de har været i Danmark og på hvilket opholdsgrundlag, de

er her. Udviklingen fra 1988 og frem til 1995, hvor 16-64-årige ikke-vestlige indvan-

dreres beskæftigelsesfrekvens faldt dramatisk, kan i høj grad forklares ud fra disse

tre forhold. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere voksede kraftigt i denne periode

som følge af ny indvandring, hvilket betød, at den gennemsnitlige opholdstid for en

indvandrer faldt. Desuden var de nye indvandrere ofte flygtninge fra lande, der kul-

turelt og erhvervsmæssigt var meget anderledes end Danmark.

Vestlige indvandrere følger

kurve for personer med

dansk oprindelse

Sammensætningen

af ikke-vestlige

indvandrere har ændret

sig meget siden 1988 …

… både i antal og i

sammensætning på

oprindelseslande og

opholdsgrundlag

Forklarer stort fald i

beskæftigelse fra

1988 til 1995

Figur 2.2

Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige kvinder

Pct.

Dansk oprindelse

1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014 2016 2018

Indv., ikke-vestlige lande

Indv., vestlige lande

Stor stigning i

ikke-vestlige indvandreres

beskæftigelse

siden 1995

I 1988 var der en forskel på 35 procentpoint i beskæftigelsesfrekvensen mellem

mænd med dansk oprindelse og mandlige ikke-vestlige indvandrere. Frem til 1995

steg denne forskel til 40 procentpoint. Fra 1996 og frem til 2008 steg ikke-vestlige

indvandreres beskæftigelse kraftigt, og forskellen blev indsnævret til 19 procent-

point. I 2018 er forskellen 17 procentpoint.

Udviklingen for de kvindelige ikke-vestlige indvandrere minder meget om udviklin-

gen for de mandlige ikke-vestlige indvandrere. Beskæftigelsesfrekvensen for kvin-

derne har efter et fald fra 1988 til 1995 været stigende fra 1996 til 2008. I 1995 havde

de kvindelige ikke-vestlige indvandrere en beskæftigelsesfrekvens, som var 44 pro-

centpoint lavere end for kvinder med dansk oprindelse. I 2018 er forskellen reduce-

ret til 26 procentpoint.

Halvdelen af de kvindelige

ikke-vestlige indvandrere

er i beskæftigelse

2.2. Beskæftigelse – alder og køn

Lav beskæftigelse blandt

ikke-vestlige indvandrere

Blandt 16-64-årige med dansk oprindelse var henholdsvis 79 pct. af mændene og 76

pct. af kvinderne i beskæftigelse i 2018. Blandt vestlige indvandrere var de tilsva-

rende tal 71 pct. for mænd og 63 pct. for kvinder. Det er blandt de ikke-vestlige ind-

vandrere, at den laveste beskæftigelses findes. For ikke-vestlige indvandrere var 62

pct. af mændene i beskæftigelse og 50 pct. af kvinderne.

Beskæftigelsesfrekvenser for 16-64-årige indvandrere og personer med dansk oprindelse. 2018

Pct.

Indvandrere

fra vestlige lande

Indvandrere

fra ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Mænd

Kvinder

Figur 2.3

Sammenhæng mellem

alder og beskæftigelse

Uanset herkomst er der en naturlig sammenhæng mellem beskæftigelse og alder.

Beskæftigelsen er lavere i de yngre og ældre aldersgrupper henholdsvis på grund af

uddannelse og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Beskæftigelsesfrekvenser for mænd. 2018

Indvandrere

Vestlige

lande

16-64-år

16-24-år

25-29-år

30-34-år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59-år

60-64-år

Ikke-vestlige

lande

Efterkommere

Vestlige

lande

pct.

............

Tabel 2.1

Dansk

oprindelse

Ikke-vestlige

lande

Anm.: Efterkommere har en skæv aldersmæssig fordeling. Derfor er beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige efterkommere

udeladt samt i tilfælde, hvor der er under 200 personer i aldersgruppen.

Lav beskæftigelse

hos 55-59-årige

ikke-vestlige indvandrere

Det er dog værd at bemærke, at forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem personer

med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere viser en stigende tendens med

alderen. For både mænd og kvinder er den størst for aldersgruppen 55-59 år, hvor

mænd med dansk oprindelse har en beskæftigelsesfrekvens, som er 34 procentpoint

højere end mandlige ikke-vestlige indvandreres. Hos kvinderne er forskellen 39 pro-

centpoint.

Beskæftigelsesfrekvenser for kvinder. 2018

Indvandrere

Vestlige

lande

16-64-år

16-24-år

25-29-år

30-34-år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59-år

60-64-år

Ikke-vestlige

lande

Efterkommere

Vestlige

lande

pct.

............

Tabel 2.2

Dansk

oprindelse

Ikke-vestlige

lande

Anm.: Efterkommere har en skæv aldersmæssig fordeling. Derfor er beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige efterkommere

udeladt samt i tilfælde, hvor der er under 200 personer i aldersgruppen.

De fleste efterkommere

er under 40 år

Sammenlignet med de øvrige herkomstgrupper er ikke-vestlige efterkommere meget

unge. Langt hovedparten af de 16-64-årige er således under 40 år. Derfor er den

samlede beskæftigelsesfrekvens for alle 16-64-årige ikke umiddelbart sammenligne-

lig med de andre grupper. Det skyldes, at der er store forskelle i beskæftigelsen mel-

lem personer på de forskellige alderstrin blandt de 16-64-årige. Af den grund er den

samlede beskæftigelsesfrekvens for 16-64-årige efterkommere ikke opgivet i tabel 2.1

og 2.2.

2.3 Indeks og underbeskæftigelse

16-64-åriges

beskæftigelsesfrekvens

set under ét givet et

forsimplet billede

Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige er ikke altid en god indikator for beskæfti-

gelsesforskelle mellem personer med dansk oprindelse over for indvandrere og ef-

terkommere. Det skyldes, at grupperne er meget forskelligt sammensat med hensyn

til alder. Det kan være et problem, når man ser på hele gruppen af 16-64-årige, da

der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvens mellem de enkelte alderstrin i alders-

gruppen 16-64-årige. De yngste og ældste har lavere beskæftigelse, mens beskæfti-

gelsen er højest blandt de 30-50-årige.

Beskæftigelsesfrekvenser for mænd på de enkelte alderstrin. 2018

Pct.

100

Dansk oprindelse

16 år

20 år

24 år

28 år

32 år

36 år

40 år

44 år

48 år

52 år

56 år

60 år

64 år

Indv., ikke-vestlige lande

Indv., vestlige lande

Figur 2.4

77 pct. af de 16-64-årige

ikke-vestlige efterkommere

er under 30 år

Problemet er især relevant, når det gælder de ikke-vestlige efterkommere. Her er det

decideret misvisende at se på 16-64-åriges beskæftigelsesfrekvens, da gruppen er

meget ung. Blandt de 16-64-årige ikke-vestlige efterkommere er 77 pct. under 30 år

i 2019, hvor den tilsvarende andel blandt personer med dansk oprindelse kun er 28

pct. De ikke-vestlige efterkommere er altså klart overrepræsenterede på alderstrin,

som har relativt lav beskæftigelse. Derfor vil en simpel angivelse af deres beskæfti-

gelsesfrekvens for alle 16-64-årige være misvisende og klart undervurdere deres

egentlige beskæftigelse.

Beskæftigelsesfrekvenser for kvinder på de enkelte alderstrin. 2018

Pct.

100

16 år

20 år

24 år

28 år

32 år

36 år

40 år

44 år

48 år

52 år

56 år

60 år

64 år

Indv., ikke-vestlige lande

Indv., vestlige lande

Dansk oprindelse

Figur 2.5

Figur 2.6

Alderstrins andel af alle 16-64-årige. 2019

Pct.

16 år

20 år

24 år

28 år

32 år

36 år

40 år

44 år

48 år

52 år

56 år

60 år

64 år

Dansk

oprindelse

Indv.,

vestlige

lande

Indv.,

ikke-vestlige

lande

Eftk.,

vestlige

lande

Eftk.,

ikke-vestlige

lande

Afvigende aldersfordelinger

inden for gruppen

af 16-64-årige

Også de andre herkomstgrupper har en aldersfordeling inden for de 16-64-årige,

som afviger fra personer med dansk oprindelse. Fx fremgår det, at de ikke-vestlige

indvandrere er underrepræsenterede på alderstrinene fra 50 år og opefter samt al-

derstrinene fra 16 år til 25 år. De har altså relativt færre personer i befolkningen end

personer med dansk oprindelse på alderstrin, hvor beskæftigelsen er lav. Deres be-

skæftigelsesfrekvens for 16-64-årige kan derfor i modsætning til efterkommernes

overvurdere deres egentlige beskæftigelse.

Hvis man ønsker et mere retvisende mål for beskæftigelsen, må man korrigere for,

hvordan grupperne er sammensat aldersmæssigt. Det gøres ved at standardisere be-

skæftigelsestallene for 16-64-årige, så forskellene mellem gruppernes alderssam-

mensætning ikke påvirker tallene. Korrektionen kaldes et aldersstandardiseret be-

skæftigelsesindeks. Metoden der er anvendt til udarbejdelse af følgende aldersstan-

dardiserede beskæftigelsesindeks, er illustreret i 2014-udgivelsen af denne publika-

tion.

Beskæftigelsesindeks for 16-64-årige indvandrere efter køn. 2018

Faktisk

beskæf-

tigelse

Beregnet

beskæf-

tigelse

antal

Aldersstandardisering

fjerner påvirkning

fra forskelle i

alderssammensætning

Tabel 2.3

Under-

beskæf-

tigelse

Indeks

(dansk

oprindelse

= 100)

indeks

Under-

beskæf-

tigelse

pct.

Mænd

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . .

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . .

Kvinder

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . .

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . .

Forskel i indekstal

kan udtrykkes som

den procentvise

underbeskæftigelse

79 111

88 898

63 496

76 322

89 499

117 183

77 037

120 795

10 388

28 285

13 541

44 473

Når der korrigeres for alderssammensætningen fremgår det, at mandlige ikke-vest-

lige indvandrere har et beskæftigelsesindeks på 76. Det betyder, at forskellen mellem

indekset for mænd med dansk oprindelse og mandlige ikke-vestlige indvandrere er

24. Dette tal kan tolkes som den procentvise underbeskæftigelse blandt mandlige

ikke-vestlige indvandrere. Antallet af beskæftigede mandlige ikke-vestlige indvan-

drere ligger altså 24 pct. lavere end det ville gøre, hvis de havde haft helt samme

beskæftigelsesfrekvenser som mænd med dansk oprindelse på alle alderstrin.

Kvindelige ikke-vestlige

indvandrere har lavest

beskæftigelsesindeks

De kvindelige ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesindeks ligger på 63, når der

korrigeres for forskelle i alderssammensætning. De kvindelige ikke-vestlige indvan-

dreres beskæftigelse er derfor 37 pct. lavere end den ville have været, hvis de havde

haft samme beskæftigelsesfrekvenser som kvinder med dansk oprindelse. Det er den

klart største underbeskæftigelse blandt de fire indvandrergrupper.

På baggrund af indeksberegningerne kan forskellen i beskæftigelse mellem indvan-

drere og personer med dansk oprindelse også udtrykkes som underbeskæftigelse i

antal personer. Det gøres ved at angive forskellen mellem den faktiske beskæftigelse

med den beregnede beskæftigelse. Underbeskæftigelsen angiver det antal personer,

som beskæftigelsen blandt indvandrere skal øges med, hvis de skal opnå samme be-

skæftigelse som mænd og kvinder med dansk oprindelse.

Underbeskæftigelse for 16-64-årige indvandrere. 2018

Antal

45.000

40.000

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

Indvandrere,

vestlige lande

Indvandrere,

ikke-vestlige lande

Mænd

Underbeskæftigelse

i antal personer

Figur 2.7

Kvinder

Underbeskæftigelse blandt

ikke-vestlige indvandrere

på 73.000 personer

Når underbeskæftigelsen udregnes for mandlige ikke-vestlige indvandrere, har

gruppen en underbeskæftigelse på 28.285 personer. Tilsvarende har kvindelige ikke-

vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på 44.473 personer. Vestlige indvan-

drere er også underbeskæftigede sammenlignet med personer med dansk oprindelse

– dog i mindre grad. I 2018 var underbeskæftigelsen 10.388 personer blandt mand-

lige vestlige indvandrere og 13.541 personer blandt kvindelige vestlige indvandrere.

På samme måde som med indvandrerne er der lavet beregninger for gruppen af ef-

terkommere. Resultaterne fremgår af tabel 2.4. I alle tilfælde er der tale om under-

beskæftigelse, men ikke i samme omfang som blandt indvandrerne. De vestlige ef-

terkommere har den laveste underbeskæftigelse – henholdsvis 10 pct. blandt mæn-

dene og 6 pct. blandt kvinderne.

Beskæftigelsesindeks for 16-64-årige efterkommere efter køn. 2018

Faktisk

beskæf-

tigelse

Beregnet

beskæf-

tigelse

antal

Meget lav

underbeskæftigelse blandt

vestlige efterkommere

Tabel 2.4

Under-

beskæf-

tigelse

Indeks

(dansk

oprindelse

= 100)

indeks

Under-

beskæf-

tigelse

pct.

Mænd

Efterkommere, vestlige lande

. . . . . .

Efterkommere, ikke-vestlige lande

Kvinder

Efterkommere, vestlige lande

. . . . . .

Efterkommere, ikke-vestlige lande

3 641

23 104

3 498

22 429

4 059

27 074

3 713

25 758

418

3 970

215

3 329

Underbeskæftigelse er klart

lavere blandt ikke-vestlige

efterkommere end

indvandrere

Sammenligner man de ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere

fremgår det, at underbeskæftigelsen er klart lavere blandt efterkommerne. De mand-

lige ikke-vestlige efterkommere har en underbeskæftigelse på 15 pct. mod de mand-

lige ikke-vestlige indvandrere, der har en underbeskæftigelse på 24 pct. For kvin-

derne er tallene 13 pct. blandt efterkommerne og 37 pct. blandt indvandrerne. Un-

derbeskæftigelsen er altså noget højere blandt de ikke-vestlige indvandrere.

At man kan sammenligne indvandrere og efterkommeres beskæftigelse er en af de

største kvaliteter ved de aldersstandardiserede beregninger. Her er det misvisende

blot at anvende den samlede beskæftigelsesfrekvens for hele gruppen af 16-64-årige.

Gør man det, får man en beskæftigelsesfrekvens på 62 pct. for alle 16-64-årige mand-

lige ikke-vestlige indvandrere og 59 pct. for de mandlige ikke-vestlige efterkommere.

En ukritisk anvendelse af disse tal viser altså en lidt højere beskæftigelse blandt ind-

vandrere end blandt efterkommere. Det mere nuancerede billede som de aldersstan-

dardiserede beregninger giver, viser derimod, at beskæftigelsen er klart højere

blandt efterkommerne.

Når underbeskæftigelsen udregnes for mandlige ikke-vestlige efterkommere, har

gruppen en underbeskæftigelse på 3.970 personer, mens kvinderne har en underbe-

skæftigelse på 3.329 personer. For de vestlige efterkommere ligger den samlede un-

derbeskæftigelse på 633 personer for mænd og kvinder tilsammen.

Så man blot på samlet

beskæftigelse for

16-64-årige, ville man få

misvisende resultat

Figur 2.8

Underbeskæftigelse for 16-64-årige efterkommere. 2018

Antal

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Efterkommere,

vestlige lande

Efterkommere,

ikke-vestlige lande

Kvinder

Mænd

2.4 Beskæftigelse og oprindelsesland for indvandrere

Oprindelseslande

og beskæftigelse

Dette afsnit belyser indvandreres beskæftigelse med fokus på deres oprindelsesland.

Vestlige og ikke-vestlige indvandrere er i virkeligheden meget sammensatte grupper,

som dækker over indvandrere fra mange forskellige oprindelseslande. Oprindelses-

landet har stor betydning for indvandreres beskæftigelse i Danmark.

Til forskel fra tidligere afsnit, er det valgt at indsnævre gruppen til kun at omfatte

30-64-årige. Det skyldes først og fremmest et ønske om at sortere de store grupper

af unge studerende med midlertidigt ophold i Danmark fra. De fylder meget for nogle

oprindelseslande og lidt for andre. De fleste udenlandske studerende har ikke be-

skæftigelse under deres studieophold i Danmark. Ved at se på alle 16-64-årige vil

man derfor komme til at undervurdere beskæftigelsen for indvandrere fra de lande,

hvor de unge studerende fylder meget.

Fokus på 30-64-årige

i stedet for 16-64-årige

De 35 oprindelseslande,

der er flest indvandrere fra

Tabel 2.5 viser beskæftigelsesfrekvenser for både mænd og kvinder for de 35 oprin-

delseslande, som flest indvandrere har oprindelse i ultimo november 2018. Tabellen

er rangordnet efter den samlede beskæftigelsesfrekvens.

Indvandrere fra Nederlandene topper listen med en samlet beskæftigelsesfrekvens

for 30-64-årige på 82 pct. Det er samme niveau som for personer med dansk oprin-

delse. Litauen, Polen og Tyskland følger efter med samlede beskæftigelsesfrekvenser

på 79 pct., 76 pct. og 75 pct.

Beskæftigelsesfrekvenser for 30-64-årige. 2018

Antal personer

Mænd

Indvandrere

Heraf:

Nederlandene

. . . . . . . . . . .

Litauen

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Polen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tyskland

. . . . . . . . . . . . . . . .

Ungarn

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Letland

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Ukraine

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Rumænien

. . . . . . . . . . . . . .

Sverige

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Thailand

. . . . . . . . . . . . . . . .

Frankrig

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Norge

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Island

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Storbritannien

. . . . . . . . . . .

Bulgarien

. . . . . . . . . . . . . . .

Filippinerne

. . . . . . . . . . . . .

Italien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indien

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spanien

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Vietnam

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Kina

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

USA

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rusland

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Sri Lanka

. . . . . . . . . . . . . . .

Pakistan

. . . . . . . . . . . . . . . .

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bosnien-Hercegovina

. . . .

Iran

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Marokko

. . . . . . . . . . . . . . . .

Jugoslavien

1 . . . . . . . . . . . .

Afghanistan

. . . . . . . . . . . . .

Irak

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Syrien

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Libanon

2 . . . . . . . . . . . . . . . .

Somalia

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

.......

Højest beskæftigelse

blandt indvandrere fra

Nederlandene

Tabel 2.5

Beskæftigelsesfrekvens

I alt

Mænd

Kvinder

pct.

Kvinder

antal

I alt

2 528

3 618

15 060

7 326

1 134

1 131

2 422

9 025

3 014

708

2 008

2 641

2 040

6 535

2 902

833

3 139

4 417

1 694

3 370

2 972

2 539

1 039

2 868

5 195

13 937

6 175

7 544

2 081

3 150

3 697

7 947

8 550

5 876

3 861

1 100 917

1 599

3 399

11 945

7 453

1 260

1 531

3 134

6 483

4 395

8 399

1 363

4 380

2 215

2 773

2 269

5 939

1 479

2 837

1 498

4 194

4 643

2 183

3 211

2 889

4 652

12 827

6 234

5 521

2 358

3 139

3 380

6 595

6 199

4 971

3 604

1 089 810

4 127

7 017

27 005

14 779

2 394

2 662

5 556

15 508

7 409

9 107

3 371

7 021

4 255

9 308

5 171

6 772

4 618

7 254

3 192

7 564

7 615

4 722

4 250

5 757

9 847

26 764

12 409

13 065

4 439

6 289

7 077

14 542

14 749

10 847

7 465

2 190 727

Anm.: Landene i tabellen omfatter de 35 lande, som der ultimo 2018 er flest indvandrere fra i Danmark.

Jugoslavien før opsplitningen.

En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Indvandrere fra Syrien,

Libanon og Somalia

har lav beskæftigelse

I den modsatte ende af tabellen er der tre oprindelseslande, som skiller sig ud med

meget lave beskæftigelsesfrekvenser. Det drejer sig om Syrien, Libanon og Somalia.

I alle tre tilfælde ligger beskæftigelsesfrekvenserne under 40 pct. Indvandrere fra

Somalia ligger allerlavest med en samlet beskæftigelsesfrekvens på 38 pct.

I de fleste tilfælde er beskæftigelsesfrekvensen højere blandt mændene end kvin-

derne. Det gælder også for personer med dansk oprindelse. Der er dog et land blandt

For et land har kvinder

højst beskæftigelse

de 35, hvor det forholder sig omvendt. Det drejer sig om Thailand. Blandt indvan-

drere fra Thailand har kvinderne en højere beskæftigelse end mændene.

I syv tilfælde er

mænds beskæftigelse

20 procentpoint højere

I nogle tilfælde er kønsforskellene i beskæftigelse meget store. Blandt indvandrere

med oprindelse i Syrien, Pakistan, Indien, Afghanistan, Tyrkiet, Ukraine og Libanon

er mænds beskæftigelsesfrekvenser mere end 20 procentpoint højere end kvinder-

nes.

2.5 Beskæftigelse og oprindelsesland for efterkommere

Efterkommere kan også

opdeles på oprindelsesland

Dette afsnit belyser efterkommernes beskæftigelse med fokus på deres oprindelses-

land. Efterkommere er pr. definition født i Danmark. De har ingen forældre, som

selv er født i Danmark og er danske statsborgere. Efterkommere kan opdeles efter

oprindelsesland, som sættes til moderens fødeland/statsborgerskab eller faderens,

hvis moderen ikke kendes.

Som tidligere nævnt har efterkommerne en meget anderledes alderssammensætning

end personer med dansk oprindelse, idet der er en kraftig overrepræsentation af

unge. I dette afsnit om efterkommernes beskæftigelse anvendes der derfor også al-

dersstandardiserede beregninger som mål for beskæftigelsen i forhold til personer

med dansk oprindelse.

Fokus er på gruppen af 20-40-årige efterkommere opdelt på oprindelsesland. Foku-

seringen på de 20-40-årige skyldes netop alderssammensætningen, idet efterkom-

mere er kraftigt overrepræsenteret blandt de unge. Desuden er efterkommere fra

Tyrkiet, Libanon og Pakistan de tre klart største grupper og udgør tilsammen halv-

delen af alle 20-40-årige efterkommere. Grundet den ujævne fordeling imellem

grupperne af efterkommere, vil der udelukkende blive fokuseret på de ti oprindel-

seslande som flest efterkommere mellem 20-40-årige har oprindelse i 1. januar 2019.

Beskæftigelsesindeks for 20-40-årige mandlige efterkommere efter oprindelsesland. 2018

Sri Lanka

Tyrkiet

Jugoslavien

Iran

Pakistan

Bosnien-Hercegovina

Vietnam

Libanon

Marokko

Irak

100

Indeks

Anderledes

aldersfordeling

Fokus på de ti største

efterkommergrupper

blandt de 20-40-årige

Figur 2.9

Anm. 1: Indeks, mænd med dansk oprindelse = 100.

Anm. 2: Jugoslavien i figuren er Jugoslavien før opsplitningen.

Anm. 3: En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Laveste indeks blandt

efterkommere fra Irak

Blandt de mandlige efterkommere findes de laveste beskæftigelsesindeks blandt ef-

terkommere med oprindelse i Irak, der har et indeks på 74 pct. Mandlige efterkom-

mere fra Irak har dermed en beskæftigelse, der ligger 26 pct. lavere, end den ville

have gjort, hvis de havde haft samme beskæftigelse som mænd med dansk oprin-

delse.

Højeste indeks blandt

efterkommere fra Sri Lanka

De højeste beskæftigelsesindeks blandt mænd findes hos efterkommere med oprin-

delse i Sri Lanka, Tyrkiet og Jugoslavien, der alle har et indeks på 89-90 pct. Herefter

følger efterkommere fra Iran og Pakistan, der begge har et beskæftigelsesindeks på

87 pct.

Blandt kvinderne skiller efterkommere med oprindelse i Libanon sig ud. Deres be-

skæftigelsesindeks ligger på 71 pct. og er dermed klart lavere end de øvrige gruppers.

Beskæftigelsesindekset ligger derimod over 90 pct. blandt efterkommere med oprin-

delse i Vietnam, Iran, Bosnien-Hercegovina, Jugoslavien, Tyrkiet og Sri Lanka.

De tyrkiske efterkommere er den klart største enkelte gruppe. Blandt kvinderne er

de tyrkiske efterkommere placeret i midten med et beskæftigelsesindeks på 91 pct.,

hvilket svarer til en underbeskæftigelse på 9 pct. sammenlignet med kvinder med

dansk oprindelse. Kvindelige tyrkiske efterkommeres underbeskæftigelse er altså på

samme niveau som mandlige tyrkiske efterkommeres underbeskæftigelse.

De store forskelle i beskæftigelse blandt efterkommere er på flere måder mere be-

mærkelsesværdige end forskellene blandt indvandrere. Dette skyldes netop, at efter-

kommere uanset oprindelsesland er født og opvokset i Danmark.

Beskæftigelsesindeks for 20-40-årige kvindelige efterkommere efter oprindelsesland. 2018

Vietnam

Iran

Bosnien-Hercegovina

Jugoslavien

Tyrkiet

Sri Lanka

Marokko

Pakistan

Irak

Libanon

100

Indeks

Meget lav beskæftigelse for

kvindelige efterkommere

fra Libanon

Tyrkiske efterkommere

placeret i midten

Forskelle mellem

oprindelseslande er

bemærkelsesværdige

Figur 2.10

Anm. 1: Indeks, kvinder med dansk oprindelse = 100.

Anm. 2: Jugoslavien i figuren er Jugoslavien før opsplitningen.

Anm. 3: En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

2.6 Selvstændige

Beskæftigede indvandrere

fra ikke-vestlige lande

arbejder i højere grad

som selvstændige

Beskæftigelse som

selvstændig er mest

udbredt blandt mænd

Beskæftigede indvandrere fra ikke-vestlige lande arbejder i højere grad som selv-

stændige end personer med dansk oprindelse. Blandt alle beskæftigede med dansk

oprindelse er det således 5,4 pct., der er selvstændige. For indvandrere med vestlig

og ikke-vestlig oprindelse er de tilsvarende andele henholdsvis 5,3 og 7,7 pct.

For alle typer af herkomst gælder det, at mænd i højere grad er selvstændige end

kvinder. Selv om medarbejdende ægtefæller er talt med som selvstændige, udgør de

selvstændiges andel kun 5,3 pct. af alle beskæftigede blandt kvindelige ikke-vestlige

indvandrere. For de mandlige ikke-vestlige indvandrere er den tilsvarende andel 9,8

pct.

Tabel 2.6

Selvstændiges andel af beskæftigede for 16-64-årige. 2018

Selv-

stændige

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . . . . . .

Mænd

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvinder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . . . . .

Mænd

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvinder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mænd

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kvinder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7 619

4 327

3 292

12 753

8 693

4 060

126 786

82 472

44 314

Løn-

modtagere

antal

Alle

beskæftigede

142 607

79 111

63 496

165 220

88 898

76 322

2 354 963

1 211 930

1 143 033

Andel

selvstændige

pct.

134 988

74 784

60 204

152 467

80 205

72 262

2 228 177

1 129 458

1 098 719

5,3

5,5

5,2

7,7

9,8

5,3

5,4

6,8

3,9

Anm.: Selvstændige inkluderer medarbejdende ægtefæller.

Gælder også for personer

med dansk oprindelse

Også for beskæftigede med dansk oprindelse er andelen af selvstændige næsten dob-

belt så høj for mænd som for kvinder. Kønsforskellen er noget mindre for indvan-

drere fra vestlige lande, idet andelen af selvstændige er 5,5 pct. blandt mændene og

5,2 pct. blandt kvinderne.

Andelen af selvstændige afhænger også af indvandrernes oprindelsesland. Blandt

indvandrere fra Filippinerne er kun 1,8 pct. af alle beskæftigede selvstændige. Selv-

stændige udgør derimod over 15 pct. af de beskæftigede indvandrere fra Nederlan-

dene og Libanon.

Selvstændige 16-64-årige indvandreres andel af samlet beskæftigelse efter oprindelsesland. 2018

Filippinerne

Ukraine

Rumænien

Indien

Bosnien-Hercegovina

Bulgarien

Vietnam

Pakistan

Tyrkiet

Irak

Libanon

Nederlandene

Pct.

Især mange selvstændige

blandt indvandrere

fra Nederlandene

og Libanon

Figur 2.11

Anm. 1: Figuren indeholder de seks lande med henholdsvis højeste og laveste andel selvstændige blandt indvandrere fra de 30

lande, hvorfra der 1. januar 2019 er flest 16-64-årige indvandrere.

Anm. 2: En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Indvandrere fra

Nederlandene har den

højeste andel selvstændige

Indvandrere fra Nederlandene er klart den gruppe, som har den højeste andel selv-

stændige. Blandt beskæftigede indvandrere fra Nederlandene er 17 pct. selvstæn-

dige. De nederlandske indvandrere, der arbejder som selvstændige, er næsten alle

beskæftiget inden for landbrug.

2.7 Branche

36 hovedgrupper

I brancheopdelingen DB07 er 726 enkelte brancher blevet opdelt på 36 hovedgrup-

per. I sagens natur er mange af disse hovedgrupper meget sammensatte. Alligevel

kan man få et indtryk af nogle basale forskelle mellem personer med dansk oprin-

delse og indvandreres beskæftigelse ved at bruge grupperingen.

Tabel 2.7

16-64-årige beskæftigede mænd efter branche. 2018

Indvandrere

Vestlige

lande

Alle beskæftigede

........................................

Dansk

oprindelse

Ikke-vestlige

lande

88 898

pct.

79 111

100,0

6,6

0,5

4,0

0,1

0,9

0,0

0,4

1,0

1,4

2,9

0,8

0,4

2,7

0,6

1,6

0,5

0,4

10,3

11,1

6,6

7,9

1,5

0,3

4,0

1,9

0,8

4,1

1,2

1,4

9,9

0,9

5,8

2,3

1,9

1,8

1,3

0,1

1 211 930

100,0

2,6

0,2

2,1

0,2

1,0

0,0

0,5

0,8

1,4

2,3

0,7

0,5

3,2

0,4

1,6

0,5

0,7

11,5

17,2

6,2

2,6

1,4

0,7

3,3

3,1

1,7

4,8

0,6

1,3

5,1

5,2

6,2

2,2

4,2

1,9

1,7

0,2

Alle beskæftigede

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Landbrug, skovbrug og fiskeri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Råstofindvinding

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tekstil- og læderindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Træ- og papirindustri, trykkerier

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Olieraffinaderier mv.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kemisk industri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Medicinalindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Plast-, glas- og betonindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Metalindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Elektronikindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fremst. af elektrisk udstyr

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Maskinindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Transportmiddelindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Møbel og anden industri mv.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Energiforsyning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vandforsyning og renovation

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bygge og anlæg

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Handel

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Transport

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hoteller og restauranter

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forlag, tv og radio

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Telekommunikation

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

It- og informationstjenester

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Finansiering og forsikring

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ejendomshandel og udlejning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rådgivning mv.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forskning og udvikling

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Reklame og øvrig erhvervsservice

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service

. . . . . . .

Offentlig administration, forsvar og politi

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Undervisning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sundhedsvæsen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sociale institutioner

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kultur og fritid

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre serviceydelser mv.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Uoplyst aktivitet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Få mandlige indvandrere

arbejder inden for

Bygge og anlæg

100,0

4,2

0,2

3,7

0,2

0,7

0,0

0,4

0,7

1,4

1,8

0,6

0,4

2,2

0,4

0,9

0,2

0,3

4,0

13,4

12,0

15,0

0,9

0,4

3,1

1,2

0,7

2,4

0,7

0,9

10,8

1,4

4,2

2,6

4,1

1,1

2,6

0,1

Bygge og anlæg

er en af de branchegrupper, hvor mandlige indvandrere er under-

repræsenterede. Mens 12 pct. af mænd med dansk oprindelse arbejder inden for

denne branchegruppe, er andelen blandt vestlige indvandrere 10 pct. og blandt ikke-

vestlige indvandrere 4 pct.

Handel

Offentlig administration, forsvar og politi

to andre branchegrupper, som har højere koncentration af mænd med dansk oprin-

delse end af indvandrere.

Til gengæld er mandlige ikke-vestlige indvandrere i højere grad end personer med

dansk oprindelse beskæftiget inden for de tre branchegrupper

Hoteller og restau-

ranter, Transport

samt

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service.

arbejder 15 pct. af de mandlige ikke-vestlige indvandrere i branchegruppen

Hoteller

og restauranter,

mens det kun gælder for 3 pct. af mændene med dansk oprindelse.

Mens mange arbejder

inden for Hoteller og

restauranter samt

Transport

Tabel 2.8

16-64-årige beskæftigede kvinder efter branche. 2018

Indvandrere

Vestlige

lande

Alle beskæftigede

........................................

Dansk

oprindelse

Ikke-vestlige

lande

76 322

pct.

63 496

100,0

3,3

0,2

2,3

0,3

0,4

0,0

0,5

1,4

0,5

0,6

0,2

1,3

0,1

0,9

0,3

0,1

1,1

11,5

3,0

8,9

1,2

0,1

2,7

1,9

0,9

4,1

1,1

2,2

14,9

1,8

9,0

7,6

9,7

2,2

2,8

0,1

1 143 033

100,0

0,8

0,1

1,4

0,2

0,4

0,0

0,3

1,0

0,4

0,5

0,4

0,2

0,8

0,1

0,7

0,2

1,3

14,4

1,9

3,9

1,1

0,3

1,1

2,9

1,2

3,6

0,5

1,4

4,3

6,0

10,8

11,7

20,6

2,1

3,1

0,1

Alle beskæftigede

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Landbrug, skovbrug og fiskeri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Råstofindvinding

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tekstil- og læderindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Træ- og papirindustri, trykkerier

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Olieraffinaderier mv.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kemisk industri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Medicinalindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Plast-, glas- og betonindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Metalindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Elektronikindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fremst. af elektrisk udstyr

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Maskinindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Transportmiddelindustri

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Møbel og anden industri mv.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Energiforsyning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vandforsyning og renovation

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bygge og anlæg

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Handel

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Transport

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hoteller og restauranter

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forlag, tv og radio

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Telekommunikation

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

It- og informationstjenester

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Finansiering og forsikring

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ejendomshandel og udlejning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rådgivning mv.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forskning og udvikling

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Reklame og øvrig erhvervsservice

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service

. . . . . . .

Offentlig administration, forsvar og politi

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Undervisning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sundhedsvæsen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sociale institutioner

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kultur og fritid

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre serviceydelser mv.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Uoplyst aktivitet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vestlige kvindelige

indvandrere er

underrepræsenteret i

sociale institutioner

100,0

2,1

0,1

2,0

0,2

0,0

0,3

1,1

0,4

0,6

0,3

0,8

0,1

0,5

0,2

0,0

0,5

9,4

2,1

8,9

0,5

0,2

1,4

1,2

0,8

2,0

0,6

1,3

15,9

2,4

6,1

8,2

21,7

1,0

6,5

0,1

22 pct. af de kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande, som er i beskæftigelse,

arbejder inden for branchegruppen

Social institutioner.

De tilsvarende andele er 10

pct. for kvindelige vestlige indvandrere og 21 pct. for kvinder med dansk oprindelse.

De kvindelige indvandrere arbejder i højere grad inden for

Rejsebureauer, rengø-

ring og anden operationel service

end kvinder med dansk oprindelse. Hovedårsagen

til den store overrepræsentation af indvandrere i denne branchegruppe er, at rengø-

ringsvirksomheder placeres her.

2.8 Tilknytning til arbejdsmarkedet over tid

Beskæftigelsesfrekvensen

fortæller ikke noget om

stabilitet

Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, der giver et øjebliksbillede af hvor

stor en andel af befolkningen, der er i beskæftigelse på et givent tidspunkt. Men den

fortæller ikke noget om, hvor mange der er stabilt i beskæftigelse, og hvor mange der

har en mere ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet over en længere tidsperiode.

Fokus på beskæftigelse

over tid

Danmarks Statistiks arbejdsmarkedsregnskab giver imidlertid mulighed for at op-

gøre befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet på vilkårlige tidspunkter i løbet

af et givent år. Det giver blandt andet mulighed at belyse, hvor mange dage en person

har været i beskæftigelse i løbet af en periode. Og herigennem bliver det også muligt

at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet over tid, hvilket er omdrej-

ningspunktet for nærværende delafsnit.

En belysning af beskæftigelsen over tid kan medvirke til at give et mere nuanceret

billede af indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet. Metoden kan eksempelvis

bidrage til at synliggøre, om indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet, der gene-

relt er svagere end blandt personer med dansk oprindelse, kan tilskrives, at indvan-

drere i højere grad har en mere ustabil beskæftigelse. Og metoden kan også bidrage

til at afgrænse og beskrive karakteristika for grupper, der er permanent uden beskæf-

tigelse i længere perioder.

Det er muligt at opgøre tilknytningen til arbejdsmarkedet over tid tilbage til 2008.

Analysens metode forudsætter dog, at personerne i den undersøgte population har

opholdt sig i Danmark i hele den analyserende periode. Derfor vil populationen også

blive indsnævret betragteligt, hvis analysen eksempelvis fokuserede på at belyse til-

knytningen til arbejdsmarkedet over en tiårig periode. For at sikre en bred popula-

tion er det derfor valgt at belyse arbejdsmarkedstilknytningen over en treårig peri-

ode. For at belyse tilknytningen til arbejdsmarkedet over tid anvendes desuden en

dynamisk beskæftigelsesklassifikation, der er udviklet i Danmarks Statistik.

Dynamisk beskæftigelsesklassifikation

Stabilt beskæftigede: Beskæftiget mere end 877 dage i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018 (Beskæf-

tiget mere end 80 pct. af perioden).

Moderat beskæftigede: Beskæftiget mellem 877 og 548 dage i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018

(Beskæftiget mellem 80 og 50 pct. af perioden).

Ustabilt beskæftigede: Beskæftiget mellem 548 dage og 1 dag i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018

(Beskæftiget mindre end 50 pct. af perioden).

Permanent uden beskæftigelse: Ikke beskæftiget i hele perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018.

Den dynamiske klassifikation er foretaget for personer, som var mellem 25 og 64 år i hele perioden 1. januar

2016 til 31. december 2018 og som havde bopæl i Danmark i hele perioden. Personer, der ikke har opholdt sig

i landet i hele perioden indgår derfor ikke i den undersøgte population. Definitionen er udviklet af Danmarks

Statistik, og der findes ingen international standard for dynamiske klassifikationer af befolkningen i forhold til

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Fordele ved at belyse

beskæftigelsen over tid

Tilknytningen til

arbejdsmarkedet opgjort

over en treårs periode

Dynamisk klassifikation

De 14 oprindelseslande der

er flest indvandrere fra

Figur 2.12 viser de 14 oprindelseslande, som flest 25-64-årige indvandrere, der var

bosat i landet i hele perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018, havde oprindelse

i. Figuren illustrerer andelen blandt de enkelte oprindelseslande, der var henholds-

vis stabilt beskæftigede, moderat beskæftigede og ustabilt beskæftigede i løbet af pe-

rioden. Figuren er rangordnet efter andelen, der var stabilt beskæftigelse.

Figuren viser, at 90 pct. af 25-64-årige personer med dansk oprindelse i beskæfti-

gelse på et tidspunkt i løbet af perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018. Fordelt

efter den dynamiske beskæftigelsesklassifikation svarer det til, at 76 pct. var i stabil

beskæftigelse, mens 7 pct. var moderat beskæftigede og 7 pct. var ustabilt beskæfti-

gede. Personer med dansk oprindelse havde den højeste andel, der var i stabil be-

skæftigelse i hele den treårige periode.

76 pct. af personer med

dansk oprindelse var i

stabil beskæftigelse

Figur 2.12

25-64-årige efter dynamisk klassifikation og oprindelsesland. 2016-2018

Pct.

100

Danmark

Tyskland

Storbritannien

Polen

Thailand

Rumænien

Bosnien-Hercegovina

Pakistan

Tyrkiet

Iran

Afghanistan

Irak

Libanon

Somalia

Syrien

Ustabilt

beskæftiget

Moderat

beskæftiget

Stabilt

beskæftiget

Anm: Figuren angiver andelen, der var i beskæftigelse i minimum én dag i perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018 fordelt

efter den dynamiske beskæftigelsesklassifikation.

Beskæftigelsesmønstret

blandt tyskerne og briterne

ligner mønstret blandt

danskere

Beskæftigelsesmønstret blandt indvandrere fra Tyskland og Storbritannien minder

om mønstret blandt personer med dansk oprindelse, idet henholdsvis 9 pct. og 9 pct.

var moderat beskæftigede og 8 pct. og 9 pct. var ustabilt beskæftigede. Samlet set var

86 pct. af indvandrerne fra Tyskland og 85 pct. af indvandrerne fra Storbritannien i

beskæftigelse i perioden.

Indvandrere fra Rumænien havde med 93 pct. den største andel, som var i beskæfti-

gelse i løbet af den treårige periode. Fordelt efter den dynamiske beskæftigelsesklas-

sifikation var der dog kun 62 pct., der var i stabil beskæftigelse, mens henholdsvis 18

pct. og 13 pct. var i moderat og ustabil beskæftigelse. Samme billede ses blandt ind-

vandrere fra Polen, hvor 90 pct. var i beskæftigelse, hvoraf 14 pct. og 11 pct. fordeler

sig på moderat og ustabil beskæftigelse.

En mulig forklaring på, at indvandrere fra Polen og Rumænien har en mere løs til-

knytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med indvandrere fra Tyskland og Stor-

britannien kan være, at østeuropæiske indvandrere i højere grad er beskæftiget in-

den for brancher, der er kendetegnet ved en større grad af sæsonarbejde. Læs nær-

mere herom i Danmarks Statistiks

analyse: Østeuropæiske indvandrere er i beskæf-

tigelse i næsten lige så høj grad som vesteuropæiske.

I modsatte ende er det især indvandrere fra Somalia og Syrien, der skiller sig ud. I

begge tilfælde er andelen i stabil beskæftigelse mindre end 25 pct., mens andelen i

ustabil beskæftigelse ligger mellem 20-30 pct. Når tilknytningen til arbejdsmarkedet

blandt indvandrere skal fortolkes, skal man imidlertid være opmærksom på, at ind-

vandrere er kommet til Danmark af forskellige årsager. For eksempel er indvandrere

fra Syrien i mange tilfælde kommet til Danmark inden for de seneste år som flygt-

ninge, og det er på den baggrund, at deres ustabile tilknytning til arbejdsmarkedet

skal fortolkes.

Indvandrere fra Pakistan og Tyrkiet er placeret i midten med henholdsvis 46 pct. og

45 pct., der var i stabil beskæftigelse i løbet af perioden. Indvandrere fra Pakistan og

Tyrkiet er i langt overvejende grad kommet til landet for at arbejde eller som fami-

liesammenførte og er ikke kommet til landet som flygtninge.

Et indeks kan give et mål for den procentvise forskel i beskæftigelsen mellem ind-

vandrere og personer af dansk oprindelse, og kan beregnes ved at sætte indvandreres

beskæftigelse i relation til beskæftigelsen blandt personer med dansk oprindelse. Når

der beregnes et indeks viser det sig, at vestlige og ikke-vestlige indvandrere har et

Rumænere havde en mere

løs tilknytning til

arbejdsmarkedet

Vest- og østeuropæiske

indvandrere arbejder i

forskellige brancher

Mindre end 25 pct.

er i stabil beskæftigelse

blandt indvandrere fra

Somalia og Syrien

Indvandrere fra Pakistan og

Tyrkiet er placeret i midten

Indvandrere har en

underhyppighed blandt

stabilt beskæftigede

indeks på henholdsvis 86 og 59 blandt stabilt beskæftigede, sammenlignet med per-

soner med dansk oprindelse, hvor indekstallet er sat til 100. Vestlige og ikke-vestlige

indvandrere har dermed en underhyppighed blandt stabilt beskæftigede på hen-

holdsvis 14 og 41 pct. sammenlignet med personer med dansk oprindelse.

66.615 ikke-vestlige

indvandrere skal i stabil

beskæftigelse

Underhyppigheden kan også udtrykkes som det antal personer, som beskæftigelsen

skal forøges med, for at indvandrere når samme beskæftigelsesniveau som personer

med dansk oprindelse. Når underhyppigheden blandt stabilt beskæftigede indvan-

drere omregnes til personer, ses det at andelen, der er i stabil beskæftigelse, skal øges

med 12.713 vestlige indvandrere og 66.615 ikke-vestlige indvandrere, for at de når

samme beskæftigelsesniveau som personer med dansk oprindelse. For at lukke be-

skæftigelsesefterslæbet blandt stabilt beskæftigede indvandrere er det derfor nød-

vendigt, at andelene i moderat og ustabil beskæftigelse mindskes.

25-64-årige efter dynamisk klassifikation, herkomst og indeks. 2016-2018

Stabilt

beskæftiget

Vestlige indvandrere

. . . . . . .

Ikke-vestlige indvandrere

. . .

Vestlige indvandrere

. . . . . . .

Ikke-vestlige indvandrere

. . .

