Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2236556_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. august 2020
Politikontoret
Mie Rohde Laursen
2020-0030-4522
1574181
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1602 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juli 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1602: Spm. om ministeren mener, at politiets nuværende muligheder for at meddele opholdsforbud i et eller flere geografiske områder er tilstrækkelige, og hvad er ministerens holdning til politiets anvendelse af muligheden for opholdsforbud, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1602 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at politiets nuværende muligheder for at
meddele opholdsforbud i et eller flere geografiske områder er
tilstrækkelige, og hvad er ministerens holdning til politiets an-
vendelse af muligheden for opholdsforbud?”
Svar:
1.
Som justitsminister er det min kerneprioritet at sikre, at danskerne kan
føle sig trygge. Det gælder i samfundet som helhed og ikke mindst i de sær-
ligt udsatte boligområder, hvor der bl.a. er en udfordring med personer –
nogle med tilknytning til bandemiljøet – der samles i store grupper og med
deres adfærd og fremtoning skaber utryghed og til tider generer beboere el-
ler forbipasserende.
Som det fremgår nedenfor, findes der allerede i dag en række muligheder
for politiet til at meddele opholdsforbud i forskellige situationer, men vi er
nødt til at se på, om vi kan gøre endnu mere.
2.
For så vidt angår politiets eksisterende muligheder for at meddele op-
holdsforbud, har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet,
der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at politiets mulighed
for at meddele opholdsforbud primært har hjemmel i ordensbe-
kendtgørelsen, der er udstedt med hjemmel i politiloven.
Efter ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 1, kan politiet påbyde en-
hver at undlade at stå stille på et bestemt sted eller at færdes frem
og tilbage på kortere strækninger, når den pågældendes ophold
eller færden medfører ulempe for de omkringboende eller forbi-
passerende, eller når der er begrundet formodning om, at den
pågældende på dette sted udøver en strafbar adfærd. Bestem-
melsen kan f.eks. anvendes ved, at hashhandlere meddeles op-
holdsforbud for utryghedsskabende og chikanerende adfærd.
Ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 2, giver desuden politiet mu-
lighed for, såfremt en person flere gange har overtrådt ordens-
bekendtgørelsens § 3 om bl.a. støjende, voldelig og uanstændig
opførsel, at meddele den pågældende forbud imod at færdes
frem og tilbage eller tage ophold inden for en afstand af 100
meter fra det sted, hvor den seneste overtrædelse er begået. Det
er en betingelse for meddelelse af forbud, at der er grund til at
tro, at den pågældende ellers vil gentage forseelserne inden for
det område, som forbuddet omfatter.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1602: Spm. om ministeren mener, at politiets nuværende muligheder for at meddele opholdsforbud i et eller flere geografiske områder er tilstrækkelige, og hvad er ministerens holdning til politiets anvendelse af muligheden for opholdsforbud, til justitsministeren
Hvis en person har udvist en særligt utryghedsskabende adfærd
eller ved sin adfærd bidraget til at skabe særlig utryghed, kan
politiet meddele den pågældende forbud imod at færdes frem og
tilbage eller tage ophold inden for en radius af 500 meter fra det
sted, hvor adfærden har fundet sted, jf. ordensbekendtgørelsens
§ 6, stk. 5. Det er en betingelse for meddelelse af forbud, at der
er grund til at tro, at den pågældende ellers vil gentage den sær-
ligt utryghedsskabende adfærd eller fortsat bidrage til at skabe
særlig utryghed inden for det område, som forbuddet vil om-
fatte. Hvis geografiske eller andre hensyn tilsiger det, kan der
fastsættes en radius af indtil 1.000 meter. Bestemmelsen kan
f.eks. anvendes i tilfælde, hvor der opstår alvorlige problemer
med utilpassede unge, som intimiderer, chikanerer eller overfal-
der personer i et bestemt kvarter, indkøbscenter eller lignende.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at der ved bekendtgørelse nr.
