Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2236055_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. august 2020
Strafferetskontoret
Mikkel Holt Christensen
2020-0030-4520
1574090
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1601 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juli 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1601: Spm. om, hvad ministerens holdning er til den nuværende strafferamme for falsk vidneudsagn i retssager, og er ministeren enig i, at afgivelse af falsk vidneudsagn i retssager konsekvent skal retsforfølges og straffes, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1601 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvad er ministerens holdning til den nuværende strafferamme
for falsk vidneudsagn i retssager, og er ministeren enig i, at af-
givelse af falsk vidneudsagn i retssager konsekvent skal retsfor-
følges og straffes?”
Svar:
Falsk forklaring for retten er kriminaliseret i straffelovens § 158. Efter be-
stemmelsens stk. 1, 1. pkt., straffes den, som afgiver falsk forklaring for
retten, herunder ved anvendelse af telekommunikation, med fængsel indtil
4 år. Angår det falske udsagn alene noget, som er uden betydning for det
forhold, der søges oplyst, kan straffen dog gå ned til bøde, jf. § 158, stk. 3.
En forklaring er falsk, hvis den er bevidst urigtig. Bestemmelsen om falsk
forklaring for retten omfatter således bl.a. personer, der i en straffesag afgi-
ver forklaring under vidneansvar, hvis den pågældende afgiver en bevidst
urigtig forklaring for retten.
Baggrunden for kriminaliseringen er navnlig samfundets interesse i at kunne
stole på de oplysninger, der meddeles retterne, og som indgår i grundlaget
for retternes afgørelser.
Den nuværende strafferamme på fængsel indtil 4 år afspejler, at der er tale
om grovere kriminalitet, når en person afgiver falsk forklaring for retten og
derved potentielt medvirker til en urigtig afgørelse.
Jeg er selvsagt helt enig i, at afgivelsen af en falsk forklaring i retten skal
retsforfølges og straffes, når der er grundlag herfor.
Samtidig ligger det fast, at det er anklagemyndigheden, der afgør, om der
skal rejses tiltale i en straffesag. Denne vurdering foretages på grundlag af
en selvstændig strafferetlig vurdering af beviserne i den konkrete sag – det
gælder i sager om falsk forklaring, såvel som i andre straffesager. Endvidere
vil det i sidste ende altid være retten, der ud fra sagens konkrete omstændig-
heder afgør, om en person kan straffes for afgivelse af falsk vidneforklaring.
2