-12 713

-66 615

Moderat

beskæftiget

162

154

5 506

8 715

Ustabilt

beskæftiget

154

219

4 276

17 159

Permanent uden

beskæftigelse

125

291

2 931

40 741

Tabel 2.9

indeks (dansk oprindelse = 100)

Difference til indeks = 100 i antal personer

Vestlige og ikke-vestlige

indvandrere har en

overhyppighed blandt

moderat beskæftigede

Blandt moderat beskæftigede har vestlige og ikke-vestlige indvandrere en overhyp-

pighed på henholdsvis 62 pct. og 54 pct. sammenlignet med personer med dansk

oprindelse. Når overhyppigheden omregnes til antal personer, ses det antallet i mo-

derat beskæftigelse skal nedbringes med 5.506 vestlige indvandrere og 8.715 ikke-

vestlige indvandrere, for at nå samme niveau som blandt personer med dansk oprin-

delse.

Ikke-vestlige indvandrere har en overhyppighed på 119 pct. blandt ustabilt beskæfti-

gede. Det er en mere end dobbelt så højt som blandt vestlige indvandrere, hvor over-

hyppigheden er 54 pct. Hvis andelen af ikke-vestlige indvandrere i ustabil beskæfti-

gelse skal nedbringes til samme niveau som blandt personer med dansk oprindelse,

med henblik på at lukke beskæftigelsesefterslæbet blandt stabilt beskæftigede, skal

antallet af ikke-vestlige indvandrere i ustabil beskæftigelse nedbringes med 17.159

personer.

Hvis overrepræsentationen blandt indvandrere i moderat og ustabil beskæftigelse

nedbringes til samme niveau som blandt personer med dansk oprindelse, er det

imidlertid ikke tilstrækkeligt til at lukke beskæftigelsesefterslæbet blandt stabilt be-

skæftigede indvandrere. Især for de ikke-vestlige indvandrere vil det kun lukke 39

pct. af beskæftigelsesefterslæbet blandt gruppen af stabilt beskæftigede. Det kan til-

skrives, at ikke-vestlige indvandrere har en overhyppighed på 191 pct. i gruppen, der

var permanent uden beskæftigelse tre år i træk. Skal beskæftigelsesefterslæbet

blandt ikke-vestlige indvandrere lukkes, ville det derfor kræve, at 40.741 ikke-vest-

lige indvandrere, som var permanent uden beskæftigelse i hele perioden, blev stabilt

beskæftigede.

Mange indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse i hele perioden fra 1. ja-

nuar 2016 til 31. december 2018, har opholdt sig i Danmark i mange år. Det fremgår

af figur 2.13, der illustrerer antallet af indvandrere, der var permanent uden beskæf-

tigelse i hele perioden fordelt efter opholdstid. I alt var der 76.773 indvandrere, der

var uden beskæftigelse i hele den treårige periode. Heraf havde 30.176 opholdt sig i

Danmark i mere end 20 år. Det svarer til 39 pct. af alle indvandrere, der var perma-

nent uden beskæftigelse i hele perioden. Samlet set havde 67 pct. af alle 25-64-årige

Ikke-vestlige indvandrere

har en overhyppighed på

119 pct. blandt ustabilt

beskæftigelse

40.741 ikke-vestlige

indvandrere skal i stabil

beskæftigelse

39 pct. af indvandrerne

uden permanent

beskæftigelse har opholdt

sig i Danmark i over 20 år

indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse, opholdt sig i Danmark i 10 år

eller mere.

Figur 2.13

25-64-årige indvandrere permanent uden beskæftigelse efter opholdstid og køn. 2016-2018

Antal

35.000

30.000

25.000

Kvinder

20.000

15.000

Mænd

10.000

5.000

Under 5 år

5 til 10 år

10 til 20 år

20 år+

Anm: Opholdstiden er opgjort fra indvandringstidspunkt til 1. januar 2016.

Kvinder overrepræsenteret

blandt indvandrere

permanent uden

beskæftigelse

Rettes fokus mod kønsfordelingen blandt 25-64-årige indvandrere, der var perma-

nent uden beskæftigelse, ses det at kvinder generelt er overrepræsenterede. Blandt

indvandrere med mindre end fem års opholdstid udgjorde kvinder 64 pct. af alle

indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse. Samme billede gør sig gældende

blandt indvandrere, der har opholdt sig i landet mellem fem og ti år og i mere end ti

år. Samlet set var der 46.466 kvindelige indvandrere og 30.307 mandlige indvan-

drere, der var permanent uden beskæftigelse i hele perioden.

Fordeles indvandrerne efter oprindelsesland ses det, at indvandrere fra Libanon, So-

malia, Irak, Jugoslavien, Syrien, Bosnien-Hercegovina, Afghanistan og Iran har

store andele på minimum 30 pct., der var permanent uden beskæftigelse tre år i træk.

De største andele findes blandt indvandrere fra Libanon og Somalia, hvor henholds-

vis 49 pct. og 45 pct. var permanent uden beskæftigelse. Samtidig havde indvan-

drerne fra Libanon og Somalia i gennemsnit opholdt sig i Danmark i henholdsvis 22

år og 15 år. Det illustrerer, at der er indvandrergrupper i Danmark, der er meget langt

fra arbejdsmarkedet, selvom de har opholdt mange år i landet. Samme tendens kan

spores blandt indvandrere fra Irak, Jugoslavien, Bosnien-Hercegovina og Iran, hvor

opholdstiden minimum er 17 år.

Indvandrere fra Syrien skiller sig ud med en gennemsnitlig opholdstid på fire år samt

en høj andel, der er permanent uden beskæftigelse. Indvandrere fra Syrien er i næ-

sten alle tilfælde kommet til landet inden for de seneste år som flygtninge, og det er

i den sammenhæng, at såvel deres beskæftigelse og korte opholdstid skal ses.

Indvandrere fra Litauen og Rumænien har begge lave andele på 7 pct., der var per-

manent uden beskæftigelse i hele perioden samt en relativt kort gennemsnitlig op-

holdstid på henholdsvis 6 år og 8 år. Den relativt korte opholdstid hænger sammen

med, at mange indvandrere fra Litauen og Rumænien først er kommet til Danmark

efter landene blev medlem af EU.

Knap halvdelen af

indvandrerne fra Libanon

og Somalia var permanent

uden beskæftigelse

tre år i træk

Indvandrere fra Syrien

skiller sig ud

Indvandrere fra Litauen og

Rumænien har lav andel,

der var permanent uden

beskæftigelse

Tabel 2.10

25-64-årige indvandrere permanent uden beskæftigelse 2016-2018 og opholdstid

Permanent

uden beskæftigelse

Antal personer

antal

Gennemsnitlig

opholdstid

Andel

pct.

år

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Irak

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Libanon

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bosnien-Hercegovina

. . . . . . . . . . . . .

Syrien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Iran

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Somalia

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Afghanistan

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pakistan

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jugoslavien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Polen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tyskland

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vietnam

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sri Lanka

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Storbritannien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Norge

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Thailand

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kina

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Filippinerne

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rumænien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sverige

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ukraine

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Litauen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bulgarien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7 496

6 709

5 259

4 637

4 478

3 548

3 495

2 557

2 457

2 425

2 314

1 908

1 505

1 329

1 149

1 085

1 011

998

922

890

879

816

532

404

353

Anm: Opholdstiden er opgjort fra indvandringstidspunkt til 1. januar 2016.

Sammenfatning

Uddannelse

Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere i 2019 er der 52 pct. af mændene og 74 pct. af kvinderne, som har

afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse er

74 og 82 pct. For de kvindelige ikke-vestlige efterkommere er der dog tale om en stor stigning siden 2009, hvor

andelen kun var 57 pct.

Kvindelige ikke-vestlige efterkommere har samme andel med erhvervskompetencegivende uddannelse som kvin-

der med dansk oprindelse, når de er i starten af 20’erne. Fra omkring 25-års alderen sker der imidlertid en stigning

i uddannelsesniveauet for kvinder med dansk oprindelse, som ikke er ligeså kraftig blandt de kvindelige ikke-

vestlige efterkommere.

I 2019 er andelen af 22-årige under uddannelse 50 pct. blandt de mandlige ikke-vestlige efterkommere og 66 pct.

blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere. Det er samme niveau som mænd og kvinder med dansk oprin-

delse.

For de 20-29-årige mandlige efterkommere med somalisk oprindelse er 48 pct. hverken i beskæftigelse eller under

uddannelse i 2018. Det er den højeste andel blandt de ti største efterkommergrupper. Mandlige efterkommere

med oprindelse i Sri Lanka har den laveste andel med 12 pct. Efterkommere med oprindelse i Sri Lanka har også

den laveste andel blandt kvinderne med 10 pct., mens de libanesiske efterkommere har den højeste andel blandt

de kvindelige efterkommere med 31 pct.

Drenge og piger med dansk oprindelse får højere karakterer ved de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprø-

ver end indvandrere og efterkommere. Baseret på karakterer i de seneste fem skoleår, er karaktergennemsnittet

for drenge og piger med dansk oprindelse henholdsvis 6,8 og 7,6. De tilsvarende niveauer for de ikke-vestlige

efterkommere, som antalsmæssigt er den næststørste gruppe, er henholdsvis 5,5 og 6,2.

Blandt de forskellige prøvefag er det i matematik og dansk læsning, at de største karakterforskelle mellem drenge

og piger med dansk oprindelse og ikke-vestlige efterkommere findes.

3.1 Højeste fuldførte uddannelse for indvandrere

25-64-årige indvandrere

De fleste

indvandrere

har ikke afsluttet en

uddannelse i Danmark

Danmarks Statistiks oplysninger over befolkningens højest fuldførte uddannelse er

primært baseret på administrative registre, som indberettes af danske uddannelses-

institutioner. Indvandrere har dog i mange tilfælde ikke afsluttet en uddannelse i

Danmark og deres uddannelsesniveau er derfor ikke belyst i samme omfang som ud-

dannelsesniveauet blandt personer med dansk oprindelse. Det skyldes, at institutio-

nernes løbende indberetning kun omfatter uddannelser, som er gennemført i Dan-

mark.

Fundamentet for uddannelsesstatistik i Danmark er indberetninger med cpr-nummer fra alle danske uddannel-

sesinstitutioner. Indvandrere har i de fleste tilfælde ikke afsluttet en uddannelse i Danmark, og de er derfor

dårligt dækket af den almindelige uddannelsesstatistik.

Danmarks Statistik har gennemført spørgeskemaundersøgelser for at skabe et mere fuldstændigt billede af

indvandrernes uddannelsesniveau. Hensigten har været at indsamle data for indvandrernes medbragte uddan-

nelse for herigennem at styrke oplysningerne om de uddannelsesmæssige baggrunde i Danmark med fokus på

formel uddannelse.

Uddannelsesstatistik

En tredjedel af

25-64-årige ikke-vestlige

indvandrere har kun en

grundskoleuddannelse

Der er forskel på uddannelsesniveauet mellem indvandrere fra vestlige og ikke-vest-

lige lande. Eksempelvis har 31 pct. af de mandlige ikke-vestlige indvandrere alene en

grundskoleuddannelse, mens det kun gør sig gældende for 6 pct. af de vestlige ind-

vandrere og 19 pct. af mænd med dansk oprindelse. Samme tendens ses blandt kvin-

derne.

Tabel 3.1

Højeste fuldførte uddannelse for 25-64-årige. 2019

Indvandrere

Mænd

Vestlige

lande

I alt

......................

Dansk oprindelse

Kvinder

Mænd

Ikke-

vestlige

lande

139 444

100

1 254 977

100

1 236 898

100

Kvinder

Ikke-

vestlige

lande

128 810

100

Vestlige

lande

82 484

pct.

95 568

100

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Grundskole

. . . . . . . . . . . . . . .

Gymnasial

. . . . . . . . . . . . . . .

Erhvervsfaglig

. . . . . . . . . . . .

Kort videregående

. . . . . . . .

Mellemlang videregående

. .

Bachelor

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Lang videregående

. . . . . . . .

Uoplyst

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Erhvervsfaglige

uddannelser udgør en

mindre andel blandt

mandlige indvandrere

100

Blandt såvel vestlige og ikke-vestlige mandlige indvandrere er andelen, der har af-

sluttet en erhvervsfaglig uddannelse noget lavere end blandt mænd med dansk op-

rindelse. For de vestlige mænd er andelen 24 pct. mens den er 18 pct. for de ikke-

vestlige. Det er noget lavere end blandt mænd med dansk oprindelse, hvor 41 pct.

har en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt de kvindelige indvandrere er andelen, der

har en erhvervsfaglig uddannelse også noget lavere end for kvinder med dansk op-

rindelse.

Blandt de vestlige indvandrere er der 25 pct. af mændene og 30 pct. af kvinderne,

der har en lang videregående uddannelse. Det er andele, der er over dobbelt så høje

som for personer med dansk oprindelse, hvor 12 pct. af mændene og 13 pct. af kvin-

derne har en lang videregående uddannelse.

Der er også mange ikke-vestlige indvandrere, der har en lang videregående uddan-

nelse. Blandt mændene har 16 pct. en lang videregående uddannelse, hvilket er en

større andel end mænd med dansk oprindelse. Blandt de ikke-vestlige kvindelige

indvandrere har 13 pct. en lang videregående uddannelse, hvilket er samme niveau

som kvinder med dansk oprindelse.

Hver fjerde vestlig

indvandrer har en lang

videregående uddannelse

Mange

ikke-vestlige indvandrere

er også højt uddannede

Højeste fuldførte uddannelse fordelt på oprindelsesland og

opholdsgrundlag

Mange polske og bosniske

indvandrere har en

erhvervsfaglig uddannelse

Når de 25-64-årige indvandrerne opdeles efter oprindelsesland bliver det tydeligt, at

der er variation i uddannelsessammensætningen mellem indvandrere fra forskellige

oprindelseslande. Eksempelvis har ca. 40 pct. af indvandrerne Polen og Bosnien-

Hercegovina en erhvervsfaglig uddannelse, hvilket er en større andel end blandt per-

soner med dansk oprindelse. Omvendt er det kun mellem 14 og 20 pct. af indvan-

drerne fra Rumænien, Kina, Pakistan, Iran og Irak, der har en erhvervsfaglig uddan-

nelse. Og blandt indvandrere fra Syrien er det kun 6 pct.

Det springer også i øjnene, at der blandt enkelte oprindelseslande er store andele,

som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse – dvs. en uddannelse der

er højere end folkeskole- og gymnasieniveau. Blandt indvandrere fra Irak og Paki-

stan er andelen omkring 50 pct., mens der blandt libanesiske indvandrere er 58 pct.,

der ikke har en uddannelse, der er højere end grundskole- eller gymnasieniveau. Den

største andel findes dog blandt indvandrere fra Syrien med 75 pct.

75 pct. af de syriske

indvandrere har ikke en

kompetencegivende

uddannelse

Figur 3.1

Højeste fuldførte uddannelse 25-64-årige fordelt efter oprindelsesland. 2019

Litauen

Tyskland

Rumænien

Polen

Kina

Danmark

Bosnien-Hercegovina

Iran

Pakistan

Irak

Libanon

Tyrkiet

Syrien

100

Pct.

Kort videregående

Mellemlang videregående

Bachlor

Lang videregående

Uoplyst

Gymnasial

Erhvervsfaglig

Grundskole

42 pct. af de kinesiske

indvandrere har en lang

videregående uddannelse

Blandt indvandrere fra bestemte oprindelseslande er der flere, der har en lang vide-

regående uddannelse end blandt personer med dansk oprindelse, hvor andelen er 13

pct. Blandt indvandrere fra Rumænien, Litauen, Polen og Pakistan ligger andelene

mellem 14 og 20 pct., mens 34 pct. af de tyske indvandrere har en lang videregående

uddannelse. Den største andel findes dog blandt indvandrere fra Kina, hvor 42 pct.

har en lang videregående uddannelse.

At uddannelsesniveauet varierer mellem indvandrere fra forskellige oprindelses-

lande, skal blandt andet ses i lyset af, at indvandrere har forskellige juridiske forud-

sætninger for at opholde sig i Danmark. Eksempelvis er alle personer, der er

EU/EØS-statsborgere omfattet af EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed,

og kan derfor frit indvandre og opholde sig i Danmark, hvis de fx arbejder eller stu-

derer.

Udenlandske statsborgere, som ikke har nordisk eller EU/EØS-statsborgerskab kan

derimod ikke uden videre opholde sig i Danmark, men skal opfylde en række krav

for at få arbejds- og opholdstilladelse i Danmark. I den sammenhæng findes der ek-

sempelvis en række ordninger, der er betinget af beskæftigelsesmæssige hensyn og

ansøgerens kvalifikationer, hvilket gør det lettere for højt kvalificerede udlændinge

at komme til Danmark. Alternativt kan personer, der ikke er EU/EØS borgere have

opholdsgrundlag som studie, familiesammenføring eller asyl. De fleste ikke-vestlige

indvandrere er da også typisk kommet til Danmark som flygtninge eller som fami-

liesammenførte, og opfylder derfor ikke nødvendigvis kravene til at få arbejdstilla-

delse. De forskellige juridiske ordninger må således formodes at medføre en vis se-

lektion, der påvirker sammensætningen af uddannelsesniveauet blandt indvandrere

fra forskellige oprindelseslande.

I tabel 3.2 fremgår det, at der er forskel på uddannelsesniveauet afhængigt af hvilket

opholdsgrundlag indvandrerne har. Eksempelvis har 49 pct. af indvandrerne, der er

kommet til Danmark med erhverv som opholdsgrundlag, en lang videregående ud-

dannelse. Indvandrere, der har erhverv som opholdsgrundlag, er ikke EU/EØS-bor-

gere. En del af forklaringen på den høje andel, der har en lang videregående uddan-

nelse, skal således findes i, at opholdstilladelser som eksempelvis beløbsordningen

og positivlisten er indeholdt i opholdskategorien erhverv. Det gør det lettere for højt

kvalificerede udlændinge at komme til Danmark, og det er også i det lys, at det høje

uddannelsesniveau blandt indvandrere fra Kina skal ses.

Indvandrere har forskellige

juridiske forudsætninger for

at komme til Danmark

Juridiske regler må

forventes at medføre en vis

selektion

Mange indvandrere med

erhverv som opholdsgrund

har en lang videregående

uddannelse

Tabel 3.2

Højeste fuldførte uddannelse for 25-64-årige indvandrere efter opholdsgrundlag. 2019

Asyl Familie- Erhverv

sammen-

føring

I alt

......................

Studie

EU/-

EØS

Andet

Uoplyst

I alt

48 632

100

74 288

100

37 632

100

17 617 125 337

pct.

3 523 139 277 446 306

100

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Grundskole

. . . . . . . . . . . . . . .

Gymnasial

. . . . . . . . . . . . . . .

Erhvervsfaglig

. . . . . . . . . . . .

Kort videregående

. . . . . . . .

Mellemlang videregående

. .

Bachelor

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Lang videregående

. . . . . . . .

Uoplyst

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

100

Anm.: Uoplyst opholdsgrundlag er til personer, der er indvandret før 1997 eller har dansk/nordisk statsborgerskab.

Indvandrere fra EU/EØS

har generelt en

uddannelse, der er højere

end grundskole- og

gymnasialt niveau

Indvandrere med EU/EØS-opholdsgrundlag har med 28 pct. også en høj andel, der

har en lang videregående uddannelse. 20 pct. har en mellemlang videregående ud-

dannelse, og 19 pct. har en erhvervsfaglig uddannelse. Modsat har kun 6 pct. en

grundskoleuddannelse. Samlet set har 77 pct. af indvandrerne med EU/EØS-op-

holdsgrundlag en erhvervskompetencegivende uddannelse. Med erhvervskompe-

tencegivende uddannelser forstås uddannelser ud over grundskole- og gymnasieni-

veauet.

Anderledes forholder det sig med indvandrere, der har asyl som opholdsgrundlag. I

denne gruppe har kun 35 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er i

det lys, at det lave uddannelsesniveau blandt indvandrere fra Irak, Libanon og Syrien

skal ses, idet mange indvandrere fra disse lande er kommet til Danmark som flygt-

ninge. For de syriske flygtninge gør det sig desuden gældende, at de kun har opholdt

sig i Danmark i relativt kort tid, hvilket påvirker deres mulighed for at afslutte en

uddannelse i Danmark.

Blandt indvandrere, der har studie som opholdsgrundlag, har 74 pct. en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse. Det fremgår desuden, at henholdsvis 31 pct. og 27

pct. har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, mens der kun er 6 pct.,

der har en erhvervsfaglig uddannelse. Denne fordeling kan hænge sammen med, at

indvandrere der kommer til Danmark for at studere, i højere grad studerer på de

videregående uddannelser.

Kun 35 pct. af indvandrere

med asyl som ophold har

en erhvervs-

kompetencegivende

uddannelse

Indvandrere med studie

som opholdsgrundlag har

ofte en videregående

uddannelse

Uddannelse og beskæftigelse

Fokus på 25-64-årige

indvandrere med dansk og

udenlandsk uddannelse

Det er veldokumenteret, at personer, der har afsluttet en erhvervskompetencegi-

vende uddannelse, har bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det også in-

teressant at undersøge, hvordan billedet ser ud for indvandrere, der har afsluttet en

uddannelse i udlandet. Og hvordan klarer denne gruppe af indvandrere sig, når man

sammenligner med indvandrere, der har taget en tilsvarende uddannelse i Dan-

mark? Det er omdrejningspunktet for nærværende afsnit, der retter fokus mod at

belyse, om der er væsentlige forskelle i beskæftigelsesomfang for 25-64-årige ind-

vandrere med henholdsvis en dansk og en udenlandsk uddannelse.

Udenlandsk uddannelse

Danmarks Statistiks opgørelse over befolkningens højeste fuldførte uddannelse bygger på en række forskellige

kilder. Uddannelsesoplysninger der stammer fra bestemte kilder kan defineres som udenlandske uddannelser.

Det drejer sig om følgende kilder:

•

Spørgeskemaundersøgelserne om indvandrernes medbragte uddannelse

•

Uddannelsesstyrelsens anerkendelseskontor

Uddannelser der stammer fra følgende kilder defineres som danske uddannelser:

•

Folketællingen før 1970

•

Kvalifikationsregister

•

Elevregistrer

Hertil findes der en række kilder, hvor det ikke er muligt at afgøre, om uddannelsen er dansk eller udenlandsk.

Disse kilder samt imputerede værdier er ikke medtaget i dette delafsnit.

Beskæftigelse stiger med

uddannelsesniveau

For såvel 25-64-årige mænd med dansk oprindelse samt vestlige og ikke-vestlige ind-

vandrere med henholdsvis en dansk og en udenlandsk uddannelse, er der en generel

tendens til højere beskæftigelse for stigende uddannelsesniveau. Eksempelvis havde

mandlige 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere, der kun har afsluttet en dansk

grundskoleuddannelse en beskæftigelsesfrekvens på 56 pct. i 2018. Modsat lå be-

skæftigelsen på 80 pct. blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet

en lang videregående uddannelse i Danmark.

Selvom beskæftigelsen generelt er stigende med uddannelsesniveauet, skiller vest-

lige indvandrere med en udenlandsk grundskole- eller gymnasieuddannelse sig ud

med en relativ høj beskæftigelse. Eksempelvis var 74 pct. af de vestlige indvandrere

med en udenlandsk grundskoleuddannelse i beskæftigelse. Det er en højere andel

end blandt mænd med dansk oprindelse, der kun havde en grundskole uddannelse,

hvor 65 pct. var i beskæftigelse. Den høje beskæftigelse skal ses i sammenhæng med,

at mange vestlige indvandrere opholder sig i Danmark for at arbejde.

Beskæftigelsesfrekvenser for 25-64-årige mænd efter herkomst og højest fuldførte uddannelse. 2018

Indvandrere

Dansk uddannelse

Vestlige

lande

Grundskole

. . . . . . . . . . . . . . .

Gymnasial

. . . . . . . . . . . . . . .

Erhvervsfaglig

. . . . . . . . . . . .

Kort videregående

. . . . . . . .

Mellemlang videregående

. .

Bachelor

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Lang videregående

. . . . . . . .

Ikke-vestlige

lande

Udenlandsk uddannelse

Vestlige

lande

pct.

Men høj beskæftigelse

blandt vestlige indvandrere

med en udenlandsk

grundskole- eller

gymnasieuddannelse

Tabel 3.3

Personer

med dansk

oprindelse

Ikke-vestlige

lande

Anm: Uddannelsesniveauet for personer med dansk oprindelse er opgjort efter uddannelser taget i Danmark.

Ikke-vestlige indvandrere

med en udenlandsk

erhvervsfaglig uddannelse

skiller sig ud

Rettes fokus mod de erhvervsfaglige uddannelser og sammenligner man grupperne

på tværs, ligger beskæftigelsesniveauet blandt indvandrere meget tæt på niveauet for

mænd med dansk oprindelse. Ikke-vestlige indvandrere med en udenlandsk er-

hvervsfaglig uddannelse skiller sig dog ud med en beskæftigelsesfrekvens på 58 pct.

Om efterslæbet skyldes, at udenlandske erhvervsfaglige uddannelser ikke opfylder

det kompetenceniveau, som det kræver for at etablere sig på det danske arbejdsmar-

kedet, kan ikke afgøres. I den sammenhæng er det dog værd at bemærke, at vestlige

indvandrere, der har en udenlandsk erhvervsfaglig uddannelse, har en beskæftigel-

sesfrekvens på 79 pct.

Høj beskæftigelse blandt

ikke-vestlige indvandrere

med en dansk

videregående uddannelse

Mandlige ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en kort, mellemlang- eller lang

videregående uddannelse i Danmark, har en beskæftigelsesfrekvens på henholdsvis

79, 83 og 80 pct. Det er højere end ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en

kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse i udlandet. Her er beskæfti-

gelsesfrekvenserne henholdsvis 60, 71 og 76 pct. Blandt de vestlige indvandrere er

beskæftigelsen også høj, hvis uddannelserne er afsluttet i udlandet.

Korte, mellemlange- og lange videregående uddannelser afsluttet i Danmark giver

tilsyneladende bedre beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere. Samtidig er det dog

også sådan, at indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark, typisk

også er indvandrere, som har været i Danmark relativt længe. Derfor er der også en

vis selektion i forhold til hvilke indvandrere, der afslutter en uddannelse i Danmark.

Der er altså andre faktorer end blot den gennemførte uddannelse, som kan have en

positiv effekt på beskæftigelsesniveauet.

Blandt kvinderne er der også tendens til, at beskæftigelsen stiger med uddannelses-

niveauet. Desuden fremgår det også, at når man ser bort fra grundskolen og det gym-

nasiale niveau, så er beskæftigelsen relativt høj blandt såvel vestlige og ikke-vestlige

indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i Danmark. Eksempelvis var beskæf-

tigelsesfrekvensen 80 pct. vestlige indvandrere og 77 pct. for ikke-vestlige indvan-

drere, der har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse i Danmark. Det er næsten

samme niveau som kvinder med dansk oprindelse. Differencen er lidt større mellem

kvinder med dansk oprindelse og kvindelige indvandrere, der har afsluttet korte-,

mellemlange- og lange videregående uddannelser i Danmark. Men i alle tilfælde har

indvandrerkvinderne en beskæftigelsesfrekvens på over 70 pct.

Beskæftigelsesfrekvenser for 25-64-årige kvinder efter herkomst og højest fuldførte uddannelse. 2018

Indvandrere

Dansk uddannelse

Vestlige

lande

Grundskole

. . . . . . . . . . . . . . .

Gymnasial

. . . . . . . . . . . . . . .

Erhvervsfaglig

. . . . . . . . . . . .

Kort videregående

. . . . . . . .

Mellemlang videregående

. .

Bachelor

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Lang videregående

. . . . . . . .

Ikke-vestlige

lande

Udenlandsk uddannelse

Vestlige

lande

pct.

Indvandrere med danske

uddannelser har andre

karakteristika

Indvandrerkvinder med

en dansk uddannelse

har høj beskæftigelse

Tabel 3.4

Personer

med dansk

oprindelse

Ikke-vestlige

lande

Anm: Uddannelsesniveauet for personer med dansk oprindelse er opgjort efter uddannelser taget i Danmark.

Ikke-vestlige

indvandrerkvinder, der har

afsluttet en uddannelse i

udlandet, har lav

beskæftigelse

Kvindelige ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet deres uddannelse i udlandet,

skiller sig ud med en lavere beskæftigelse end de øvrige grupper. Og sammenlignet

med ikke-vestlige indvandrerkvinder, der har taget deres uddannelse i Danmark, så

er deres beskæftigelse minimum 20 procentpoint lavere, når man sætter fokus på de

korte-, mellemlange og lange videregående uddannelser. Tendensen til at beskæfti-

gelsen er lavere, hvis uddannelsen er taget i udlandet, ses også blandt de vestlige

indvandrere. Men her er differencen knap så stor, når man sammenligner med de

vestlige indvandrere, der har afsluttet en tilsvarende uddannelse i Danmark.

3.2 Højeste fuldførte uddannelse for efterkommere

30-årige ikke-vestlige efterkommere

Fokus på 30-årige

ikke-vestlige efterkommere

I dette afsnit fokuseres der på 30-årige ikke-vestlige efterkommere. 30-årige har en

alder, hvor langt hovedparten har afsluttet deres uddannelse. Samtidig er det af hen-

syn til efterkommernes skæve aldersfordeling hensigtsmæssigt kun at betragte et en-

kelt alderstrin, når man ønsker at sammenligne dem med personer med dansk op-

rindelse.

Alle efterkommere er pr. definition født i Danmark. Alligevel er der forholdsvis store

forskelle mellem 30-årige ikke-vestlige efterkommere og 30-årige med dansk oprin-

delse, hvad angår sammensætningen på uddannelsesniveau. Blandt de ikke-vestlige

mandlige efterkommere er der således 35 pct., som ikke har afsluttet nogen uddan-

nelse ud over grundskolen. Den tilsvarende andel blandt 30-årige mænd med dansk

oprindelse er 17 pct.

Der er også forskel mellem kvindelige ikke-vestlige efterkommere og kvinder med

dansk oprindelse, idet 17 pct. af ikke-vestlige efterkommere kun har afsluttet en

grundskoleuddannelse mod 12 pct. for kvinder med dansk oprindelse.

30-årige efter højeste fuldførte uddannelse. 2019

Efterkommere,

ikke-vestlige lande

Mænd

I alt

............................

35 pct. af de mandlige

ikke-vestlige efterkommere

har kun grundskole

uddannelse

Andelen er 17 pct. blandt

kvindelige ikke-vestlige

efterkommere

Tabel 3.5

Dansk oprindelse

Kvinder

1 012

pct.

Mænd

28 163

100

Kvinder

26 853

100

1 114

100

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Grundskole

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gymnasial

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Erhvervsfaglig

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kort videregående

. . . . . . . . . . . . . .

Mellemlang videregående

. . . . . . . .

Bachelor

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lang videregående

. . . . . . . . . . . . . .

Uoplyst

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kønsforskel i

uddannelse er større

blandt ikke-vestlige

efterkommere

100

Det mest bemærkelsesværdige resultat er dog imidlertid den store forskel mellem

mandlige og kvindelige efterkommere. I alt har 74 pct. af de 30-årige kvindelige ikke-

vestlige efterkommere afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. For

mændene er det kun 52 pct. Også blandt personer med dansk oprindelse har flere

kvinder end mænd uddannet sig, men her er forskellen betydeligt mindre.

Siden 2009 er andelen af 30-årige kvindelige ikke-vestlige efterkommere med en er-

hvervskompetencegivende uddannelse steget fra 57 pct. til 74 pct. For de mandlige

ikke-vestlige efterkommere er stigningen mindre, idet 2019-niveauet på 52 pct. kun

ligger 9 procentpoint højere end i 2009. Stigningen i ikke-vestlige efterkommeres

uddannelsesniveau er altså størst blandt kvinderne.

Med de nuværende niveauer er andelen med en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse 22 procentpoint højere for mænd med dansk oprindelse end for mandlige ikke-

vestlige efterkommere. Blandt kvinder er forskellen 8 procentpoint.

Inden for de seneste ti år er antallet af 30-årige ikke-vestlige efterkommere steget

med 131 pct., men det er stadigvæk en lille gruppe. Fx var der i 2009 kun 921 ikke-

vestlige efterkommere på 30 år. I 2019 er antallet 2.126. I løbet af de kommende ti

år vil gruppen af 30-årige ikke-vestlige efterkommere stige yderligere med 117 pct.

Stigning i 30-årige kvinders

uddannelsesniveau

siden 2009

Forskel mellem

efterkommere og personer

med dansk oprindelse

Markant flere 30-årige

efterkommere i 2019

end i 2009

Figur 3.2

30-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse

Pct.

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Mænd - eftk., ikke-vestlige lande

Mænd - dansk oprindelse

Kvinder - dansk oprindelse

Kvinder - eftk., ikke-vestlige lande

Flere kvindelige

efterkommere har taget en

erhvervsfaglig uddannelse

Blandt de 30-årige, som har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse,

har en større andel af mændene med dansk oprindelse end mandlige ikke-vestlige

efterkommere en erhvervsfaglig uddannelse. Blandt kvinderne har flere med dansk

oprindelse taget en lang videregående uddannelse sammenlignet med kvindelige

ikke-vestlige efterkommere. De har derimod højere andele med erhvervsfaglige ud-

dannelser.

30-årige med en erhvervskompetencegivende uddannelse efter uddannelsesniveau. 2019

Efterkommere,

ikke-vestlige lande

Mænd

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Erhvervsfaglig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kort videregående

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Mellemlang videregående

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Bachelor

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lang videregående

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

100

Kvinder

pct.

Tabel 3.6

Dansk oprindelse

Mænd

100

Kvinder

100

Højeste fuldførte uddannelse for 20-30-årige

Forskel på alder, hvor

man afslutter erhvervs-

kompetencegivende

uddannelse

Mandlige ikke-vestlige

efterkommere har laveste

andele på samtlige

alderstrin

Der er naturligvis mange, som afslutter en erhvervskompetencegivende uddannelse

længe før, de bliver 30 år. I figur 3.3 vises andelen med en afsluttet erhvervskompe-

tencegivende uddannelse for alle enkelte trin fra 20 til 30 år for personer med dansk

oprindelse og ikke-vestlige efterkommere.

Det er usædvanligt, at personer i begyndelsen af 20’erne har afsluttet en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse, men kurven stiger for alle grupperne fra alderstrin

til alderstrin. Det fremgår, at de mandlige ikke-vestlige efterkommere hurtigt skiller

sig ud som gruppen med de laveste andele på samtlige alderstrin. Mænd med dansk

oprindelse har den højeste andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse

for alderstrinnene fra 20 til 22 år.

Blandt kvinderne følges ikke-vestlige efterkommere og kvinder med dansk oprin-

delse ad fra 20 til 24 år. Herefter sker der et tydeligt skift, og kvinder med dansk

oprindelse bliver den gruppe, som har den højeste andel med en afsluttet erhvervs-

kompetencegivende uddannelse for alle alderstrin fra 25 til 30 år. Samtidig øges af-

standen til de kvindelige ikke-vestlige efterkommere. For de 23-årige kvinder er an-

delen med en erhvervskompetencegivende uddannelse 26 pct. blandt kvinder med

Fra 25 år stiger

uddannelsesniveauet

kraftigt blandt kvinder med

dansk oprindelse

dansk oprindelse og 33 pct. blandt ikke-vestlige efterkommere. Blandt de 30-årige

er de tilsvarende andele 82 pct. for kvinder med dansk oprindelse og 74 pct. for kvin-

delige ikke-vestlige efterkommere – en forskel på 8 procentpoint.

Alderstrin repræsenterer

forskellige generationer

Man skal være opmærksom på, at det er forskellige generationer, man ser på, når

man betragter aldersopdelte tal for 2019. Det behøver ikke være sådan, at de 23-årige

ikke-vestlige efterkommere i dag har lige så stor afstand til kvinder med dansk op-

rindelse, som 30-årige har i dag, når de selv er 30 år. Om det bliver tilfældet, vil tiden

vise.

Personer med erhvervskompetencegivende uddannelse. 2019

Pct.

20 år

21 år

22 år

23 år

24 år

25 år

26 år

27 år

28 år

29 år

30 år

Kvinder,

eftk., ikke-vestlige

lande

Mænd,

eftk., ikke-vestlige

lande

Mænd,

dansk oprindelse

Kvinder,

dansk oprindelse

Figur 3.3

Sammensætning på

uddannelsesniveau

Figur 3.4 til 3.7 viser sammensætningen på uddannelsesniveau for personer med er-

hvervskompetencegivende uddannelser. For de yngste alderstrin er erhvervsfaglige

uddannelser dominerende for alle grupper. Det er der ikke noget overraskende i, da

det reelt er den eneste type uddannelse, man kan nå at afslutte som 20-21-årig.

Hovedforklaringen på den store samlede forskel mellem omfanget af uddannelse

blandt mænd med dansk oprindelse og mandlige ikke-vestlige efterkommere er, at

mandlige ikke-vestlige efterkommere i langt mindre grad afslutter erhvervsfaglige

uddannelser. Allerede blandt 22-årige er der 17 pct. af mændene med dansk oprin-

delse, som har afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse, mens den tilsvarende andel

kun er 6 pct. blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere. Blandt de 27-30-årige op-

træder der desuden en forskel i andelen, der har afsluttet en lang videregående ud-

dannelse.

Hvis man sammenligner de korte- og mellemlange videregående uddannelser, er for-

skellen på samtlige alderstrin dog lille. Blandt de 26-årige har 9 pct. af mænd med

dansk oprindelse afsluttet en mellemlang videregående uddannelse. Den tilsvarende

andel for ikke-vestlige efterkommere er 10 pct. Blandt de 30-årige har 5 pct. af mænd

med dansk oprindelse og 6 pct. af mandlige ikke-vestlige efterkommere afsluttet en

kort videregående uddannelse.

Færre mandlige

ikke-vestlige efterkommere

får erhvervsfaglige

uddannelser

Ingen forskel på de

korte- og mellemlange

videregående uddannelser

Figur 3.4

Mænd med dansk oprindelse med erhvervskompetencegivende uddannelse efter uddannelsesniveau.

2019

Pct.

20 år

21 år

22 år

23 år

24 år

25 år

26 år

27 år

28 år

29 år

30 år

Mellemlang

videregående

Kort

videregående

Erhvervsfaglig

Lang

videregående

Bachelor

Figur 3.5

Mandlige ikke-vestlige efterkommere med erhvervskompetencegivende uddannelse efter

uddannelsesniveau. 2019

Pct.

20 år

21 år

22 år

23 år

24 år

25 år

26 år

27 år

28 år

29 år

30 år

Mellemlang

videregående

Kort

videregående

Erhvervsfaglig

Lang

videregående

Bachelor

For kvinderne er der stor

lighed i andelen med

erhvervsfaglige

uddannelser

Blandt kvinderne er forskellen mellem kvinder med dansk oprindelse og ikke-vest-

lige efterkommere betydeligt mindre end hos mændene. Der er dog fortsat forskelle,

som stiger med alderen. Mens hovedforklaringen til den store forskel blandt mæn-

dene er lavere andele med erhvervsfaglige uddannelser blandt ikke-vestlige efter-

kommere, er det lige omvendt hos kvinderne. Her er andelene med afsluttede er-

hvervsfaglige uddannelser forholdsvis tæt på hinanden for alle alderstrin. Blandt de

28-årige er andelen 23 pct. blandt kvinder med dansk oprindelse og 22 pct. blandt

kvindelige ikke-vestlige efterkommere.

For kvinder med dansk oprindelse stiger andelene, som har afsluttet en bachelor, en

kort, en mellemlang eller lang videregående uddannelse, kraftigt fra 25-års alderen.

Andelene stiger også blandt de ikke-vestlige efterkommere, men sidst i 20’erne fal-

der stigningen ud sammenlignet med kvinder med dansk oprindelse. Blandt de 30-

årige er andelen således 57 pct. blandt kvinder med dansk oprindelse, mens den er

52 pct. blandt de kvindelige ikke-vestlige efterkommere.

Frem til og med 25-års alderen ser det ud som om, at ikke-vestlige efterkommere

tager uddannelser i samme omfang som kvinder med dansk oprindelse. Det skyldes,

at de afslutter erhvervsfaglige uddannelser, som de begynder tidligt på og afslutter

Færre ikke-vestlige

efterkommere tager

videregående uddannelser

Forskelle manifesterer sig

først sidst i 20’erne

hurtigt. Kvinder med dansk oprindelse tager derimod i højere grad videregående ud-

dannelser, som de både begynder på og afslutter senere. Det manifesterer sig på al-

derstrinene sidst i 20’erne, hvor forskellen i uddannelsesniveau mellem kvinder med

dansk oprindelse og kvindelige ikke-vestlige efterkommere forøges.

Figur 3.6

Kvinder med dansk oprindelse med erhvervskompetencegivende uddannelse efter uddannelsesniveau.

2019

Pct.

20 år

21 år

22 år

23 år

24 år

25 år

26 år

27 år

28 år

29 år

30 år

Mellemlang

videregående

Kort

videregående

Erhvervsfaglig

Lang

videregående

Bachelor

Figur 3.7

Kvindelige ikke-vestlige efterkommere med erhvervskompetencegivende uddannelse efter

uddannelsesniveau. 2019

Pct.

20 år

21 år

22 år

23 år

24 år

25 år

26 år

27 år

28 år

29 år

30 år

Mellemlang

videregående

Kort

videregående

Erhvervsfaglig

Lang

videregående

Bachelor

3.3 Under uddannelse

Flere unge med dansk

oprindelse end indvandrere

i gang med uddannelse

Flere unge med dansk oprindelse går i gang med en uddannelse end unge indvan-

drere. Blandt 20-29-årige mænd med dansk oprindelse er 36 pct. under uddannelse,

mens den tilsvarende andel er 27 pct. for vestlige indvandrere og 21 pct. for ikke-

vestlige indvandrere. Der er en meget større andel efterkommere end indvandrere,

som er i gang med en uddannelse. Blandt de 20-29-årige efterkommere er andelen

endda højere end blandt 20-29-årige med dansk oprindelse. Vestlige efterkommere

er dog en relativt lille gruppe, som kun udgør 8 pct. af alle efterkommere i alders-

gruppen 20-29 år.

Halvdelen af de 20-årige

mandlige ikke-vestlige

efterkommere er under

uddannelse

Der er stor forskel på, hvor stor en andel der er under uddannelse på de enkelte al-

derstrin i aldersgruppen 20-29 år, og generelt er andelen faldende med alderen. For

mænd med dansk oprindelse er andelen højest blandt 22-årige og lavest blandt 29-

årige. Der er 50 pct. af de 22-årige mænd med dansk oprindelse, som er under ud-

dannelse, mens andelen kun er 14 pct. blandt de 29-årige. Blandt mandlige ikke-

vestlige efterkommere er andelen højest blandt 21-årige og lavest blandt 29-årige,

idet 50 pct. af de 21-årige er under uddannelse mod kun 12 pct. af de 29-årige.

Blandt 20-22-årige kvinder er der en højere andel under uddannelse af de ikke-vest-

lige efterkommere end kvinder med dansk oprindelse. Det kan afspejle, at det er

mere almindeligt for efterkommere at begynde med en erhvervskompetencegivende

uddannelse lige efter afslutningen af ungdomsuddannelsen, mens mange med dansk

oprindelse venter 1-2 år. For alle alderstrin over 22 år er andelen under uddannelse

højere for kvinder med dansk oprindelse end ikke-vestlige efterkommere.

20-29-årige mænd samt andel under uddannelse. 2019

Indvandrere

Vestlige

lande

Mænd

20-29 år

. . . . . . . . . . . .

20 år

. . . . . . . . . . . . . . .

21 år

. . . . . . . . . . . . . . .

22 år

. . . . . . . . . . . . . . .

23 år

. . . . . . . . . . . . . . .

24 år

. . . . . . . . . . . . . . .

25 år

. . . . . . . . . . . . . . .

26 år

. . . . . . . . . . . . . . .

27 år

. . . . . . . . . . . . . . .

28 år

. . . . . . . . . . . . . . .

29 år

. . . . . . . . . . . . . . .

Under uddannelse

20-29 år

. . . . . . . . . . . .

20 år

. . . . . . . . . . . . . . .

21 år

. . . . . . . . . . . . . . .

22 år

. . . . . . . . . . . . . . .

23 år

. . . . . . . . . . . . . . .

24 år

. . . . . . . . . . . . . . .

25 år

. . . . . . . . . . . . . . .

26 år

. . . . . . . . . . . . . . .

27 år

. . . . . . . . . . . . . . .

28 år

. . . . . . . . . . . . . . .

29 år

. . . . . . . . . . . . . . .

33 860

1 868

2 400

2 841

3 223

3 673

3 838

3 877

3 945

4 154

4 041

Ikke-vestlige

lande

29 208

1 714

1 999

2 145

2 462

2 721

2 836

3 349

3 639

4 067

4 276

pct.

Mange 20-22-årige

kvindelige ikke-vestlige

efterkommere er under

uddannelse

Tabel 3.7

Efterkommere

Vestlige

lande

1 651

179

185

161

175

162

149

157

164

165

154

Ikke-vestlige

lande

19 568

2 401

2 389

2 270

2 211

2 135

2 003

1 889

1 626

1 381

1 263

Dansk

oprindelse

315 791

31 186

31 786

32 039

33 259

33 063

32 037

32 270

30 524

30 389

29 238

Mere end dobbelt

så mange 20-årige som

29-årige ikke-vestlige

efterkommere

I en sammenligning af uddannelsesniveauet for de uddannelser, som henholdsvis

20-29-årige med dansk oprindelse, 20-29-årige indvandrere og 20-29-årige efter-

kommere er i gang med, er det relevant at være opmærksom på gruppernes forskel-

lige fordeling på de enkelte alderstrin. Ikke-vestlige efterkommere er fx kendetegnet

ved at være unge, og her er antallet på de enkelte alderstrin faldende med alderen.