305 af 31. marts 2017 blev indsat en ny bestemmelse i ordens-
bekendtgørelsens § 3, stk. 4. Bestemmelsen indeholder et forbud
mod at etablere og opholde sig i lejre, som er egnede til at skabe
utryghed på steder, hvortil der er almindelig adgang. Ved over-
trædelse af forbuddet i ordensbekendtgørelsen § 3, stk. 4, kan
politiet, jf. ordensbekendtgørelsens § 6, stk. 3, meddele et zone-
forbud i hele den kommune, hvor overtrædelsen af forbuddet
mod etablering eller ophold i en utryghedsskabende lejr fandt
sted.
Efter ordensbekendtgørelsen § 7, stk. 1, er der forbud mod, at
uvedkommende tager ophold på trapper, i porte, i indgange eller
opgange til huse, i kælder- eller loftsrum, i udeboende huse eller
lejligheder, i gårde, haver, eller udhuse, på byggepladser, i kø-
retøjer, togvogne eller lignende. Politiet kan bringe det strafbare
forhold til ophør ved at give personen, som har taget ophold, en
bøde og sende den pågældende væk fra f.eks. en trappeopgang.
Herudover kan politiet i medfør af § 3 i tilholdsloven ved op-
holdsforbud forbyde en person at opholde sig eller færdes i et
nærmere afgrænset område i nærheden af en anden persons bo-
lig eller arbejds-, uddannelses- eller opholdssted eller andet om-
råde, hvor denne ofte færdes. Betingelserne for, at der kan med-
deles et opholdsforbud efter denne bestemmelse, fremgår af
lovens § 4. Betingelserne for at give et opholdsforbud er stren-
gere end for et almindeligt tilhold. Det bemærkes, at tilhold, op-
holdsforbud og bortvisning frit kan kombineres, hvis betingel-
serne for de enkelte foranstaltninger er opfyldt.
Politiet kan meddele et opholdsforbud efter lovens § 3 til en per-
son, der forfølger eller chikanerer en anden. Den, der forfølger
eller chikanerer, forbydes at opholde sig eller færdes i et eller
flere nærmere afgrænsede områder, hvor den forurettede ofte
færdes, f.eks. i nærheden af den forurettedes bolig, arbejdsplads
eller uddannelsessted. Den forurettede får derved en eller flere
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1602: Spm. om ministeren mener, at politiets nuværende muligheder for at meddele opholdsforbud i et eller flere geografiske områder er tilstrækkelige, og hvad er ministerens holdning til politiets anvendelse af muligheden for opholdsforbud, til justitsministeren
”sikkerhedszoner”, hvor pågældende frit kan færdes uden at føle
sig utryg og bange for at møde den anden. Det geografiske om-
råde, som forbuddet dækker, skal beskrives så præcist som mu-
ligt i afgørelsen. Hvis det er muligt, bør afgørelsen vedlægges et
kort, der viser området, så der ikke er tvivl om forbuddets ud-
strækning.
Rigspolitiet kan endelig bemærke, at Sundheds- og Ældremini-
steriet, som en del af foranstaltningerne mod covid-19, har ud-
stedt bekendtgørelse nr. 1213 af 17. august 2020 om forbud mod
større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for loka-
ler og lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19. I be-
kendtgørelsens kapitel 3 fremgår det, at politiet kan nedlægge
forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil der er almindelig
adgang, hvis det efter politiets skøn er nødvendigt for at forhin-
dre fare for smitte med covid-19 på det pågældende sted, og ad-
gangen til at meddele personer påbud om at forlade stedet skøn-
nes ikke at være tilstrækkelig til at forhindre smittefaren.
Opholdsforbud efter bekendtgørelsen meddeles for en periode
på indtil 7 dage. Opholdsforbuddet omfatter ikke almindelig
færden på det pågældende sted, og politiet skal ved skiltning på
det sted, som er omfattet af forbuddet, gøre opmærksom på for-
buddet. Forbuddet skal endvidere fremgå af www.politi.dk.”
4