Der er mere end dobbelt så mange 20-årige ikke-vestlige efterkommere som 29-

årige.

Antallet af kvindelige ikke-vestlige indvandrere er derimod stigende fra alderstrin til

alderstrin. Der er i alt 4.428 kvindelige ikke-vestlige indvandrere, som er 29 år, mens

der til sammenligning kun er 1.628 20-årige. De mandlige ikke-vestlige indvandrere

følger samme mønster.

For ikke-vestlige

indvandrere er

forholdet omvendt

Tabel 3.8

20-29-årige kvinder samt andel under uddannelse. 2019

Indvandrere

Vestlige

lande

Kvinder

20-29 år

. . . . . . . . . . . .

20 år

. . . . . . . . . . . . . . .

21 år

. . . . . . . . . . . . . . .

22 år

. . . . . . . . . . . . . . .

23 år

. . . . . . . . . . . . . . .

24 år

. . . . . . . . . . . . . . .

25 år

. . . . . . . . . . . . . . .

26 år

. . . . . . . . . . . . . . .

27 år

. . . . . . . . . . . . . . .

28 år

. . . . . . . . . . . . . . .

29 år

. . . . . . . . . . . . . . .

Under uddannelse

20-29 år

. . . . . . . . . . . .

20 år

. . . . . . . . . . . . . . .

21 år

. . . . . . . . . . . . . . .

22 år

. . . . . . . . . . . . . . .

23 år

. . . . . . . . . . . . . . .

24 år

. . . . . . . . . . . . . . .

25 år

. . . . . . . . . . . . . . .

26 år

. . . . . . . . . . . . . . .

27 år

. . . . . . . . . . . . . . .

28 år

. . . . . . . . . . . . . . .

29 år

. . . . . . . . . . . . . . .

Fokus på 22-åriges

igangværende uddannelser

33 324

2 021

2 602

3 042

3 449

3 680

3 752

3 763

3 706

3 735

3 574

Ikke-vestlige

lande

29 898

1 628

1 863

2 158

2 321

2 835

2 972

3 420

3 895

4 378

4 428

pct.

Efterkommere

Vestlige

lande

1 652

188

195

180

157

177

167

148

157

154

129

Ikke-vestlige

lande

18 406

2 287

2 379

2 200

2 089

1 977

1 904

1 676

1 488

1 246

1 160

Dansk

oprindelse

300 521

29 348

30 008

30 270

31 495

31 794

30 545

30 649

29 353

28 956

28 103

I det følgende er fokus rettet mod de 22-årige. Som følge af efterkommernes skæve

aldersfordeling med flere yngre er det hensigtsmæssigt at se på personer, der er præ-

cis lige gamle, når man ønsker at sammenligne de forskellige gruppers fordeling på

uddannelsesniveauer. De 22-årige er valgt som alderstrin, da langt de fleste 22-årige

er færdige med grundskolen og en eventuel gymnasial uddannelse. Samtidig er det

de færreste 22-årige, som har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse.

22-årige mænd, der er i gang med en uddannelse efter uddannelsesniveau. 2019

Indvandrere

Vestlige

lande

I alt under uddannelse

.......

Tabel 3.9

Efterkommere

Vestlige

lande

pct.

Dansk

oprindelse

Ikke-vestlige

lande

657

100

Ikke-vestlige

lande

1 130

100

16 138

100

1 174

100

I alt under uddannelse

. . . . . . .

Grundskole

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gymnasial

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Erhvervsfaglig

. . . . . . . . . . . . . . . .

Kort videregående

. . . . . . . . . . . .

Mellemlang videregående

. . . . . .

Bachelor

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lang videregående

. . . . . . . . . . . .

Mange efterkommere

i gang med en mellemlang

videregående uddannelse

100

Blandt de 22-årige, som er i gang med en uddannelse, er personer med dansk oprin-

delse i højere grad end ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i gang med en

bacheloruddannelse. Til gengæld er der en større andel af ikke-vestlige efterkom-

mere, der er i gang med en mellemlang videregående uddannelse.

Tabel 3.10

22-årige kvinder, der er i gang med en uddannelse efter uddannelsesniveau. 2019

Indvandrere

Vestlige

lande

I alt under uddannelse

.......

Efterkommere

Vestlige

lande

114

pct.

Dansk

oprindelse

Ikke-vestlige

lande

714

100

Ikke-vestlige

lande

1 442

100

19 213

100

1 468

100

I alt under uddannelse

. . . . . . .

Grundskole

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Gymnasial

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Erhvervsfaglig

. . . . . . . . . . . . . . . .

Kort videregående

. . . . . . . . . . . .

Mellemlang videregående

. . . . . .

Bachelor

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Lang videregående

. . . . . . . . . . . .

Stor stigning i andelen

under uddannelse

siden 2009

100

Siden 2009 er der sket en kraftig stigning i andelen af 22-årige kvindelige ikke-vest-

lige efterkommere, som er under uddannelse. I 2009 var det således kun 53 pct. af

de ikke-vestlige kvindelige efterkommere, som var under uddannelse, mens andelen

er 66 pct. i 2019.

22-årige i gang med en uddannelse efter herkomst

Pct.

Dansk oprindelse

Eftk., ikke-vestlige lande

Indv., ikke-vestlige lande

2009

Indv., ikke-vestlige lande

Mænd

Dansk oprindelse

Eftk., ikke-vestlige lande

Pct.

Kvinder

Figur 3.8

2011

2013

2015

2017

2019

2011

2013

2015

2017

2019

Niveauet blandt 22-årige

efterkommere er på linje

med personer med

dansk oprindelse

Andelen af 22-årige under uddannelse ligger på 50 pct. for både mænd med dansk

oprindelse og mandlige ikke-vestlige efterkommere. Blandt kvinderne er niveauet

blandt de ikke-vestlige efterkommere 66 pct., hvilket er lidt højere end for kvinder

med dansk oprindelse, hvor 63 pct. er under uddannelse.

3.4 Hverken under uddannelse eller i beskæftigelse

En samlet indikator for

andel i beskæftigelse eller

under uddannelse

I stedet for at måle uddannelse og beskæftigelse hver for sig kan man integrere dem

i en samlet indikator. Her er det valgt at vende indikatoren om, så der ses på andelen,

der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse. Fra et integrationsmæssigt

synspunkt kan en høj værdi altså anses for at være dårlig, mens en lav andel, der

hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse, kan anses for at være godt.

Figur 3.9

Personer, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. 2018

Pct.

Mænd - eftk.,

ikke-vestlige lande

16 år 17 år 18 år 19 år

Kvinder - eftk., ikke-vestlige lande

Kvinder - dansk oprindelse

Mænd - dansk oprindelse

20 år

21 år

22 år

23 år

24 år

25 år

26 år

27 år

28 år

29 år

30 år

Flere ikke-vestlige

efterkommere hverken i

beskæftigelse eller

under uddannelse

Andelen, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, er lav for 16-årige.

Herefter stiger den for hvert alderstrin frem til 20-års alderen. Dette mønster gør sig

både gældende for personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige efterkommere.

Blandt 20-årige er andelen 16 pct. for mænd og 17 pct. for kvinder med dansk oprin-

delse. Ikke-vestlige efterkommere ligger på et højere niveau, idet 27 pct. af mændene

og 18 pct. af kvinderne hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.

For personer med dansk oprindelse ligger andelen ret stabilt på alderstrinnene fra

20 til 30 år, hvorimod ikke-vestlige efterkommere har et mere ujævnt forløb. Især

bemærker man udviklingen for kvinderne, hvor andelen stiger kraftigt fra 23-års al-

deren fra et niveau på 18 pct. til 26 pct. blandt de 30-årige. Niveauet for de mandlige

ikke-vestlige efterkommere ligger på 27 pct. blandt de 20-årige og 24 pct. blandt de

30-årige. Forskellen mellem de ikke-vestlige efterkommere og personer med dansk

oprindelse er blandt de 30-årige 10 procentpoint for mænd og 8 procentpoint for

kvinder.

Det samlede resultat for ikke-vestlige efterkommere er meget afhængigt af, hvordan

de tyrkiske efterkommere klarer sig, da det på alle alderstrin er klart den største

gruppe af efterkommere. De tyrkiske efterkommeres dominans er størst på de høje-

ste alderstrin. Deres andel af alle ikke-vestlige efterkommere udgør 41 pct. blandt de

30-årige og 16 pct. blandt de 16-årige.

Blandt personer med dansk oprindelse er der kun små forskelle i andelen, der hver-

ken er i beskæftigelse eller under uddannelse på alderstrinene fra 20 til 29 år. På den

baggrund er det valgt at slå de 20-29-årige sammen til en aldersgruppe for at kunne

belyse forskellene på de enkelte oprindelseslande blandt efterkommerne nærmere.

De fleste grupper er for små til at kunne opdeles på enkelte alderstrin, så det er nød-

vendigt med en større aldersgruppe. Helt konkret er der set på efterkommere med

oprindelse i de ti lande, som flest 20-29-årige efterkommere har oprindelse i 1. ja-

nuar 2019. De ti oprindelseslande omfatter 75 pct. af alle efterkommere mellem 20

og 29 år.

Stigende tendens fra

20 til 30-års alderen for de

ikke-vestlige efterkommere

Tyrkiske efterkommere

udgør 41 pct. af alle

30-årige ikke-vestlige

efterkommere

Små udsving for personer

med dansk oprindelse

fra 20 til 30 år

Figur 3.10

Mænd, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse blandt 20-29-årige efterkommere efter

oprindelsesland. 2018

Somalia

Marokko

Libanon

Irak

Eftk., ikke-vestlige lande

Pakistan

Jugoslavien

Tyrkiet

Vietnam

Bosnien-Hercegovina

Danmark

Sri Lanka

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50

Pct.

Anm. 1: En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Anm. 2: Jugoslavien i figuren er Jugoslavien før opsplitningen.

Mange somaliske

efterkommere er hverken

i beskæftigelse eller

uddannelse

Blandt mændene er det de somaliske efterkommere, som med 48 pct. har den klart

største andel, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse. Herefter følger

efterkommere med oprindelse i Marokko. Det samlede tal for alle ikke-vestlige efter-

kommere er 25 pct., hvilket ikke overraskende er meget tæt på andelen blandt de

tyrkiske efterkommere, da de er den største gruppe af efterkommere. Det er efter-

kommere med oprindelse i Sri Lanka, som med 12 pct. har den laveste andel, der

hverken er i uddannelse eller i beskæftigelse. Andelen ligger faktisk lidt lavere end

andelen for mænd med dansk oprindelse. Også efterkommere med oprindelse i Bos-

nien-Hercegovina og Vietnam har en relativt lav andel med omkring 18 pct.

Kvinder, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse blandt 20-29-årige efterkommere efter

oprindelsesland. 2018

Libanon

Pakistan

Somalia

Marokko

Jugoslavien

Irak

Eftk., ikke-vestlige lande

Tyrkiet

Danmark

Bosnien-Hercegovina

Vietnam

Sri Lanka

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40 42 44 46 48 50

Pct.

Anm. 1: En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Anm. 2: Jugoslavien i figuren er Jugoslavien før opsplitningen.

Figur 3.11

Lave andele blandt

efterkommere med

srilankansk oprindelse

Blandt kvinderne er det efterkommere med oprindelse i Libanon, som ligger klart

højest med 31 pct. Pakistanske efterkommere ligger næsthøjest med 23 pct. Også

blandt kvinderne fremgår det, at de tyrkiske efterkommeres andel stort set svarer til

hele gruppen af ikke-vestlige efterkommere. Begge grupper har en andel, der hver-

ken er i beskæftigelse eller under uddannelse, på 20-21 pct. Igen afspejler det, hvor

stor en andel de tyrkiske efterkommere udgør af hele gruppen af ikke-vestlige efter-

kommere. Blandt kvinderne er det også efterkommere med oprindelse i Sri Lanka,

der har den laveste andel blandt kvinderne med 10 pct.

3.5 Karakterer i grundskolen

Fokus på forskelle

i karakterer

I dette afsnit ser vi på karakterer i grundskolen. Fokus er naturligvis rettet mod for-

skelle mellem indvandrere og efterkommere og personer med dansk oprindelse.

Karakterer i fokus

Der ses på karakterer i de såkaldt bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøve. Det drejer sig om:

Dansk mundtlig

Dansk læsning

Dansk retskrivning

Dansk skriftlig

Matematik, uden hjælpemidler

Matematik, med hjælpemidler

Engelsk mundtlig

Fysik/kemi praktisk/mundtlig eller Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Karakterer i alle de ovenstående fag er lagt sammen ved udregningen af de samlede gennemsnit for alle bundne

prøvefag.

De seneste fem skoleår lagt sammen, så det er muligt at se på alle herkomstgrupper og underopdele nogle af

grupperne på enkelte oprindelseslande. Fysik/kemi, praktisk/mundtlig er fra skoleåret 2016/2017 udfaset som

prøvefag, mens der er indført Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Derfor er der ikke beregnet et sær-

skilt femårskaraktergennemsnit for prøvefagene Fysik/kemi, praktisk/mundtlig og Fællesprøve i fysik/kemi, bio-

logi og geografi. Elever i specialklasser og privatister (elever som ikke har mulighed for at aflægge prøve på en

skole fx på grund af hjemmeundervisning) er heller ikke medtaget.

Vestlige efterkommere

ligger tæt på drenge og

piger med dansk oprindelse

For drenge og piger med dansk oprindelse ligger gennemsnitskarakteren på 6,8 og

7,6, når man ser på samtlige karakterer til alle bundne prøver i de seneste fem sko-

leår. De vestlige efterkommere har næsten lige så høje gennemsnit med 6,6 blandt

drengene og 7,5 blandt pigerne.

Samlet karaktergennemsnit for alle bundne prøver. 2014-2018

Figur 3.12

Indv., vestlige lande

Indv., ikke-vestlige lande

Drenge

Eftk., vestlige lande

Piger

Eftk., ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Karakter

Ikke-vestlige indvandrere

og efterkommere

har laveste

karaktergennemsnit

Herefter er der et forholdsvis stort spring ned til de vestlige indvandrere på tredje-

pladsen. For de vestlige indvandrere er gennemsnittet 5,6 blandt drengene og 6,3

blandt pigerne. De ikke-vestlige efterkommere ligger med niveauer på 5,5 og 6,2 lidt

lavere, mens de ikke-vestlige indvandrere har de laveste gennemsnit med 4,8 blandt

drengene og 5,5 blandt pigerne. I alle fem herkomstgrupper ligger pigernes gennem-

snit højere end drengenes.

7-trinsskalalen, der blev indført i 2007, indeholder karaktererne:

12 – gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen

eller få uvæsentlige mangler.

10 – gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle

mindre væsentlige mangler.

7 – gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler.

4 – gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige

væsentlige mangler.

02 – gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af

fagets mål.

00 – gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets

mål.

-3 – gives for den ringe præstation, som er helt uacceptabel.

Karakterer i de

bundne prøvefag

I tabel 3.11 og 3.12 fremgår gruppernes karaktergennemsnit i de bundne prøvefag.

Det er også angivet, hvor stort datagrundlaget er for de forskellige grupper. Vestlige

indvandrere og efterkommere er de to mindste grupper. Blandt de drenge og piger,

som har fået karakterer i de bundne prøvefag i de seneste fem skoleår, udgør vestlige

indvandrere og efterkommere tilsammen kun omkring 1 pct. De tilsvarende andele

ligger omkring 2 pct. for ikke-vestlige indvandrere og omkring 8 pct. for ikke-vestlige

efterkommere. Ikke-vestlige efterkommere er altså klart den antalsmæssigt vigtigste

gruppe efter personer med dansk oprindelse. De vil derfor naturligt være i fokus i

dette afsnit. Da efterkommerne alle er født i Danmark, udgør de også en mere ho-

mogen gruppe, som er mere sammenlignelig med personer med dansk oprindelse.

Indvandrere er derimod en langt mere sammensat gruppe med hensyn til opholdstid

i Danmark.

Drenges karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve. 2014-2018

Indvandrere

Vestlige

lande

Ikke-

vestlige

lande

4,8

5,8

3,7

3,9

4.0

5,3

4,7

6,4

2 762

2 848

2 843

2 797

3 030

2 979

2 751

Efterkommere

Vestlige

lande

Ikke-

vestlige

lande

5,5

6.0

4,5

5,4

4,9

5,7

5,1

6,8

11 301

11 440

11 433

11 389

11 409

11 393

11 032

6,8

7,1

6,1

6,4

5,8

7,4

7,0

7,8

135 676

136 441

136 321

135 946

136 184

135 872

133 538

Dansk

oprindelse

Tabel 3.11

karaktergennemsnit

Alle bundne prøver

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk mundtlig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk læsning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk retskrivning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk skriftlig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Matematik, uden hjælpemidler

. . . . . . . . . . . . . . .

Matematik, med hjælpemidler

. . . . . . . . . . . . . . .

Engelsk mundtlig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk mundtlig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk læsning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk retskrivning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk skriftlig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Matematik, uden hjælpemidler

. . . . . . . . . . . . . . .

Matematik, med hjælpemidler

. . . . . . . . . . . . . . .

Engelsk mundtlig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5,6

5,5

4,5

4,6

4,2

6,4

6,0

7,6

1 250

1 283

1 281

1 279

1 341

1 333

1 279

6,6

6,8

5,6

6,2

5,5

7,1

6,9

8,4

antal

804

811

812

810

808

805

790

Anm.: Personer i specialklasser og privatister er sorteret fra. Tabellen viser antal med en gyldig karakter i det pågældende fag.

Ikke-vestlige efterkommere

opnår lavere karakterer

end personer med dansk

oprindelse – både blandt

drenge og piger

De ikke-vestlige efterkommere får lavere karakterer end drenge og piger med dansk

oprindelse. Blandt drengene er deres samlede gennemsnit 5,5 mod 6,8 for drenge

med dansk oprindelse. For pigerne er det samlede gennemsnit 6,2 mod 7,6 for piger

med dansk oprindelse. Selv om de ikke-vestlige efterkommerpiger ligger lidt højere

end de ikke-vestlige efterkommerdrenge, ligger de relativt set lige så meget under

piger med dansk oprindelse som drengene ligger under niveauet for drenge med

dansk oprindelse. Forskellen er 1,3 for drengene og 1,4 for pigerne. Sammenlignet

med personer med dansk oprindelse klarer de ikke-vestlige efterkommerpiger sig

altså ikke bedre end de ikke-vestlige efterkommerdrenge.

Pigers karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve. 2014-2018

Indvandrere

Vestlige

lande

Ikke-

vestlige

lande

5,5

7,3

4,4

4,7

5,0

4,9

4,6

7,3

2 885

2 949

2 942

2 909

3 032

2 993

2 874

Efterkommere

Vestlige

lande

Ikke-

vestlige

lande

6,2

7,8

5,2

6,2

6,0

5,3

5,0

7,6

11 490

11 580

11 579

11 534

11 459

11 445

11 233

7,6

8,9

7,1

7,6

7,4

7,0

6,8

8,1

135 004

135 677

135 647

135 400

135 042

134 747

132 994

Dansk

oprindelse

Tabel 3.12

karaktergennemsnit

Alle bundne prøver

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk mundtlig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk læsning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk retskrivning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk skriftlig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Matematik, uden hjælpemidler

. . . . . . . . . . . . . . .

Matematik, med hjælpemidler

. . . . . . . . . . . . . . .

Engelsk mundtlig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk mundtlig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk læsning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk retskrivning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk skriftlig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Matematik, uden hjælpemidler

. . . . . . . . . . . . . . .

Matematik, med hjælpemidler

. . . . . . . . . . . . . . .

Engelsk mundtlig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6,3

7,5

5,6

5,7

5,6

6,1

5,9

7,8

1 331

1 350

1 348

1 341

1 384

1 383

1 343

7,5

8,7

6,8

7,3

7,2

6,9

6,7

8,9

antal

809

821

812

811

800

Anm.: Personer i specialklasser og privatister er sorteret fra. Tabellen viser antal med en gyldig karakter i det pågældende fag.

Fokus på ikke-vestlige

efterkommere

Bortset fra personer med dansk oprindelse er de ikke-vestlige efterkommere som

nævnt den klart største gruppe. Da efterkommerne alle er født i Danmark, udgør de

også en mere homogen gruppe, som er mere sammenlignelig med personer med

dansk oprindelse. Derfor er det interessant at undersøge forskellene mellem gruppen

af ikke-vestlige efterkommere og personer med dansk oprindelse mere detaljeret. I

figur 3.13 og 3.14 er der set på forskellen i karaktergennemsnit mellem de to grupper

i alle de bundne prøvefag.

Figur 3.13

Forskel i drenges karaktergennemsnit mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige

efterkommere. 2014-2018

Matematik,

med hjælpemidler

Matematik,

uden hjælpemidler

Dansk læsning

Dansk skriftlig

Alle bundne prøver

Dansk mundtlig

Dansk retstavning

Engelsk mundtlig

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

1,6

1,8

2,0

Karakterforskel

Ikke-vestlige efterkommere

klarer sig relativt dårligst

i matematik og

dansk læsning

For drengene er det de to matematiske fag, som de ikke-vestlige efterkommere klarer

sig relativt dårligst i. Størst er forskellen i matematik med hjælpemidler, hvor karak-

tergennemsnittet ligger 1,9 lavere for de ikke-vestlige efterkommere. For matematik

uden hjælpemidler er forskellen 1,7. Næsten samme forskel findes også i dansk læs-

ning. Det er i dansk mundtlig, dansk retskrivning og engelsk mundtlig, at de mindste

forskelle findes.

Forskel i pigers karaktergennemsnit mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige

efterkommere. 2014-2018

Dansk læsning

Matematik,

med hjælpemidler

Matematik,

uden hjælpemidler

Dansk skriftlig

Alle bundne prøver

Dansk retstavning

Dansk mundtlig

Engelsk mundtlig

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

1,2

1,4

1,6

1,8

2,0

Karakterforskel

Figur 3.14

Lavest karakterforskel

findes i engelsk

For pigerne findes den største forskel i dansk læsning. Her har piger med dansk op-

rindelse et karaktergennemsnit, som ligger 2,0 højere end de ikke-vestlige efterkom-

meres. De to matematiske fag er fagene med anden- og tredjestørste forskelle med

karakterforskelle på henholdsvis1,8 og 1,7. For pigerne er det i engelsk, at den laveste

forskel findes med 0,5.

De ikke-vestlige efterkommere omfatter personer med oprindelse i mange forskel-

lige lande, og der kommer store forskelle frem, når man opdeler gruppen på enkelte

oprindelseslande. I figur 3.15 og 3.16 fremgår det samlede karaktergennemsnit for

ikke-vestlige efterkommere med oprindelse i de 12 lande, som har flest 16-årige ef-

terkommere i perioden 2014-2018.

Store forskelle mellem

landegrupper inden for de

ikke-vestlige efterkommere

Figur 3.15

Drenges karaktergennemsnit for alle bundne prøver for efterkommere efter oprindelsesland. 2014-2018

Vietnam

Dansk oprindelse

Sri Lanka

Iran

Bosnien-Hercegovina

Irak

Marokko

Jugoslavien

Pakistan

Syrien

Somalia

Libanon

Tyrkiet

Karakter

Anm. 1: En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Anm. 2: Jugoslavien i figuren er Jugoslavien før opsplitningen.

Vietnamesiske

efterkommere har

højeste gennemsnit

Efterkommere med oprindelse i Vietnam skiller sig ud blandt både drenge og piger,

som gruppen med det højeste karaktergennemsnit. For begge køn ligger de vietna-

mesiske efterkommere endda en smule højere end drenge og piger med dansk op-

rindelse. På de følgende pladser finder vi efterkommere med oprindelse i Sri Lanka,

Iran og Bosnien-Hercegovina.

Pigers karaktergennemsnit for alle bundne prøver for efterkommere efter oprindelsesland. 2014-2018

Vietnam

Dansk oprindelse

Sri Lanka

Iran

Bosnien-Hercegovina

Irak

Marokko

Syrien

Pakistan

Jugoslavien

Somalia

Tyrkiet

Libanon

Karakter

Figur 3.16

Anm. 1: En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Anm. 2: Jugoslavien i figuren er Jugoslavien før opsplitningen.

Mens efterkommere med

oprindelse i Tyrkiet og

Libanon ligger lavest

Efterkommere med oprindelse i Tyrkiet og Libanon ligger lavest for både drenge og

piger. De tyrkiske efterkommeres karaktergennemsnit ligger 2,2 lavere end de viet-

namesiskes blandt drengene. For pigerne er der en forskel på 2,5 mellem de vietna-

mesiske efterkommere i toppen og de libanesiske efterkommere i bunden.

Fokus har her været på karaktergennemsnit. Et sådan simpelt gennemsnit dækker

naturligvis over en stor spredning i alle grupper. Figur 3.17 og 3.18 med karakterer-

nes spredning tegner dog et billede af en spredning, der er som man kan forvente.

Andelene med lave karakterer er høj blandt de ikke-vestlige indvandrere og efter-

kommere og lav blandt drenge og piger med dansk oprindelse. Omvendt er der rela-

tivt få ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, som har høje karaktergennem-

snit.

Karaktergennemsnit

dækker over en stor

spredning

Figur 3.17

Drenges karaktergennemsnits spredning. 2014-2018

Pct.

Under 2

2 til 4

4 til 7

7 til 10

10 eller over

Indv.,

ikke-vestlige

lande

Eftk.,

ikke-vestlige

lande

Dansk

oprindelse

Sammenlignet med dansk

oprindelse har næsten fire

gange så mange under 2 i

gennemsnit blandt ikke-

vestlige efterkommere

Et karaktergennemsnit under 2 svarer til at man ligger under niveauet for den mini-

malt acceptable præstation. Blandt drengene er det tilfældet for 13 pct. af de ikke-

vestlige indvandrere og 6 pct. af de ikke-vestlige efterkommere, mens andelen er 2

pct. blandt drenge med dansk oprindelse. Blandt pigerne er de tilsvarende andele 9

pct. for de ikke-vestlige indvandrere, 4 pct. for de ikke-vestlige efterkommere og 1

pct. for piger med dansk oprindelse.

Pigernes karaktergennemsnits spredning. 2014-2018

Pct.

Under 2

2 til 4

4 til 7

7 til 10

10 eller over

Indv.,

ikke-vestlige

lande

Eftk.,

ikke-vestlige

lande

Dansk

oprindelse

Figur 3.18

Mens tre gange så mange

med dansk oprindelse har

over 10 i gennemsnit

For drenge og piger med dansk oprindelse er der henholdsvis 11 og 18 pct., som har

karaktergennemsnit på 10 eller derover. Andelene er til sammenligning 3 og 5 pct.

for de ikke-vestlige indvandrere og 4 og 7 pct. for de ikke-vestlige efterkommere.

Sammenfatning

Indkomst, ulighed og formue

Opdelt på oprindelsesland havde 20-59-årige mandelige indvandrere fra Storbritannien den største indkomst før

skat i Danmark i 2018. Deres samlede gennemsnitlige indkomst var på 475.500 kr. før skat. Det er mere end

mænd med dansk oprindelse, der havde en gennemsnitlig indkomst på 437.200 kr. før skat.

Mandlige indvandrere fra Eritrea, Syrien, Somalia, Bulgarien, Afghanistan og Irak havde i 2018 en årlig indkomst,

der var mindre end 250.000 kr. før skat. Der er dog forskel på, hvordan indkomsten er sammensat. Blandt indvan-

drere fra Eritrea, Bulgarien og Afghanistan udgjorde erhvervsindkomsten mindst 70 pct. af den samlede indkomst.

Omvendt kom mellem 36 og 38 pct. af indkomsten blandt indvandrere fra Syrien, Somalia og Irak fra offentlig

forsørgelse.

Kvinder har generelt lavere indkomster end mænd. Det er da også kun kvinder med dansk oprindelse samt kvin-

delige indvandrere fra Sverige og Tyskland, der i 2018 havde en gennemsnitlig årlig indkomst på mere end 300.000

kr. før skat.

Sammenlignet med kvinder med dansk oprindelse var indkomsten relativt høj blandt kvindelige ikke-vestlige ind-

vandrere fra Bosnien-Hercegovina, Rusland, Jugoslavien, Vietnam og Iran i 2018. Kvinder fra disse oprindelses-

lande havde i 2018 en gennemsnitlig årlig indkomst før skat mellem 263.000 kr. og 293.000 kr. Det svarer til

mellem 76 og 85 pct. af indkomsten blandt kvinder med dansk oprindelse.

Indkomstfordelingen er en indikator for, hvor lige eller ulige et samfund er. Indkomstfordelingen kan belyses ved

at inddele den 30-59-årige befolkning i fem lige store grupper efter størrelsen på deres indkomst (kvintiler). 37.182

vestlige indvandrere og 110.058 ikke-vestlige indvandrere befandt sig i nederste indkomstkvintil i 2017. Det svarer

til 34 pct. af de vestlige indvandrere og 55 pct. af de ikke-vestlige indvandrere.

Vestlige indvandrere er generelt mere jævnt fordelt i alle fem kvintiler end de ikke-vestlige indvandrere. Blandt

andet var der 17.047 vestlige indvandrere i øverste indkomstkvintil. Det svarer til 16 pct. af alle 30-59-årige vestlige

indvandrere. Modsat var der kun 6 pct. af de ikke-vestlige indvandrere, der var placeret i øverste indkomstkvintil.

Parfamilier mellem 60 og 64 år havde i 2017 en samlet pensionsformue på 2,9 mio. kr. i gennemsnit. Parfamilier

med dansk oprindelse havde i 2017 en gennemsnitlig pensionsformue på knap 3,0 mio. kr. Vestlige indvandrere

havde en gennemsnitlig pensionsformue på knap 869.000 kr. i 2017. Forskellen er endnu større i forhold til ikke-

vestlige indvandrere, der i 2017 havde en gennemsnitlig pensionsformue på knap 499.000 kr.

4.1 Indkomst før skat efter herkomst

Faktorer der påvirker

indkomsten

Sammensætningen af indkomsten for en befolkningsgruppe giver en væsentlig indi-

kation af, i hvilket omfang gruppen er selvforsørgende, og i hvilket omfang personer

har modtaget økonomisk hjælp fra samfundet. For eksempel er det klart, at pensio-

nistens og den arbejdsløses indkomstsammensætning hovedsageligt består af over-

førselsindkomst. Derimod består indkomstsammensætningen for beskæftigede ho-

vedsageligt af erhvervsindkomst.

Når indkomstforskelle mellem forskellige herkomstgrupper skal fortolkes, er der

derfor flere faktorer, der spiller ind. Eksempelvis er indkomstsammensætningen

blandt ikke-vestlige indvandrere i høj grad påvirket af, at gruppen generelt har en

lav tilknytning til arbejdsmarkedet og at gruppen også har et relativt lavt uddannel-

sesniveau. Desuden har det også en betydning, hvor længe indvandrerne har været i

Danmark. Det skyldes, at opholdstiden generelt har en positiv indflydelse på tilknyt-

ningen til arbejdsmarkedet, men også at adgangen til nogle offentlige ydelser er be-

tinget af, hvor længe man har opholdt sig i landet.

Alder spiller også en stor rolle, idet der ofte er en positiv sammenhæng mellem alder

og en række faktorer som beskæftigelsesfrekvens, anciennitet på arbejdsmarkedet

og derved lønniveau, som påvirker den samlede erhvervsindkomst. Størstedelen af

efterkommerne i Danmark er under 40 år, hvilket betyder at deres alderssammen-

sætning er væsentligt anderledes, end det er tilfældet for de andre herkomstgrupper.

Sammenligning

af forskellige

herkomstgrupper

Efterkommeres indkomst

er påvirket af deres

alderssammensætning

SU udgør en stor del af

indkomsten for 15-24-årige

Personer med dansk oprindelse mellem 15-24 år havde en gennemsnitlig indkomst

før skat på 101.500 kr. i 2018. Heraf kom 22.900 kr. fra offentlig forsørgelse, hvilket

svarer til 23 pct. af deres samlede indkomst. Den lave personindkomst blandt 15-24-

årige og den relativt høje andel med offentlig forsørgelse, skal ses i sammenhæng

med, at mange unge ikke er i beskæftigelse, idet de er studerende og modtager SU.

For personer med dansk oprindelse topper indkomsten mellem 45 og 54 år. De havde

en gennemsnitlig indkomst før skat på 483.900 kr. i 2018. Heraf kom 423.700 kr.

fra erhvervsindkomst, hvilket svarer til 88 pct. af den samlede indkomst.

45-54-årige vestlige indvandrere havde en gennemsnitlig indkomst før skat på

419.300 kr. i 2018, hvilket er 64.600 kr. lavere end personer med dansk oprindelse.

Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 92 pct., hvilket stort set er samme andel som

for personer med dansk oprindelse.

Gennemsnitlig indkomst før skat efter indkomsttype, herkomst og alder. 2018

Erhvervs-

indkomst

Indvandrere, vestlige lande

I alt

. . . . . . . . . . . .

233,7

15-24 år

. . . . . . .

76,1

25-34 år

. . . . . . .

221,6

35-44 år

. . . . . . .

332,1

45-54 år

. . . . . . .

384,5

55-64 år

. . . . . . .

292,0

65 år og derover

44,1

Indvandrere, ikke-vestlige lande

I alt

. . . . . . . . . . . .

159,7

15-24 år

. . . . . . .

54,0

25-34 år

. . . . . . .

173,4

35-44 år

. . . . . . .

219,5

45-54 år

. . . . . . .

188,7

55-64 år

. . . . . . .

135,3

65 år og derover

22,5

Dansk oprindelse

I alt

. . . . . . . . . . . .

15-24 år

. . . . . . .

25-34 år

. . . . . . .

35-44 år

. . . . . . .

45-54 år

. . . . . . .

55-64 år

. . . . . . .

65 år og derover

233,9

74,1

261,1

391,1

423,7

340,4

38,3

Offentlige

overførelser

Private

pensioner

1.000 kr.

For personer med

dansk oprindelse topper

indkomsten for 45-54-årige

45-54-årige vestlige

indvandrere har en høj

andel erhvervsindkomst

Tabel 4.1

Formue-

indkomst

Indkomst

før skat i alt

Antal

personer

antal

41,4

23,2

28,8

31,0

26,1

41,6

108,2

72,5

32,9

48,7

64,5

82,0

102,8

132,5

62,3

22,9

47,5

42,0

35,8

50,0

127,6

13,0

0,0

0,8

1,9

8,7

78,5

3,2

0,0

0,1

0,6

2,6

4,8

21,5

25,3

0,6

0,2

1,3

3,6

14,8

85,2

5,8

0,2

0,6

2,3

5,1

11,0

22,0

1,8

0,0

0,3

1,0

1,7

3,7

7,0

13,8

0,9

2,8

10,6

19,0

18,9

21,8

296,7

100,7

251,7

367,3

419,3

356,6

263,8

238,5

88,7

223,5

287,0

276,6

248,5

184,8

337,0

101,5

313,2

446,6

483,9

426,2

274,3

207 138

21 980

59 655

43 441

29 951

21 251

30 860

305 607

26 976

72 630

74 951

64 369

41 218

25 463

4 167 783

608 673

557 118

564 358

707 742

652 922

1 076 970

Ikke-vestlige indvandrere

har markant lavere

erhvervsindkomst

Sammenlignet med de øvrige herkomstgrupper skiller ikke-vestlige indvandrere sig

negativt ud. 45-54-årige ikke-vestlige indvandrere havde i 2018 en gennemsnitlig

indkomst før skat på 276.600 kr. Det er 207.300 kr. mindre end 45-54-årige perso-

ner med dansk oprindelse. Samtidig udgjorde erhvervsindkomsten kun 68 pct. af

deres samlede indkomst, mens offentlig forsørgelse udgjorde 30 pct. Fordelingen

skyldes primært, at tilknytningen til arbejdsmarkedet er lavere blandt ikke-vestlige

indvandrere.

Indkomstsammensætningen varierer ganske betragteligt med alderen for alle her-

komstgrupperne. For eksempel udgjorde erhvervsindkomsten kun mellem 12 og 17

pct. af den samlede indkomst blandt personer, som var fyldt 65 år, for såvel personer

med dansk oprindelse samt vestlige og ikke-vestlige indvandrere.

Indkomstsammen-

sætningen varierer

med alderen

Private pensioner og

formueafkast er markant

lavere blandt ikke-vestlige

indvandrere

I absolutte tal modtog såvel personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvan-

drere over 65 år henholdsvis 127.600 kr. og 132.500 kr. via offentlig forsørgelse i

2018 – primært i form af folkepension. Offentlig forsørgelse udgjorde dog 72 pct. af

den samlede indkomst blandt ikke-vestlige indvandrere. Til sammenligning ud-

gjorde den tilsvarende andel for personer med dansk oprindelse kun 47 pct. Forskel-

len skyldes, at ikke-vestlige indvandrere i langt mindre grad havde indkomst via pri-

vate pensionsudbetalinger og indkomst i kraft af formueafkast.

I personopgørelserne er de gennemsnitlige indkomster beregnet for alle personer, der:

31. december i indkomståret var fyldt mindst 15 år

hele året har haft bopæl i landet, inklusiv personer som har opholdt sig på et dansk skib eller har været

udsendt i tjeneste uden for riget af den danske stat.

Personafgrænsning

Udvikling i indkomst for

de for 30-59-årige

Hvis man vil undersøge indkomstudviklingen over tid, kan det være hensigtsmæssigt

at rette fokus mod de 30-59-årige. Ved at lave denne afgrænsning får man sorteret

de studerende fra, som ofte har lave indkomster, og samtidig påvirker efterlønsord-

ningen heller ikke tallene. Dermed sammenligner man alderstrin, hvor de natulige

forskelle i beskæftigelsesfrekvenserne mellem de enkelte alderstrin er relativt små.

30-59-årige vestlige og ikke-vestlige indvandrere oplevede et indkomstfald i perio-

den fra 2008 til 2012, hvilket kan tilskrives den økonomiske krise. For de ikke-vest-

lige indvandrere var der tale om et fald fra 261.400 kr. til 252.400 kr., mens indkom-

sten for vestlige indvandrere faldt fra 351.600 kr. til 339.700 kr., korrigeret for pris-

udviklingen. Personer med dansk oprindelse havde en beskeden indkomststigning

på 3.700 kr. før skat i samme periode.

Gennemsnitlig indkomst i alt før skat for 30-59-årige (2018-priser). 2008-2018

Kr.

500.000

450.000

400.000

350.000

Indv., vestlige lande

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Indv., ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Indkomsten blandt

indvandrere faldt i perioden

2008-2012

Figur 4.1

Anm.: Standardiseret efter prisudviklingen i perioden 2008-2018.

Størst indkomststigning

blandt personer med dansk

oprindelse siden 2008

Siden 2012 er den gennemsnitlige indkomst før skat steget for alle tre herkomstgrup-

per. Selvom indkomsten er steget for alle tre herkomstgrupper i de senere år, har

personer med dansk oprindelse haft den største indkomststigning siden 2008.

Blandt personer med dansk oprindelse er den gennemsnitlige indkomst før skat ste-

get med 11 pct. siden 2008. Til sammenligning er indkomsten blandt vestlige og ikke-

vestlige indvandrere steget med henholdsvis 3 og 4 pct. siden 2008.

4.2 Indkomst før skat efter oprindelsesland

Vestlige og ikke-vestlige

indvandrere er

sammensatte grupper

Vestlige og ikke-vestlige indvandrere er meget sammensatte grupper, der dækker

over indvandrere fra mange forskellige oprindelseslande. Som det blev vist i kapitlet

om arbejdsmarkedstilknytning, har oprindelseslandet også stor betydning for ind-

vandreres beskæftigelse i Danmark og dermed også deres indkomstsammensætning.

Opdelt på oprindelsesland havde 20-59-årige mandelige indvandrere fra Storbritan-

nien den højeste indkomst i Danmark i 2018. Deres samlede gennemsnitlige ind-

komst var på 475.500 kr. før skat. Indvandrere fra Sverige følger lige efter med en

samlet indkomst på 471.500 kr. Begge grupper tjente dermed mere end mænd med

dansk oprindelse, der havde en gennemsnitlig indkomst på 437.200 kr. før skat. Ind-

komsten var også høj blandt indvandrere fra Tyskland og USA. De havde i 2018 en

gennemsnitlig indkomst på omkring 400.000 kr. før skat.

Indvandrere fra Indien skiller sig ud som den gruppe af ikke-vestlige indvandrere,

der med afstand har den højeste indkomst. I 2018 var deres indkomst før skat

442.500 kr. Det er markant mere end indvandrere fra Vietnam, der er den gruppe af

ikke-vestlige indvandrere, der har den næsthøjeste indkomst. De havde i 2018 gen-

nemsnitligt en indkomst på 327.300 kr.

20-59-årige mænds indkomst før skat efter oprindelsesland. 2018

Kr.

500.000

450.000

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Storbritannien

Sverige

Indien

Danmark

Tyskland

USA

Norge

Italien

Vietnam

Bosnien-Hercegovina

Ukraine

Pakistan

Polen

Iran

Jugoslavien

Tyrkiet

Kina

Litauen

Libanon

Rumænien

Irak

Afghanistan

Bulgarien

Somalia

Syrien

Eritrea

Anden

indkomst

Formue-

indkomst

Offentlige

overførsler

Erhvervs-

indkomst

Høj indkomst blandt

indvandrere fra

Storbritannien

Også høj indkomst blandt

indvandrere fra Indien

Figur 4.2

Anm.: Figuren illustrerer de 25 oprindelseslande, hvorfra flest mandlige indvandrere har haft bopæl i Danmark i indkomståret

2018.

Forskelle i

indkomstsammensætning

blandt indvandrere

med de laveste indkomster

Mandlige indvandrere fra Eritrea, Syrien, Somalia, Bulgarien, Afghanistan og Irak

havde alle i 2018 en årlig indkomst, der var mindre end 250.000 kr. før skat. Der er

dog forskel på, hvordan indkomsten er sammensat. Blandt indvandrere fra Eritrea,

Bulgarien og Afghanistan udgjorde erhvervsindkomsten mindst 70 pct. af den sam-

lede indkomst. Omvendt kom mellem 36 og 38 pct. af indkomsten blandt indvan-

drere fra Syrien, Somalia og Irak fra offentlig forsørgelse.

Kvinder har generelt lavere indkomster end mænd. Det er da også kun kvinder med

dansk oprindelse samt kvindelige indvandrere fra Sverige og Tyskland, der i 2018

havde en gennemsnitlig årlig indkomst på mere end 300.000 kr. før skat.

Sammenlignet med kvinder med dansk oprindelse var indkomsten relativt høj

blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, Rusland, Ju-

goslavien, Vietnam og Iran. Kvinder fra disse oprindelseslande havde i 2018 en gen-

nemsnitlig årlig indkomst før skat mellem 263.000 kr. og 293.000 kr. Det svarer til

76 og 85 pct. af indkomsten blandt kvinder med dansk oprindelse. Det hører dog

Kvinder har ikke ligeså høje

indkomster mænd

Relativt høje indkomster

blandt kvinder fra en række

ikke-vestlige lande

med til historien, at offentlig forsørgelse udgjorde mellem 18 og 36 pct. af indkom-

sten blandt kvinder fra disse oprindelseslande, mens det kun gjorde sig gældende for

15 pct. af indkomsten for kvinder med dansk oprindelse.

Figur 4.3

20-59-årige kvinders indkomst før skat efter oprindelsesland. 2018

Kr.

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Sverige

Danmark

Tyskland

Storbritannien

Bosnien-Hercegovina

Norge

Rusland

Jugoslavien

Vietnam

Iran

Polen

Litauen

Tyrkiet

Kina

Rumænien

Libanon

Ukraine

Indien

Somalia

Irak

Thailand

Bulgarien

Afghanistan

Pakistan

Filippinerne

Syrien

Anm.: Figuren illustrerer de 25 oprindelseslande, hvorfra flest kvindelige indvandrere har haft bopæl i Danmark i indkomståret

2018.

Erhvervs-

indkomst

Offentlig

overførsler

Formue-

indkomst

Anden

indkomst

Store forskelle i

indkomstsammensætning

Blandt de kvindelige ikke-vestlige indvandrere er der også stor forskel på, hvordan

indkomsterne er sammensat på tværs af de enkelte oprindelseslande. Blandt indvan-

drere fra Rusland, Ukraine, Thailand, Filippinerne, Kina og Indien udgjorde er-

hvervsindkomst minimum 80 pct. af den samlede indkomst, mens offentlig forsør-

gelse udgjorde mellem 12 og 18 pct. af den samlede indkomst.

Modsat udgør erhvervsindkomsten en mindre andel blandt kvindelige indvandrere

fra Syrien, Somalia, Libanon og Irak. I denne gruppe udgjorde erhvervsindkomsten

mellem 18 og 45 pct. af den samlede indkomst, mens offentlig forsørgelse fylder

mere. Særligt kvindelige indvandrere fra Syrien skiller sig ud med en årlig indkomst

på 138.800 kr., hvoraf 112.800 stammer fra offentlig forsørgelse. Det svarer til 82

pct. af den samlede indkomst før skat i 2018.

For såvel mænd som kvinder er de syriske indvandrere i de fleste tilfælde kommet til

Danmark som flygtninge inden for de seneste år. Deres høje andele af offentlig for-

sørgelse skal ses på den baggrund, og det bør man have med i tankerne, når indkom-

sten mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande sammenlignes.

Offentlige overførelser

fylder mere blandt

specifikke oprindelseslande

Indvandrere fra Syrien er

primært nye flygtninge

4.3 Indkomst før skat efter opholdsgrundlag og opholdstid

Indkomst efter

opholdsgrundlag

Forrige afsnit viste, at der er stor forskel på indvandreres indkomst, når de fordeles

efter oprindelsesland. Det skal blandt andet ses i lyset af, at indvandrere fra forskel-

lige lande også har forskellige juridiske forudsætninger for at opholde sig i Danmark.

Og det er vigtigt at være opmærksom på, da det har en betydning, om indvandrere

opholder sig i landet for at arbejde, eller om de befinder sig i landet som flygtninge.

I det følgende afsnit belyses indkomsten for indvandrere mellem 20 og 59 år derfor

ud fra den opholdstilladelse, som de har modtaget for at opholde sig lovligt i Dan-

mark.

Når indvandrere fordeles efter opholdsgrundlag, opdeles de efter to overordnede ka-

tegorier: Indvandrere fra EU/EØS-lande og Øvrige indvandrere. Kategorien

Opholdsgrundlag

EU/EØS-lande dækker over personer fra EU-lande samt Norge, Schweiz, Liechten-

stein og Island, som har fået ophold via aftalerne inden for det Europæiske Økono-

miske Samarbejdsområde.

Arbejdstagere har en høj

erhvervsindkomst

Opgørelsen viser, at indvandrere mellem 20 og 59 år, som er kommet til Danmark

for at arbejde, opnår næsten samme erhvervsindkomst som personer med dansk op-

rindelse, uanset om de er fra et EU/EØS-land eller ej. Desuden modtager de færre

overførsler end personer med dansk oprindelse. I 2018 udgjorde erhvervsindkom-

sten minimum 94 pct. af den samlede indkomst for indvandrere, der er kommet til

Danmark for at arbejde. For personer med dansk oprindelse udgjorde erhvervsind-

komsten 86 pct. af den samlede indkomst. Personer med dansk oprindelse havde en

samlet indkomst på 391.800 kr. før skat i 2018, mens indkomsten for udenlandske

arbejdstagere lå på henholdsvis 322.100 kr. og 332.500 kr.

20-59-årige indvandreres indkomst før skat efter opholdsgrundlag. 2018

Kr.

400.000

Indv., EU/EØS-lande

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

-50.000

Erhverv

Studie

Øvrige

Erhverv Familie- Studie Asyl mv.

sammen-

føring

Dansk

oprindelse

Erhvervs-

indkomst

Offentlige

overførsler

Formue-

indkomst

Øvrige indvandrere

Anden

indkomst

Figur 4.4

Anm.: Figuren angiver indvandrere efter opholdsgrundlag, der er indvandret i perioden 2013-2017.

Studerende

Studerendes indkomstniveau er generelt relativt lavt, uanset om de er indvandret fra

EU/EØS-landene eller fra resten af verden. Studerende fra EU/EØS-landene havde

et indkomstniveau på 136.300 kr. før skat i 2018, mens studerende fra de øvrige

lande havde en indkomst på 75.900 kr.

Familiesammenførte fra lande uden for EU/EØS havde en indkomst før skat på

156.800 kr. i 2018. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 104.400 kr., mens de offent-

lige overførsler udgjorde 51.300 kr. Det svarer til, at 33 pct. af den samlede indkomst

før skat kom fra offentlig forsørgelse.

Indvandrere, der har opnået ophold på baggrund af en ansøgning om asyl, var den

gruppe, hvor offentlige overførsler udgjorde den største andel af den samlede ind-

komst. De havde en gennemsnitlig indkomst før skat på 169.900 kr. i 2018. Heraf

kom 93.000 kr. fra erhvervsindkomst, mens 76.300 kr. kom fra offentlig overførsler,

hvilket svarer til 45 pct. af den samlede indkomst.

Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag er indkomsten meget påvirket af

opholdstiden i landet. Figur 4.5 illustrerer sammenhængen mellem opholdstid og

indkomst for indvandrere uden for EU/EØS-området med henholdsvis erhverv og

asyl som opholdsgrundlag. Og det er tydeligt, at indkomstsammensætningen for ind-

vandrere med asyl som opholdsgrundlag, ændrer sig med opholdstiden i Danmark.

Indvandrere med asyl som opholdsgrundlag, og som har opholdt sig i landet under

tre års, havde en samlet indkomst på 142.400 kr. før skat i 2018. Heraf udgjorde

offentlige overførsler 56 pct. af den samlede indkomst. Efter tre års ophold stiger

Familiesammenførte

Indvandrere med asyl som

opholdsgrundlag har høj

andel med offentlig

forsørgelse

Opholdstid påvirker

indkomsten blandt

indvandrere, der har asyl

som opholdsgrundlag

Erhvervsindkomst stiger

med opholdstiden

erhvervsindkomsten til at udgøre 57 pct. af den samlede indkomst og efter syv års

ophold udgør erhvervsindkomsten over 60 pct. Opholdstiden har således ganske stor

betydning for indkomstsammensætningen blandt indvandrere med asyl som op-

holdsgrundlag.

Figur 4.5

Indkomst før skat blandt 20-59-årige indvandrere uden for EU/EØS efter opholdstid og opholdsgrundlag.

2018

Kr.

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Under

3 år

3-7 år 7-10 år 10 år +

Erhverv

400.000

350.000

300.000

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

Under

3 år

3-7 år 7-10 år 10 år +

Erhvervs-

indkomst

Anden

indkomst

Formue-

indkomst

Offentlige

overførsler

Kr.

Asyl

Indvandrere uden for EU/EØS, der har erhverv som opholdsgrundlag, har fra star-

ten en ganske høj erhvervsindkomst på over 300.000 kr., og indkomsten er meget

konstant med tiden. Den høje og stabile erhvervsindkomst skal naturligvis ses i sam-

menhæng med, at denne gruppe af indvandrere er kommet til Danmark for at ar-

bejde. Det hører i den sammenhæng med til historien, at udlændinge, som er tilbudt

arbejde med høj løn i Danmark, har særlig let adgang til det danske arbejdsmarked.

4.4 Indkomstfordeling

Indkomstfordeling har stor

informationsværdi

Indkomstfordelingen bruges ofte som en indikator for, hvor lige eller ulige et sam-

fund er. Indvandrere er stærkt overrepræsenteret i lavindkomstfamilier, men samti-

dig er de indvandrere, der er kommet til Danmark for at arbejde, også overrepræ-

senteret blandt familier med meget høje indkomster. Det er nogle af fokuspunkterne

for dette delafsnit, der sætter fokus på indkomstfordelingen for forskellige typer af

indvandrere.

Indkomstfordelingen afspejler ikke kun sociale forskelle, men også at folk befinder

sig på forskellige stadier i deres livsforløb. Da indvandrere har en skæv aldersprofil i

forhold til befolkningen som helhed, har det derfor også betydning for indkomstfor-

delingen. For at mindske betydningen af de indkomstforskelle, der kan tilskrives al-

derssammensætningen, er det valgt kun at fokusere på 30-59-årige.

Indkomstbegreb

I målinger af indkomstfordeling anvendes oftest ækvivaleret disponibel indkomst. Her betragtes familiens sam-

lede indkomst. Pr. person har en stor familie lavere udgifter end enlige på grund af stordriftsfordele ved at bo

flere sammen. Børn har normalt et lavere forbrug end voksne. Ækvivaleringen af indkomsten sikrer bedre sam-

menlignelighed mellem forskellige familietyper.

Ækvivaleret disponibel indkomst =

Familiens samlede disponible indkomst

1 + 0,5

∗

[Antal personer over 14 år

−

1] + 0,3

∗

[Antal Børn]

Efter ækvivalering lægges indkomsten ud på hver person i familien, således at alle personer inden for en familie

står med samme indkomst uanset deres personlige indkomst.

På

www.dst.dk/doku/person-og-familieindkomster

kan man læse mere om ækvivaleret disponibel indkomst og

hvilke typer af indkomster, som indgår i den disponible indkomst. I resten af dette afsnit betegnes den ækviva-

lerede disponible indkomst blot som indkomst.

Populationen i afsnittet er 30-59-årige, som bor i familie med mindst en person, der har haft folkeregisteradresse

i Danmark hele året eller fx har været udsendt med militæret.

I afsnittets sidste del opdeles alle 30-59-årige i Danmark i fem lige store grupper efter deres ækvivalerede

disponible indkomst. For indkomståret 2018 var kvintilgrænserne følgende:

1. kvintil: Under 184.000 kr.

2. kvintil: 184.000 - 244.000 kr.

3. kvintil: 244.000 - 300.000 kr.

4. kvintil: 300.000 - 378.000 kr.

5. kvintil: Over 378.000 kr.

Alle med en indkomst under 184.000 kr. tilhører 1. kvintil (de 20 pct. med lavest indkomst). For at tilhøre de 20

pct. med højest indkomst skal man have en indkomst over 378.000 kr. og tilhører dermed 5. og øverste kvintil.

Indvandrere er en

sammensat gruppe

Der er mange forskellige årsager til, at personer er indvandret til Danmark. Og som

det er beskrevet i foregående afsnit, har det stor betydning, hvilket grundlag de ind-

vandrede har fået ophold på baggrund af. Indvandrere, der er indvandret med en

arbejdstilladelse eller fra et EU-land har oftest højere indkomst end indvandrere, der

er kommet til Danmark som asylansøgere.

Indkomstspredning fra 30-59-årige efter opholdsgrundlag. Ækvivaleret disponibel indkomst. 2017

Pct.

100

150

200

250

300

350

400

450

500

1.000 kr.

EU/EØS

Erhverv

Alle 30-59-årige

Asyl

Figur 4.6

Flere lavtlønnede blandt

europæiske indvandrere

Indvandrere fra EU/EØS-lande arbejder oftere i job til lave lønninger. På den bag-

grund havde de 30-59-årige, der er indvandret fra andre EU/EØS-lande, et lidt la-

vere indkomstniveau end befolkningen som helhed. For EU/EØS-borgere er koncen-

trationen af personer størst omkring 200.000 kr. i ækvivaleret disponibel indkomst.

Samme kurve topper på 250.000 kr. for alle 30-59-årige i Danmark.

Indvandrere fra

EU/EØS-lande med

høje indkomster

Indvandrere fra EU/EØS-lande, der er kommet til landet på en arbejdstilladelse, er

overrepræsenteret blandt de højeste indkomster. Således havde 0,9 pct. af denne

gruppe en ækvivaleret disponibel indkomst på over 1 mio. kr. i 2017. Det samme

gjaldt 0,8 pct. af alle 30-59-årige i Danmark. Blandt indvandrere med asylstatus og

blandt indvandrere fra resten af verdenen havde 0,6 pct. en indkomst over 1 mio. kr.

i 2017.

Betragtes indvandrere med asyl som opholdsgrundlag, så lever 79 pct. af 30-59-årige

i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst under 184.000 kr. Dette gælder

kun for 37 pct. af indvandrere fra EU/EØS-lande og 20 pct. af alle 30-59-årige i Dan-

mark. Dette svarer til 15.000 kr. om måneden efter skat for en enlig eller 23.000 kr.

samlet for et par uden børn. Rigtig mange asylansøgere havde et indkomstniveau,

der svarer til omkring 10.000 kr. pr. måned for en enlig, hvilket afspejler gruppens

overrepræsentation blandt modtagere af offentlige ydelser.

Det har også betydning for asylmodtagernes indkomster, hvor lang tid de har op-

holdt sig i Danmark. Asylansøgere, der kom til Danmark i 2000 og fortsat bor i lan-

det, havde i 2017 en højere indkomst end de asylansøgere, som først kom til landet i

2015. Det afspejler dels, at en større andel af gruppen var i beskæftigelse i 2017 samt

at nogle offentlige ydelser stiger med antallet af år, som personen har boet i Dan-

mark. Desuden har flere af dem, der indvandrede i 2000, fået tildelt førtidspension

i stedet for integrationsydelse eller kontanthjælp.

Indkomstspredning fra 30-59-årige med asyl som opholdsgrundlag efter år for indvandring.

Ækvivaleret disponibel indkomst. 2017

Pct.

Alle 30-59-årige

100

150

200

250

300

350

400

450

500

1.000 kr.

Asyl, indvandret 2000

Asyl, indvandret i 2015

Asylmodtagere med

lave indkomster

Indkomsten stiger med

antallet af år i Danmark

Figur 4.7

Opholdstid betyder ikke

meget for udenlandsk

arbejdskraft

Opdeling efter

indkomstniveau

For personer fra EU/EØS-lande og personer fra resten af verden, der er kommet til

Danmark for at arbejde, er der ikke samme stærke sammenhæng mellem opholdsti-

den i Danmark og indkomstniveauet.

Indkomstfordelingen kan også belyses ved at opdele de 30-59-årige i fem lige store

grupper efter størrelsen på deres indkomst (kvintiler), med lige mange personer i

hver. Det betyder, at de 20 pct. med den laveste indkomst er placeret i 1. kvintil, mens

de 20 pct. med den højeste indkomst er placeret i 5. kvintil. I det følgende er alle 30-

59-årige, der opholdt sig i Danmark i hele indkomståret 2017, inddelt i kvintiler og

fordelt efter herkomst og vestlige/ikke-vestlig oprindelse.

De 30-59-årige med dansk oprindelse udgør 85 pct. af alle 30-59-årige. Andelene af

personer med dansk oprindelse i de enkelte kvintiler ligger derfor i nærheden af 20

pct. Der er dog en relativt stor underrepræsentation i det laveste kvintil samt en svag

Personer med dansk

oprindelse udgør 85 pct. af

de 30-59-årige

overrepræsentation i de tre øverste kvintiler. Det afspejler, at de 15 pct. af befolknin-

gen, som ikke har dansk oprindelse, overordnet set har lavere indkomster end per-

soner med dansk oprindelse.

147.240 indvandrere

var placeret i

1. kvintil i 2017

37.182 vestlige indvandrere og 110.058 ikke-vestlige indvandrere befandt sig i det

laveste kvintil i 2017. Det svarer til, at 34 pct. af de vestlige indvandrere og 55 pct. af

de ikke-vestlige indvandrere befandt sig i nederste indkomstkvintil. Samlet set var

der 147.240 indvandrere, der havde en årlig indkomst under 184.000 kr. i 2017.

30-59-årige efter indkomstkvintil og herkomst. 2017

Indvandrere

Vestlige

lande

Ikke-

vestlige

lande

Efterkommere

Vestlige

lande

antal

I alt

. . . . . . . . . .

1. kvintil

. . . . . .

2. kvintil

. . . . . .

3. kvintil

. . . . . .

4. kvintil

. . . . . .

5. kvintil

. . . . . .

I alt

. . . . . . . . . .

1. kvintil

. . . . . .

2. kvintil

. . . . . .

3. kvintil

. . . . . .

4. kvintil

. . . . . .

5. kvintil

. . . . . .

109 177

37 182

23 569

16 744

14 635

17 047

100

201 651

110 058

42 093

23 080

15 124

11 296

100

4 807

1 178

898

846

905

980

pct.

Tabel 4.2

Dansk

oprindelse

Ikke-

vestlige

lande

I alt

15 850

6 633

3 768

2 474

1 750

1 225

100

1 881 693

287 585

372 308

399 492

410 221

412 087

100

2 213 178

442 636

442 635

100

75 pct. af de ikke-vestlige

indvandrere befinder sig

i 1. eller 2. kvintil

Både vestlige og ikke-vestlige indvandrere har støt faldende andele, når man går fra

laveste mod højeste kvintil. Men kurven er mere stejl for de ikke-vestlige indvan-

drere. Eksempelvis befandt 8 pct. af de ikke-vestlige indvandrere sig i 4. kvintil, mens

det gjorde sig gældende for 13 pct. af de vestlige indvandrere. Samlet befandt 75 pct.

af de ikke-vestlige indvandrere sig enten i 1. eller 2. kvintil i 2017, mens det kun

gjorde sig gældende for 56 pct. af de vestlige indvandrere.

De vestlige indvandrere er generelt mere jævnt fordelt i alle fem kvintiler end de

ikke-vestlige indvandrere. Blandt andet var der 17.047 vestlige indvandrere i øverste

indkomstkvintil. Det svarer til 16 pct. af alle de 30-59-årige vestlige indvandrere.

Modsat var der kun 6 pct. af de ikke-vestlige indvandrere, der var placeret i øverste

indkomstkvintil.

Vestlige efterkommere er mere jævnt fordelt end vestlige indvandrere. Selvom der

blandt de vestlige efterkommere er en overrepræsentation på 5 procentpoint i neder-

ste indkomstkvintil, er de i de resterende kvintiler meget tæt på personer med dansk

oprindelse. Ikke-vestlige efterkommere er også mere jævnt fordelt end ikke-vestlige

indvandrere. Men selvom deres fordeling ikke er så skævt fordelt som ikke-vestlige

indvandrere, er der dog stadig 66 pct., der er placeret i de to nederste kvintiler.

Mere jævn fordeling blandt

vestlige indvandrere

Efterkommere er mere

jævnt fordelt end

indvandrere

4.5 Formue og gæld

Fokus på

formue og gæld

I forrige afsnit blev indvandrere og efterkommeres indkomstforhold belyst. I dette

afsnit rettes fokus mod indvandrernes formue og gæld. Formue og indkomst hænger

nøje sammen, idet det normalt kræver en god indkomst at spare op til en større for-

mue. Det er ikke nødvendigvis nogen ulykke at have en lav indkomst, hvis man alle-

rede har en stor formue eller at have en stor gæld, hvis man samtidig har en høj ind-

komst. Sammenhængen mellem indkomst og formue er naturligvis ikke total. Man

bør dog så vidt muligt tage højde for både indkomst og formue, når man skal beskrive

en families levestandard.

I modsætning til indkomststatistikken, der belyser den indkomst, man har haft i det

pågældende kalenderår, er situationen anderledes for formuestatistikken. Her skal

man tage i betragtning, at formuen ved udgangen af et kalenderår kan være optjent

adskillige år tidligere. Det betyder, at der er en sammenhæng mellem formue og al-

der, idet yngre mennesker normalt ikke har optjent nogen større formue. Helt gene-

relt har de fleste den største formue lige før pensionsalderen.

Da de fleste efterkommere er forholdsvis unge og derfor ikke har haft samme forud-

sætninger som andre herkomstgrupper for at optjene formue og gæld, vil dette afsnit

udelukkende sammenligne indvandrere med personer med dansk oprindelse. Desu-

den vil delafsnittet om pensionsformuer kun se på familier, hvor hovedindkomst-

modtageren er mellem 60-64 år, hvilket også udelukker de fleste efterkommere fra

sammenligningen.

Statistikken belyser på person/familieniveau data om alle former for formue og gæld, som der findes tilgænge-

lige individoplysninger om. Derfor er der visse mangler. Bl.a. findes der ikke data om kontantbeholdning, smyk-

ker og indbo og heller ikke om aktier, der ikke ligger i depot. Det betyder også, at værdien af nogle helt store

familieejede aktieselskaber ikke er med. Endvidere indgår værdien af selvstændigt erhvervsdrivendes butik og

lager mv. ikke, hvilket kan give noget skævhed i analyserne, idet der blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande

er relativt mange selvstændige.

Det må desuden antages, at der netop blandt indvandrerne kan være tale om formuer, der stadig befinder sig i

oprindelseslandet, og som ikke har skullet indberettes til skattemyndighederne. Specielt gælder det for pensi-

onsformuerne, at selve formuen ikke er skattepligtig, mens udbetalingen fra ordningen skal beskattes. Indvan-

drere kan derfor legalt have pensionsformuer i oprindelseslandet, uden det indgår i statistikken.

I delafsnittet vises kun tabeller på familieniveau. Årsagen er, at det kan være ret tilfældigt, om en formuepost

formelt er registreret hos den ene eller den anden part i et parforhold. Hertil kommer, at der blandt gifte uden

ægtepagt er et juridisk formuefællesskab for al formue og gæld bortset fra pensionsformuerne. For såvel de

enlige som parfamilierne indgår familiens samlede formue – dvs. også inkl. de hjemmeboende børns formue,

der dog normalt er af begrænset størrelse.

I tabellerne om parfamilier indgår kun familier, hvor begge voksne er fra samme oprindelsesland, idet familier,

hvor hver voksen kommer fra forskellige oprindelseslande, ville give uoverskueligt mange kombinationsmulig-

heder og svært fortolkelige tal. Endvidere indgår kun familier og personer i familier, hvor mindst en voksen har

været fuldt skattepligtig hele året. Derfor vil der indgå færre personer og familier end i de foranstående kapitler.

Sammenhæng mellem

formue og alder

Efterkommeres formue- og

gældsforhold belyses ikke

Population

Pensionsopsparing

En stor del af befolkningens formue består i værdien af de opsparede pensionsbi-

drag. Pensionsopsparingen består især af opsparing i pensionskasser mv. knyttet til

ens arbejde, i ATP og i privattegnede ordninger. Et specielt kendetegn ved mange af

de livsvarige pensionsordninger – især arbejdsmarkedspensionerne – er, at hvis

man dør inden pensionsalderen, kan en eventuel ægtefælle eller samlever oftest få

kun en mindre del eller intet af den opsparede pension udbetalt. Hvis man omvendt

lever til man bliver 100 år, får man samlet udbetalt en hel del mere, end ens egen

opsparing har berettiget til.

Værdien af folke- og

førtidspension er

ikke inkluderet

Værdien af retten til folke- og førtidspension er ikke inkluderet i tallene. Det betyder

ikke så meget for vurderingen af formuefordelingen i Danmark, men det kan være

afgørende, hvis man vil sammenligne danske forhold med andre lande. Opsparing til

efterløn indgår heller ikke i tallene. Det skal hertil tilføjes, at Danmarks Statistik ikke

har oplysninger om pensionsformuer, der er optjent i indvandrernes oprindelses-

lande, men det antages, at det er af yderst begrænset omfang – især når det gælder

indvandrere fra ikke-vestlige lande.

For arbejdsmarkedspensionerne, hvor der sker en løbende opsparing under arbejds-

livet, er beløbet størst lige inden pensioneringen, hvorefter man begynder at for-

bruge det opsparede beløb. Hvis man vil belyse forskelle i pensionsformuer, giver det

derfor mest mening, at belyse pensionsforhold for parfamilier, der er tæt på pensi-

onsalderen.

Parfamilier mellem 60 og 64 år havde i 2017 en samlet pensionsformue på 2,9 mio.

kr. i gennemsnit. Men der er meget stor forskel mellem indvandrere og personer med

dansk oprindelse. Parfamilier med dansk oprindelse havde i 2017 en gennemsnitlig

pensionsformue på 3,0 mio. kr. Vestlige indvandrere havde en gennemsnitlig pensi-

onsformue på 869.000 kr. i 2017. Og forskellen er endnu større i forhold til ikke-

vestlige indvandrere, der i 2017 havde en gennemsnitlig pensionsformue på 499.000

kr.

Gennemsnitlig pensionsformue for 60-64-årige parfamilier efter herkomst. 2017

Pensionsformue

kr.

Fokus på familier tæt på

pensionsalderen

Ikke-vestlige indvandrere

har en pensionsformue, der

er 2,5 mio. mindre end

personer med dansk

oprindelse

Tabel 4.3

Antal parfamilier

antal

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . .

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anm.: Kun parfamilier, hvor begge parter har samme oprindelsesland.

2 872 455

869 128

499 188

2 953 382

225 896

1 221

6 623

218 052

Figur 4.8

Gennemsnitlig pensionsformue for 60-64-årige parfamilier efter oprindelsesland. 2017

Kr.

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

Litauen

Syrien

Afghanistan

Somalia

Libanon

Irak

Ukraine

Bosnien-Hercegovina

Marokko

Pakistan

Iran

Tyrkiet

Sri Lanka

Tyskland

Rumænien

Vietnam

Jugoslavien

Kina

Polen

Indien

Danmark

Anm.: Kun parfamilier, hvor begge parter har samme oprindelsesland.

Store forskelle mellem

indvandrere fra forskellige

oprindelseslande

Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er der stor forskel på størrelsen af pensi-

onsformuen. Blandt de undersøgte ikke-vestlige oprindelseslande findes den højeste

gennemsnitlige pensionsformue blandt indvandrere med oprindelse i Indien, der i

2017 havde en pensionsformue på 1,1 mio. kr. Det er 965.000 kr. mere end indvan-

drere fra Syrien, der i 2017 havde en pensionsformue på 143.000 kr.

Samme mønster

blandt enlige

Den gennemsnitlige pensionsformue er naturligvis mindre blandt enlige end blandt

parfamilier, men det er mere eller mindre samme mønster, der går igen her. Enlige

med dansk oprindelse havde en gennemsnitlig pensionsformue på 1,1 mio. kr. i 2017.

Det er det dobbelte af indvandrere fra vestlige lande og mere end fire gange så meget

som indvandrere fra ikke-vestlige lande, der havde en samlet gennemsnitlig pensi-

onsformue på 257.000 kr. i 2017.

Gennemsnitlig pensionsformue for 60-64-årige enlige efter herkomst. 2017

Pensionsformue

kr.

Tabel 4.4

Antal enlige

antal

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . .

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1 013 090

544 184

257 368

1 074 157

104 926

3 807

5 632

95 487

Når enlige opdeles efter oprindelsesland findes der også store forskelle mellem en-

lige fra ikke-vestlige lande. Enlige med oprindelse i Indien havde således en pensi-

onsformue på 546.000 kr. i 2017. Det er markant mere end indvandrere fra Syrien,

der i 2017 havde en gennemsnitlig pensionsopsparing på 48.000 kr.

Figur 4.9

Gennemsnitlig pensionsformue for enlig 60-64-årige efter oprindelsesland. 2017

Kr.

1.100.000

1.000.000

900.000

800.000

700.000

600.000

500.000

400.000

300.000

200.000

100.000

Syrien

Litauen

Afghanistan

Somalia

Irak

Libanon

Pakistan

Bosnien-Hercegovina

Tyrkiet

Marokko

Vietnam

Rumænien

Iran

Sri Lanka

Ukraine

Kina

Polen

Jugoslavien

Indien

Tyskland

Danmark

Ikke-vestlige indvandrere er

en sammensat gruppe

De store forskelle mellem ikke-vestlige indvandrere fra forskellige oprindelseslande

skal ses i sammenhæng med, at ikke-vestlige indvandrere er en meget sammensat

gruppe, der har ophold i Danmark af forskellige årsager. Eksempelvis har nogle ind-

vandrergrupper primært asyl og familiesammenføring som opholdsgrundlag, mens

andre primært er i Danmark for at arbejde, jf. tabel 1.9 og 1.10. Derfor er der også en

stor forskel i arbejdsmarkedstilknytningen blandt indvandrere fra forskellige oprin-

delseslande, hvilket giver forskellige forudsætninger for optjening af pensionsfor-

mue. Det skyldes at pensionsformuen hovedsageligt består af en opsparing, der er

knyttet til løn på arbejdsmarkedet.

Desuden spiller opholdstiden i Danmark også en stor rolle. Det skyldes, at man som

ny indvandrer i Danmark af gode grunde ikke kan have sparet meget op. Denne fak-

tor er værd at holde sig for øje, idet den gennemsnitlige opholdstid for indvandrere

fra forskellige oprindelseslande er ganske varierende. De tre store indvandrergrup-

per med oprindelse i Pakistan, Tyrkiet og det daværende Jugoslavien kom allerede

til Danmark i 1960'erne og 1970'erne. Mange indvandrere fra Polen kom derimod

først til Danmark efter Polens optagelse i EU i 2004. Desuden er mange syrere først

kommet til Danmark inden for de seneste år som flygtninge, hvilket naturligvis på-

virker mulighederne for opsparing.

Opholdstid i Danmark

spiller en stor rolle

Nettoformue

Tabel 4.5 angiver nettoformuen for familier bestående af to voksne plus eventuelle

hjemmeboende børn. Den gennemsnitlige formue udgør for alle familier 3,1 mio. kr.

Sammenlignet med personer med dansk oprindelse er formuen mindre blandt ind-

vandrere. Og ligesom med pensionsformuerne har vestlige indvandrere en større for-

mue end ikke-vestlige indvandrere.

Gennemsnitlig nettoformue for parfamilier (inkl. hjemmeboende børn) efter herkomst. 2017

Nettoformue

kr.

Tabel 4.5

Antal parfamilier

antal

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . .

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anm.: Kun parfamilier, hvor begge parter har samme oprindelsesland.

3 109 525

795 491

783 808

3 272 713

3 439 966

61 111

207 444

3 171 411

Indvandrere fra

Jugoslavien og Tyrkiet har

opholdt sig længst i

Danmark

Der er også store forskelle på nettoformuerne blandt indvandrere fra forskellige op-

rindelseslande. Forskellen kan være ganske markant og i nogle tilfælde kan det skyl-

des, at nogle grupper har været i Danmark længere end andre. Men det er ikke en

generel forklaring. Fx har indvandrere med oprindelse i det tidligere Jugoslavien og

Tyrkiet overordnet set opholdt sig længst i Danmark – nemlig i 26-28 år i gennem-

snit. Men selv om indvandrere fra Jugoslavien og Tyrkiet har opholdt sig stort set

lige længe i Danmark, er der stor forskel på gruppernes nettoformuer. Familierne

med jugoslavisk baggrund havde i 2017 en nettoformue på 1,4 mio. kr., mens ind-

vandrere fra Tyrkiet havde en nettoformue på 956.000 kr.

Gennemsnitlig nettoformue for parfamilier (inkl. hjemmeboende børn) efter oprindelsesland. 2017

Kr.

3.500.000

3.000.000

2.500.000

2.000.000

1.500.000

1.000.000

500.000

Syrien

Somalia

Rumænien

Ukraine

Litauen

Libanon

Afghanistan

Irak

Polen

Marokko

Bosnien-Hercegovina

Iran

Tyrkiet

Indien

Pakistan

Sri Lanka

Jugoslavien

Tyskland

Vietnam

Kina

Danmark

Figur 4.10

Samme billede gør sig stort set gældende blandt de enlige. Det er i den sammenhæng

værd at bemærke tallene for indvandrere med oprindelse i Tyskland. Blandt de en-

lige er nettoformuen næsten lige så stor som blandt personer med dansk oprindelse.

For tyske par er formuen derimod væsentligt lavere end blandt danske par. Dette lidt

særprægede fænomen hænger måske sammen med opholdstiden i Danmark, hvor

de tyske enlige i gennemsnit har boet i Danmark i 21 år, mens de tyske par kun har

boet her i 12 år.

Figur 4.11

Gennemsnitlig nettoformue for enlige efter oprindelsesland. 2017

Kr.

1.400.000

1.200.000

1.000.000

800.000

600.000

400.000

200.000

Syrien

Somalia

Afghanistan

Rumænien

Irak

Litauen

Libanon

Ukraine

Bosnien-Hercegovina

Tyrkiet

Iran

Polen

Pakistan

Marokko

Indien

Sri Lanka

Vietnam

Kina

Jugoslavien

Tyskland

Danmark

Familiernes

nettoformue

Under begrebet familiernes nettoformue indgår:

1. Reale aktiver, dvs. værdien af ejerboliger mv., og bil

2. Finansiel formue, dvs. bankindeståender samt værdipapirer (aktier, obligationer mv.)

3. Pensionsformuer

4. Indestående under virksomhedsordningen – en særlig ordning, hvor selvstændigt erhvervsdrivende kan

indsætte overskud fra gode år under gunstige skatteforhold

5. Prioritetsgæld, dvs. gæld med pant i ejerbolig, fritidsbolig mv.

6. Andre lån i pengeinstitutter, studielån, kontokortlån mv.

Nettoformuen er summen af punkt 1-4 fratrukket punkterne 5-6.

Indvandrere har i langt

mindre omfang reale

aktiver

Der er stor forskel på familier med dansk oprindelse og indvandrerfamilier, når man

belyser, hvordan nettoformuen er fordelt på de enkelte formue- og gældskomponen-

ter. Indvandrerne har i langt mindre omfang formue i form af reale aktiver, såsom

ejerbolig og sommerhus. Det slår omvendt igennem på gældssiden, idet indvan-

drerne har meget mindre gæld i form af lån i den faste ejendom. Også for andre lå-

netyper har indvandrerne i gennemsnit væsentligt mindre gæld, men de har til gen-

gæld også mindre formue i form af bankindestående, aktiebeholdning mv. Igen er

det bl.a. opholdstiden i Danmark, der spiller ind. De vestlige indvandrere har i gen-

nemsnit kun har været i landet i 8 år og de ikke-vestlige i 16 år. Blandt de vestlige

indvandrere er der desuden en del studerende, der har en lav indkomst og derfor

ikke har haft mulighed for at spare noget særligt op.

Blandt de enlige indvandrere en mønstret det samme. Dog er nettoformuen noget

større blandt indvandrere fra vestlige lande, mens nettoformuen stort set har samme

niveau blandt parfamilier med vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Igen spiller op-

holdstiden i Danmark sandsynligvis en afgørende rolle. Mens parfamilier fra vestlige

og ikke-vestlige lande har en stor forskel i den gennemsnitlige opholdstid, henholds-

vis 8 år og 16 år, så har de enlige i gennemsnit været her stort set lige længe, hen-

holdsvis i 13 og 16 år.

Samme mønster blandt

enlige indvandrere

Tabel 4.6

Gennemsnitlig nettoformue for parfamilier (inkl. hjemmeboende børn). 2017

Indvandrere

Vestlige

lande

Nettoformue

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Reale aktiver

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Finansielle formuekomponenter

. . . . . . . . . . .

Pensionsformuer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indestående under virksomhedsordningen

. .

Prioritetsgæld

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre lån

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

795 491

1 069 322

231 070

297 678

11 686

601 692

212 573

Ikke-vestlige

lande

783 808

716 487

151 774

344 157

4 447

334 671

98 385

3 272 713

2 506 000

649 580

1 601 996

59 281

1 270 178

273 967

Dansk

oprindelse

Anm.: Kun familier, hvor begge parter har herkomst i samme oprindelsesland.

Tabel 4.7

Gennemsnitlig nettoformue for enlige (inkl. hjemmeboende børn). 2017

Indvandrere

Vestlige

lande

Nettoformue

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Reale aktiver

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Finansielle formuekomponenter

. . . . . . . . . . .

Pensionsformuer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indestående under virksomhedsordningen

. .

Prioritetsgæld

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre lån

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

629 546

421 084

205 620

180 214

4 267

137 990

43 649

Ikke-vestlige

lande

271 755

192 838

82 210

117 767

1 408

68 707

53 760

1 181 946

753 701

325 314

471 209

11 723

280 771

99 231

Dansk

oprindelse

Sammenfatning

Offentlig forsørgelse

Blandt alle ikke-vestlige indvandrere med offentlig forsørgelse er 27 pct. på førtidspension og 12 pct. på kontant-

hjælp. De to ydelser udgør til sammenligning henholdsvis 19 og 7 pct. for personer med dansk oprindelse. Blandt

de offentligt forsørgede med dansk oprindelse er SU-modtagere den største gruppe med en andel på 32 pct.

Mens de ikke-vestlige indvandrere udgør 8 pct. af hele den 16-64-årige befolkning, er deres andel af 16-64-årige

på offentlig forsørgelse 11 pct. Deres overrepræsentation er særligt stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvoraf

18 pct. er ikke-vestlige indvandrere.

Blandt alle 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere er 39 pct. på offentlig forsørgelse. De tilsvarende andele er 28

pct. blandt personer med dansk oprindelse og 17 pct. blandt vestlige indvandrere. Andelene omfatter også SU-

modtagere.

For de ikke-vestlige indvandrere stiger andelen med offentlig forsørgelse kraftigt med alderen. For de 30-34-årige

er andelen 29 pct., mens det blandt 55-59-årige er 58 pct. af de ikke-vestlige indvandrere, som er på offentlig

forsørgelse. For personer med dansk oprindelse er de tilsvarende andele for de to grupper henholdsvis 27 pct. for

de 30-34-årige og 23 pct. for de 55-59-årige.

For de 30-59-årige ligger andelen med offentlig forsørgelse lavere i 2018 end i 2010 for alle grupper. For de ikke-

vestlige indvandrere er andelen med offentlig forsørgelse i 2018 henholdsvis 35 pct. for mænd og 41 pct. for

kvinder. Det er niveauer, som ligger henholdsvis 19 og 17 procentpoint højere end de tilsvarende andele for mænd

og kvinder med dansk oprindelse.

Både blandt 30-59-årige mænd og kvinder er det indvandrere med oprindelse i Syrien, Somalia, Libanon og Irak,

som har de højeste andele med offentlig forsørgelse. For kvindernes vedkommende er mindst syv ud af ti på

offentlig forsørgelse blandt de 30-59-årige indvandrere fra Syrien, Somalia, Libanon og Irak.

5.1 Offentligt forsørgede

Modtagere af offentlige

forsørgelsesydelser

Dette kapitel handler om personer i den erhvervsaktive alder, som modtager offent-

lige forsørgelsesydelser. I 2014-publikationen blev SU-modtagere for første gang

inddraget i statistikken om offentlig forsørgelse. Dette vil også være tilfældet i 2019-

publikationen, med mindre andet er angivet.

Offentligt forsørgede fordeler sig på i alt 27 forskellige typer af ydelser. For at få en

lidt mere overordnet opdeling er de 27 ydelser lagt sammen til otte hovedgrupper.

For hele befolkningen er Tilbagetrækning og SU-modtagere de to største hovedgrup-

per. Tilsammen omfatter de 56 pct. af alle 16-64-årige med offentlig forsørgelse.

Fuldtidsmodtagere

er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver

især har været på ydelsen. To personer, der begge har været ledige i et halvt år i 2018, giver fx én fuldtidsledig.

Statistik om de 16-64-årige offentligt forsørgede offentliggøres løbende af Danmarks Statistik. I tabel 5.1 for

fuldtidsmodtagere i 2018 er det samlede antal personer med offentlig forsørgelse 1.024.792. Det er 1.143 færre

sammenlignet med de tal, der findes i statistikbanken. Forskellen skyldes, at der er en lille gruppe personer,

som der ikke kan tilknyttes oplysning om herkomst, og de findes derfor ikke i tabellerne i dette kapitel.

27 forskellige ydelser

Fuldtidsmodtagere

Tabel 5.1

16-64-årige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse efter herkomst og ydelse. 2018

Indvandrere

Vestlige

lande

1.-8. I alt

...............................

...........

Efterkommere

Vestlige

lande

3 147

1 616

1 530

283

238

164

150

457

384

471

236

113

Ikke-

vestlige

lande

30 263

10 794

19 469

2 576

2 178

398

130

723

623

710

105

229

208

1 452

1 334

1 325

3 868

2 390

136

676

321

251

Ikke-

vestlige

lande

115 848

94 661

21 186

13 282

6 842

6 440

449

7 848

506

7 248

8 765

293

2 995

204

181

1 423

3 486

134

3 465

31 867

31 004

805

28 984

13 357

4 901

1 185

3 450

3 807

2 231

Dansk

oprin-

delse

I alt

36 077

23 874

12 203

7 087

6 314

773

397

1 132

588

488

2 243

335

363

209

106

1 137

3 226

4 616

3 720

842

5 174

1 710

130

289

1 993

412

628

839 457 1 024 792

570 967

268 490

63 752

53 741

10 010

4 381

19 728

2 443

16 563

721

84 877

2 568

11 366

824

1 632

1 541

294

62 727

3 874

40 505

212 818

162 677

47 063

3 078

144 908

55 619

270

981

12 125

46 896

15 107

13 911

701 912

322 878

86 980

69 313

17 666

5 372

29 507

3 630

24 985

892

96 759

3 313

14 986

1 114

2 083

3 129

346

67 654

4 059

48 798

251 092

199 110

48 786

3 196

183 405

73 312

5 441

1 061

13 701

53 128

19 703

17 059

2.-8. I alt uden SU-modtagere

1. SU-modtagere

.......................

2. Nettoledige i alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ledige dagpengemodtagere

. . . . . . . . . . . . .

Ledige kontanthjælpsmodtagere

. . . . . . . . . .

3. Feriedagpenge

......................

4. Vejledning og opkvalificering i alt

. . . .

Vejlednings- og opkvalificering i alt (dp)

. . .

Vejlednings- og opkvalificering i alt (kh)

. . . .

6 ugers selvvalgt uddannelse (dp)

. . . . . . . .

5. Støttet beskæftigelse i alt

. . . . . . . . . . . .

Virksomhedspraktik (dp)

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Virksomhedspraktik (kh)

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Nytteindsats (kh)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ansættelse med løntilskud (dp)

. . . . . . . . . . .

Ansættelse med løntilskud (kh)

. . . . . . . . . . .

Jobrotation (dp)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jobrotation (kh)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fleksjob

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skånejob

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6. Barselsdagpenge mv. i alt

............

7. Tilbagetrækning i alt

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Førtidspension

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Efterløn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fleksydelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8. Øvrige ydelsesmodtagere i alt

. . . . . . . .

Kontanthjælp (ikke jobparate/aktiverede)

. .

Kontanthjælp til udlændinge

. . . . . . . . . . . . . .

Revalideringsydelse i øvrigt

. . . . . . . . . . . . . .

Ledighedsydelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sygedagpenge mv.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ressourceforløb

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jobafklaringsforløb

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anm.: Bemærkningen (dp) betyder dagpengeberettigede. Bemærkningen (kh) betyder kontanthjælpsberettigede.

82 pct. af

fuldtidsmodtagerne af

offentlig forsørgelse har

dansk oprindelse

I alt er der 839.457 fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse blandt personer med

dansk oprindelse i 2018. Personer med dansk oprindelse udgør dermed 82 pct. af

alle fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse. De ikke-vestlige indvandrere er den

næststørste gruppe med en andel på 11 pct. Der er store forskelle mellem ikke-vest-

lige indvandrere og personer med dansk oprindelse, når man ser på hvordan den

samlede gruppe af fuldtidsmodtagere fordeler sig på de enkelte ydelsestyper.

For de ikke-vestlige indvandrere er førtidspension den klart største enkelte ydelse

med en andel på 27 pct. af alle offentligt forsørgede, mens kontanthjælp til personer,

der hverken er arbejdsmarkedsparate eller aktiverede ligger på 12 pct. Til sammen-

ligning omfatter førtidspension og kontanthjælp til personer, der hverken er arbejds-

markedsparate eller aktiverede, henholdsvis 19 og 7 pct. for personer med dansk op-

rindelse. Her er SU-modtagere den største enkelte ydelse med en andel på 32 pct.

SU-modtagerne udgør 18 pct. af de ikke-vestlige indvandrere med offentlig forsør-

gelse.

27 pct. af de ikke-vestlige

indvandrere med offentlig

forsørgelse er på

førtidspension

Figur 5.1

16-64-årige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse blandt ikke-vestlige indvandrere efter ydelse. 2018

Førtidspension

SU-modtagere

Kontanthjælp (Ikke jobparate/aktiverede)

Vejlednings- og opkvalificering ialt (kh)

Ledige dagpengemodtagere

Ledige kontanthjælpsmodtagere

Integrationsydelse

Ressourceforløb

Fleksjob

Barselsdagpenge

Sygedagpenge mv.

Virksomhedspraktik (kh)

Andet

Pct.

Efterløn fylder otte gange

så meget blandt personer

med dansk oprindelse

Efterlønsmodtagere er en meget lille gruppe blandt de ikke-vestlige indvandrere og

relativt stor blandt personer med dansk oprindelse. Efterlønsmodtageres andel af

alle offentligt forsørgede er kun 0,7 pct. blandt de ikke-vestlige indvandrere og 6 pct.

blandt personer med dansk oprindelse. Mange ikke-vestlige indvandrere opfylder

ikke anciennitetskravene for at få efterløn, og det er især på den baggrund, at deres

lave antal af efterlønsmodtagere skal ses.

16-64-årige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse blandt personer med dansk oprindelse efter

ydelse. 2018

SU-modtagere

Førtidspension

Fleksjob

Kontanthjælp (ikke jobparate/aktiverede)

Ledige dagpengemodtagere

Efterløn

Sygedagpenge mv.

Barselsdagpenge mv. i alt

Vejlednings- og opkvalificering i alt (kh)

Ressourceforløb

Jobafklaringsforløb

Ledige kontanthjælpsmodtagere

Andet

8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34

Pct.

Figur 5.2

Ikke-vestlige efterkommere

er meget unge og kan ikke

sammenlignes med de

andre grupper

Ikke-vestlige efterkommere er meget unge og kan ikke umiddelbart sammenlignes

med de øvrige grupper, når man ser på alle 16-64-årige under ét. Deres store overre-

præsentation i de unge aldersgrupper illustrereres også af, at SU-modtagere udgør

hele 64 pct. af alle ikke-vestlige efterkommere med offentlig forsørgelse.

100

Figur 5.3

16-64-årige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse blandt ikke-vestlige efterkommere efter ydelse.

2018

SU-modtagere

Kontanthjælp (ikke jobparate/aktiverede)

Ledige dagpengemodtagere

Barselsdagpenge mv. i alt

Førtidspension

Sygedagpenge mv.

Vejlednings- og opkvalificering i alt (kh)

Ledige kontanthjælpsmodtagere

Andet

Pct.

18 pct. af modtagerne

af kontanthjælp er

ikke-vestlige indvandrere

De ikke-vestlige indvandrere udgør 8 pct. af alle 16-64-årige, mens deres andel af

alle fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse er 11 pct. Samlet set er de ikke-vestlige

indvandrere altså overrepræsenterede blandt modtagere af offentlig forsørgelse. Der

er dog tydelige forskelle mellem ordningerne. En af de ydelser, hvor ikke-vestlige

indvandrere er meget overrepræsenteret er blandt andet kontanthjælp til personer,

der hverken er arbejdsmarkedsparate eller aktiverede. Her er 18 pct. ikke-vestlige

indvandrere.

De ikke-vestlige indvandrere er også overrepræsenterede blandt de ledige, idet de

udgør 15 pct. af alle nettoledige. Deres overrepræsentation er størst blandt ledige

kontanthjælpsmodtagere, hvor de udgør 36 pct., mens andelen kun er 10 pct. blandt

de ledige dagpengemodtagere.

Også blandt personer på vejledning og opkvalificering er der flere ikke-vestlige ind-

vandrere end deres andel af befolkningen tilsiger. Blandt alle fuldtidsmodtagere af

vejledning og opkvalificering er 27 pct. ikke-vestlige indvandrere.

Blandt modtagere af støttet beskæftigelse er 9 pct. ikke-vestlige indvandrere, hvilket

svarer nogenlunde til de 16-64-årige ikke-vestlige indvandreres andel af hele befolk-

ningen. Det dækker over, at de er underrepræsenterede i ordningen fleksjob og skå-

nejob, som for hele befolkningen udgør 74 pct. af personer i støttet beskæftigelse,

mens de er overrepræsenteret blandt ansatte med løntilskud, jobrotation og nytte-

indsats for personer på kontanthjælp og personer i virksomhedspraktik.

Med en andel på 16 pct. af alle førtidspensionister er der dobbelt så mange ikke-vest-

lige indvandrere på førtidspension sammenlignet med deres andel af hele den 16-64-

årige befolkning. Derimod udgør de ikke-vestlige indvandrere kun 2 pct. af efterløns-

modtagerne.

De vestlige indvandrere er overordnet set underrepræsenterede, da de udgør 6 pct.

af befolkningen mellem 16 og 64 år, men kun 4 pct. af det samlede antal offentligt

forsørgede.

Nettoledige

Vejledning og

opkvalificering

Støttet beskæftigelse

Førtidspension

og efterløn

Vestlige indvandrere er

underrepræsenterede

101

Tabel 5.2

16-64-årige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse i procent efter herkomst og ydelse. 2018

Indvandrere

Vestlige

lande

Ikke-

vestlige

lande

Efterkommere

Vestlige

lande

pct.

Ikke-

vestlige

lande

Dansk

oprin-

delse

I alt

1.-8. I alt

................................

............

100

2.-8. I alt uden SU-modtagere

1. SU-modtagere

........................

2. Nettoledige i alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ledige dagpengemodtagere

. . . . . . . . . . . . . .

Ledige kontanthjælpsmodtagere

. . . . . . . . . . .

3. Feriedagpenge

.......................

4. Vejledning og opkvalificering i alt

. . . . .

Vejlednings- og opkvalificering i alt (dp)

. . . .

Vejlednings- og opkvalificering i alt (kh)

. . . . .

6 ugers selvvalgt uddannelse (dp)

. . . . . . . . .

5. Støttet beskæftigelse i alt

. . . . . . . . . . . . .

Virksomhedspraktik (dp)

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Virksomhedspraktik (kh)

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nytteindsats (kh)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ansættelse med løntilskud (dp)

. . . . . . . . . . . .

Ansættelse med løntilskud (kh)

. . . . . . . . . . . .

Jobrotation (dp)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jobrotation (kh)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fleksjob

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skånejob

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6. Barselsdagpenge mv. i alt

.............

7. Tilbagetrækning i alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Førtidspension

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Efterløn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fleksydelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8. Øvrige ydelsesmodtagere i alt

. . . . . . . . .

Kontanthjælp (ikke jobparate/aktiverede)

. . .

Kontanthjælp til udlændinge

. . . . . . . . . . . . . . .

Revalideringsydelse i øvrigt

. . . . . . . . . . . . . . .

Ledighedsydelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sygedagpenge mv.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ressourceforløb

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jobafklaringsforløb

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anm.: Bemærkningen (dp) betyder dagpengeberettigede. Bemærkningen (kh) betyder kontanthjælpsberettigede.

Tabel 5.3

16-64-årige efter herkomst. 2018

Indvandrere

Vestlige

lande

Alle personer

. . . . . . . . . . . . . . . .

Fuldtidsmodtagere inkl. SU

. . .

Fuldtidsmodtagere ekskl. SU

. .

Alle personer

. . . . . . . . . . . . . . . .

Fuldtidsmodtagere inkl. SU

. . .

Fuldtidsmodtagere ekskl. SU

. .

209 151

36 077

23 874

Ikke-

vestlige

lande

296 030

115 848

94 661

Efterkommere

Vestlige

lande

10 358

3 147

1 616

pct.

Ikke-

vestlige

lande

74 690

30 263

10 794

Dansk

oprin-

delse

I alt

3 051262

839 457

570 967

3 641 490

1 024 792

701 912

100

28 pct. af alle 16-64-årige

på offentlig forsørgelse

Det samlede antal fuldtidsmodtagere af offentlig forsørgelse i 2018 svarer til 28 pct.

af hele den 16-64-årige befolkning. Her indgår SU-modtagerne også.

102

Andelen er 39 pct. blandt

ikke-vestlige indvandrere

Blandt personer med dansk oprindelse er 28 pct. af aldersgruppen offentligt forsør-

gede, mens andelen er 17 pct. blandt vestlige indvandrere og 39 pct. blandt ikke-

vestlige indvandrere.

Andelene på de enkelte ydelser målt i forhold til hele befolkningen fremgår også af

tabel 5.4. Fx ses det, at de ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp udgør 5 pct. af

alle 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere. Blandt personer med dansk oprindelse er

den tilsvarende andel kun 2 pct.

Andelene for efterkommere kan ikke umiddelbart sammenlignes med indvandrere

og personer med dansk oprindelse, da efterkommere og især de ikke-vestlige efter-

kommere er meget unge. De har derfor uforholdsmæssigt mange SU-modtagere og

til gengæld meget få på tilbagetrækningsordninger. Offentlig forsørgelse for efter-

kommere kan kun belyses ved at se nærmere på mere detaljerede aldersgrupper end

16-64-årige under ét. Det er gjort i næste afsnit.

16-64-årige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse i procent af alle 16-64-årige. 2018

Indvandrere

Vestlige

lande

Ikke-

vestlige

lande

39,1

32,0

7,2

4,5

2,3

2,2

0,2

2,7

0,2

2,4

0,0

3,0

0,1

1,0

0,1

0,5

0,0

1,2

0,0

1,2

10,8

10,5

0,3

0,0

9,8

4,5

1,7

0,0

0,4

1,2

1,3

0,8

Efterkommere

Vestlige

lande

pct.

5 pct. af ikke-vestlige

indvandrere er på

kontanthjælp

Efterkommere er

meget unge og kan ikke

sammenlignes med

andre grupper

Tabel 5.4

Ikke-

vestlige

lande

40,5

14,5

26,1

3,4

2,9

0,5

0,2

1,0

0,1

0,8

0,0

1,0

0,1

0,3

0,0

0,1

0,0

0,3

0,0

1,9

1,8

0,0

5,2

3,2

0,2

0,0

0,1

0,9

0,4

0,3

Dansk

oprin-

delse

I alt

1.-8. I alt

................................

............

17,2

11,4

5,8

3,4

3,0

0,4

0,2

0,5

0,3

0,2

0,0

1,1

0,2

0,0

0,1

0,0

0,5

0,0

1,5

2,2

1,8

0,4

0,0

2,5

0,8

0,1

0,0

0,1

1,0

0,2

0,3

30,4

15,6

14,8

2,7

2,3

0,4

0,1

0,7

0,1

0,6

0,0

1,6

0,1

0,3

0,0

0,1

0,9

0,1

1,4

4,4

3,7

0,6

0,1

4,5

2,3

0,0

0,2

1,1

0,5

0,4

27,5

18,7

8,8

2,1

1,8

0,3

0,1

0,6

0,1

0,5

0,0

2,8

0,1

0,4

0,0

0,1

0,0

2,1

0,1

1,3

7,0

5,3

1,5

0,1

4,7

1,8

0,0

0,4

1,5

0,5

28,1

19,3

8,9

2,4

1,9

0,5

0,1

0,8

0,1

0,7

0,0

2,7

0,1

0,4

0,0

0,1

0,0

1,9

0,1

1,3

6,9

5,5

1,3

0,1

5,0

2,0

0,1

0,0

0,4

1,5

0,5

2.-8. I alt uden SU-modtagere

1. SU-modtagere

........................

2. Nettoledige i alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ledige dagpengemodtagere

. . . . . . . . . . . . . .

Ledige kontanthjælpsmodtagere

. . . . . . . . . . .

3. Feriedagpenge

.......................

4. Vejledning og opkvalificering i alt

. . . . .

Vejlednings- og opkvalificering i alt (dp)

. . . .

Vejlednings- og opkvalificering i alt (kh)

. . . . .

6 ugers selvvalgt uddannelse (dp)

. . . . . . . . .

5. Støttet beskæftigelse i alt

. . . . . . . . . . . . .

Virksomhedspraktik (dp)

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Virksomhedspraktik (kh)

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Nytteindsats (kh)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ansættelse med løntilskud (dp)

. . . . . . . . . . . .

Ansættelse med løntilskud (kh)

. . . . . . . . . . . .

Jobrotation (dp)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jobrotation (kh)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fleksjob

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skånejob

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6. Barselsdagpenge mv. i alt

.............

7. Tilbagetrækning i alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Førtidspension

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Efterløn

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fleksydelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

8. Øvrige ydelsesmodtagere i alt

. . . . . . . . .

Kontanthjælp (ikke jobparate/aktiverede)

. . .

Kontanthjælp til udlændinge

. . . . . . . . . . . . . . .

Revalideringsydelse i øvrigt

. . . . . . . . . . . . . . .

Ledighedsydelse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sygedagpenge mv.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ressourceforløb

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jobafklaringsforløb

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Anm.: Bemærkningen (dp) betyder dagpengeberettigede. Bemærkningen (kh) betyder kontanthjælpsberettigede.

103

5.2 Aldersopdeling

SU fylder meget for

personer under 30 år – dog

ikke blandt indvandrere

På grund af SU er andelene med offentlig forsørgelse høj blandt efterkommere og

personer med dansk oprindelse under 30 år. Indvandrere, der er udenlandske stats-

borgere, har i mange tilfælde ikke ret til dansk SU. Det er hovedårsagen til, at de

vestlige indvandrere har så lave andele med offentlig forsørgelse i aldersgrupperne

16-24-årige og 25-29-årige.

For de ikke-vestlige indvandrere er der en meget klar tendens til, at andelen med

offentlig forsørgelse stiger med alderen. Det er for de 30-34-årige, at de ikke-vestlige

indvandrere har den laveste andel med offentlig forsørgelse med 29 pct. Det ligger

ikke meget højere end for personer med dansk oprindelse, hvor 27 pct. af de 30-34-

årige modtager offentlig forsørgelse. Herefter stiger andelene kraftigt fra alders-

gruppe til aldersgruppe for de ikke-vestlige indvandrere, mens udviklingen er svagt

faldende for personer med dansk oprindelse. For de 55-59-årige er andelen med of-

fentlig forsørgelse 58 pct. for de ikke-vestlige indvandrere og 23 pct. for personer

med dansk oprindelse. Forskellen mellem de to grupper stiger altså fra 2 procent-

point blandt de 30-34-årige til 35 procentpoint blandt de 55-59-årige.

Fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse efter herkomst og alder. 2018

Pct.

16-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

Dansk

oprindelse

Indv.,

vestlige

lande

Indv.,

ikke-vestlige

lande

Eftk.,

vestlige

lande

Eftk.,

ikke-vestlige

lande

Store forskelle mellem

ikke-vestlige indvandrere

og personer med dansk

oprindelse blandt

55-59-årige

Figur 5.4

På grund af efterløn er

forskel mindre blandt

de 60-64-årige

For personer med dansk oprindelse sker der en stor stigning i andelen med offentlig

forsørgelse fra 55-59-årige til 60-64-årige på grund af efterlønsordningen. Dermed

indsnævres forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere og personer dansk oprin-

delse. Også for de 60-64-årige er der dog klart flere ikke-vestlige indvandrere med

offentlig forsørgelse, idet deres andel er 76 pct. mod 42 pct. for personer med dansk

oprindelse.

For efterkommerne er kun vist andelene for aldersgrupperne op til 45 år, da der er

for få over 45 år, til at andelene kan beregnes med et tilstrækkeligt datagrundlag. For

de fem aldersgrupper under 45 år kan man se, at de vestlige efterkommere stort set

ligger på samme niveau som for personer med dansk oprindelse i alle grupper.

De ikke-vestlige efterkommere er gruppen med den højeste andel på offentlig forsør-

gelse blandt 16-34-årige. Blandt de 35-39-årige ligger deres andel en smule under

ikke-vestlige indvandreres. De 40-44-årige er dog den mest bemærkelsesværdige al-

dersgruppe, idet det er her, der er størst forskel mellem personer med dansk oprin-

delse og ikke-vestlige efterkommere. Mens 17 pct. af de 40-44-årige med dansk op-

rindelse har offentlig forsørgelse, er andelen 30 pct. blandt de 40-44-årige ikke-vest-

lige efterkommere.

Kun efterkommere

under 45 år er med

Høj andel med

offentlig forsørgelse blandt

40-44-årige ikke-vestlige

efterkommere

104

40-44-årige indvandrere

og efterkommere er

forskellige med hensyn

til oprindelsesland

De 40-44-årige ikke-vestlige indvandreres andel med offentlig forsørgelse er 34 pct.,

hvilket er 4 procentpoint højere end de ikke-vestlige efterkommeres andel. Her skal

man være opmærksom på, at 40-44-årige ikke-vestlige indvandrere og efterkom-

mere er forskelligt sammensat med hensyn til oprindelsesland. De ikke-vestlige ef-

terkommere domineres af få oprindelseslande, hvor især Jugoslavien, Tyrkiet og Pa-

kistan fylder meget. Tilsammen udgør efterkommere med oprindelse i Jugoslavien,

Tyrkiet eller Pakistan 74 pct. af alle 40-44-årige ikke-vestlige efterkommere. Indvan-

drere fra Jugoslavien, Tyrkiet eller Pakistan udgør til sammenligning kun 21 pct. af

de 40-44-årige ikke-vestlige indvandrere.

Fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse blandt ikke-vestlige indvandrere. 2018

Pct.

16-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

Mænd

Figur 5.5

Kvinder

Små kønsforskelle blandt

ikke-vestlige indvandrere

Opdeler man andelen med offentlig forsørgelse på køn for de ikke-vestlige indvan-

drere fremgår det, at der er ret små forskelle. For aldersgrupperne i 30’erne er ande-

len af kvinder med offentlig forsørgelse tydeligt højest, men herefter bliver forskel-

lene mindre og for de 60-64-årige ligger andelene på samme niveau.

Fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse blandt personer med dansk oprindelse. 2018

Pct.

16-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

Mænd

Figur 5.6

Kvinder

Større kønsforskelle blandt

personer med dansk

oprindelse

For personer med dansk oprindelse er der større forskelle mellem kønnene. De stør-

ste forskelle findes i de yngste fire aldersgrupper og blandt 60-64-årige. For de yngre

spiller det en rolle, at kvinder i højere grad end mænd modtager barselsdagpenge.

Fra starten af 20’erne er der også flere kvinder end mænd, der er under uddannelse.

Derfor har de yngre kvinder en større andel, der modtager SU. For de 60-64-årige er

105

det kvindernes større brug af efterlønsordningen, som skaber den relativt store for-

skel.

5.3 Udvikling

Tidsserie med SU

mulig fra 2008

Den sammenhængende statistik for personer på offentlig forsørgelse findes fra 2007

og frem. Det er dog kun fra 2008, at SU også indgår. Desuden er der som i forrige

års udgave af denne publikation valgt at indsnævre gruppen til 30-59-årige fremfor

at fokusere på andelen af 16-64-årige med offentlig forsørgelse.

De 30-59-årige er en langt mere homogen gruppe end de 16-64-årige. Ved at lave

denne afgrænsning får man langt de fleste studerende sorteret fra, og samtidig på-

virker efterlønsordningen ikke tallene. Muligheden for at få efterløn er i stor ud-

strækning forbeholdt personer med dansk oprindelse på grund af anciennitetskra-

vene, hvilket taler for at ekskludere de 60-64-årige, når der sammenlignes.

Af hensyn til gruppernes forskellige alderssammensætning er det også relevant at

indsnævre aldersgruppen fra 16-64-årige til 30-59-årige. Som det er fremgået af det

foregående afsnit, er forskellene i andelen med offentlig forsørgelse relativt små

blandt aldersgrupperne fra 30 til 59 år for personer med dansk oprindelse, som er

den gruppe indvandrerne først og fremmest sammenlignes med. Forskelle i alders-

sammensætning inden for gruppen af 30-59-årige er derfor af mindre betydning end

for 16-64-årige, hvor der er meget store forskelle i andelen med offentlig forsørgelse

mellem fx 60-64-årige og 40-44-årige.

30-59-årige fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse

Pct.

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Indv., vestlige lande

Dansk oprindelse

Indv., ikke-vestlige lande

Mænd

Indv., ikke-vestlige lande

2008

2010

2012

2014

2016

2018

Dansk oprindelse

Pct.

Kvinder

30-59-årige i stedet for

16-64-årige på grund

af SU og efterløn

Forskelle i

alderssammensætning

også mindre relevante, når

der ses på 30-59-årige

Figur 5.7

Indv., vestlige lande

Andel på offentlig

forsørgelse er faldet siden

2010

De mandlige ikke-vestlige indvandrere har meget højere andele på offentlig forsør-

gelse end vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse, men forskellene

er blevet lidt mindre siden 2008. Fra 2008 til 2010 steg andelene på offentlig forsør-

gelse for alle tre grupper markant, hvilket naturligvis hænger sammen med den øko-

nomiske krise, som har haft en negativ indflydelse på beskæftigelsen i denne periode

og dermed medført, at flere personer er kommet på offentlig forsørgelse. Siden 2010

har andelene på offentlig forsørgelse dog været faldende for alle tre grupper. Den

faldende tendens var mindst for de ikke-vestlige indvandrere fra 2010 til 2016, men

siden 2016 er andelene faldet mest blandt ikke-vestlige indvandrere.

106

Forskel formindsket en

smule mellem ikke-vestlige

indvandrere og mænd med

dansk oprindelse

Blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere er andelen med offentlig forsørgelse 35

pct. i 2018, hvilket er et lidt lavere niveau som i 2008, hvor det var 37 pct. Blandt

mænd med dansk oprindelse var 16 pct. på offentlig forsørgelse i 2018, hvilket er 1

procentpoint højere end i 2008. Forskellen mellem de to grupper er altså formind-

sket med 3 procentpoint i perioden 2008 til 2018.

De mandlige vestlige indvandrere har lidt lavere andele med offentlig forsørgelse end

mænd med dansk oprindelse i alle årene fra 2008 til 2018, og her er forskellen blevet

forøget svagt i perioden.

Også blandt kvinderne er andelen med offentlig forsørgelse meget højere blandt de

ikke-vestlige indvandrere. De vestlige indvandrere er også blandt kvinderne den

gruppe, som gennem hele perioden har de laveste andele med offentlig forsørgelse.

For kvinderne er udviklingen fra 2008 til 2010 ikke så dramatisk som hos mændene.

Til gengæld er andelene fortsat med at stige helt frem til 2012, og det er først fra

2013, at der kunne konstateres et svagt fald.

For de kvindelige ikke-vestlige indvandrere er andelen med offentlig forsørgelse 45

pct. i 2008 og 41 pct. i 2018. I samme periode stiger andelen for kvinder med dansk

oprindelse fra 23 pct. til 24 pct. Samlet set har der for kvindernes vedkommende

altså været tale om en lille reduktion i forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere

og kvinder med dansk oprindelse.

Ligesom blandt mændene er forskellen også blevet svagt forøget mellem kvinder

med dansk oprindelse og de vestlige indvandrere. I 2008 var andelen med offentlig

forsørgelse 2 procentpoint højere for kvinder med dansk oprindelse. I 2018 er for-

skellen vokset til 5 procentpoint.

De vestlige indvandrere

har laveste andele

Lignende mønster

blandt kvinderne

Mindre dramatisk udvikling

fra 2008 til 2010

blandt kvinderne

Lille indsnævring i forskel

mellem ikke-vestlige

indvandrere og kvinder

med dansk oprindelse

Lille forøgelse i forskel

mellem kvinder med dansk

oprindelse og vestlige

indvandrere

5.4 Opdeling på forskellige oprindelseslande

Store forskelle mellem de

enkelte oprindelseslande

I dette afsnit, hvor der ses på indvandrere fra de enkelte oprindelseslande, er der

også valgt at ændre aldersgruppen til 30-59-årige fra de 16-64-årige. Her vejer argu-

mentet om gruppernes forskellige alderssammensætning tungest. For nogle indvan-

drergrupper udgør personer under 30 år en meget stor andel, mens andre grupper

er mere spredt aldersmæssigt. Grupperne bliver derfor mere sammenlignelige ved at

anvende 30-59-årige frem for 16-64-årige.

I tabel 5.5 og 5.6 for henholdsvis mænd og kvinder er der vist tal for 30-59-åriges

offentlige forsørgelse for de 30 lande, som der i 2018 er flest indvandrere fra. I tabel-

lerne er landene rangordnet efter andelen med offentlig forsørgelse.

Indvandrere fra Syrien,

Irak, Libanon og Somalia

har højeste andele på

offentlig forsørgelse

Blandt mændene er det indvandrere fra Syrien Irak, Libanon og Somalia, som har de

højeste andele med offentlig forsørgelse med niveauer, der ligger mellem 56 og 58

pct. I den modsatte ende findes indvandrere fra Italien, Filippinerne, USA, Ukraine,

Litauen, Kina og Indien, som alle har andele med offentlig forsørgelse, der ligger un-

der 10 pct.

Andelen med offentlig forsørgelse er tæt forbundet med baggrunden for og varighe-

den af indvandrernes ophold i Danmark. Indvandrere med kort opholdstid og studie

eller arbejde som opholdsgrundlag vil generelt have lave andele med offentlig for-

sørgelse. Derimod vil flygtninge og familiesammenførte, hvis ophold i Danmark også

er af mere permanent karakter, have højere andele med offentlig forsørgelse. Ind-

vandrere fra Syrien er i næsten alle tilfælde kommet til Danmark inden for de seneste

år som flygtninge, og det er blandt andet på den baggrund, at deres høje andele af

offentligt forsørgede skal ses. Det samme gør sig ligeledes gældende for indvandrere

fra Somalia, Libanon og Irak.

Flygtninge oftere på

offentlig forsørgelse

107

Tabel 5.5

Fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse blandt 30-59-årige mænd efter oprindelsesland. 2018

Antal

fuldtids-

modtagere

antal

Alle

30-59-årige

Andel

offentligt

forsørgede

pct.

Indvandrere

Heraf:

Syrien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Irak

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Libanon

1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Somalia

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bosnien-Hercegovina

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Afghanistan

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jugoslavien

2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Iran

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Marokko

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sri Lanka

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rusland

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vietnam

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pakistan

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Island

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Thailand

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Norge

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sverige

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bulgarien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Polen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tyskland

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rumænien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Storbritannien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Italien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Filippinerne

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

USA

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ukraine

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Litauen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kina

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

.......................

4 751

3 925

3 063

2 059

2 279

1 415

1 157

2 581

4 223

604

812

283

757

959

311

290

315

320

1 644

733

876

574

272

178

164

216

159

215

152 388

8 141

6 912

5 411

3 650

5 314

3 359

2 816

6 652

12 830

1 887

2 556

980

3 031

4 847

1 841

679

2 305

2 649

2 780

14 363

6 453

8 521

5 701

2 900

754

2 270

2 304

3 433

2 852

4 226

947 810

Anm.: Tabellen viser de 30 lande, hvorfra der 1. juli 2018 er flest 30-59-årige indvandrere i Danmark. Det samlede antal 30-59-

årige er udregnet som gennemsnittet af befolkningen 1. januar 2018 og 1. januar 2019 som et udtryk for middelfolketallet i 2018.

En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Jugoslavien før opsplitningen.

De 14 oprindelseslande

med højeste andele

er ikke-vestlige

Blandt mændene er indvandrere fra Polen den største enkelte gruppe. Deres andel

af offentligt forsørgede er 11 pct. i 2018. Der er en klar tendens til, at det er indvan-

drere fra ikke-vestlige lande, som har de højeste andele med offentlig forsørgelse. Af

de 30 lande er de 14 øverst placerede lande ikke-vestlige. Der er dog også indvan-

drere fra ikke-vestlige lande, som har lave andele. Det drejer sig fx om Filippinerne,

Ukraine, Kina og Indien.

For indvandrere fra 15 af de 30 lande ligger andelen af mænd med offentlig forsør-

gelse lavere end 16 pct., som er den andel de 30-59-årige mænd med dansk oprin-

delse har i 2018.

Blandt kvinderne er det også indvandrere fra Syrien, Somalia, Libanon og Irak, som

skiller sig ud. Deres andele med offentlig forsørgelse ligger på 80 pct. for indvandrere

fra Syrien, 73 pct. for indvandrere fra Somalia, 72 pct. for indvandrere fra Libanon

og 67 pct. for indvandrere fra Irak. For kvinderne har indvandrere fra Italien, Indien

og USA de laveste andele med offentlig forsørgelse. I alle tre tilfælde ligger andelene

mellem 11 og 13 pct.

15 lande ligger lavere

end mænd end med

dansk oprindelse

Mindst syv ud af ti kvinder

fra Syrien, Somalia,

Libanon og Irak på offentlig

forsørgelse

108

Tabel 5.6

Fuldtidsmodtagere på offentlig forsørgelse blandt 30-59-årige kvinder efter oprindelsesland. 2018

Antal

fuldtids-

modtagere

antal

Alle

30-59-årige

Andel

offentligt

forsørgede

pct.

Indvandrere

Heraf:

Syrien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Somalia

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Libanon

1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Irak

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Afghanistan

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jugoslavien

2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bosnien-Hercegovina

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Marokko

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Iran

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sri Lanka

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pakistan

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Vietnam

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Island

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rusland

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Polen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rumænien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bulgarien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ukraine

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sverige

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Norge

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Litauen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tyskland

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kina

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Filippinerne

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Thailand

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Storbritannien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Italien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

USA

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

.......................

4 681

2 499

3 340

4 064

2 012

1 481

2 790

5 900

966

2 160

1 065

1 472

1 147

528

757

2 583

1 315

447

600

744

739

573

1 106

705

883

1 165

348

186

301

209

223 685

5 848

3 428

4 656

6 025

3 106

2 759

5 462

11 890

2 127

5 010

2 620

4 142

3 807

1 993

2 973

10 772

5 966

2 135

2 946

3 814

3 792

3 193

6 579

4 377

5 670

7 829

2 394

1 384

2 657

1 947

933 370

Anm.: Tabellen viser de 30 lande, hvorfra der 1. juli 2018 er flest 30-59-årige indvandrere i Danmark. Det samlede antal 30-59-

årige er udregnet som gennemsnittet af befolkningen 1. januar 2018 og 1. januar 2019 som et udtryk for middelfolketallet i 2018.

En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Jugoslavien før opsplitningen.

Tyrkiske indvandrere har

høj andel med offentlig

forsørgelse blandt

kvinderne

Indvandrere fra Tyrkiet er den største gruppe blandt de 30-59-årige kvinder. Blandt

dem er andelen med offentlig forsørgelse 50 pct. Det er en andel, som kun er højere

for indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, Jugoslavien, Afghanistan, Irak, Libanon,

Somalia og Syrien. I modsætning til de tyrkiske indvandrere består indvandrerne fra

disse lande dog hovedsageligt af flygtninge.

For indvandrere fra 14 af de 30 lande ligger andelen af kvinder med offentlig forsør-

gelse lavere end 24 pct., som er den andel de 30-59-årige kvinder med dansk oprin-

delse har i 2018.

14 lande ligger lavere end

kvinder med dansk

oprindelse

109

Sammenfatning

Kriminalitet

Uanset herkomst er der flere mænd end kvinder, der er dømt for kriminalitet. Kriminalitetshyppighederne er gene-

relt højest for personer under 40 år. Særlig høj er andelen blandt de 20-24-årige mænd, hvor henholdsvis 2 pct.,

5 pct. og 5 pct. er dømt for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven og særlovene i 2018.

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er yngre end personer med dansk oprindelse. Det er et forhold, der

bør tages højde for, når man sammenligner dem med personer med dansk oprindelse. Et indeks, der standardi-

serer for alder viser, at kriminaliteten i 2018 er 52 pct. højere blandt mandlige indvandrere og 142 pct. højere

blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund end blandt hele den mandlige befolkning. Også andre

forhold som relation til arbejdsmarkedet, familiens uddannelsesniveau og familiens indkomst kan have betydning

for kriminalitetsniveauet. Hvis fx familiens uddannelsesniveau inddrages i standardiseringen reduceres kriminali-

teten for de to grupper til at være henholdsvis 30 pct. og 101 pct. højere.

Mandlige libanesiske efterkommere, hvoraf en del er efterkommere af statsløse palæstinensere, har med 382 det

højeste kriminalitetsindeks blandt de undersøgte lande, når der er standardiseret for alder. Mandlige efterkommere

med oprindelse i Somalia, Syrien og Marokko har alle indeks, der ligger over 300. Den laveste kriminalitet har

mandlige indvandrere med oprindelse i Indien, Spanien, Kina, Norge og USA. Deres indeks ligger mellem 57 pct.

og 62 pct. under gennemsnittet for alle mænd.

Blandt mænd født i 1987 var der 14 pct., der havde fået én eller flere domme for overtrædelse af straffeloven inden

de fyldte 21 år. Andelen var højest for indvandrere fra ikke-vestlige lande, hvor 33 pct. var dømt inden de fyldte 21

år. For efterkommere fra ikke-vestlige lande var andelen på 29 pct. og for mænd med dansk oprindelse på 13 pct.

For mænd født ti år senere i 1997 med dansk oprindelse var der sket en halvering i andelen med dom som 20-

årige. For mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var andelen faldet med henholdsvis 42

pct. og 34 pct.

Nye opgørelser

Som følge af finansloven for 2019 har Danmarks Statistik udarbejdet en udvidet sta-

tistik over kriminalitet i relation til herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab.

De nye opgørelser er samlet i afsnit 6.4 i dette kapitel.

6.1 Kriminalitet opdelt på lovområder

Straffelov, færdselslov

og særlove

Kriminalitet opdeles i tre lovområder: Straffelov, færdselslov og særlove. Straffelovsovertrædelser omfatter

blandt andet seksual-, volds- og ejendomsforbrydelser. Ejendomsforbrydelser er bl.a. indbrud, tyveri og hær-

værk. Overtrædelser af ordensbekendtgørelsen og våbenloven er indeholdt i særlove. Overtrædelser af færd-

selsloven omfatter færdselsuheld med spiritus, spirituskørsel, mangler ved køretøj og færdselslovsovertrædel-

ser i øvrigt. Sidstnævnte restkategori udgør 90 pct. af alle overtrædelser af færdselsloven og omfatter blandt

andet hastighedsovertrædelser.

113.000 mænd og 32.000

kvinder dømt i 2018

I alt fik 112.883 mænd og 31.568 kvinder i alderen 15-79 år en eller flere fældende

strafferetlige afgørelser i 2018. Dvs. de blev fundet skyldige i overtrædelse af straffe-

loven, færdselsloven og/eller særlovene.

Uanset køn og herkomst er overtrædelse af færdselsloven den mest udbredte form

for kriminalitet inden for de tre lovområder. I alt 60,4 pct. af de dømte mænd og 70

pct. af de dømte kvinder har overtrådt færdselsloven.

Af de mænd med dansk oprindelse, der er blevet fundet skyldige i kriminalitet i 2018,

har 13,2 pct. begået en overtrædelse af straffeloven. For indvandrere fra vestlige

lande er andelen nogenlunde den samme, mens den er noget højere for de øvrige

herkomstgrupper: mellem 18,4 pct. og 23,1 pct. Et tilsvarende mønster gør sig gæl-

dende for kvindernes vedkommende.

Færdselslovsovertrædelser

mest udbredt

Relativt flere indvandrere

og efterkommere

overtræder straffeloven

110

Tabel 6.1

15-79-årige skyldige i kriminalitet. 2018

Vestlige lande

Indvan-

drere

Mænd

I alt

. . . . . . . . . . .

Straffelov

. . . . .

Færdselslov

. . .

Særlove

. . . . . .

Kvinder

I alt

. . . . . . . . . . .

Straffelov

. . . . .

Færdselslov

. . .

Særlove

. . . . . .

Mænd

I alt

. . . . . . . . . . .

Straffelov

. . . . .

Færdselslov

. . .

Særlove

. . . . . .

Kvinder

I alt

. . . . . . . . . . .

Straffelov

. . . . .

Færdselslov

. . .

Særlove

. . . . . .

Efter-

kommere

Ikke-vestlige lande

Indvan-

drere

antal

Dansk

oprindelse

I alt

Efter-

kommere

4 967

581

3 301

1 309

1 494

263

984

277

378

196

153

107

12 900

2 377

8 036

3 864

2 903

735

1 695

550

pct.

7 186

1 658

3 915

3 152

1 405

280

1 003

187

87 452

11 527

52 789

29 163

25 659

3 426

18 334

4 538

112 883

16 224

68 237

37 641

31 568

4 725

22 083

5 576

100,0

11,7

66,5

26,4

100,0

17,6

65,9

18,5

100,0

21,4

51,9

40,5

100,0

19,6

62,6

22,4

100,0

18,4

62,3

30,0

100,0

25,3

58,4

18,9

100,0

23,1

54,5

43,9

100,0

19,9

71,4

13,3

100,0

13,2

60,4

33,3

100,0

13,4

71,5

17,7

100,0

14,4

60,4

33,3

100,0

15,0

70,0

17,7

Anm.: Da samme person kan overtræde flere forskellige love, vil summen af kategorierne være større end totalen.

Flest kriminelle

blandt unge

Kriminalitet bliver i højere grad begået af yngre mennesker end af ældre. Og det gæl-

der uanset om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlo-

vene. Fx blev 1,6 pct. af unge mænd i alderen 20-24 år fundet skyldig i mindst én

overtrædelse af straffeloven i 2018. Til sammenligning var det fx kun 0,3 pct. af de

55-59-årige mænd.

Hvis man ser på kriminaliteten for personer i samme aldersgruppe, viser det sig, at

der generelt er en større andel mænd med oprindelse i et ikke-vestligt land end af

mænd med oprindelse i et vestligt land eller med dansk oprindelse, der er dømt for

kriminalitet.

I de yngre aldersgrupper finder man de største forskelle. Fx er 5,2 pct. af de 20-24-

årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet fundet skyldige i en eller

flere overtrædelser af straffeloven i 2018. For efterkommere fra vestlige lande er den

tilsvarende andel på 2,4 pct. og for mænd med dansk oprindelse på 1,3 pct.

Både blandt mænd med vestlig og med ikke-vestlig oprindelse er der generelt en

større andel af efterkommerne end af indvandrerne, der er blevet fundet skyldig i

kriminalitet, uanset arten af kriminaliteten.

Billedet er nogenlunde tilsvarende for kvindernes vedkommende. Dog er der ikke

den store forskel i andelen, der er dømt for straffelovskriminalitet mellem kvindelige

indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Flest blandt personer med

oprindelse i et ikke-vestligt

land bliver kendt skyldige

Størst forskel i de yngre

aldersgrupper

Større andel af

efterkommere end af

indvandrere er dømt

Samme billede for

kvinderne

111

Tabel 6.2

Kriminalitetshyppighed, straffelov. 2018

Vestlige lande

Indvan-

drere

Mænd

15-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

70-74 år

75-79 år

Kvinder

15-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

70-74 år

75-79 år

Efter-

kommere

Ikke-vestlige lande

Indvan-

drere

pct.

....

Dansk

oprindelse

I alt

Efter-

kommere

1,0

0,7

0,5

0,6

0,5

0,4

0,3

0,4

0,2

0,9

0,2

0,3

0,2

0,4

1,6

2,4

1,6

3,6

3,7

2,0

1,7

1,4

1,3

1,1

1,0

0,9

0,7

0,4

0,7

1,0

0,6

0,5

0,4

0,3

0,4

3,8

5,2

3,6

2,8

2,7

2,5

2,4

1,0

0,7

0,4

0,5

1,1

1,3

1,1

0,9

0,8

0,6

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

0,4

0,3

0,2

0,1

1,4

1,6

1,2

1,0

0,9

0,7

0,6

0,5

0,3

0,2

0,1

0,5

0,4

0,3

0,2

0,1

....

Anm.: . . angiver, at der er færre end ti dømte personer i befolkningsgruppen.

Figur 6.1

Kriminalitetshyppigheder for mænd. Straffelov. 2018

Pct.

5,5

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79

år

Indv.,

vestlige lande

Indv.,

ikke-vestlige lande

Eftk.,

vestlige lande

Eftk.,

ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

112

Tabel 6.3

Kriminalitetshyppighed, færdselslov. 2018

Vestlige lande

Indvan-

drere

Mænd

15-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

70-74 år

75-79 år

Kvinder

15-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

70-74 år

75-79 år

Efter-

kommere

Ikke-vestlige lande

Indvan-

drere

pct.

....

Dansk

oprindelse

I alt

Efter-

kommere

1,2

2,5

2,8

3,3

3,4

3,2

2,8

2,7

2,5

1,8

1,3

1,4

0,4

0,6

1,1

1,3

1,2

1,4

0,8

0,4

0,5

1,8

4,7

4,3

5,0

2,6

4,3

3,0

2,8

1,3

1,5

2,5

6,9

6,6

5,9

5,5

5,7

5,3

4,2

2,7

2,4

1,8

1,2

1,1

1,0

1,3

1,0

0,8

0,5

0,3

3,1

12,9

13,7

11,1

9,0

8,3

8,4

0,5

3,5

3,8

3,3

2,4

3,5

1,6

4,1

3,8

3,5

3,3

3,4

3,0

2,7

2,0

1,3

1,1

0,9

0,3

1,2

1,3

1,4

1,3

1,2

1,0

0,7

0,4

0,3

1,8

4,7

4,4

4,0

3,6

3,5

3,2

2,8

2,0

1,4

1,1

0,9

0,3

1,3

1,4

1,3

1,2

1,0

0,7

0,4

0,3

....

Anm.: . . angiver, at der er færre end ti dømte personer i befolkningsgruppen.

Figur 6.2

Kriminalitetshyppigheder for mænd. Færdselslov. 2018

Pct.

15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79

år

Indv.,

vestlige lande

Indv.,

ikke-vestlige lande

Eftk.,

vestlige lande

Eftk.,

ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

113

Tabel 6.4

Kriminalitetshyppighed, særlove. 2018

Vestlige lande

Indvan-

drere

Mænd

15-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

70-74 år

75-79 år

Kvinder

15-19 år

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45-49 år

50-54 år

55-59 år

60-64 år

65-69 år

70-74 år

75-79 år

Efter-

kommere

Ikke-vestlige lande

Indvan-

drere

pct.

Dansk

oprindelse

I alt

Efter-

kommere

....

1,4

1,7

1,2

1,3

1,1

1,0

0,9

0,7

0,6

0,3

0,2

0,1

0,2

0,4

0,3

0,5

0,3

2,9

4,9

3,5

2,3

3,0

3,4

6,4

3,9

3,0

2,2

1,7

1,3

0,6

0,3

0,4

0,3

0,2

5,5

11,8

8,0

4,8

4,3

3,4

4,5

0,2

0,7

0,6

0,4

0,6

2,7

4,1

2,4

1,9

1,6

1,4

1,3

1,2

0,9

0,6

0,4

0,2

0,3

0,2

0,1

2,9

4,5

2,6

2,0

1,7

1,5

1,3

1,2

0,9

0,6

0,4

0,2

0,4

0,3

0,2

0,1

Anm.: . . angiver, at der er færre end ti dømte personer i befolkningsgruppen.

Figur 6.3

Kriminalitetshyppigheder for mænd. Særlove. 2018

Pct.

15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79

år

Dansk oprindelse

Indv.,

vestlige lande

Indv.,

ikke-vestlige lande

Eftk.,

vestlige lande

Eftk.,

ikke-vestlige lande

Flest kriminelle har

oprindelse i Tyrkiet

Ser man på personer med anden oprindelse end dansk, så er Tyrkiet både for mænd

og kvinder det land, som det største antal kriminelle kommer fra. Det hænger selv-

følgelig sammen med, at Tyrkiet er det land, som flest indvandrere og efterkommere

har oprindelse i. For mændene er det herefter Libanon, Syrien og Irak, som flest kri-

minelle har oprindelse i og for kvinderne er det Libanon og Polen. Det skal nævnes,

at en del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

114

Flest mandlige indvandrere

med oprindelse i Somalia

overtræder straffeloven

Af de i alt 854 dømte mandlige indvandrere med oprindelse i Somalia er de 260 dømt

for overtrædelse af straffeloven. Det svarer til 30 pct. af de dømte. Det er den største

andel blandt indvandrerne i de undersøgte lande. Også en stor andel af de dømte

mandlige efterkommere med oprindelse i Somalia er dømt for overtrædelse af straf-

feloven, nemlig 37 pct. Andelene for overtrædelse af særlovene er ligeledes høje for

de dømte mandlige indvandrere og efterkommere fra Somalia, nemlig 52 pct. og 69

pct. Blandt de grupper, hvor den største andel af de dømte har overtrådt færdselslo-

ven, er indvandrere fra Tyrkiet, Rumænien, Bulgarien, Ukraine og Indien med over

70 pct. af de dømte.

Af de i alt 134 dømte indvandrerkvinder med oprindelse i Jugoslavien er de 59 dømt

for overtrædelse af straffeloven. Det svarer til 44 pct. af de dømte og er den største

andel blandt kvinder fra de viste oprindelseslande. Kvindelige indvandrere med op-

rindelse i Syren, Somalia, Bosnien-Hercegovina, Vietnam, Bulgarien og Indien er an-

dre grupper, hvor en stor andel – over 30 pct. – af de dømte er dømt for overtrædelse

af straffeloven.

15-79-årige mænd skyldige i kriminalitet efter oprindelsesland. 2018

Indvandrere

Straffe-

lov

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . . .

Libanon

1 . . . . . . . . . . . . .

Syrien

. . . . . . . . . . . . . . .

Irak

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pakistan

. . . . . . . . . . . . .

Somalia

. . . . . . . . . . . . . .

Polen

. . . . . . . . . . . . . . . .

Rumænien

. . . . . . . . . . .

Iran

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Afghanistan

. . . . . . . . . .

Jugoslavien

2 . . . . . . . . .

Bosnien-Hercegovina

Marokko

. . . . . . . . . . . . .

Litauen

. . . . . . . . . . . . . .

Tyskland

. . . . . . . . . . . . .

Sri Lanka

. . . . . . . . . . . .

Vietnam

. . . . . . . . . . . . . .

Bulgarien

. . . . . . . . . . . .

Storbritannien

. . . . . . . .

Ukraine

. . . . . . . . . . . . . .

Sverige

. . . . . . . . . . . . . .

Italien

. . . . . . . . . . . . . . . .

Island

. . . . . . . . . . . . . . . .

Indien

. . . . . . . . . . . . . . .

Norge

. . . . . . . . . . . . . . . .

Nederlandene

. . . . . . . .

Kina

. . . . . . . . . . . . . . . . .

USA

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Frankrig

. . . . . . . . . . . . . .

Spanien

. . . . . . . . . . . . . .

131

173

296

262

260

140

126

155

130

123

Færd-

sels-

lov

1 238

653

1 086

847

441

339

729

714

456

454

255

297

103

291

246

137

115

202

156

145

122

Sær-

love

423

293

335

473

157

444

330

214

225

271

108

107

113

I alt Straffe-

lov

1 701

953

1 582

1 385

628

854

1 127

1 005

763

764

394

485

193

439

360

199

196

277

223

196

144

174

158

124

114

120

108

102

345

367

110

165

Efterkommere

Færd-

sels-

lov

1 265

794

166

448

200

203

Sær-

love

724

638

193

245

304

126

176

I alt

Kvindelige indvandrere fra

Jugoslavien overtræder

oftest straffeloven

Tabel 6.5

1 992

1 376

172

368

690

441

146

349

130

408

140

104

3 693

2 329

1 754

1 753

1 318

1 295

1 225

1 025

909

828

743

615

601

443

402

339

300

281

243

204

179

176

173

147

143

117

112

Anm.: Udvalg af oprindelseslande med flest mandlige indbyggere i Danmark.

En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Jugoslavien før opsplitningen.

115

Tabel 6.6

15-79-årige kvinder skyldige i kriminalitet efter oprindelsesland. 2018

Indvandrere

Straffe-

lov

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . . .

Libanon

1 . . . . . . . . . . . . .

Polen

. . . . . . . . . . . . . . . .

Irak

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jugoslavien

2 . . . . . . . . .

Pakistan

. . . . . . . . . . . . .

Iran

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Syrien

. . . . . . . . . . . . . . .

Somalia

. . . . . . . . . . . . . .

Bosnien-Hercegovina

Rumænien

. . . . . . . . . . .

Thailand

. . . . . . . . . . . . .

Tyskland

. . . . . . . . . . . . .

Marokko

. . . . . . . . . . . . .

Afghanistan

. . . . . . . . . .

Vietnam

. . . . . . . . . . . . . .

Litauen

. . . . . . . . . . . . . .

Norge

. . . . . . . . . . . . . . . .

Island

. . . . . . . . . . . . . . . .

Sverige

. . . . . . . . . . . . . .

Sri Lanka

. . . . . . . . . . . .

Kina

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Filippinerne

. . . . . . . . . .

Ukraine

. . . . . . . . . . . . . .

Rusland

. . . . . . . . . . . . . .

Bulgarien

. . . . . . . . . . . .

Storbritannien

. . . . . . . .

Nederlandene

. . . . . . . .

USA

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Indien

. . . . . . . . . . . . . . .

Færd-

sels-

lov

218

138

249

179

112

Sær-

love

I alt Straffe-

lov

297

189

369

248

134

100

181

173

133

139

158

151

128

102

108

Efterkommere

Færd-

sels-

lov

315

177

102

Sær-

love

I alt

396

227

105

135

693

416

390

306

239

235

225

195

194

172

168

153

144

142

113

108

105

Anm.: Udvalg af oprindelseslande med flest kvindelige indbyggere i Danmark.

En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Jugoslavien før opsplitningen.

6.2 Kriminalitetsindeks

Korrektion for

alderssammensætning

Som det er fremgået, er kriminalitetshyppigheden højere i de yngre aldersgrupper

end i de ældre. En befolkningsgruppes samlede kriminalitet påvirkes derfor af, hvor-

dan gruppen er sammensat aldersmæssigt. Hvis man ønsker et samlet mål for kri-

minaliteten i en befolkningsgruppe, er det derfor nødvendigt at korrigere for, hvor-

dan gruppen er sammensat aldersmæssigt.

Korrektionen foretages ved, at der for alle mænd og kvinder på alle enkelte alderstrin

beregnes hvor stor en andel, der har fået en dom i løbet af året. Det kaldes også al-

dersspecifikke kriminalitetshyppigheder. Det beregnes herefter, hvor mange fra de

befolkningsgrupper, der ønskes belyst – fx indvandrere fra ikke-vestlige lande – der

ville have fået en dom, hvis de havde samme kriminalitetshyppighed som gennem-

snittet af befolkningen. Forholdet mellem dette beregnede antal dømte og det fakti-

ske antal dømte kaldes for et aldersstandardiseret kriminalitetsindeks.

Hvis der beregnes et ukorrigeret indeks, dvs. at antallet af dømte i en befolknings-

gruppe blot sættes i relation til antallet af personer i den samme befolkningsgruppe,

viser det sig fx, at mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande har et kriminali-

tetsindeks på 345. Det betyder, at denne gruppe har en overhyppighed af kriminalitet

på 245 pct. i forhold til hele den mandlige befolkning, hvor indekstallet er sat til 100.

Metode

Betydning af

alderskorrektion

116

Når der korrigeres for deres alderssammensætning, falder indekset til 242. Det skyl-

des, at denne gruppe gennemsnitligt er væsentligt yngre end den mandlige befolk-

ning som helhed, jf. afsnit 1.3 og at yngre personer i højere grad end ældre dømmes

for kriminalitet, jf. figur 6.1-6.3. Indeksene falder også for indvandrere fra ikke-vest-

lige lande og for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Omvendt stiger

indekset for mænd med dansk oprindelse en smule. Tilsvarende billede ses for kvin-

dernes vedkommende.

Tabel 6.7

Kriminalitetsindeks for afgørelser i alt for 15-79-årige efter køn og herkomst. 2018

Vestlige lande

Indvan-

drere

Mænd

Ikke korrigeret

. . . . . . . . . .

Korrigeret for alder

. . . . . .

Kvinder

Ikke korrigeret

. . . . . . . . . .

Korrigeret for alder

. . . . . .

Næsten uændret indeks for

mænd i perioden 2016-

2018

Efter-

kommere

Ikke-vestlige lande

Indvan-

drere

Efter-

kommere

Dansk

oprindelse

I alt

indeks, mænd i alt = 100

126

107

169

152

345

242

100

indeks, kvinder i alt = 100

136

125

129

110

255

225

100

Som det fremgår af figur 6.4 har der kun været små udsving i kriminalitetsindeksene

korrigeret for alder for mænd i perioden 2016-2018. I indekset for indvandrere fra

ikke-vestlige lande ses der dog en mindre stigning fra 2016 til 2018. For de øvrige

herkomstgrupper er der stort set ikke sket ændringer.

Kriminalitetsindeks for mænd for afgørelser i alt

Indeks

250

Figur 6.4

200

2016

150

2017

100

2018

Indvandrere,

vestlige lande

Anm.: Korrigeret for alder.

Efterkommere,

vestlige lande

Indvandrere,

ikke-vestlige lande

Efterkommere,

ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Mindre stigning i de

kvindelige efterkommere og

indvandres indeks

For både de kvindelige indvandrere og efterkommere har der været en stigning i kri-

minalitetsindeksene for årene 2016-2018. Stigningen har været mest markant for de

kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande. For kvinder med dansk oprindelse

har indekset i perioden derimod været stabilt.

117

Figur 6.5

Kriminalitetsindeks for kvinder for afgørelser i alt

Indeks

250

200

2016

150

2017

100

2018

Indvandrere,

vestlige lande

Anm.: Korrigeret for alder.

Efterkommere,

vestlige lande

Indvandrere,

ikke-vestlige lande

Efterkommere,

ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Efterkommere har højere

indeks end indvandrere i de

fleste oprindelseslande

Som det fremgår ovenfor, har efterkommere fra vestlige og fra ikke-vestlige lande et

højere kriminalitetsindeks end indvandrerne. Det samme gælder også, med enkelte

undtagelser, når der kigges på de enkelte oprindelseslande. Særlig markant er for-

skellen for mænd med oprindelse i Indien og i Norge. Her er indeksene for efterkom-

mere i 2018 henholdsvis fire og tre gange så højt som for indvandrere, når der er

foretaget korrektion for alderssammensætningen.

Indvandrere og efterkommere med oprindelse i EU-lande er blandt de mænd, der

har den laveste kriminalitet. Særlig lavt ligger indvandrere fra Spanien med et indeks

62 pct. under gennemsnittet og Frankrig med et indeks på 56 pct. under gennem-

snittet for alle mænd, når der er korrigeret for alderssammensætningen.

Blandt indvandrere med oprindelse uden for EU har specielt mandlige indvandrere

fra Indien, Kina, Norge og USA en lav kriminalitet med indeks henholdsvis 62 pct.,

60 pct., 58 pct. og 57 pct. under gennemsnittet.

Mænd med oprindelse i Libanon har de højeste kriminalitetsindeks. Det gælder både

for indvandrere med et indeks på 291 og for efterkommere med et indeks på 382.

Det skal bemærkes, at personer med oprindelse i Libanon for en stor dels vedkom-

mende er statsløse palæstinensere. Den præcise andel kendes ikke, men den skønnes

at være 50-60 pct. Statsløse palæstinensere vil dog også kunne optræde med oprin-

delse i andre lande end Libanon.

Mandlige efterkommere fra Somalia, Marokko og Syrien er andre grupper, der har

meget høje indeks, mere end tre gange så høje som gennemsnittet for alle mænd.

Blandt efterkommerne er det kun mænd med oprindelse i Vietnam, Tyskland, Stor-

britannien og USA, der har et kriminalitetsindeks, der ligger under gennemsnittet

for alle mænd.

Både indvandrere og efterkommere fra de fleste oprindelseslande ligger med indeks

på nogenlunde samme niveau i årene 2016 til 2018. Mandlige indvandrere fra Syrien

har dog haft et stigende indeks fra 97 i 2016 til 172 i 2018.

Mænd fra EU-lande

har lav kriminalitet

Indvandrere fra Indien og

Kina ligger også lavt

Libanon har det

højeste indeks

Også høje indeks blandt

mandlige efterkommere fra

Somalia, Marokko og

Syrien

Udvikling 2016-2018

118

Tabel 6.8

Kriminalitetsindeks for afgørelser i alt for 15-79-årige mænd efter oprindelsesland

Indvandrere

2016

Libanon

1 . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Somalia

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Irak

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jugoslavien

2 . . . . . . . . . . . . . .

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pakistan

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Syrien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Afghanistan

. . . . . . . . . . . . . . .

Iran

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Marokko

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sri Lanka

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Bosnien-Hercegovina

. . . . . .

Litauen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rumænien

. . . . . . . . . . . . . . . .

Vietnam

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Polen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Island

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bulgarien

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Nederlandene

. . . . . . . . . . . . .

Ukraine

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sverige

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tyskland

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Italien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Storbritannien

. . . . . . . . . . . . .

Frankrig

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

USA

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Norge

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kina

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Spanien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Indien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

256

208

202

212

185

161

159

152

145

140

105

2017

267

231

210

220

197

180

135

165

143

168

134

108

2018

291

260

219

212

188

172

169

165

161

128

123

105

103

102

2016

397

313

270

220

242

267

300

214

190

305

117

132

108

116

154

136

131

107

Efterkommere

2017

375

331

245

206

247

282

312

213

180

301

123

116

164

111

119

110

148

131

2018

382

322

238

224

245

256

339

200

167

302

116

118

157

129

102

104

106

131

154

indeks, mænd i alt = 100

Anm. 1: De 30 oprindelseslande med flest mandlige indbyggere i Danmark.

Anm. 2: . . angiver, at der er færre end ti dømte personer i befolkningsgruppen.

Anm. 3: Korrigeret for alder

En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Jugoslavien før opsplitningen.

Også andre forhold

har betydning for

kriminalitetsniveauet

Ud over alder er der også en række andre forhold, der kan påvirke sandsynligheden

for at blive dømt for kriminalitet. Danmarks Statistik har igennem en årrække ind-

draget socioøkonomisk status, dvs. tilknytningen til arbejdsmarkedet, i beregningen

af kriminalitetshyppigheden, da analyser har vist, at det er en faktor, der har betyd-

ning. Fx har arbejdsløse indeks, der ligger over gennemsnittet og uddannelsessø-

gende indeks, der ligger under gennemsnittet.

Danmarks Statistik har tidligere gennemført en analyse af, hvilke forhold, der kan

påvirke sandsynligheden for at begå kriminalitet. Blandt en lang række forhold som

bolig, familietype, indkomst og uddannelsesniveau viste særlig to faktorer sig at på-

virke kriminalitetsindekset, når de blev inddraget i standardiseringen. Den ene var

familiens højeste uddannelse, dvs. uddannelsen for den voksne person i familien, der

har den højeste uddannelse. Den anden var familiens disponible ækvivalerede ind-

komst, dvs. det beløb, der er til rådighed for den enkelte person i familien efter skat-

ten er betalt. Ved ækvivaleret forstås, at der er taget højde for hvordan familien er

sammensat med hensyn til antallet af børn og voksne.

Analysen viste således en klar sammenhæng mellem familiens indkomst og krimina-

litet i retning af faldende indeks med stigende indkomst, når det drejer sig om straf-

felovs- og om særlovskriminalitet. Med hensyn til færdselslovskriminaliteten er bil-

ledet lidt anderledes, idet de højeste indeks findes hos personer i familier med den

højeste indkomst.

Familieforhold har

også betydning

Klar sammenhæng mellem

indkomstniveau

og kriminalitet …

119

… og mellem uddannelse

og kriminalitet

Standardisering for de

sociale forhold påvirker

indekset for

herkomstgrupperne

forskelligt

Også i forhold til familiens uddannelsesniveau og kriminalitet ses et billede med fal-

dende indeks med stigende uddannelsesniveau.

Af tabel 6.9 fremgår hvordan kriminalitetsindekset ændrer sig for de enkelte her-

komstgrupper når der standardiseres for de forskellige sociale og økonomiske for-

hold. Det fremgår fx, at en standardisering for personens egen socioøkonomiske sta-

tus mest ændrer indekset for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Standardisering for

familiens uddannelse ændrer indekset for efterkommere og indvandrere fra ikke-

vestlige lande i en nedadgående retning og i en opadgående retning for efterkom-

mere og indvandrere fra vestlige lande. Indekset for efterkommere fra ikke-vestlige

lande ændres også i nedadgående retning, når der korrigeres for familiens indkomst.

Kriminalitetsindeks for afgørelser i alt for 15-79-årige efter køn, herkomst, oprindelsesland og udvalgte

variable. 2018

Vestlige lande

Indvan-

drere

Mænd

Alder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Alder + socioøk. status

. . . . . .

Alder + familiens udd.

. . . . . . .

Alder + familiens indkomst

. . .

Kvinder

Alder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Alder + socioøk. status

. . . . . .

Alder + familiens udd.

. . . . . . .

Alder + familiens indkomst

. . .

Efter-

kommere

Ikke-vestlige lande

Indvan-

drere

Efter-

kommere

Dansk

oprindelse

I alt

Tabel 6.9

indeks, mænd i alt = 100

107

106

111

102

152

126

130

123

242

237

201

205

100

indeks, kvinder i alt = 100

101

125

126

127

121

110

225

227

187

186

100

Figur 6.6

Kriminalitetsindeks for mænd. 2018

Indeks

250

Alder

200

150

Alder +

socioøøkonomisk status

Alder +

familiens uddannelse

Alder +

familiens indkomst

100

Indv.,

vestlige

lande

Eftk.,

vestlige

lande

Indv.,

ikke-vestlige

lande

Eftk.,

ikke-vestlige

lande

Dansk oprindelse

Lavere indeks for

indvandrere fra alle lande

når socioøkonomisk

status inddrages

Tilsvarende opgørelser for de enkelte oprindelseslande viser, at når der korrigeres

for den socioøkonomiske status falder indekset for indvandrere fra alle de viste op-

rindelseslande. For efterkommerne ses derimod både lande, hvor indekset falder og

lande, hvor indekset stiger. Som eksempel på det første er Libanon, Somalia, Jugo-

slavien og Tyrkiet og på det andet lande som Afghanistan, Iran og Sri Lanka.

120

Korrektion for familiens

uddannelsesniveau

giver højere indeks

for nogle grupper

Hvis der i stedet korrigeres for familiens uddannelsesniveau giver det for nogle be-

folkningsgrupper et højere indeks end hvis der alene korrigeres for alder. Det gælder

fx for både indvandrere og efterkommere fra Island, Nederlandene og Tyskland. For

de fleste ikke-vestlige lande er indekset lavere, når der er korrigeret for både alder

og familiens uddannelse, end når der alene er korrigeret for alder.

For efterkommere fra både vestlige og ikke-vestlige lande betyder inddragelse af fa-

miliens indkomst et fald i indekset i forhold til, når der alene er korrigeret for alder.

For efterkommere fra Somalia er faldet særlig stort: fra 322 til 234. Det samme gæl-

der for indvandrere fra ikke-vestlige lande. For indvandrere fra vestlige lande bety-

der inddragelse af familiens indkomst i de fleste tilfælde et lidt højere indeks bortset

fra Island og Bulgarien.

Kriminalitetsindeks for afgørelser i alt for 15-79-årige mænd efter oprindelsesland. 2018

Indvandrere

Alder

Alder + Alder + Alder +

socio- familiens familiens

økono- uddan- indkomst

nelse

misk

status

224

204

177

185

180

167

122

150

133

140

118

114

232

173

174

175

168

189

104

128

148

140

118

205

182

167

172

163

142

117

136

123

110

108

Alder

Efterkommere

Alder + Alder + Alder +

socio- familiens familiens

økono- uddan- indkomst

nelse

misk

status

348

305

238

208

236

251

319

206

172

281

135

129

149

131

101

104

123

162

293

254

207

184

187

218

272

182

174

241

120

116

165

132

119

112

106

109

129

159

316

234

181

192

212

217

273

155

149

251

106

104

141

123

101

100

101

128

147

Betydning af familiens

indkomst

Tabel 6.10

indeks, mænd i alt = 100

Libanon

1 . . . . . . . . . . . . .

Somalia

. . . . . . . . . . . . . .

Irak

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jugoslavien

2 . . . . . . . . .

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . . .

Pakistan

. . . . . . . . . . . . .

Syrien

. . . . . . . . . . . . . . .

Afghanistan

. . . . . . . . . .

Iran

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Marokko

. . . . . . . . . . . . .

Sri Lanka

. . . . . . . . . . . .

Bosnien-Hercegovina

Litauen

. . . . . . . . . . . . . .

Rumænien

. . . . . . . . . . .

Vietnam

. . . . . . . . . . . . . .

Polen

. . . . . . . . . . . . . . . .

Island

. . . . . . . . . . . . . . . .

Bulgarien

. . . . . . . . . . . .

Nederlandene

. . . . . . . .

Ukraine

. . . . . . . . . . . . . .

Sverige

. . . . . . . . . . . . . .

Tyskland

. . . . . . . . . . . . .

Italien

. . . . . . . . . . . . . . . .

Storbritannien

. . . . . . . .

Frankrig

. . . . . . . . . . . . . .

USA

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Norge

. . . . . . . . . . . . . . . .

Kina

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Spanien

. . . . . . . . . . . . . .

Indien

. . . . . . . . . . . . . . .

291

260

219

212

188

172

169

165

161

128

123

105

103

102

382

322

238

224

245

256

339

200

167

302

116

118

157

129

102

104

106

131

154

Anm. 1: De 30 oprindelseslande med flest mandlige indbyggere i Danmark.

Anm. 2: . . angiver, at der er færre end ti dømte personer i befolkningsgruppen.

Anm. 3: x angiver, at der er over 30 pct. personer med uoplyst familiens uddannelse/familiens indkomst.

En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Jugoslavien før opsplitningen.

Vanskeligt at give ét

præcist kriminalitetsindeks

Som det er fremgået ovenfor varierer kriminalitetsindeksene afhængigt af hvilken

baggrundsoplysning, det vælges at inddrage i standardiseringen. Det har også vist

sig, at der er forskel mellem herkomstgrupperne på, hvilke variable, der er af størst

betydning for indekset. Korrektion for alder påvirker især indekset for mandlige ef-

terkommere fra ikke-vestlige lande. Korrektion for familiens uddannelse påvirker

121

indekset for både mandlige og kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande i for-

holdsvis stor grad, mens korrektion for egen socioøkonomisk status har størst betyd-

ning for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Korrektion for familiens indkomst be-

tyder et lavere indeks for personer fra ikke-vestlige lande. Indeksene for personer fra

vestlige lande påvirkes generelt i væsentligt mindre omfang end for personer fra

ikke-vestlige lande. Bemærkelsesværdigt er det måske, at indeksene stiger en smule

for både indvandrere og efterkommere fra en række vestlige lande, når der korrigeres

for familiens uddannelse.

Det overordnede billede

ændrer sig ikke

Selv om der for nogle af herkomstgrupperne sker forholdsvis store fald i kriminali-

tetsindeksene, når der korrigeres for de forskellige baggrundsoplysninger, ændrer

det overordnede billede sig ikke: Efterkommere har højere indeks end indvandrere,

og personer fra ikke-vestlige lande har højere indeks end personer fra vestlige lande,

hvilket ikke kan forklares af forskelle i alder, socioøkonomisk status, familiens ud-

dannelsesniveau eller familiens indkomst.

Hvis der fordeles på forskellige typer af lovovertrædelser viser det sig, at indekset for

mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande er højest for straffelovsovertrædelser

– og herunder særligt for voldsforbrydelser, hvor det er næsten tre en halv gang så

højt som for gennemsnittet af alle mænd, når der er korrigeret for alderssammen-

sætningen. For de mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande er indekset for både

volds- og ejendomsforbrydelser dobbelt så højt som gennemsnittet for alle mænd.

Også for de mandlige efterkommere fra vestlige lande er det straffelovsindekset, der

er højest. Det ligger 43 pct. over gennemsnittet for alle mænd, mens indeksene for

færdselslovsovertrædelser ligger en smule under gennemsnittet og særlovsovertræ-

delser ligger 16 pct. over gennemsnittet.

Kriminalitetsindeks for 15-79-årige efter køn, herkomst og lovovertrædelse. 2018

Vestlige lande

Indvan-

drere

Mænd

Alle afgørelser

. . . . . . . . . . . . . .

Straffelov i alt

. . . . . . . . . . . . . . .

- Voldsforbrydelser

. . . . . . . . . .

- Ejendomsforbrydelser

. . . . . .

Færdselslov i alt

. . . . . . . . . . . .

Særlove i alt

. . . . . . . . . . . . . . . .

Kvinder

Alle afgørelser

. . . . . . . . . . . . . .

Straffelov i alt

. . . . . . . . . . . . . . .

- Voldsforbrydelser

. . . . . . . . . .

- Ejendomsforbrydelser

. . . . . .

Færdselslov i alt

. . . . . . . . . . . .

Særlove i alt

. . . . . . . . . . . . . . . .

Efter-

kommere

Ikke-vestlige lande

Indvan-

drere

Efter-

kommere

Dansk

oprindelse

I alt

Det højeste indeks

for mænd fra ikke-vestlige

lande er for

voldsforbrydelser

Tabel 6.11

indeks, mænd i alt = 100

107

143

147

160

116

152

198

204

200

153

142

242

301

330

259

264

244

100

indeks, kvinder i alt = 100

104

118

125

138

104

116

157

110

206

207

116

225

195

206

204

256

164

100

Anm. 1: Korrigeret for alder.

Anm. 2: . . angiver, at der er færre end ti dømte personer i befolkningsgruppen.

Mandlige efterkommere fra

Libanon har det højeste

voldsindeks

I tabel 6.12 er indekstallene for mandlige indvandrere og efterkommere yderligere

opdelt på oprindelsesland (tabellen omfatter de 15 lande med flest mandlige indbyg-

gere). Som også tidligere vist har efterkommere fra Somalia og Libanon de højeste

kriminalitetsindeks, når der kigges på den samlede kriminalitet – henholdsvis 322

og 382. Når der opdeles på de forskellige typer af kriminalitet har efterkommere fra

Libanon et særlig højt indeks for voldsforbrydelser. Det ligger på 678, når der er kor-

rigeret for alderssammensætningen. Efterkommerne fra Somalia har et indeks på

122

560 for ejendomsforbrydelser og 524 for voldsforbrydelser. Men også efterkom-

merne fra Syren skiller sig ud med et højt indeks på 616 for voldsforbrydelser.

Tabel 6.12

Kriminalitetsindeks for 15-79-årige mænd efter oprindelsesland og lovovertrædelse. 2018

Indvandrere

I alt

Straffelov

I alt Volds-

for-

bry-

delser

Færd- Sær-

sels- love

Ejen-

lov

doms-

for-

bry-

delser

395

540

257

461

114

174

190

139

264

294

116

124

100

305

169

217

206

236

205

208

174

154

116

118

123

100

318

407

230

213

187

162

163

164

I alt

Efterkommere

Straffelov

I alt Volds-

for-

bry-

delser

Færd- Sær-

sels- love

Ejen-

lov

doms-

for-

bry-

delser

452

560

222

342

188

202

370

158

145

172

450

162

253

239

295

306

350

210

156

134

118

391

445

256

200

216

230

341

258

194

103

156

Indeks, alle mænd = 100

Libanon

1 . . . . . . . . . . .

Somalia

. . . . . . . . . . . .

Irak

. . . . . . . . . . . . . . . .

Jugoslavien

2 . . . . . . .

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . .

Pakistan

. . . . . . . . . . .

Syrien

. . . . . . . . . . . . .

Afghanistan

. . . . . . . .

Iran

. . . . . . . . . . . . . . . .

Bosnien-Hercegovina

Litauen

. . . . . . . . . . . .

Rumænien

. . . . . . . . .

Polen

. . . . . . . . . . . . . .

Tyskland

. . . . . . . . . . .

Storbritannien

. . . . . .

291

260

219

212

188

172

169

165

123

105

103

421

547

302

348

130

170

201

186

255

240

369

633

349

180

150

145

240

215

245

201

382

322

238

224

245

256

339

200

167

118

157

129

543

564

288

324

240

239

487

131

190

137

161

678

524

296

282

256

284

616

209

145

Anm. 1: De 15 oprindelseslande med flest mandlige indbyggere i Danmark.

Anm. 2: . . angiver, at der er færre end ti dømte personer i befolkningsgruppen.

Anm. 3: Korrigeret for alder

En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Jugoslavien før opsplitningen.

Indeks er et relativt mål,

der ikke fortæller noget

om niveauet

Et indeks på fx 330 for voldskriminalitet (mandlige efterkommere fra ikke-vestlige

lande), dvs. en voldskriminalitet, der er næsten tre en halv gang så højt som for gen-

nemsnittet af befolkningen, lyder meget voldsomt. Ved vurdering af indeksene er det

vigtigt at huske på, at de er et relativt mål, der siger noget om en befolkningsgruppes

kriminalitet i forhold til den samlede befolkning. Indekstallene fortæller således ikke

noget om niveauet af kriminaliteten, kun om den er højere eller lavere end forventet

i forhold til den givne alderssammensætning etc.

Hvis der beregnes en rå hyppighed – dvs. uden korrektion for alderssammensætning

eller andre forhold – for hvor stor en andel af samtlige mænd, der har fået en dom

for fx voldskriminalitet i 2018, så er andelen på 0,2 pct. Hvis de tilsvarende andele

beregnes for de enkelte herkomstgrupper ligger de mellem 0,1 pct. (indvandrere fra

vestlige lande) og 1,4 pct. (efterkommere fra ikke-vestlige lande). Det er henholdsvis

halvt så højt og syv gange så højt som for gennemsnittet af alle mænd. Men selv om

andelen er så mange gange højere for efterkommere fra ikke-vestlige lande, er det

samtidig langt hovedparten af dem, der ikke har fået en dom for vold i løbet af året.

Et nuanceret billede af en befolkningsgruppes kriminalitet kan således ikke gives

alene ved de standardiserede kriminalitetsindeks, men bør også inddrage niveauet

af gruppens kriminalitet.

De fleste har ikke

fået en dom for vold

123

Tabel 6.13

Dømte 15-79-årige efter køn, herkomst og lovovertrædelse. 2018

Vestlige lande

Indvan-

drere

Mænd

Alle afgørelser

. . . . . . . . . . . . .

Straffelov i alt

. . . . . . . . . . . . . . .

- Voldsforbrydelser

. . . . . . . . . .

- Ejendomsforbrydelser

. . . . . .

Færdselslov i alt

. . . . . . . . . . . .

Særlove i alt

. . . . . . . . . . . . . . . .

Kvinder

Alle afgørelser

. . . . . . . . . . . . .

Straffelov i alt

. . . . . . . . . . . . . . .

- Voldsforbrydelser

. . . . . . . . . .

- Ejendomsforbrydelser

. . . . . .

Færdselslov i alt

. . . . . . . . . . . .

Særlove i alt

. . . . . . . . . . . . . . . .

Efter-

kommere

Ikke-vestlige lande

Indvan-

drere

pct.

Dansk

oprindelse

I alt

Efter-

kommere

3,9

0,4

0,1

0,3

2,6

1,0

6,1

1,3

0,4

0,8

3,2

2,5

8,2

1,5

0,5

0,8

5,1

2,4

pct.

16,8

3,9

1,4

1,9

9,2

7,3

4,4

0,6

0,2

0,3

2,7

1,5

4,9

0,7

0,2

0,4

3,0

1,6

1,3

0,2

0,0

0,2

0,9

0,2

1,9

0,4

0,1

0,2

1,2

0,4

1,8

0,4

0,1

0,3

1,0

0,3

3,5

0,7

0,2

0,5

2,5

0,5

1,3

0,2

0,0

0,1

0,9

0,2

1,4

0,2

0,0

0,2

1,0

0,2

Anm.: Ikke korrigeret for alder eller andre forhold.

6.3 Fødselsårgange

Årsbetragtning versus

forløbsbetragtning

Gennemgangen ovenfor har handlet om hvordan kriminaliteten ser ud i et enkelt år.

Hvor mange personer, hvor store andele og over/underrepræsentation af de enkelte

befolkningsgrupper. Disse tal siger imidlertid ikke noget om, hvor store andele af

befolkningsgrupperne, der er blevet dømt for kriminalitet en eller flere gange i løbet

af deres liv, hvor mange domme, grupperne har fået og om der evt. er sket en udvik-

ling over tid. Dette kan belyses ved at tage udgangspunkt i de enkelte fødselsårgange

og følge dem så langt som det nu er muligt på nuværende tidspunkt med hensyn til

deres domme.

Kumuleret andel mænd med dom for overtrædelse af straffeloven efter fødselsårgang og alder ved første

dom

Pct.

15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år

1997

1995

1993

1991

1989

1987

Figur 6.7

Fødselsårgangene fra og

med 1987

I det følgende er taget udgangspunkt i fødselsårgangene fra og med 1987, da antallet

af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i disse årgange vurderes at

være store nok til, at der meningsfuldt kan foretages opgørelser på dem. Antallet af

indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er for alle årgangenes vedkommende

af så begrænset størrelse, at det er valgt ikke at lave opgørelser for dem.

124

Generelt bliver årgangene

mindre og mindre kriminelle

Blandt mænd født i 1987 var der 20 pct., der havde fået en eller flere domme for

overtrædelse af straffeloven inden de fyldte 31 år. Der er ingen af de efterfølgende

årgange, der ser ud til at komme op på samme niveau. Fx var der 7,5 pct. af mænd

født i 1997, der havde fået en dom inden de fyldte 21 år. Den tilsvarende andel for

1987-årgangen var på 14 pct. Dvs. at andelen med dom for overtrædelse af straffelo-

ven ved alderen 20 år er næsten halveret.

Når der opdeles på herkomst viser det sig, at der blandt indvandrere fra ikke-vestlige

lande, der blev født i 1987, var 43 pct., der havde fået en eller flere domme for over-

trædelse af straffeloven inden de fyldte 31 år. For efterkommerne var andelen på 37

pct. og for mænd med dansk oprindelse på 18 pct. Ved alderen 20 år var andelene på

henholdsvis 33 pct., 29 pct. og 13 pct. Når den ti år yngre generation – 1997 – be-

tragtes, er der for alle herkomstgrupper sket et betragteligt fald i andelen med dom

inden de fylder 21 år. For personer med dansk oprindelse er andelen mere end hal-

veret til 6 pct. Også for indvandrerne er andelen faldet betydeligt til 19 pct. For efter-

kommerne er der også sket et fald, men ikke i helt samme omfang. Det betyder, at

hvor det for 1987-årgangen var indvandrerne, der havde den største andel med dom

er det for 1997-årgangen efterkommerne.

Kumuleret andel mænd med dom for overtrædelse af straffeloven efter herkomst, fødselsårgang og alder

ved første dom

Pct.

Dansk oprindelse, 1997

15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år

Indv., ikke-vestlige lande, 1997

Dansk oprindelse, 1987

Eftk., ikke-vestlige lande, 1997

Eftk., ikke-vestlige lande, 1987

Indv., ikke-vestlige lande, 1987

Fald for alle

herkomstgrupper

Figur 6.8

Udvikling i antallet

af domme viser

samme mønster

Hvis der i stedet kigges på antallet af domme ved givne aldre, så havde de mandlige

indvandrere fra ikke-vestlige lande, der blev født i 1987, fået i alt 1.559 domme for

overtrædelse af straffeloven pr. 1.000 indbyggere, inden de fyldte 31 år. Det tilsva-

rende antal for efterkommere fra ikke-vestlige lande var på 1.194 domme og for

mænd med dansk oprindelse på 410 domme. Da denne fødselsårgang var 20 år

havde indvandrerne fået 785 domme pr. 1.000 indbyggere, efterkommerne 645

domme og mænd med dansk oprindelse 216 domme. For generationen født ti år se-

nere var antallet af domme ved alderen 20 år på 362 for indvandrernes vedkom-

mende, 428 for efterkommerne og 104 for mænd med dansk oprindelse. Dvs. ind-

vandrere og mænd med dansk oprindelse født i 1997 havde som 20-årige fået mindre

end halvt så mange domme for overtrædelse af straffeloven som den ti år ældre ge-

neration. For efterkommerne er der også tale om et betragteligt fald, men med 34

pct. lidt lavere end for de to andre herkomstgrupper.

125

Figur 6.9

Kumuleret antal domme for overtrædelse af straffeloven pr. 1.000 indbyggere efter herkomst,

fødselsårgang og alder. Mænd

Antal

1.600

1.400

1.200

Indv., ikke-vestlige lande, 1997

1.000

Eftk., ikke-vestlige lande, 1997

800

600

400

Dansk oprindelse, 1987

200

Dansk oprindelse, 1997

15 år 16 år 17 år 18 år 19 år 20 år 21 år 22 år 23 år 24 år 25 år 26 år 27 år 28 år 29 år 30 år

Eftk., ikke-vestlige lande, 1987

Indv., ikke-vestlige lande, 1987

Lille fald i antal domme

blandt de dømte

Hvis der alene ses på de personer, der er blevet dømt, så havde mænd med dansk

oprindelse, der blev født i 1987, i gennemsnit fået 1,7 dom ved alderen 20 år. Det

tilsvarende antal for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var hen-

holdsvis 2,4 domme og 2,2 domme. Blandt dømte mænd født i 1997 var det gennem-

snitlige antal domme for indvandrere for ikke-vestlige lande betragteligt lavere end

for 1987-årgangen. Også for dømte mænd med dansk oprindelse var det gennem-

snitlige antal domme lavere for den yngste årgang. For mandlige efterkommere var

antallet ens for begge årgange.

Gennemsnitligt antal domme for overtrædelse af straffeloven blandt dømte som 20-årige efter herkomst

og fødselsårgang. Mænd

Gennemsnitlig antal domme

2,4

2,2

2,0

1,8

1,6

1,4

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

Indvandrere,

ikke-vestlige lande

Efterkommere,

ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

1997

1987

Figur 6.10

Flere har kun

fået én dom

Faldet i det gennemsnitlige antal domme skyldes at flere kun har fået én dom og

færre har fået tre eller flere domme. Fx var der 65 pct. af de dømte mænd med dansk

oprindelse, der blev født i 1987, der kun havde fået én dom ved alderen 20 år. De

tilsvarende andele for efterkommere og indvandrere fra ikke-vestlige lande var på 50

pct. og 45 pct. For mænd med dansk oprindelse, der blev født i 1997, var der med 69

pct. en lidt større andel, der kun havde fået én dom. For efterkommerne fra ikke-

vestlige lande steg andelen til 55 pct. og for indvandrerne til 57 pct. Andelen med to

domme var stort set uændret for de tre herkomstgrupper, mens andelen med tre eller

flere domme faldt med henholdsvis 2 procentpoint, 4 procentpoint og 13 procent-

point.

126

Figur 6.11

Mænd med domme som 20-årige efter fødselsårgang, herkomst og antal domme

Pct.

100

1987

1997

Indvandrere,

ikke-vestlige lande

1987

1997

Efterkommere,

ikke-vestlige lande

1987

1997

Dansk oprindelse

1 dom

2 domme

3 + domme

6.4 Nye opgørelser

Som følge af finanslovsaftalen for 2019 gennemfører Danmarks Statistik en udvi-

delse af kriminalitetsstatistikken i de kommende år.

Udvidelsen skal omfatte følgende elementer:

1. Supplering af opgørelserne over dømte personer med oplysning om statsborger-

skab

2. Supplering af opgørelserne over ofre for kriminalitet med oplysning om herkomst

(indvandrere, efterkommere eller dansk oprindelse)

3. Nye opgørelser over ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst,

herunder nye opgørelser over antal gerningspersoner

4. Nye opgørelser, der viser antallet af domme før og efter opnåelse af dansk stats-

borgerskab

5. Nye opgørelser, der viser hvor mange procent, der begår overtrædelser af straffe-

loven igen efter en betinget udvisning

6. Nye opgørelser over relation mellem offer og gerningsperson

Opgørelserne nævnt under pkt. 6 forudsætter, at Danmarks Statistik modtager nye

data fra Rigspolitiet om relation mellem offer og gerningsperson. Dette forventes at

kunne ske i foråret 2020 og opgørelserne forventes derfor at kunne offentliggøres i

næste års udgave af denne publikation.

Opgørelserne nævnt under pkt. 1-5 præsenteres i det følgende.

Dømte personers statsborgerskab

Efterkommere med

vestligt statsborgerskab

har laveste indeks

Mandlige efterkommere, der har vestligt statsborgerskab (andet end dansk) har la-

vere kriminalitetsindeks end både efterkommere med dansk statsborgerskab og ef-

terkommere med et ikke-vestligt statsborgerskab. Det gælder uanset type af lovover-

trædelse. Indekset for efterkommere med vestligt statsborgerskab ligger dog over

gennemsnittet for alle mænd som helhed. Fx ligger indekset for straffelovsovertræ-

delser 51 pct. over gennemsnittet for alle mænd. Efterkommere med dansk statsbor-

gerskab har lavere indeks end efterkommere med et ikke-vestligt statsborgerskab,

uanset type af lovovertrædelse. Fx er indekset for straffelovsovertrædelser for efter-

kommere med dansk statsborgerskab på 270, mens det er på 418 for efterkommere

med et ikke-vestligt statsborgerskab.

127

Også indvandrere med et

vestligt statsborgerskab har

de laveste indeks

For mandlige indvandrere gælder også, at mænd med et vestligt statsborgerskab har

lavere indeks end mænd med dansk eller ikke-vestligt statsborgerskab. Men til for-

skel fra efterkommerne med et vestligt statsborgerskab ligger indekset for indvan-

drerne med vestligt statsborgerskab under gennemsnittet for alle mænd, og det gæl-

der uanset lovovertrædelse.

De fleste personer med dansk oprindelse har også dansk statsborgerskab. Hvis en

person med dansk oprindelse har et andet statsborgerskab end dansk kan det fx skyl-

des, at ingen af personens forældre var danske statsborgere ved personens fødsel og

personen selv derfor heller ikke har fået dansk statsborgerskab ved fødslen. Hvis en

af forældrene efterfølgende opnår dansk statsborgerskab (og er født i Danmark) vil

personens herkomst skifte fra efterkommer til dansk oprindelse – også selvom per-

sonen ikke selv har opnået dansk statsborgerskab. I modsætning til indvandrere og

efterkommere har mænd med dansk oprindelse og vestligt statsborgerskab højere

indeks end mænd med dansk oprindelse og dansk statsborgerskab (dog undtagen

indekset for særlovsovertrædelser). Der er dog tale om et forholdsvis lille antal

dømte (163 dømte i alt) så tallene skal tolkes med en vis varsomhed.

Kriminalitetsindeks for 15-79-årige efter køn, herkomst, statsborgerskab og lovovertrædelse.

Dømte personer. 2018

Indvandrere

Danske

stats-

borgere

Efterkommere

Dansk oprindelse

I alt

Ikke éntydigt mønster for

personer med dansk

oprindelse

Tabel 6.14

Vest- Ikke- Danske Vest- Ikke- Danske Vest- Ikke-

lige vestlige stats-

lige vestlige

stats- stats- borgere stats- stats- borgere stats- stats-

borgere borgere

indeks, alle mænd = 100

Mænd

Alle afgørelser

. . . . . .

Straffelov i alt

. . . . . . . .

- Voldsforbrydelser

. . .

- Ejendomsforbrydelser

Færdselslov i alt

. . . . .

Særlove i alt

. . . . . . . . .

Kvinder

Alle afgørelser

. . . . . .

Straffelov i alt

. . . . . . . .

- Voldsforbrydelser

. . .

- Ejendomsforbrydelser

Færdselslov i alt

. . . . .

Særlove i alt

. . . . . . . . .

164

184

195

170

168

161

145

207

210

217

141

134

225

270

295

234

240

234

135

151

192

142

146

131

280

418

447

367

313

253

118

163

196

165

113

134

149

100

indeks, alle kvinder = 100

131

180

172

183

128

107

104

117

217

220

218

118

201

170

191

173

230

140

167

141

169

173

325

326

317

342

335

187

257

147

284

100

Anm. 1: Korrigeret for alder.

Anm. 2: . . angiver, at der er færre end ti dømte personer i befolkningsgruppen.

Udvikling 2015-2018

Indeksene for mandlige indvandrere ligger lidt højere i 2018 end i 2015. Indeksene

for indvandrere med dansk eller ikke-vestligt statsborgerskab faldt lidt fra 2015 til

2016, men steg igen fra 2016 til 2017 og også fra 2017 til 2018. For efterkommere

med andet statsborgerskab end dansk lå indeksene i 2018 også højere end i 2015,

men lavere end i 2017.

128

Figur 6.12

Kriminalitetsindeks for mænd for afgørelser i alt.

Dømte personer

Indeks, alle mænd = 100

350

300

250

200

150

100

Danske

statsborgere

Vestlige

statsborgere

Indvandrere

Ikke-vestlige

statsborgere

Danske

statsborgere

Vestlige

statsborgere

Efterkommere

Ikke-vestlige

statsborgere

2017

2018

2015

2016

For de kvindelige indvandrere er billedet det samme som for de mandlige indvan-

drere med et lidt højere indeks i 2018 end i 2015. For de kvindelige efterkommere er

indekset – modsat billedet for mændene – højere i 2018 end i 2017.

Figur 6.13

Kriminalitetsindeks for kvinder for afgørelser i alt.

Dømte personer

Indeks, alle kvinder = 100

350

300

250

200

150

100

Danske

statsborgere

Vestlige

statsborgere

Indvandrere

Ikke-vestlige

statsborgere

Danske

statsborgere

Vestlige

statsborgere

Efterkommere

Ikke-vestlige

statsborgere

2017

2018

2015

2016

Indeks for antal forhold

I indeksene vist ovenfor er der taget udgangspunkt i hvor mange personer i de for-

skellige befolkningsgrupper, der er blevet dømt i løbet af året. En anden måde at

beregne indeksene på, er at tage udgangspunkt i antallet af afgjorte forhold i befolk-

ningsgrupperne, dvs. i antallet af lovovertrædelser, som personerne er fundet skyl-

dige i.

Indeks beregnet med udgangspunkt i antallet af afgjorte forhold viser, at det blandt

de mandlige efterkommere er mænd med et vestligt statsborgerskab, der har de la-

veste indeks, ligesom det gjorde sig gældende ved indeksene beregnet ud fra antallet

af dømte personer. Ligeledes har efterkommere med et dansk statsborgerskab et la-

vere indeks – uanset type af lovovertrædelse – end efterkommere med et ikke-vest-

ligt statsborgerskab.

Efterkommere med vestligt

statsborgerskab har stadig

de laveste indeks

129

Tabel 6.15

Kriminalitetsindeks for 15-79-årige efter køn, herkomst, statsborgerskab og lovovertrædelse.

Afgjorte fældende forhold. 2018

Indvandrere

Danske

stats-

borgere

Efterkommere

Dansk oprindelse

I alt

Vest- Ikke- Danske Vest- Ikke- Danske Vest- Ikke-

lige vestlige stats-

lige vestlige

stats- stats- borgere stats- stats- borgere stats- stats-

borgere borgere

indeks, alle mænd = 100

Mænd

Alle afgørelser

. . . . . .

Straffelov i alt

. . . . . . . .

- Voldsforbrydelser

. . .

- Ejendomsforbrydelser

Færdselslov i alt

. . . . .

Særlove i alt

. . . . . . . . .

Kvinder

Alle afgørelser

. . . . . .

Straffelov i alt

. . . . . . . .

- Voldsforbrydelser

. . .

- Ejendomsforbrydelser

Færdselslov i alt

. . . . .

Særlove i alt

. . . . . . . . .

194

251

192

279

182

160

176

213

234

217

155

167

305

298

329

271

302

315

162

149

307

197

131

416

497

425

523

429

320

132

192

171

120

100

indeks, alle kvinder = 100

115

157

129

109

179

192

180

122

200

161

186

154

247

148

147

192

372

345

329

407

342

189

100

Anm. 1: Korrigeret for alder.

Anm. 2: . . angiver, at der er færre end 50 afgjorte forhold i befolkningsgruppen.

Lavere indeks for

indvandrere med vestligt

statsborgerskab

Indeksene for mandlige indvandrere med et vestligt statsborgerskab er lavere når

der ses på afgjorte forhold i stedet for dømte personer. Fx var indekset for straffe-

lovsovertrædelser på 56, når indekset beregnes på baggrund af antallet af dømte per-

soner, men kun på 41 når der i stedet tages udgangspunkt i antallet af afgjorte for-

hold. Det indikerer, at der ikke blot er færre dømte blandt de mandlige indvandrere

med et vestligt statsborgerskab end blandt gennemsnittet af alle mænd, men også at

de, der dømmes, får færre domme end gennemsnittet. For øvrige mandlige indvan-

drere og efterkommere er det samlede indeks højere når der opgøres efter afgjorte

forhold, men der er nogen variation når der ses på de enkelte kriminalitetstyper.

Det er vanskeligt at pege på én entydig udvikling i indeksene beregnet ud fra antallet

af afgjorte forhold. For alle grupper har der været tale om både stigninger og fald i

årene 2015-2018. For mandlige indvandrere og efterkommere med dansk statsbor-

gerskab er indekset i 2018 lavere end i 2015, men ikke det laveste i perioden. Tilsva-

rende ligger indeksene for de øvrige grupper højere i 2018 end i 2015, men er ikke i

alle tilfælde det højeste i perioden.

Udvikling 2015-2018

130

Figur 6.14

Kriminalitetsindeks for mænd for afgørelser i alt.

Afgjorte fældende forhold

Indeks, alle mænd = 100

450

400

350

300

250

200

150

100

Danske

statsborgere

Vestlige

statsborgere

Indvandrere

Ikke-vestlige

statsborgere

Danske

statsborgere

Vestlige

statsborgere

Efterkommere

Ikke-vestlige

statsborgere

2018

2017

2016

2015

For kvindelige indvandrere med dansk statsborgerskab ligger indekset i 2018 også

lavere end i 2015, mens det for de kvindelige efterkommere med dansk statsborger-

skab ligger på nogenlunde det samme niveau som i 2015. For kvindelige indvandrere

og efterkommere med vestligt statsborgerskab er indeksene også på stort set samme

niveau i 2018 som i 2015. For kvinder med ikke-vestligt statsborgerskab steg indek-

sene frem til 2017, men faldt igen i 2018.

Figur 6.15

Kriminalitetsindeks for kvinder for afgørelser i alt.

Afgjorte fældende forhold

Indeks, alle kvinder = 100

500

450

400

350

300

250

200

150

100

Danske

statsborgere

Vestlige

statsborgere

Indvandrere

Ikke-vestlige

statsborgere

Danske

statsborgere

Vestlige

Ikke-vestlige

statsborgere statsborgere

Efterkommere

2018

2017

2016

2015

Flere oplysninger i

Statistikbanken

Opgørelser, der viser antallet af dømte personer fordelt på køn, alder, herkomst,

statsborgerskab, lovovertrædelse og afgørelsestype kan ses i Statistikbanken.

Ofres herkomst

Personrelateret kriminalitet

Politiet registrerede i 2018 ca. 25.400 mænd og ca. 31.000 kvinder som ofre for per-

sonrelateret kriminalitet. Personrelateret kriminalitet omfatter seksual- og voldsfor-

brydelser samt enkelte kategorier af henholdsvis ejendomsforbrydelser (bl.a. taske-

og tricktyverier og røverier) og andre straffelovsforbrydelser (især ærekrænkelser).

Desuden indgår ofre for overtrædelser af særloven om tilhold, bortvisning og op-

holdsforbud.

131

Mænd er ofre for volds- og

ejendomsforbrydelser

Mænd er næsten udelukkende ofre for volds- og ejendomsforbrydelser, mens der

kun er få procent af de mandlige ofre, der har været udsat for seksualforbrydelser,

andre straffelovsforbrydelser og overtrædelse af loven om tilhold mv.

Ofre fordelt efter køn, herkomst og lovovertrædelse. 2018

Vestlige lande

Indvan-

Efter-

drere kommere

Mænd

I alt (netto)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Seksualforbrydelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Voldsforbrydelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ejendomsforbrydelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre straffelovsovertrædelser

. . . . . . . . . . . . .

Lov om tilhold, opholds-forbud og bortvisning

Kvinder

I alt (netto)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Seksualforbrydelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Voldsforbrydelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ejendomsforbrydelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre straffelovsovertrædelser

. . . . . . . . . . . . .

Lov om tilhold, opholds-forbud og bortvisning

Mænd

I alt (netto)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Seksualforbrydelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Voldsforbrydelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ejendomsforbrydelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre straffelovsovertrædelser

. . . . . . . . . . . . .

Lov om tilhold, opholds-forbud og bortvisning

Kvinder

I alt (netto)

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Seksualforbrydelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Voldsforbrydelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ejendomsforbrydelser

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre straffelovsovertrædelser

. . . . . . . . . . . . .

Lov om tilhold, opholds-forbud og bortvisning

Ikke-vestlige lande

Indvan-

Efter-

drere kommere

antal

Tabel 6.16

Dansk

oprin-

delse

I alt

1 008

359

651

1 485

106

333

1 070

118

132

2 569

1 508

1 085

2 776

141

952

1 719

pct.

1 333

862

483

1 091

118

550

444

20 361

376

9 729

10 487

25 521

2 808

7 121

15 818

239

25 389

427

12 518

12 762

31 005

3 183

9 009

19 123

277

100,0

0,7

35,6

64,6

0,1

0,2

100,0

7,1

22,4

72,1

0,1

0,4

100,0

3,4

50,8

47,5

100,0

7,6

40,2

54,5

0,8

100,0

0,6

58,7

42,2

0,3

0,1

100,0

5,1

34,3

61,9

0,3

0,8

100,0

1,9

64,7

36,2

0,1

0,2

100,0

10,8

50,4

40,7

0,3

0,7

100,0

1,8

47,8

51,5

0,3

100,0

11,0

27,9

62,0

0,2

0,9

100,0

1,7

49,3

50,3

0,3

100,0

10,3

29,1

61,7

0,2

0,9

Anm.: Da samme person kan være offer for flere forskellige typer lovovertrædelser, vil summen af kategorierne være større end

totalen.

Mandlige efterkommere fra

ikke-vestlige lande er især

ofre for vold

Ca. halvdelen af de registrerede mandlige ofre for personrelateret kriminalitet har

været udsat for vold. Blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande er andelen noget

højere, nemlig 65 pct. Mandlige indvandrere fra vestlige lande er med 36 pct. den

gruppe, hvor ofrene for vold udgør den laveste andel af alle ofrene.

I gennemsnit har 10 pct. af de registrerede kvindelige ofre været ofre for seksualfor-

brydelser. Blandt de kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande er andelen lavest.

Her har 5 pct. af ofrene været udsat for seksualforbrydelser.

Ligesom det gælder for de mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande er også de

kvindelige ofre, der er efterkommere fra ikke-vestlige lande i høj grad ofre for vold.

Mens det i gennemsnit for kvinder er 29 pct. af alle ofre, der har været udsat for vold,

er det 50 pct. blandt efterkommerne fra ikke-vestlige lande. Og også for kvinderne

er det blandt indvandrerne fra vestlige lande, at andelen er lavest.

Det forskellige offermønster blandt herkomstgrupperne kan tænkes at hænge sam-

men med, at grupperne har forskellig alderssammensætning. Fx er gennemsnitsal-

deren for ofre for vold lavere end for ofre for ejendomsforbrydelser. Alt andet lige vil

Hver tiende af de

kvindelige ofre har været

ofre for seksualforbrydelser

Også de kvindelige

efterkommere fra ikke-

vestlige lande er især ofre

for vold

Offermønster kan hænge

sammen med

alderssammensætning

132

en befolkningsgruppe, der har en stor andel af unge personer, derfor også have en

større andel af ofrene, der har været udsat for vold.

Standardiseret offerindeks

Et indeks, der korrigerer for gruppernes forskellige alderssammensætning er en an-

den måde at belyse hvorvidt en befolkningsgruppe er under- eller overrepræsenteret

blandt ofrene for kriminalitet og for forskellige typer af kriminalitet.

Helt generelt er der blandt personer med oprindelse i et ikke-vestligt land registreret

flere ofre end det skulle forventes med deres givne alderssammensætning. Blandt

mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, var der henholdsvis

51 pct. og 63 pct. flere ofre for personrelateret kriminalitet i 2018 end det skulle for-

ventes, hvis de var udsat for kriminalitet i samme omfang som gennemsnittet af be-

folkningen. For kvinderne var den tilsvarende overrepræsentation 33 pct. for ind-

vandrerne og 29 pct. for efterkommerne.

Efterkommerne med oprindelse i ikke-vestlige lande har især høje indeks for vold.

Både blandt mændene og kvinderne er der med indeks på henholdsvis 199 og 200

registreret dobbelt så mange ofre for voldsforbrydelser som blandt gennemsnittet af

befolkningen.

Standardiseret offerindeks

.2018

Vestlige lande

Indvan-

drere

Mænd

Straffelov i alt

. . . . . . . . . . .

Seksualforbrydelser

. . . . . .

Voldsforbrydelser

. . . . . . . .

Ejendomsforbrydelser

. . . .

Kvinder

Straffelov i alt

. . . . . . . . . . .

Seksualforbrydelser

. . . . . .

Voldsforbrydelser

. . . . . . . .

Ejendomsforbrydelser

. . . .

Flere ofre end forventet

blandt personer fra ikke-

vestlige lande

Efterkommere fra ikke-

vestlige lande har særligt

høje indeks for vold

Tabel 6.17

Ikke-vestlige lande

Indvan-

drere

Efter-

kommere

Dansk

oprindelse

I alt

Efter-

kommere

indeks, alle mænd = 100

116

106

127

151

177

128

163

108

199

127

103

100

indeks, alle kvinder = 100

111

122

140

132

133

134

140

129

200

108

105

100

Standardiseret for alder

Anm.1: . . angiver at der er færre end 10 ofre i den pågældende befolkningsgruppe

Anm.2: Offerhændelser vedrørende ”Andre straffelovsovertrædelser” og ”Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning” er ikke

medtaget. Det skyldes, at der kun er ganske få eller ingen personer med anden oprindelse end dansk, der har været ofre for

denne type lovovertrædelser (jf. tabel 6.16).

Indvandrere fra vestlige

lande har de laveste indeks

for vold

Kvindelige efterkommere

har de laveste indeks for

seksualforbrydelser

Både blandt mænd og kvinder er det indvandrerne fra vestlige lande, der har de la-

veste indeks for voldsforbrydelser. For mændene er det på 54 og for kvinderne på 70.

Kvindelige efterkommere fra vestlige lande har med 55 det laveste indeks for seksu-

alforbrydelser. Også kvindelige efterkommere fra ikke-vestlige lande ligger lavt med

et indeks på 67. Indekset for seksualforbrydelser mod kvinder er i øvrigt det eneste

indeks, hvor personer med dansk oprindelse ligger højere end alle de øvrige her-

komstgrupper.

Ofre og gerningspersoner

Ofre i 2016

I det følgende er det valgt at tage udgangspunkt i offerregistreringerne for 2016. For

disse er det på nuværende tidspunkt muligt at finde gerningspersoner, der er dømt i

2016, 2017 eller 2018. Valget er begrundet i en indledende undersøgelse af mulighe-

derne for at koble offer og gerningsperson, der har vist, at der kun i meget begrænset

omfang træffes afgørelse i en sag mere end to år efter gerningsåret.

133

Kun seksualforbrydelser og

voldsforbrydelser

Offerregistreringer, der vedrører ejendomsforbrydelser (primært lomme- og taske-

tyverier) er ikke medtaget i opgørelserne, da det kun i få procent af tilfældene er mu-

ligt at finde en gerningsperson inden for den definerede tidshorisont på 2 år. For

offerregistreringer vedrørende seksualforbrydelser findes der gerningspersoner til

ca. 30 pct. af registreringerne og for voldsforbrydelser til ca. 40 pct. af registrerin-

gerne.

I 2016 var der i alt 1.038 registreringer af ofre for seksualforbrydelser, hvortil der er

dømt en (eller flere) person(er) i løbet af de efterfølgende to år. I 715 tilfælde var

gerningsperson(erne) af dansk oprindelse. Det svarer til 69 pct. I 3 pct. af tilfældene

havde gerningsperson(erne) vestligt oprindelse og i 25 pct. af tilfældene ikke-vestlig

oprindelse. Kun i 0,2 pct. af tilfældene var der tale om gerningspersoner af forskellig

herkomst. Andelen af gerningspersoner med dansk oprindelse er størst blandt de

ofre, der også har dansk oprindelse (72 pct.) og lavest blandt ofre med oprindelse i

et vestligt land (29 pct.). Blandt ofre med oprindelse i et ikke-vestligt land er andelen

af gerningspersoner med dansk oprindelse og med ikke-vestlig oprindelse nogen-

lunde lige stor – henholdsvis 46 pct. og 43 pct.

Offerregistreringer efter offerets og gerningspersonens herkomst. 2016

Gerningspersonens herkomst

Offerets herkomst

Seksualforbrydelser

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . .

Vestlig oprindelse

. . . . .

Ikke-vestlig oprindelse

Uoplyst herkomst

. . . . .

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . .

Vestlig oprindelse

. . . . .

Ikke-vestlig oprindelse

Uoplyst herkomst

. . . . .

Voldsforbrydelser

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . .

Vestlig oprindelse

. . . . .

Ikke-vestlig oprindelse

Uoplyst herkomst

. . . . .

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . .

Vestlig oprindelse

. . . . .

Ikke-vestlig oprindelse

Uoplyst herkomst

. . . . .

Dansk

oprindelse

715

657

68,9

72,0

28,6

46,3

63,6

Vestlig

oprindelse

2,7

2,0

23,8

3,7

9,1

Ikke-vestlig

oprindelse

antal

69 pct. af dømte for

seksualforbrydelser havde

dansk oprindelse

Tabel 6.18

Kombi-

nation

0,2

Uoplyst

herkomst

3,5

3,0

9,5

7,3

4,5

I alt

257

209

pct.

1 038

913

100,0

24,8

22,9

38,1

42,7

22,7

antal

6 637

5 407

146

345

739

68,6

76,3

54,9

28,3

67,2

279

172

2,9

2,4

17,7

2,0

3,3

2 201

1 199

730

221

pct.

227

141

2,3

2,0

3,8

5,3

1,1

326

167

3,4

2,4

4,5

8,4

9 670

7 086

266

1 218

1 100

100,0

22,8

16,9

19,2

59,9

20,1

Lidt andet billede

vedrørende

voldsforbrydelser

I 2016 blev der i alt registreret 9.670 offerhændelser vedrørende vold hvortil der ef-

terfølgende er dømt en gerningsperson. Ligesom for seksualforbrydelser udgjorde

personer med dansk oprindelse 69 pct. af gerningspersonerne og personer med op-

rindelse i et vestligt eller et ikke-vestligt land udgjorde også nogenlunde den samme

andel som vedrørende seksualforbrydelser. Men når der også fordeles på offerets

herkomst er billedet lidt anderledes end ved seksualforbrydelserne. Bl.a. var 28 pct.

af gerningspersonerne af dansk oprindelse når offeret er af ikke-vestlig oprindelse.

For seksualforbrydelserne gjaldt det i 46 pct. af tilfældene. Omvendt udgjorde ger-

ningspersoner med ikke-vestlig oprindelse en større andel: 60 pct. mod 43 pct. ved

134

seksualforbrydelserne. Andelen af offerhændelser hvortil der er fundet gerningsper-

soner af forskellig herkomst er på 2,3 pct. og dermed højere end for seksualforbry-

delsernes vedkommende.

Næsten altid kun én

gerningsperson ved

seksualforbrydelser

I 6 pct. af volds-

registreringerne er der

mere end én

gerningsperson

I næsten alle de tilfælde, hvor der til en offerregistrering vedrørende seksualforbry-

delser bliver fundet gerningspersoner, er der kun fundet én gerningsperson. Og dette

gælder uanset offerets herkomst.

For offerregistreringerne vedrørende voldsforbrydelser er der med 6 pct. en større

andel af tilfældene, hvor der er fundet mere end én gerningsperson. I 4 pct. af tilfæl-

dene er der 2 gerningspersoner og i 2 pct. tre eller flere. Andelen er højst blandt ofre

med ikke-vestlig oprindelse. Her er der 9 pct. af tilfældene, hvor der er fundet to

gerningspersoner og 4 pct., hvor der er fundet tre eller flere. Andelen er lavest for

personer med dansk oprindelse.

Offerregistreringer efter offerets herkomst og antal gerningspersoner. 2016

Antal gerningspersoner

1 gernings-

person

Offerets herkomst

Seksualforbrydelser

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Vestlig oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Ikke-vestlig oprindelse

. . . . . . . .

Uoplyst herkomst

. . . . . . . . . . . .

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Vestlig oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Ikke-vestlig oprindelse

. . . . . . . .

Uoplyst herkomst

. . . . . . . . . . . .

Voldsforbrydelser

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Vestlig oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Ikke-vestlig oprindelse

. . . . . . . .

Uoplyst herkomst

. . . . . . . . . . . .

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Vestlig oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Ikke-vestlig oprindelse

. . . . . . . .

Uoplyst herkomst

. . . . . . . . . . . .

9 041

6 671

243

1 062

1 065

93,5

94,1

91,4

87,2

96,8

1 023

898

98,6

98,4

100,0

antal

Tabel 6.19

2 gernings-

personer

3 eller flere

gernings-

personer

I alt

pct.

0,3

1 038

913

100,0

1,2

1,3

antal

430

285

106

pct.

199

130

2,1

1,8

2,3

4,1

1,2

9 670

7 086

266

1 218

1 100

100,0

4,4

4,0

6,4

8,7

2,0

Gerningspersonens

herkomst og antal

gerningspersoner

I 99 pct. af offerregistreringerne vedrørende seksualforbrydelser, hvor der kun er

registreret gerningspersoner med dansk oprindelse, var der kun én gerningsperson.

Den tilsvarende andel for offertilfælde, hvor der kun er registreret gerningspersoner

med vestlig oprindelse, er på 96 pct. Der er dog tale om meget små tal: 28 offertil-

fælde og heraf ét med mere end én gerningsperson. For de registrerede offertilfælde

vedrørende voldsforbrydelser var der kun én gerningsperson i 96 pct. af de tilfælde,

hvor der kun er gerningspersoner med dansk oprindelse. Den tilsvarende andel for

tilfælde med gerningspersoner fra vestlige lande er på 98 pct. og fra ikke-vestlige

lande på 95 pct.

135

Tabel 6.20

Offerregistreringer efter gerningspersonens herkomst og antal gerningspersoner. 2016

Antal gerningspersoner

1 gernings-

person

Gerningspersonens herkomst

Seksualforbrydelser

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Vestlig oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Ikke-vestlig oprindelse

. . . . . . . .

Kombination

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Uoplyst herkomst

. . . . . . . . . . . .

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Vestlig oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Ikke-vestlig oprindelse

. . . . . . . .

Kombination

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Uoplyst herkomst

. . . . . . . . . . . .

Voldsforbrydelser

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Vestlig oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Ikke-vestlig oprindelse

. . . . . . . .

Kombination

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Uoplyst herkomst

. . . . . . . . . . . .

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Vestlig oprindelse

. . . . . . . . . . . .

Ikke-vestlig oprindelse

. . . . . . . .

Kombination

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Uoplyst herkomst

. . . . . . . . . . . .

9 041

6 356

274

2 094

•

antal

2 gernings-

personer

3 eller flere

gernings-

personer

I alt

1 023

707

253

•

98,6

98,9

96,4

98,4

•

pct.

0,3

0,8

50,0

1 038

715

257

100,0

1,2

1,1

3,6

0,8

50,0

antal

317

93,5

95,8

98,2

95,1

•

430

219

121

pct.

199

106

2,1

0,9

0,7

1,3

46,7

9 670

6 637

279

2 201

227

326

100,0

97,2

4,4

3,3

1,1

3,5

53,3

2,8

Domme før og efter statsborgerskab

Population

Populationen i dette afsnit udgøres af personer, der har været i befolkningen 1. ja-

nuar og/eller 31. december i det pågældende år og som har fået dansk statsborger-

skab i 1992 eller senere som 20-årig eller ældre og som senest har fået det danske

statsborgerskab tildelt fem år forud for 31. december i det pågældende år. Populati-

onen er desuden afgrænset til personer, der senest er indvandret mindst fem år forud

for opnåelse af statsborgerskab. Disse afgrænsninger muliggør, at de pågældende

personer kan have fået fældende strafferetlige afgørelser både fem år forud for stats-

borgerskabet og fem år efter. Afgrænsningen til statsborgerskab tildelt i 1992 eller

senere skyldes, at Danmarks Statistik ikke har fyldestgørende oplysninger om stats-

borgerskab tildelt før 1992. Til personerne er knyttet oplysninger om alle fældende

forhold (både hoved- og biforhold) for overtrædelse af straffeloven og særlovene i

henholdsvis fem år før og fem år efter datoen for tildeling af dansk statsborgerskab.

I alt 33.747 mænd og 36.311 kvinder indgår i populationen beskrevet ovenfor. Heraf

har 27.900 mænd og 34.237 kvinder ikke modtaget domme for overtrædelse af straf-

feloven eller særlovene hverken fem år før eller fem år efter opnåelse af dansk stats-

borgerskab. Det svarer til henholdsvis 83 pct. og 94 pct.

83 pct. af mændene og

94 pct. af kvinderne er ikke

dømt hverken før eller efter

dansk statsborgerskab

136

Tabel 6.21

Personer med opnået dansk statsborgerskab efter køn, antal forhold før og efter opnået dansk

statsborgerskab og alder ved opnået statsborgerskab. 2018

20-24 år

Mænd i alt

...............

25-29 år

4 186

3 791

3 428

266

307

248

5 065

4 879

4 755

146

132

30-34 år

6 804

6 214

5 671

392

151

455

355

135

7 249

7 014

6 859

123

200

185

35-39 år

6 845

6 327

5 806

380

141

411

336

107

6 938

6 720

6 571

106

175

156

40-44 år

4 541

4 237

3 948

211

246

205

4 798

4 634

4 529

142

132

45 år +

5 688

5 387

5 123

216

253

211

5 710

5 568

5 473

117

100

I alt

33 747

30 472

27 900

1 839

733

2 296

1 790

311

195

979

555

156

268

36 311

35 034

34 237

623

174

1 031

926

246

174

5 683

4 516

3 924

374

218

624

435

543

255

214

6 551

6 219

6 050

130

251

221

Ingen forhold før, i alt

. . . .

- Ingen forhold efter

. . . . . . .

- 1 forhold efter

. . . . . . . . . . .

- 2+ forhold efter

. . . . . . . . . .

1 forhold før, i alt

. . . . . . . .

- Ingen forhold efter

. . . . . . .

- 1 forhold efter

. . . . . . . . . . .

- 2+ forhold efter

. . . . . . . . . .

2+ forhold før, i alt

. . . . . . .

- Ingen forhold efter

. . . . . . .

- 1 forhold efter

. . . . . . . . . . .

- 2+ forhold efter

. . . . . . . . . .

Kvinder i alt

.............

Ingen forhold før, i alt

. . . .

- Ingen forhold efter

. . . . . . .

- 1 forhold efter

. . . . . . . . . . .

- 2+ forhold efter

. . . . . . . . . .

1 forhold før, i alt

. . . . . . . .

- Ingen forhold efter

. . . . . . .

- 1 forhold efter

. . . . . . . . . . .

- 2+ forhold efter

. . . . . . . . . .

2+ forhold før, i alt

. . . . . . .

- Ingen forhold efter

. . . . . . .

- 1 forhold efter

. . . . . . . . . . .

- 2+ forhold efter

. . . . . . . . . .

De fleste med domme før

statsborgerskab får ikke

domme efter

statsborgerskab

Af de 2.296 mænd, der havde fået én dom for overtrædelse af straffeloven eller sær-

lovene før statsborgerskab, fik 311 én ny dom efter statsborgerskabet og 195 fik to

eller flere. Det svarer til henholdsvis 14 pct. og 8 pct. Tilsvarende fik 16 pct. af de 979

mænd, der havde fået to eller flere domme før statsborgerskab, én ny dom efter stats-

borgerskab og 27 pct. fik to eller flere.

Personer med opnået dansk statsborgerskab efter domme før og efter opnået dansk statsborgerskab,

alder ved opnået statsborgerskab og køn. 2018

Pct.

100

20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45 år +

år

Mænd

20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45 år +

år

Kvinder

Kun før

Kun efter

Hverken

før eller

efter

Både før

og efter

Figur 6.16

Flest blandt ældre mænd

uden domme

Andelen, der ikke har modtaget domme hverken før eller efter opnåelse af dansk

statsborgerskab er størst blandt mænd, der var 45 år eller ældre, da de blev danske

statsborgere. Her var andelen på 90 pct. For de mænd, der var i alderen 20-24 år, da

de fik dansk statsborgerskab var andelen kun på 69 pct. For kvinderne er forskellen

137

meget mindre: 96 pct. for de kvinder, der var 45 år eller ældre, da de fik dansk stats-

borgerskab og 92 pct. for de kvinder, der var 20-24 år.

Størst andel med domme

før og efter statsborgerskab

blandt efterkommere fra

ikke-vestlige lande

Blandt mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande er andelen med domme før

og/eller efter statsborgerskab på 38 pct. Det er den største andel blandt de fem her-

komstgrupper. En del af forklaringen på dette er sandsynligvis, at efterkommerne

fra ikke-vestlige lande gennemsnitligt er yngre end resten af befolkningen og derfor

også vil være yngre end gennemsnittet på det tidspunkt, hvor de opnår dansk stats-

borgerskab. Og som det fremgik ovenfor, hænger andelen med dom før/efter stats-

borgerskab sammen med alderen på tidspunktet for statsborgerskabet.

Mænd med opnået dansk statsborgerskab efter herkomst, oprindelse og domme før og efter opnået

dansk statsborgerskab. 2018

Pct.

100

Dansk

oprindelse

Indv.,

vestlige

lande

Eftk.,

vestlige

lande

Indv.,

ikke-vestlige

lande

Eftk.,

ikke-vestlige

lande

Kun før

Kun efter

Både før

og efter

Hverken

før eller

efter

Figur 6.17

Samme mønster for

kvinderne

Også hos kvinderne er det blandt efterkommerne fra ikke-vestlige lande, der er den

største andel med domme før og/eller efter statsborgerskab. Men igen er forskellene

meget mindre blandt kvinderne end blandt mændene.

Kvinder med opnået dansk statsborgerskab efter herkomst, oprindelse og domme før og efter opnået

dansk statsborgerskab. 2018

Pct.

100

Dansk

oprindelse

Indv.,

vestlige

lande

Eftk.,

vestlige

lande

Indv.,

ikke-vestlige

lande

Eftk.,

ikke-vestlige

lande

Kun før

Kun efter

Både før

og efter

Hverken

før eller

efter

Figur 6.18

Flest har tidligere

dom for en

ejendomsforbrydelse

Af de i alt 4.552 personer, der havde fået en eller flere domme i perioden fem år forud

for deres statsborgerskab, havde de 63 pct. fået dom for en ejendomsforbrydelse ved

den seneste dom før statsborgerskabet. Det svarer til 2.866 personer. Af disse havde

1.744 fået en dom for butikstyveri. 17 pct. eller 794 personer havde fået en dom inden

138

for gruppen af øvrige særlove, herunder bl.a. udlændingeloven, ordensbekendtgørel-

sen, lov om hyrekørsel og restaurationsloven.

Tabel 6.22

Personer med domme før statsborgerskab efter lovovertrædelse ved seneste dom før statsborgerskab

og alder på tidspunkt for statsborgerskab. 2018

20-24 år

I alt

1 499

100,0

78,5

0,8

11,5

62,3

3,9

21,5

4,7

5,3

11,6

25-29 år

581

100,0

74,5

1,2

4,3

64,5

4,5

25,5

4,1

4,5

16,9

30-34 år

825

pct.

..........................

35-39 år

antal

40-44 år

468

100,0

71,4

1,1

4,5

63,0

2,8

28,6

3,2

4,1

21,4

45 år +

443

100,0

75,2

1,8

3,8

67,9

1,6

24,8

2,7

1,8

20,3

I alt

4 552

100,0

74,7

1,1

7,2

63,0

3,4

25,3

3,7

4,1

17,4

..........................

736

100,0

71,2

1,5

5,6

60,5

3,7

28,8

3,3

3,5

22,0

100,0

73,0

0,7

6,5

62,5

3,2

27,0

3,0

3,4

20,6

Straffelov i alt

. . . . . . . . . . . . . . . . .

- Seksualforbrydelser

. . . . . . . . . .

- Voldsforbrydelser

. . . . . . . . . . . .

- Ejendomsforbrydelser

. . . . . . . .

- Andre straffelovsforbrydelser

. .

Særlove i alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

- Lov om euforiserende stoffer

. .

- Våbenloven

. . . . . . . . . . . . . . . . .

- Øvrige særlove

. . . . . . . . . . . . . .

Lidt anderledes mønster

for domme efter

statsborgerskab

Hvis der i stedet tages udgangspunkt i den første dom efter statsborgerskab er kri-

minalitetsmønstret lidt anderledes. Af de i alt 4.476 personer, der havde fået en eller

flere domme i perioden fem år efter deres statsborgerskab, havde de 42 pct. fået den

første dom for en ejendomsforbrydelse, mens 28 pct., svarende til 1.252 personer,

havde fået den første dom for en lovovertrædelse i gruppen af øvrige særlove. Af de

1.252 personer havde de 322 fået en dom for overtrædelse af lov om hyrekørsel.

Personer med domme efter statsborgerskab efter lovovertrædelse ved første dom efter statsborgerskab

og alder på tidspunkt for statsborgerskab. 2018

20-24 år

I alt

1 289

100,0

58,2

0,6

16,0

37,0

4,6

41,8

11,2

6,2

24,4

25-29 år

594

100,0

63,1

1,5

12,0

46,8

2,9

36,9

7,2

2,4

27,3

30-34 år

873

pct.

..........................

Tabel 6.23

35-39 år

antal

40-44 år

469

100,0

63,5

1,7

12,6

45,0

4,3

36,5

6,4

2,8

27,3

45 år +

445

100,0

64,0

1,6

12,1

47,4

2,9

36,0

5,8

2,5

27,6

I alt

4 476

100,0

60,4

1,3

13,7

41,6

3,7

39,6

8,0

3,7

28,0

..........................

806

100,0

58,3

1,5

12,8

40,6

3,5

41,7

6,6

2,7

32,4

100,0

60,0

1,7

14,0

40,9

3,4

40,0

6,9

2,9

30,2

Straffelov i alt

. . . . . . . . . . . . . . . . .

- Seksualforbrydelser

. . . . . . . . . .

- Voldsforbrydelser

. . . . . . . . . . . .

- Ejendomsforbrydelser

. . . . . . . .

- Andre straffelovsforbrydelser

. .

Særlove i alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

- Lov om euforiserende stoffer

. .

- Våbenloven

. . . . . . . . . . . . . . . . .

- Øvrige særlove

. . . . . . . . . . . . . .

Tre ud af fire dømte

før statsborgerskab

fik en bøde

Af de 4.552 personer, der fik en dom før statsborgerskab, fik de 76 pct. en bøde. An-

delen af de dømte, der havde fået en bøde er højest for de ældste aldersgrupper og

lavest for de yngste, henholdsvis 88 pct. og 68 pct. Omvendt er andelen med en fri-

hedsstraf højest for de yngste aldersgrupper. Således havde 20 pct. af de dømte i

alderen 20-24 år fået en frihedsstraf ved den seneste dom før statsborgerskab. For

personer i alderen 45 år og derover var andelen kun på 3 pct.

139

Tabel 6.24

Personer med domme før statsborgerskab efter afgørelsestype ved seneste dom før statsborgerskab og

alder på tidspunkt for statsborgerskab. 2018

20-24 år

I alt

1 499

100,0

8,1

12,3

67,5

4,1

6,3

1,7

25-29 år

581

100,0

0,7

8,3

74,4

1,4

12,7

2,6

30-34 år

825

pct.

35-39 år

antal

40-44 år

468

100,0

1,5

6,4

81,8

1,9

6,8

1,5

45 år +

443

100,0

0,2

2,7

87,8

0,9

7,2

1,1

I alt

4 552

100,0

3,0

8,7

75,5

2,5

8,7

1,7

........................

736

100,0

0,1

6,0

80,7

2,0

10,1

1,1

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ubetinget frihedsstraf

. . . . . . . .

Betinget frihedsstraf

. . . . . . . . .

Bøde

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tiltalefrafald

. . . . . . . . . . . . . . . .

Tiltaleundladelse

. . . . . . . . . . . .

Anden afgørelse

. . . . . . . . . . . .

De fleste med dom efter

statsborgerskab får

også en bøde

100,0

0,2

9,1

76,1

1,7

10,8

2,1

Også blandt de personer, der har fået domme efter statsborgerskab er en bøde den

hyppigste afgørelse. I alt 71 pct. af de 4.476 personer, der fik domme efter statsbor-

gerskab, fik en bøde. Også her er andelen højst hos de ældste (80 pct.) og lavest

blandt de yngste (63 pct.). Også med hensyn til andelen, der fik en frihedsstraf er

billedet det samme, som blandt de personer, der havde fået domme før statsborger-

skab: 30 pct. af de 20-24-årige og 15 pct. blandt personer i alderen 45 år og derover.

Personer med domme efter statsborgerskab efter afgørelsestype ved første dom efter statsborgerskab

og alder på tidspunkt for statsborgerskab. 2018

20-24 år

I alt

1 289

100,0

12,3

17,5

62,8

1,5

4,2

1,6

25-29 år

594

100,0

6,9

14,1

72,1

1,5

3,2

2,2

30-34 år

873

pct.

Tabel 6.25

35-39 år

antal

40-44 år

469

100,0

6,8

13,2

72,9

1,5

4,3

1,3

45 år +

445

100,0

4,3

10,3

80,2

1,3

2,0

1,8

I alt

4 476

100,0

8,1

14,6

70,7

1,5

3,4

1,7

........................

806

100,0

6,2

13,5

74,6

1,4

2,9

1,5

I alt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ubetinget frihedsstraf

. . . . . . . .

Betinget frihedsstraf

. . . . . . . . .

Bøde

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tiltalefrafald

. . . . . . . . . . . . . . . .

Tiltaleundladelse

. . . . . . . . . . . .

Anden afgørelse

. . . . . . . . . . . .

Varighed fra dom til

statsborgerskab

100,0

7,1

14,5

71,8

1,7

2,9

1,9

Af de personer, der havde fået domme i de fem forudgående år før opnåelse af stats-

borgerskab, havde 8 pct. fået den seneste dom mindre end et halvt år før statsbor-

gerskabet. Yderligere 9 pct. havde fået den seneste dom mellem et halvt og et helt år

forud for statsborgerskabet. For 26 pct. vedkommende lå den seneste dom mellem

fire og fem år før statsborgerskabet.

140

Figur 6.19

Personer med domme før statsborgerskab efter varighed til seneste dom før statsborgerskab og alder på

tidspunkt for statsborgerskab. 2018

Pct.

100

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45 år +

I alt

1 år - < 2 år før

6 måneder - < 1 år før

Indenfor 6 måneder før

4 år - < 5 år før

3 år - < 4 år før

2 år - < 3 år før

Varighed fra

statsborgerskab til dom

Af de 4.476 personer, der fik domme inden for en periode på fem år efter opnåelse

af statsborgerskab, havde de 24 pct. fået den første dom inden for et år. For de unge

i alderen 20-24 år var andelen med 30 pct. lidt højere.

Personer med domme efter statsborgerskab efter varighed til første dom efter statsborgerskab og alder

på tidspunkt for statsborgerskab. 2018

Pct.

100

20-24 år

25-29 år

30-34 år

35-39 år

40-44 år

45 år +

I alt

1 år - < 2 år efter

6 måneder - < 1 år efter

Indenfor 6 måneder efter

4 år - < 5 år efter

3 år - < 4 år efter

2 år - < 3 år efter

Figur 6.20

Mandlige indvandrere fra

Makedonien, Somalia og

Pakistan får oftest nye

domme efter

statsborgerskab

Blandt mandlige indvandrere med dansk statsborgerskab i 2018, der har oprindelse

i Makedonien, Somalia og Pakistan var der 14 pct., der blev dømt for ét eller flere

forhold i de første fem år efter de havde opnået dansk statsborgerskab. Det er den

højeste andel blandt de viste oprindelseslande. De laveste andele blandt de mandlige

indvandrere findes blandt mænd med oprindelse i Tyskland, hvor der kun er 2 pct.,

der bliver dømt og i Bosnien-Hercegovina og Sri Lanka, hvor der er 5 pct.

Blandt de mandlige efterkommere fra Tyrkiet er der 21 pct., der bliver dømt i løbet

af de første fem år efter statsborgerskabet. Det er noget højere end blandt indvan-

drerne fra Tyrkiet, hvor andelen er på 12 pct. Tilsvarende ses for mænd med oprin-

delse i Jugoslavien, hvor der er 23 pct. af efterkommerne og 11 pct. af indvandrerne.

Som nævnt ovenfor kan en del af forklaringen på, at der er en større andel af efter-

kommerne end af indvandrerne, der bliver dømt igen, være at efterkommerne gen-

nemsnitligt er yngre end resten af befolkningen og derfor også vil være yngre end

gennemsnittet på det tidspunkt, hvor de har opnået dansk statsborgerskab. Og som

Større andel af

efterkommerne end af

indvandrerne bliver

dømt igen

141

det er fremgået tidligere, hænger andelen med dom før/efter statsborgerskab sam-

men med alderen på tidspunktet for statsborgerskabet.

Tabel 6.26

Mænd

med dansk statsborgerskab efter oprindelsesland og antal fældende forhold fem år efter

opnåelse af dansk statsborgerskab. 2018

Antal forhold fem år efter opnåelse af dansk statsborgerskab

Ingen

Indvandrere

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Irak

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Libanon

2 . . . . . . . . . . . . . . . . .

Iran

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bosnien-Hercegovina

. . . . .

Sri Lanka

. . . . . . . . . . . . . . . .

Jugoslavien

3 . . . . . . . . . . . . .

Afghanistan

. . . . . . . . . . . . . .

Vietnam

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Somalia

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Pakistan

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Marokko

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Tyskland

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Polen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Kina

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Makedonien

. . . . . . . . . . . . . .

Rumænien

. . . . . . . . . . . . . . .

Indien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Efterkommere

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jugoslavien

3 . . . . . . . . . . . . .

antal

I alt

Ingen

pct.

I alt

3 937

3 165

2 542

2 472

2 630

1 579

1 295

1 093

1 021

933

730

704

441

380

278

247

210

191

622

191

380

248

236

229

115

100

162

128

121

4 479

3 503

2 906

2 822

2 755

1 670

1 455

1 211

1 103

1 087

847

802

449

410

297

288

233

214

789

249

87,9

90,4

87,5

87,6

95,5

94,6

89,0

90,3

92,6

85,8

86,2

87,8

98,2

92,7

93,6

85,8

90,1

89,3

78,8

76,7

8,5

7,1

8,1

3,0

4,0

7,9

7,2

4,6

9,2

8,0

1,3

3,9

6,4

8,3

7,7

6,1

10,1

9,2

3,6

2,6

4,4

4,3

1,5

3,1

2,6

2,8

5,0

4,6

4,2

0,4

3,4

0,0

5,9

2,1

4,7

11,0

14,1

100,0

Mænd fra oprindelseslande med mindst 200 indvandrere/efterkommere med dansk statsborgerskab i 2018.

En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Jugoslavien før opsplitningen.

Færre blandt kvinderne

dømmes for ny kriminalitet

Generelt er der en noget mindre andel af kvinderne end af mændene, der dømmes

skyldig i nye forhold efter opnåelse af statsborgerskab. Blandt indvandrerne findes

de højeste andele blandt kvinder fra Vietnam, Kina og Iran, hvor der er 5 pct., der er

dømt. Andelen blandt de kvindelige efterkommere med oprindelse i Tyrkiet, Jugo-

slavien og Pakistan, der er dømt igen, er stort set den samme som blandt indvan-

drerne fra de pågældende lande.

142

Tabel 6.27

Kvinder

med dansk statsborgerskab efter oprindelsesland og antal fældende forhold fem år efter

opnåelse af dansk statsborgerskab. 2018

Antal forhold fem år efter opnåelse af dansk statsborgerskab

Ingen

Indvandrere

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bosnien-Hercegovina

. . . . .

Irak

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Libanon

2 . . . . . . . . . . . . . . . . .

Iran

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jugoslavien

3 . . . . . . . . . . . . .

Sri Lanka

. . . . . . . . . . . . . . . .

Vietnam

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Polen

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Somalia

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Filippinerne

. . . . . . . . . . . . . .

Afghanistan

. . . . . . . . . . . . . .

Pakistan

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Thailand

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Marokko

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Kina

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rusland

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Tyskland

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Rumænien

. . . . . . . . . . . . . . .

Syrien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Norge

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ukraine

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Sverige

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Brasilien

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Indien

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Uganda

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

Efterkommere

Tyrkiet

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Jugoslavien

3 . . . . . . . . . . . . .

Pakistan

. . . . . . . . . . . . . . . . .

antal

I alt

Ingen

pct.

I alt

3 621

3 005

2 436

2 176

2 054

1 540

1 399

1 316

1 134

1 050

990

847

736

725

683

622

564

559

428

310

311

243

242

227

209

200

939

318

196

3 688

3 058

2 498

2 238

2 159

1 599

1 418

1 389

1 175

1 083

1 004

872

759

736

708

656

573

561

438

318

315

252

244

235

212

203

959

340

200

98,2

98,3

97,5

97,2

95,1

96,3

98,7

94,7

96,5

97,0

98,6

97,1

97,0

98,5

96,5

94,8

98,4

99,6

97,7

97,5

98,7

96,4

99,2

96,6

98,6

98,5

97,9

93,5

98,0

1,3

2,1

1,9

3,5

2,5

1,1

3,7

2,4

2,2

1,1

1,9

2,4

1,4

2,3

4,3

1,0

0,4

2,3

1,9

1,0

2,0

0,8

3,0

1,4

0,5

1,3

3,2

1,5

0,5

0,4

0,8

1,3

1,2

0,2

1,6

1,1

0,8

0,3

0,9

0,7

0,1

1,3

0,9

0,5

0,0

0,6

0,3

1,6

0,0

0,4

0,0

1,0

0,8

3,2

0,5

100,0

Kvinder fra oprindelseslande med mindst 200 indvandrere/efterkommere med dansk statsborgerskab i 2018.

En del af personerne med oprindelse i Libanon er statsløse palæstinensere.

Jugoslavien før opsplitningen.

Betinget udvisning

Population

Populationen i dette afsnit udgøres af personer, der har fået en dom med betinget

udvisning for overtrædelse af straffeloven og/eller særlovene siden 1. juni 2006, hvor

lov om betinget udvisning trådte i kraft eller en dom med advarsel om udvisning i

henhold til udlændingelovens § 24 b siden 15. maj 2018. Til disse personer er knyttet

oplysninger om eventuelle nye domme for overtrædelse af straffeloven eller særlo-

vene.

I alt 2.056 personer har fået en (eller flere) domme til betinget udvisning for over-

trædelse af straffeloven eller særlovene i perioden 1. juni 2006 til 31. december 2018.

Heraf havde 1.087 fået en (eller flere) nye domme for overtrædelse af straffeloven

eller særlovene ved udgangen af 2018. Andelen, der har fået en ny dom er naturligt

størst blandt de personer, der har fået dommen med den betingede udvisning tidligt

i den betragtede periode. Således ligger andelen med en ny dom mellem 72 pct. og

94 pct. for personer, der har fået den betingede udvisning i årene 2006-2012, mens

den for fx personer, der har fået den betingede udvisning i 2017, ligger på 42 pct.

Når der ses bort fra 2018 har mellem 31 pct. og 56 pct. af de personer, der fik en dom

til betinget udvisning, fået en ny dom for overtrædelse af straffeloven eller særlovene

inden for de første 12 måneder efter dommen til betinget udvisning.

Halvdelen af personer med

en dom til betinget

udvisning har fået en ny

dom

Mindst en tredjedel har fået

en ny dom inden for et år

143

Tabel 6.28

Personer med dom til betinget udvisning efter varighed til ny dom.

Domme for overtrædelse af straffeloven eller særlovene. 2006-2018

Varighed til ny dom

1-90 3> - 6 6> - 9 9> - 12 1> - 2 2> - 3 3> - 4 4> - 5

dage måne- måne- måne-

år

der

antal

Ingen ny dom

5 år

dom

i alt

I alt Heraf

død/-

udvan-

dret

969

126

225

310

16,7

6,3

12,1

23,1

28,0

12,5

22,4

40,3

30,6

41,1

45,7

58,4

78,3

I alt

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

279

16,7

3,0

3,8

16,0

21,6

20,9

15,2

15,0

12,7

13,4

11,2

13,1

195

16,7

6,3

15,2

11,5

20,0

35,2

31,3

23,2

28,3

21,6

25,4

22,6

18,2

139

33,3

12,5

27,3

32,7

26,0

46,6

39,6

26,5

35,3

29,2

32,2

30,4

21,2

110

50,0

31,3

39,4

40,4

34,0

55,7

46,3

33,6

41,6

36,4

37,3

35,1

21,7

201

19 1 087

104

126

120

139

150

160

83,3

93,8

87,9

76,9

72,0

87,5

77,6

59,7

69,4

58,9

54,3

41,6

21,7

83,3

93,8

87,9

76,9

72,0

87,5

77,6

59,7

69,4

58,9

54,3

41,6

21,7

65 2 056

134

211

173

236

276

385

396

3,0

1,9

8,0

3,4

5,2

5,7

2,3

5,1

3,3

1,8

1,3

100,0

pct. kumuleret

83,3

68,8

54,5

51,9

42,0

69,3

62,7

46,4

56,6

49,6

50,0

41,6

21,7

83,3

68,8

60,6

69,2

54,0

73,9

68,7

51,2

62,4

55,9

54,3

41,6

21,7

83,3

68,8

69,7

73,1

60,0

79,5

73,1

57,3

67,6

58,9

54,3

41,6

21,7

83,3

81,3

78,8

73,1

62,0

84,1

75,4

59,2

69,4

58,9

54,3

41,6

21,7

Inden 1. januar 2019

144

145

Sammenfatning

Børn af efterkommere

Børn af efterkommere har mindst én forælder, der er efterkommer og ingen forælder med dansk oprindelse. Der

er 26.504 børn af efterkommere 1. januar 2019 – heraf har 92 pct. ikke-vestlig oprindelse. 66 pct. af de ikke-

vestlige børn af efterkommere er under 10 år.

De vestlige børn af efterkommere har en anden aldersfordeling end ikke-vestlige børn af efterkommere, og selv

om de samlet set er klart i undertal, er der blandt børn af efterkommere, som er fyldt 30 år, ti gange så mange med

vestlig oprindelse som med ikke-vestlig.

Ved de bundne prøver ved folkeskolens afgangsprøve i 2018 er karaktergennemsnittet for de ikke-vestlige børn

af efterkommere 5,6 for drengene og 6,0 for pigerne. De tilsvarende gennemsnit for drenge og piger med dansk

oprindelse er markant højere med 6,8 og 7,6.

Forældrene til børn af efterkommere er generelt meget unge. Det gælder især for ikke-vestlige børn af efterkom-

mere, hvor mødre til børn under 25 år i gennemsnit er ca. 10 år yngre end mødre til børn med dansk oprindelse.

Den store forskel skyldes først og fremmest, at de ikke-vestlige børn af efterkommere generelt er meget unge –

39 pct. er under 5 år.

Forældrenes unge alder er en af årsagerne til, at der er færre blandt forældrene til ikke-vestlige børn af efterkom-

mere, som har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse end blandt både forældre til vestlige børn af

efterkommere og forældre til børn med dansk oprindelse.

Forældrene til ikke-vestlige børn af efterkommere er også i mindre grad beskæftigede. Det gælder især mødrene,

hvor 42 pct. er uden beskæftigelse. Det kan her spille en rolle, at der er forholdsvis mange helt små børn blandt

de ikke-vestlige børn af efterkommere, og at der generelt er flere mødre, som er uden for arbejdsmarkedet, mens

børnene er små.

7.1 Definition

Første udgivelse

Statistik om børn af efterkommere blev udgivet for første gang i forbindelse med

publikationen

Indvandrere i Danmark 2007.

Børn af efterkommere har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer, og ingen af forældrene har dansk oprin-

delse. Børnene er i Danmarks Statistiks normale definition kategoriseret som enten personer med dansk oprin-

delse eller efterkommere. De bliver benævnt i dette kapitel som børn af efterkommere-D og børn af efterkom-

mere-E.

Børn af efterkommere-D er normalt kategoriseret som personer med dansk oprindelse, da mindst én forælder

er født i Danmark og har dansk statsborgerskab.

Børn af efterkommere-E er normalt kategoriseret som efterkommere, da ingen af forældrene er født i Danmark

og har dansk statsborgerskab.

Børn af efterkommere

opgøres normalt som

dansk oprindelse eller

efterkommere

Børn af efterkommere

ikke en del af

herkomstdefinition

Børn af efterkommere er ikke nogen gruppe, som kan udskilles ved hjælp af Dan-

marks Statistiks definition af herkomst. I Danmarks Statistiks klassifikation af her-

komst findes de tre grupper: 1) dansk oprindelse, 2) indvandrere og 3) efterkom-

mere. I princippet kan der i alle grupper være personer, som har en eller to forældre,

der er efterkommere.

Når vi taler om børn af efterkommere, er denne opgørelse afgrænset til personer, der

har forældre, hvoraf mindst én er efterkommer, og hvor ingen af forældrene har

dansk oprindelse. Samtidigt skal børn af efterkommere i Danmarks Statistiks nor-

male herkomstbegreb være enten personer med dansk oprindelse eller efterkom-

mere. 1. januar 2019 er der 26.504 personer i Danmark, der opfylder dette krav.

Heraf er 23.472 af dem kategoriseret som personer med dansk oprindelse, mens

3.032 er placeret i kategorien efterkommere.

Børn af efterkommere

har mindst én forælder,

som er efterkommer

146

Der er 26.504 børn

af efterkommere

Vi betegner de samlede 26.504 personer som børn af efterkommere. Derudover vil

vi bruge betegnelsen børn af efterkommere-D om de 23.472 personer, som normalt

kategoriseres som personer med dansk oprindelse. Endelig kaldes de 3.032 perso-

ner, der normalt kategoriseres som efterkommere, for børn af efterkommere-E. For-

skellen mellem de to grupper er, at mindst én forælder til børn af efterkommere-D

er efterkommer med dansk statsborgerskab. Dette er ikke tilfældet for forældre til

børn af efterkommere-E.

Børn af efterkommere

Far

Indvandrer

Mor

Indvandrer

Dansk statsborger

Udenlandsk statsborger

Efterkommer Dansk statsborger

Udenlandsk statsborger

Dansk oprindelse

Anm.: D’et står for børn af efterkommere-D og E’et står for børn af efterkommere-E.

Tabel 7.1

Efterkommer

Dansk

statsborger

Udenlandsk

statsborger

Dansk

oprindelse

Dansk

statsborger

Udenlandsk

statsborger

Alle børn af

efterkommere er ikke med

1. januar 2019 er der i Danmark 44.210 personer, som har mindst én forælder, der

er efterkommer. Det er imidlertid værd at bemærke, at der blandt dem er 17.008

personer svarende til 38 pct., hvor forældreparret består af en efterkommer og en

person med dansk oprindelse. I Danmarks Statistiks definition af børn af efterkom-

mere vil vi ikke inkludere disse personer, da de har en forælder med dansk oprin-

delse.

Der er god grund til at antage, at der er væsentlige forskelle mellem en person med

et forældrepar bestående af fx en efterkommer og en person med dansk oprindelse

sammenlignet med en person, der har et forældrepar bestående af en efterkommer

med dansk statsborgerskab og en indvandrer. I begge tilfælde vil der være tale om

børn af efterkommere. Det er imidlertid kun i det sidste tilfælde, at vi vil inkludere

personerne i den gruppe, som vi kalder børn af efterkommere.

Børn af efterkommere

Antal

24.000

22.000

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Børn af eftk.-E,

ikke-vestlige lande

Børn af eftk.-D,

ikke-vestlige lande

Børn af eftk.-E,

vestlige lande

Børn af eftk.-D,

vestlige lande

Afgrænsning giver mere

homogen gruppe

Figur 7.1

Antallet af børn

af efterkommere er

kraftigt stigende …

Selv om de 26.504 personer, som indgår i børn af efterkommere i 2019, må betegnes

som en lille gruppe, er det værd at bemærke, at den er steget kraftigt i løbet af de

sidste ti år. I 2009 udgjorde børn af efterkommere således kun 9.465 personer (8.171

147

i D og 1.294 i E). Årsagen til denne udvikling skal ses i lyset af, at der i løbet af de

sidste ti år gradvist er blevet flere og flere voksne efterkommere i befolkningen. Der-

med er antallet af potentielle efterkommerforældre steget, hvilket naturligt gør, at

antallet af børn af efterkommere stiger.

… men fra et lavt niveau

Det stigende antal voksne efterkommere skyldes ikke mindst, at indvandrerbefolk-

ningen i Danmark har været stigende gennem mere end 40 år. Der er en naturlig

sammenhæng mellem antallet af indvandrere i befolkningen og fødte efterkommere,

og i takt med en stigende befolkning af indvandrere er antallet af potentielle indvan-

drerforældre og dermed efterkommere også steget gradvist. I 2019 er der derfor flere

efterkommere i de aldersgrupper, hvor det er almindeligt at få børn, end nogensinde

før. Denne udvikling vil fortsætte, og selv om antallet af børn af efterkommere fortsat

er relativt lavt, er der tale om en gruppe, som vil vokse i de kommende år.

De to grupper af børn af efterkommere er i tabel 7.2 opdelt på alder og oprindelse.

Det er moderens oprindelsesland, som bestemmer, om en person bliver klassificeret

som vestlig eller ikke-vestlig.

Alle de 26.504 børn af efterkommere kan opdeles i 2.130 med vestlig oprindelse og

24.374 med ikke-vestlig oprindelse. De kan igen opdeles i børn af efterkommere-D

og E. I denne forbindelse bemærker man, at der blandt børn af efterkommere med

vestlig oprindelse er dobbelt så mange i gruppe D end i gruppe E, mens der for børn

af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse findes ti gange så mange i gruppe D.

Børn af efterkommere efter alder. 2019

Vestlige lande

Børn af

efterkom-

mere-D

I alt

. . . . . . . . . . . . . .

0-4 år

. . . . . . . . . . . .

5-9 år

. . . . . . . . . . . .

10-14 år

. . . . . . . . .

15-19 år

. . . . . . . . .

20-24 år

. . . . . . . . .

25-29 år

. . . . . . . . .

30-34 år

. . . . . . . . .

35-39 år

. . . . . . . . .

40-44 år

. . . . . . . . .

45-49 år

. . . . . . . . .

50-54 år

. . . . . . . . .

55-59 år

. . . . . . . . .

60 år og derover

. .

1 423

423

311

201

134

Børn af

efterkom-

mere-E

707

166

107

102

I alt

Ikke-vestlige lande

Børn af

efterkom-

mere-D

22 049

8 370

5 991

4 013

2 518

936

188

Børn af

efterkom-

mere-E

2 325

1 123

625

334

145

I alt

Moderen bestemmer

oprindelsesland

24.374 ikke-vestlige og

2.130 vestlige børn af

efterkommere

Tabel 7.2

2 130

589

418

269

162

119

123

24 374

9 493

6 616

4 347

2 663

994

212

26 504

10 082

7 034

4 616

2 825

1 113

289

126

Børn af efterkommere

er meget unge

Børn af efterkommere er på nuværende tidspunkt meget unge. Den eneste undta-

gelse er børn af efterkommere-E med vestlig oprindelse. Samlet set udgør denne

gruppe kun 3 pct., men blandt børn af efterkommere, som er fyldt 30 år, er 57 pct.

børn af efterkommere-E med vestlig oprindelse.

Der er to årsager til, at det stort set udelukkende er i gruppen børn af efterkommere-

E med vestlig oprindelse, at der findes børn af efterkommere over 30 år. For det før-

ste har der været vestlige indvandrere i Danmark i længere tid end ikke-vestlige ind-

vandrere, og derfor findes der i dag relativt flere voksne børn af efterkommere, der

har vestlige efterkommere som forældre. For det andet er både vestlige indvandrere

og efterkommere mindre tilbøjelige til at skifte til dansk statsborgerskab. Efterkom-

mere med fx svensk, norsk, tysk eller amerikansk oprindelse foretrækker ofte at be-

holde deres oprindelige statsborgerskab, selv om de har mulighed for at skifte til

dansk statsborgerskab. Derfor havner deres børn i gruppen børn af efterkommere-

Meget få ikke-vestlige

børn af efterkommere

er over 30 år

148

E. Mange ikke-vestlige efterkommere har derimod ofte incitamenter til at skifte til

dansk statsborgerskab, da de derved får nogle rettigheder, som de ellers ikke har.

Indvandring fra

ikke-vestlige lande tog

først fart i 1960’erne

Da indvandring til Danmark fra ikke-vestlige lande stort set var et ukendt fænomen

før 1960’erne, er de ikke-vestlige efterkommere i sig selv en relativt ung gruppe, og

de personer blandt de ikke-vestlige efterkommere, som selv har fået børn, vil derfor

fortrinsvis have små børn. Derfor er de ikke-vestlige børn af efterkommere så ung en

gruppe.

Blandt de 24.374 ikke-vestlige børn af efterkommere i 2019 er kun 49 personer fyldt

30 år, mens 16.109 eller 66 pct. endnu ikke er fyldt 10 år. De ikke-vestlige børn af

efterkommere er altså meget unge. Til sammenligning er der kun 47 pct. af de vest-

lige børn af efterkommere, som er under 10 år. Aldersmæssigt er der ikke den store

forskel mellem ikke-vestlige børn af efterkommere af type D og E.

66 pct. af

ikke-vestlige børn

af efterkommere

er under 10 år

7.2 0-29-årige børn af efterkommere

Fokus på de

0-29-årige

I dette afsnit vil vi koncentrere os om den geografiske fordeling af børn af efterkom-

mere. Desuden vil der kun blive fokuseret på den andel, som er under 30 år. Denne

afgrænsning er naturlig af to årsager. For det første er interessen for børn af efter-

kommere koncentreret omkring integration af børn og unge. For det andet er der

kun få personer, der er fyldt 30 år, blandt børn af efterkommere.

De 0-29-årige børn af efterkommere kan opdeles i 1.634 med vestlig oprindelse og

24.325 med ikke-vestlig oprindelse. Både de vestlige og ikke-vestlige børn af efter-

kommere i alderen 0-29 år er overrepræsenteret i de yngste aldersgrupper. De ikke-

vestlige børn af efterkommere er dog overordnet set yngre end de vestlige. Eksem-

pelvis er kun 5 pct. af de ikke-vestlige børn af efterkommere under 30 år er fyldt 20

år, mens de 20-29-årige udgør 12 pct. af de vestlige.

0-29-årige børn af efterkommere. 2019

Vestlige lande

12 pct.

36 pct.

26 pct.

29 pct.

Ikke-vestlige lande

5 pct.

39 pct.

0-4 år

5-9 år

10-19 år

20-29 år

Ikke-vestlige børn af

efterkommere er yngst

Figur 7.2

26 pct.

27 pct.

Geografisk fordeling

Den geografiske fordeling af børn af efterkommere hænger naturligt tæt sammen

med den geografiske fordeling af efterkommere. Det er derfor først og fremmest i og

omkring de større byer, at børn af efterkommere findes. Danmarkskortet viser an-

delen af 0-29-årige børn af efterkommere i forhold til alle 0-29-årige indbyggere i

landets 98 kommuner. Da der er tale om en gruppe, som antalsmæssigt er meget

lille, er den anvendte enhed promille.

Ishøj, Brøndby, Vallensbæk, Albertslund og Høje-Taastrup er de fem kommuner,

hvor der findes de største andele af børn af efterkommere. Andelene er 139 promille

i Ishøj, 95 promille i Brøndby, 88 promille i Vallensbæk, 80 promille i Albertslund

og 67 promille i Høje-Taastrup.

Ishøj har størst andel

børn af efterkommere

149

Figur 7.3

0-29-årige børn af efterkommere i forhold til alle 0-29-årige i kommunen. 2019

Under 1,5 promille

1,5 - 3,9 promille

4,0 - 12,3 promille

12,4 - 24,9 promille

25 promille og dero.

Kort: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

Få uden for Sjælland

I hele landet udgør de 0-29-årige børn af efterkommere samlet 12,4 promille af be-

folkningen i alderen 0-29 år, og uden for Sjælland er det kun Odense Kommune,

hvor andelen er over landsgennemsnittet.

København er den kommune, hvor børn af efterkommere antalsmæssigt er flest. I

København findes der således 5.331 børn af efterkommere i alderen 0-29 år. Det sva-

rer til 21 pct. af alle 0-29-årige børn af efterkommere. I København udgør de dog kun

19 promille af den 0-29-årige befolkning, hvilket placerer København som nummer

19 på listen over kommuner med de største andele af børn af efterkommere.

Overrepræsentationen af børn af efterkommere er større end efterkommernes over-

repræsentation i kommunerne omkring København. Det skyldes, at efterkommerne

er ældre her end i resten af landet. Der er med andre ord flere efterkommere omkring

København, som har nået en alder, hvor de begynder at få børn. I mange kommuner

i Jylland og på Fyn er efterkommere i sig selv en lille gruppe. Samtidig er de efter-

kommere, der findes her, ofte for unge til at de er begyndt at få børn. Andelen af børn

af efterkommere er derfor meget lille i disse kommuner.

Af tabel 7.3 kan det ses, hvordan forældresammensætningen er i de forskellige grup-

per af 0-29-årige børn af efterkommere. Blandt alle grupperne af børn af efterkom-

mere er det mest almindelige, at forældreparret består af en efterkommer og en ind-

vandrer. I 2019 havde 18.647 ud af 25.959 børn af efterkommere et forældrepar af

denne type. Det svarer til 72 pct. For 22 pct. af børnene er begge forældre efterkom-

mere, mens der for de resterende 6 pct. kun er oplysninger om en forælder, som pr.

definition er efterkommer.

København har flest

børn af efterkommere

Efterkommere er både en

mindre og yngre gruppe

på Fyn og i Jylland

De fleste forældrepar

består af en efterkommer

og en indvandrer

150

Tabel 7.3

0-29-årige børn af efterkommere efter forældrenes herkomst. 2019

Vestlige

Ikke-

lande vestlige

lande

I alt

.....................................................................

I alt

1 634

1 237

1 028

397

362

24 325

22 016

4 177

1 235

15 396

1 208

2 309

237

1 861

211

25 959

23 253

4 243

1 291

16 424

1 295

2 706

253

2 223

230

Børn af efterkommere-D

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Begge forældre er efterkommere med dansk stb.skab

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Begge forældre er efterkommere, kun én med dansk stb.skab

. . . . . . . . . . . . . . . .

En forælder er efterkommer med dansk stb.skab og en forælder er indvandrer

. .

En forælder er efterkommer med dansk stb.skab og en forælder er uoplyst

. . . . .

Børn af efterkommere-E

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Begge forældre er efterkommere med udenl. stb.skab

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

En forælder er efterkommer med udenl. stb.skab og en forælder er indvandrer

En forælder er efterkommer med udenl. stb.skab og en forælder er uoplyst

. . . . .

Fokus på vestlige og

ikke-vestlige børn af

efterkommere

I 2019 var der i alt kun 2.706 børn af efterkommere-E mod 23.253 børn af efterkom-

mere-D. Vi vil i resten af dette kapitel ikke skelne mellem de to grupper D og E, da vi

vurderer, at antallet af børn af efterkommere af type E er for lavt til at bære selvstæn-

dige undersøgelser. Vores population vil derfor nu bestå af 25.959 børn af efterkom-

mere fordelt på 1.634 med vestlig oprindelse og 24.325 med ikke-vestlig oprindelse.

At opdele børn af efterkommere i vestlig- og ikke-vestlig oprindelse prioriterer vi hø-

jere end at skelne mellem type D og E.

7.3 Børnenes forhold

Karakterer i grundskolen

16-årige børn

af efterkommere

tolvdoblet på ti år

Figur 7.4

Ved starten af 2019 er der i alt 618 ikke-vestlige børn af efterkommere, som er 16 år.

Det er en gruppe, som vokser år for år, og med det nuværende antal er der tale om

næsten en tolvdobling siden 2009.

Antallet af 16-årige ikke-vestlige børn af efterkommere

Antal

650

600

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Drenge

Piger

Karaktergennemsnit for de

seneste fem skoleår

Gruppen af 16-årige ikke-vestlige børn af efterkommere er tilstrækkelig stor til at

man kan se nærmere på karakterer ved folkeskolens afgangsprøve. I det angivne ka-

raktergennemsnit indgår karakterer for alle bundne prøver ved folkeskolens af-

gangsprøve.

151

Figur 7.5

Karaktergennemsnit for alle bundne prøver

Gnst. karakter

Drenge

7,8

7,6

7,4

7,2

7,0

Dansk oprindelse

6,8

6,6

6,4

Børn af eftk.,

6,2

ikke-vestlige lande

6,0

5,8

Eftk.,

5,6

ikke-vestlige lande

5,4

5,2

5,0

4,8

2011/ 2012/ 2013/ 2014/ 2015/ 2016/ 2017/

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Piger

Gnst. karakter

7,8

7,6

Dansk oprindelse

7,4

7,2

7,0

6,8

6,6

Eftk., ikke-vestlige lande

6,4

6,2

6,0

Børn af eftk.,

5,8

ikke-vestlige lande

5,6

5,4

5,2

5,0

4,8

2011/ 2012/ 2013/ 2014/ 2015/ 2016/ 2017/

2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

Samme niveau for børn

af efterkommere og

efterkommere

Det fremgår af figur 7.5, at karaktergennemsnittet for de ikke-vestlige børn af efter-

kommere ligger på samme niveau som for de ikke-vestlige efterkommere i de fleste

år. For drengene er de nyeste gennemsnit for børn af efterkommere på 5,6 og efter-

kommere på 5,5. For pigerne er de 6,0 for børn af efterkommere og 6,3 for efterkom-

mere. Der er tale om niveauer, som ligger klart under niveauerne for drenge og piger

med dansk oprindelse, hvor karaktergennemsnittene er 6,8 og 7,6.

Når man sammenligner karaktergennemsnittet for ikke-vestlige efterkommere og

ikke-vestlige børn af efterkommere, skal man være opmærksom på, at grupperne er

forskelligt sammensat med hensyn til oprindelsesland. De ikke-vestlige børn af ef-

terkommere domineres af få oprindelseslande, hvor især Tyrkiet, Pakistan og Jugo-

slavien fylder meget. Tilsammen udgør børn af efterkommere med oprindelse i Tyr-

kiet, Pakistan og Jugoslavien 79 pct. af alle 16-årige ikke-vestlige børn af efterkom-

mere i 2019. Efterkommere fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien udgør til sammen-

ligning kun 25 pct. af de 16-årige ikke-vestlige efterkommere i 2019.

Sammensætningen af 16-årige ikke-vestlige efterkommere og ikke-vestlige børn af efterkommere. 2019

Pct.

100

Ikke-vestlige

børn af efterkommere

Ikke-vestlige

efterkommere

Tyrkiet

Pakistan

Jugoslavien

Andre

Ikke-vestlige efterkommere

og børn af efterkommere er

forskellige sammensat med

hensyn til oprindelsesland

Figur 7.6

Sammenligning af

efterkommere og børn af

efterkommere fra samme

oprindelsesland

Sammensætningseffekten betyder, at børn af efterkommere fra Tyrkiet, Pakistan og

Jugoslavien har en meget stor indvirkning på det samlede karaktergennemsnit for

de ikke-vestlige børn af efterkommere. Og modsat har efterkommere fra de tilsva-

rende oprindelseslande en mindre indvirkning på det samlede karaktergennemsnit

152

for de ikke-vestlige efterkommere. Da der er stor forskel i sammensætningen af grup-

perne, er det derfor interessant at undersøge, hvordan børn af efterkommere og ef-

terkommere fra samme oprindelsesland klarer sig.

Beregnet som

5-årsgennemsnit

Hvis man vil sammenligne efterkommere og børn af efterkommere fra samme op-

rindelsesland, er det hensigtsmæssigt at opgøre karaktergennemsnittet over en læn-

gere årrække. Det skyldes, at når børn af efterkommere opdeles efter oprindelses-

land, bliver populationerne meget små. For at kunne foretage en meningsfuld sam-

menligning er der i følgende opgørelse derfor benyttet et 5-årsgennemsnit for at få

et tilstrækkeligt datagrundlag.

Sammenligningen er kun foretaget for børn af efterkommere med oprindelse i Tyr-

kiet, Pakistan og Jugoslavien. Det skyldes, at det kun er disse oprindelseslande, hvor

datagrundlaget vurderes at være stort nok. At det netop er Tyrkiet, Pakistan og Ju-

goslavien, som flest børn af efterkommere har oprindelse i, skal ses i sammenhæng

med, at mange af de indvandrere, der først kom til Danmark, kom fra et af disse

lande.

Når karaktergennemsnittet udregnes som 5-årgennemsnit efter oprindelsesland har

børn af efterkommere et karaktergennemsnit, der er lidt højere eller på niveau med

efterkommere. For efterkommerne såvel som børn af efterkommere fra alle oprin-

delseslandene er der dog tale om niveauer, der ligger klart under niveauet for børn

af dansk oprindelse, hvor gennemsnittet er på 7,2.

Karaktergennemsnit for alle bundne prøver efter oprindelsesland. 2014-2018

Pct.

Jugoslavien

Tyrkiet

Pakistan

Anm.: I udregningen af karaktergennemsnittet er der standardiseret i forhold til køn og år for afgangsprøven. Der er udvalgt de

oprindelseslande, hvor der er mindst 100 elever, som kan kategoriseres som børn af efterkommere.

Børn af

efterkommere

Efterkommere

Kun børn af efterkommere

fra Tyrkiet, Pakistan og

Jugoslavien sammenlignes

Karaktergennemsnit fordelt

på oprindelsesland

Figur 7.7

Pakistanere klarer

sig bedst

Den største difference mellem børn af efterkommere og efterkommere findes blandt

pakistanere. Her havde børn af efterkommere et gennemsnit på 6,2, mens efterkom-

merne havde et gennemsnit på 5,7 – en forskel på 0,5.

Børn af efterkommere fra Tyrkiet klarer sig også bedre end efterkommerne, men for-

skellene er mindre. Børn af efterkommere fra Tyrkiet havde et gennemsnit på 5,5,

mens efterkommernes gennemsnit lå på 5,1. For børn af efterkommere fra Jugosla-

vien lå gennemsnittet på 5,6, hvilket stort set er på niveau efterkommernes gennem-

snit, der lå på 5,7.

Børn af efterkommere fra

Tyrkiet klarer sig en smule

bedre end efterkommere

fra Tyrkiet

153

Uddannelse og beskæftigelse

Kun 1.113 børn

af efterkommere i

alderen 20 til 24 år

At børn af efterkommere er en meget ung gruppe, er et faktum, som allerede er blevet

gentaget flere gange. Statistik om fuldførte uddannelser og beskæftigelsesforhold er

derfor irrelevant for langt de fleste af dem. I alt er der 1. januar 2019 kun henholdsvis

119 vestlige og 994 ikke-vestlige børn af efterkommere i alderen 20-24-år. Det er

indlysende, at der er meget begrænsede muligheder for at lave statistik om uddan-

nelse og beskæftigelse på det grundlag.

I figur 7.8 er vist andelen med fuldført erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse for

20-24-årige. Den nedre grænse er her sat til 20 år, da unge på det tidspunkt kan

forventes at have afsluttet deres ungdomsuddannelse, hvis de er startet på uddan-

nelsen lige efter folkeskolen. Andelen af kvinder med enten en erhvervsfaglig eller

en gymnasial uddannelse er højere end andelen af mænd for alle grupper.

20-24-årige med fuldført enten gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. 2019

Pct.

Børn af eftk.,

vestlige lande

Børn af eftk.,

ikke-vestlige lande

Eftk.,

vestlige lande

Eftk.,

ikke-vestlige lande

Dansk

oprindelse

Mænd

Kvinder

Andel 20-24-årige

med erhvervsfaglig eller

gymnasial uddannelse

Figur 7.8

Tabel 7.4

20-24-årige i beskæftigelse eller under uddannelse. 2018

Under

uddan-

nelse

Både

under

uddan-

nelse og

beskæftiget

53 850

3 172

205

1 581

2 744

46 035

65 515

3 521

324

105

1 679

3 593

56 273

Beskæf-

tiget

Hverken

under

uddan-

nelse eller

beskæftiget

35 955

4 169

188

4 123

2 754

24 619

35 565

5 514

156

4 878

1 994

22 930

I alt

Mænd

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Børn af efterkommere, vestlige lande

. . . .

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . . . . . . . .

Efterkommere, vestlige lande

. . . . . . . . . . . .

Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . . . . . . . .

Efterkommere, ikke-vestlige lande

. . . . . . .

Dansk oprindelse

......................

39 205

2 943

184

1 672

2 441

31 881

35 870

3 420

159

1 698

2 718

27 780

70 929

4 002

251

129

3 935

3 087

59 509

54 683

2 850

234

2 560

2 243

46 699

199 939

14 286

828

392

11 311

11 026

162 044

191 633

15 305

873

358

10 815

10 548

153 682

Kvinder

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Børn af efterkommere, vestlige lande

. . . .

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . . . . . . . .

Efterkommere, vestlige lande

. . . . . . . . . . . .

Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . . . . . . . .

Efterkommere, ikke-vestlige lande

. . . . . . .

Dansk oprindelse

......................

154

Størst andel med enten

erhvervsfaglig eller

gymnasial uddannelse

blandt kvinder

Over 75 pct. af 20-24-årige

er enten under uddannelse

eller i beskæftigelse blandt

ikke-vestlige børn af

efterkommere

Blandt 20-24-årige med dansk oprindelse har henholdsvis 73 pct. af mændene og 82

pct. af kvinderne afsluttet en erhvervsfaglig eller en gymnasial uddannelse. De til-

svarende andele er 58 pct. for mændene og 68 pct. for kvinderne blandt børn af ef-

terkommere fra ikke-vestlige lande.

Det fremgår af figur 7.9, at der blandt 20-24-årige med dansk oprindelse er 85 pct.

af både mændene og kvinderne, der enten er i beskæftigelse eller under uddannelse.

For børn af efterkommere fra ikke-vestlige lande er de tilsvarende andele 76 pct. for

mænd og 77 pct. for kvinder. Gruppen af 20-24-årige ikke-vestlige børn af efterkom-

mere omfatter i alt kun 750 personer, så igen er det vigtigt at være opmærksom på,

at tallene er små.

20-24-årige i beskæftigelse eller under uddannelse. 2018

Pct.

Børn af eftk.,

vestlige lande

Børn af eftk.,

ikke-vestlige lande

Eftk.,

vestlige lande

Eftk.,

ikke-vestlige lande

Dansk

oprindelse

Mænd

Kvinder

Figur 7.9

De meget få børn

af efterkommere i alderen

20-24 år gør dog

tallene usikre

På sigt er uddannelse og beskæftigelse meget interessante områder, når det gælder

statistik om børn af efterkommere. Der vil dog gå en del år, før gruppen af 20-24-

årige børn af efterkommere vil være tilstrækkelig stor til, at der for alvor kan laves

meningsfuld statistik om beskæftigelses- og uddannelsesforhold. Alle tal om børn af

efterkommere i dette afsnit er som nævnt baseret på meget få personer og skal derfor

tages med forbehold.

7.4 Forældrenes forhold

Forældrene til børn af

efterkommere er

efterkommere eller

indvandrere

Da hovedparten af børn af efterkommere er små børn, er der meget begrænsede mu-

ligheder for at se på uddannelsesniveau og socioøkonomiske forhold for gruppen.

Mulighederne er i sagens natur bedre, når det gælder deres forældre, men i denne

forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at forældrene til børn af efterkom-

mere selv er efterkommere eller indvandrere. Man skal derfor være forsigtig med at

konkludere for meget om integrationen for børn af efterkommere i det danske sam-

fund ud fra, hvordan deres forældre klarer sig. Det er dog velkendt, at forældres job

og uddannelse kan have betydning for, hvordan deres børn klarer sig.

Når vi ser på forældrenes forhold, interesserer vi os kun for forældre til personer,

som er under 25 år. Da børn af efterkommere stort set alle er under 25 år, er det

meget få personer vi vil sortere fra af den grund.

Fokus på forældre til

personer under 25 år

155

Alder

Forældre til børn af

efterkommere

er unge …

Når man sammenligner forældre til børn af efterkommere med andre grupper af for-

ældre, er det hele tiden relevant at være opmærksom på, at de i gennemsnit er yngre.

Blandt alle forældre til 0-24-årige ikke-vestlige børn af efterkommere var gennem-

snitsalderen for faderen og moderen henholdsvis 36,6 år og 33,7 år. For forældre til

0-24-årige med dansk oprindelse var de tilsvarende gennemsnitsaldre henholdsvis

46,3 år for faderen og 43,9 år for moderen. Forældre til børn med dansk oprindelse

er altså ca. 10 år ældre end forældre til ikke-vestlige børn af efterkommere. Også for-

ældre til vestlige børn af efterkommere er forholdsvis unge, men alligevel 3-4 år æl-

dre end forældrene til de ikke-vestlige børn af efterkommere.

Gennemsnitsalder for forældre til 0-24-årige. 2019

Fædre

I alt

...........................................

Tabel 7.5

Mødre

43,5

37,3

40,5

37,7

33,7

40,8

41,5

43,9

Forskel

2,6

2,2

2,0

2,8

2,9

4,7

4,8

2,4

46,1

39,5

42,5

40,5

36,6

45,5

46,3

Børn af efterkommere, vestlige lande

. . . . . . . . . . . .

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Efterkommere, vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande

. . . . . . . .

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Efterkommere, ikke-vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . .

Dansk oprindelse

… skyldes at efterkommere

generelt er unge

..............................

Aldersforskellene er først og fremmest en konsekvens af, at efterkommerne er meget

unge. Derfor er de efterkommere, som er blevet forældre også relativt unge, hvor-

imod forældre til både efterkommere, indvandrere og børn med dansk oprindelse er

mere ligeligt fordelt aldersmæssigt. En almindelig familietype, der fx består af et for-

ældrepar med to børn, der begge er over 10 år, er derfor meget ualmindelig blandt

børn af efterkommere. Her vil der meget ofte være tale om nye familier med unge

forældre og små børn, hvorfor forældrenes gennemsnitsalder også er lavere.

Da alder netop har en stor betydning i forbindelse med forhold omkring uddannelse

og arbejdsmarkedstilknytning, er den lave gennemsnitsalder for forældrene til især

de ikke-vestlige børn af efterkommere et forhold, man skal være opmærksom på.

Alder vigtig vedrørende

uddannelse og

beskæftigelse

Uddannelse

Andele med erhvervs-

kompetencegivende

uddannelse …

… er lave for forældre til

ikke-vestlige børn

af efterkommere

Figur 7.10 viser andelene med en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt

henholdsvis forældrene til 0-24-årige med dansk oprindelse og forældrene til 0-24-

årige børn af efterkommere.

79 pct. af fædrene og 83 pct. af mødrene til 0-24-årige med dansk oprindelse har en

erhvervskompetencegivende uddannelse. I forhold til forældrene til børn af efter-

kommere er disse andele høje. Der er dog store forskelle mellem forældrene til de

vestlige og de ikke-vestlige børn af efterkommere. Blandt fædre og mødre til de vest-

lige børn af efterkommere, havde henholdsvis 59 pct. af fædrene og 70 pct. af mød-

rene en erhvervskompetencegivende uddannelse. For forældrene til de ikke-vestlige

børn af efterkommere var de tilsvarende andele kun 50 pct. for fædrene og 61 pct.

for mødrene.

156

Figur 7.10

Forældre til 0-24-årige, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse. 2019

Pct.

Børn af efterkommere,

vestlige lande

Børn af efterkommere,

ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Fædre

Mødre

Anm.: Figuren indeholder oplysninger om forældre til 0-24-årige, som var i befolkningen 1. januar 2019.

Kun få af dem

har afsluttet en

videregående uddannelse

Forskellen er endnu mere udtalt, hvis man kun ser på andelen, der har fuldført en

videregående uddannelse. Kun henholdsvis 25 pct. af fædrene og 33 pct. af mødrene

til de ikke-vestlige børn af efterkommere havde således fuldført en videregående ud-

dannelse. For forældrene til 0-24-årige med dansk oprindelse var de tilsvarende an-

dele 37 pct. for fædrene og 50 pct. for mødrene. Forældrene til de vestlige børn af

efterkommere ligger på niveau med forældrene til børn med dansk oprindelse med

henholdsvis 37 pct. for fædrene og 48 pct. for mødrene.

Forældre til 0-24-årige, som har en videregående uddannelse. 2019

Pct.

Børn af efterkommere,

vestlige lande

Børn af efterkommere,

ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Mødre

Fædre

Figur 7.11

Anm.: Figuren indeholder oplysninger om forældre til 0-24-årige, som var i befolkningen 1. januar 2019.

Beskæftigelse

Beskæftigelsesfrekvenser

for forældrene

Figur 7.12 viser beskæftigelsesfrekvenserne for forældre til både børn med dansk op-

rindelse, forældre til børn af efterkommere og forældre til efterkommere. De sidste

to grupper er desuden opdelt i vestlig og ikke-vestlig oprindelse. Forældre til 0-24-

årige med dansk oprindelse har de klart højeste beskæftigelsesfrekvenser, idet hen-

holdsvis 89 pct. af fædrene og 83 pct. af mødrene var i beskæftigelse.

Blandt forældrene til de ikke-vestlige børn af efterkommere var 76 pct. af fædrene og

58 pct. af mødrene i beskæftigelse. Af forældrene til de ikke-vestlige efterkommere

var kun 62 pct. af fædrene og 45 pct. af mødrene beskæftiget.

Forældre til ikke-vestlige

børn af efterkommere

157

Figur 7.12

Beskæftigelsesfrekvens for forældre til 0-24-årige. 2018

Pct.

100

Børn af eftk.,

vestlige lande

Børn af eftk.,

ikke-vestlige lande

Eftk.,

vestlige lande

Eftk.,

ikke-vestlige lande

Dansk oprindelse

Mødre

Fædre

Anm.: Figuren indeholder oplysninger om forældre til 0-24-årige, som var i befolkningen 1. januar 2018.

Forældre til efterkommere

er indvandrere, som

generelt har lavere

beskæftigelse

Forældrene til efterkommerne er indvandrere. De lave beskæftigelsesfrekvenser for

de ikke-vestlige efterkommeres forældre afspejler, at ikke-vestlige indvandrere ge-

nerelt har væsentligt lavere beskæftigelsesfrekvenser end ikke-vestlige efterkom-

mere. Det er derfor ikke overraskende, at forældrene til ikke-vestlige børn af efter-

kommere klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end forældrene til ikke-vestlige efter-

kommere. Beskæftigelsesfrekvensen for fædre og især mødre til ikke-vestlige børn af

efterkommere er dog fortsat betydeligt lavere end blandt forældre til børn med dansk

oprindelse.

I tabel 7.6 er alle beskæftigede mødre og fædre til 0-24-årige børn opdelt på seks

kategorier af beskæftigelsesniveau og barnets herkomst. Udgangspunktet er befolk-

ningen 1. januar 2018 og beskæftigelsesstatus i november 2017.

Beskæftigede forældre til 0-24-årige. 2018

Selv-

stæn-

dig

Top-

leder

Lønmodtager på:

Høje-

Mel- Grund-

ste

lem- niveau

niveau niveau

pct.

Socioøkonomisk status for

beskæftigede

Tabel 7.6

Andet

Be-

skæf-

tigede

i alt

antal

Fædre

Børn af efterkommere, vestlige lande

. . . . . .

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . .

Efterkommere, vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . .

Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande

. .

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . . . . . . . . . .

Efterkommere, ikke-vestlige lande

. . . . . . . . .

Dansk oprindelse

........................

582

7 056

10 362

7 723

10 092

33 342

658 637

507

7 335

9 317

6 299

7 884

25 723

633 810

Mødre

Børn af efterkommere, vestlige lande

. . . . . .

Indvandrere, vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . . .

Efterkommere, vestlige lande

. . . . . . . . . . . . . .

Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande

. .

Indvandrere, ikke-vestlige lande

. . . . . . . . . . .

Efterkommere, ikke-vestlige lande

. . . . . . . . .

Dansk oprindelse

........................

Anm.: Tabellen indeholder oplysninger om forældre til 0-24-årige, som var i befolkningen 1. januar 2018.

158

Talgrundlag klart større for

forældre til ikke-vestlige

børn af efterkommere

Der er henholdsvis 7.723 beskæftigede fædre og 6.299 beskæftigede mødre blandt

forældrene til ikke-vestlige børn af efterkommere. Selv om forældrene til de vestlige

børn af efterkommere har højere beskæftigelsesfrekvenser, er der til sammenligning

kun 582 beskæftigede fædre og 507 beskæftigede mødre blandt forældrene til de

vestlige børn af efterkommere.

Blandt de beskæftigede fædre til ikke-vestlige børn af efterkommere arbejder 13 pct.

som selvstændige, 16 pct. er topledere eller lønmodtagere på højeste niveau, mens 6

pct. er lønmodtagere på mellemniveau. Lønmodtagere på grundniveau og andre løn-

modtagere er de to største kategorier og omfatter henholdsvis 37 pct. og 28 pct. af de

beskæftigede fædre til ikke-vestlige børn af efterkommere. Denne fordeling minder

meget om fordelingen af fædre til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

Sammenlignet med både fædre til børn med dansk oprindelse og fædre til vestlige

indvandrere og efterkommere, er der imidlertid store forskelle. Især er det værd at

bemærke, at andelen af beskæftigede fædre, som arbejder som topledere eller løn-

modtagere på højeste niveau er mellem 22-32 pct. for disse tre grupper.

De beskæftigede fædre til ikke-vestlige børn af efterkommere er overrepræsenterede

i kategorierne lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere, hvor 65 pct. af

de beskæftigede fædre til børn af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse findes.

Denne overrepræsentation har de tilfælles med beskæftigede fædre til ikke-vestlige

indvandrere og efterkommere samt vestlige indvandrere og efterkommere, som har

mellem 62-70 pct. i disse to kategorier. Til sammenligning er andelen for beskæfti-

gede fædre til børn med dansk oprindelse kun 48 pct.

Det er også her relevant at være opmærksom på aldersfordelingen, da beskæftigede

på højere niveauer er ældre end beskæftigede på lavere niveauer. Da forældrene til

ikke-vestlige børn af efterkommere som nævnt er yngre end øvrige grupper af foræl-

dre, er det et forhold, der kan være en medvirkende årsag til deres overrepræsenta-

tion blandt beskæftigede på lavere niveauer.

Beskæftigelsesmønsteret for mødrene til ikke-vestlige børn af efterkommere minder

ikke ligesom for fædrene om mønsteret for ikke-vestlige indvandrere og efterkom-

mere. Mødrene til ikke-vestlige børn af efterkommere har et højere beskæftigelses-

niveau end mødre til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Beskæftigede

mødre til børn med dansk oprindelse er dog beskæftigede på højere niveauer.

For mødre til alle typer af børn gælder det, at de i mindre grad er beskæftigede som

selvstændige og topledere. Det er også relevant at nævne, at det for børn med ikke-

vestlig baggrund gælder for både indvandrere, efterkommere og børn af efterkom-

mere, at fædrene i langt højere grad er beskæftigede end mødrene.

Fædrene ligner fædre til

ikke-vestlige efterkommere

og indvandrere

Relativt få topledere

og lønmodtagere

på højt niveau

Mange lønmodtagere på

grundniveau og andre

lønmodtagere

Forældrenes alder

spiller en rolle for

beskæftigelsesniveau

Mødre og fædre til

ikke-vestlige børn af

efterkommere har

samme mønster

Mødre er i mindre

grad beskæftiget og

på lavere niveau

Uden beskæftigelse

Forældre til

ikke-vestlige børn af

efterkommere oftere uden

beskæftigelse

Forældre til ikke-vestlige børn af efterkommere er i mindre grad beskæftigede end

forældre til børn med dansk oprindelse. Tabel 7.7 viser, hvilken socioøkonomisk sta-

tus de forældre har, som ikke er i beskæftigelse. Den socioøkonomiske status stam-

mer fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og er opgjort november 2017 for

befolkningen 1. januar 2018.

Inden for alle forældregrupper er det relativt få, som har en socioøkonomisk status

som pensionist. Det er naturligvis ikke overraskende, da forældre til 0-24-årige alt-

overvejende er væsentligt yngre end de aldersgrupper, man forbinder med pension.

Det er derfor også førtidspensionister, der udgør den største gruppe blandt personer,

der får pension.

Kun få forældre

er pensionister

159

Flere arbejdsløse forældre

til ikke-vestlige børn

af efterkommere …

Flere er arbejdsløse blandt forældre til ikke-vestlige børn af efterkommere. Hen-

holdsvis 6 pct. af fædrene og 7 pct. af mødrene til ikke-vestlige børn af efterkommere

har en socioøkonomisk status som arbejdsløs. For forældre til børn med dansk op-

rindelse er andelene kun 2 pct. for både fædre og mødre.

Blandt fædrene til ikke-vestlige børn af efterkommere, som ikke er beskæftigede eller

arbejdsløse, er 8 pct. midlertidigt uden for arbejdsstyrken. Blandt dem, der er mid-

lertidigt uden for arbejdsstyrken, er halvdelen på kontanthjælp.

Af mødrene til de ikke-vestlige børn af efterkommere er 15 pct. midlertidigt uden for

arbejdsstyrken. Det vil sige, de er hverken i beskæftigelse eller arbejdsløse. Blandt de

15 pct. er en tredjedel på kontanthjælp og en fjerdedel på barselsydelse.

Forældre til 0-24-årige efter deres socioøkonomiske stilling og barnets herkomst. 2018

Fædre

Børn af

efterkommere

Vestlige

lande

I alt

...............................

.....................

......................

… og 8 pct. af fædrene

er midlertidigt uden

for arbejdsstyrken

Blandt mødrene er 15 pct.

midlertidigt uden for

arbejdsstyrken

Tabel 7.7

Mødre

Dansk

oprindelse

Børn af

efterkommere

Vestlige

lande

770 926

658 637

14 076

70 818

22 293

27 261

21 264

27 395

pct.

Dansk

oprindelse

Ikke-

vestlige

lande

10 538

7 723

653

1 797

796

265

736

365

100

Ikke-

vestlige

lande

11 008

6 299

821

3 738

1 696

177

1 865

150

100

779 424

633 810

19 385

114 437

48 693

27 780

37 964

11 792

100

798

582

143

100

833

507

250

153

100

Beskæftigede

Arbejdsløse

Uden for arbejdsstyrken i alt

. . . . . .

Midlertidig uden for arbejdsstyrken

. . .

Pension

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Uoplyst

I alt

...........................

...............................

.....................

......................

100

Beskæftigede

Arbejdsløse

Uden for arbejdsstyrken i alt

. . . . . .

Midlertidig uden for arbejdsstyrken

. . .

Pension

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andre

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Uoplyst

...........................

Anm.: Tabellen indeholder oplysninger om forældre til 0-24-årige, som var i befolkningen 1. januar 2018.

Danmarks Statistik

Sejrøgade 11

2100 København Ø

Tlf. 39 17 39 17

www.dst.dk

[email protected]