Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2314585_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. december 2020
Politikontoret
Mads Helsted Laursen
2020-0030-4506
1569124
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1587 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. juli 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1587: Spm. om ministeren vil oversende en fortegnelse over de henvendelser, som dansk politi har rettet til henholdsvis de amerikanske myndigheder, myndighederne på Bahamas samt Lloyds i London, som en del af efterforskningen af mordbranden på Scandinavian Star i 1990, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1587 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oversende en fortegnelse over de henvendelser,
som dansk politi har rettet til henholdsvis de amerikanske myn-
digheder, myndighederne på Bahamas samt Lloyds i London,
som en del af efterforskningen af mordbranden på Scandinavian
Star i 1990, hvor 159 mennesker blev dræbt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten
har til brug for besvarelsen indhentet følgende
udtalelse fra Københavns Politi, som Rigsadvokaten kan hen-
holde sig til:
”Københavns Politi har til brug for besvarelsen foretaget en
manuel gennemgang af de 18 arkivkasser, som indeholder
den oprindelige straffesag, hvor reder Henrik Johansen, di-
rektør Ole B. Hansen og kaptajn Hugo Larsen blev dømt for
brud på lov om skibes sikkerhed. Sagen blev endelig afgjort
ved Højesterets dom af 22. november 1993.
Der er ikke herved fundet dokumenter, hvor politiet selv har
rettet henvendelse til de amerikanske myndigheder, myn-
dighederne på Bahamas eller til Lloyds i London.
Der ses derimod en skrivelse af 17. maj 1990 fra Politime-
steren på Frederiksberg til Industriministeriet, hvori man
anmoder om Industriministeriets hjælp til at tilvejebringe
oplysninger om Scandinavian Stars registreringsforhold,
som de fremgår af skibsregisteret på Bahamas, herunder
navnlig om det aktuelle registreringsforhold i tiden fra den
1. april til 7. april 1990.
Der ses derudover en skrivelse af 4. januar 1991 fra Justits-
ministeriet til Commonwealth of The Bahamas, Ministry of
Transport. Skrivelsen er vedlagt en skrivelse af 27. novem-
ber 1990 fra Politimesteren på Frederiksberg. Skrivelserne
vedrører oplysning om, at der nu er rejst sigtelser mod reder
Henrik Johansen, direktør Ole B. Hansen og kaptajn Hugo
Larsen, og at myndighederne på Bahamas opfordres til at
oplyse, om Bahamas som flagstat ønsker, at de pågældende
ligeledes retsforfølges på flagstatens vegne. Skrivelsen af
27. november 1990 er vedlagt et bilag, hvoraf sigtelserne
mod de pågældende fremgår.
Københavns Politi kan herudover oplyse, at der ikke umid-
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1587: Spm. om ministeren vil oversende en fortegnelse over de henvendelser, som dansk politi har rettet til henholdsvis de amerikanske myndigheder, myndighederne på Bahamas samt Lloyds i London, som en del af efterforskningen af mordbranden på Scandinavian Star i 1990, til justitsministeren
delbart foreligger oplysninger om, at Københavns Politi ef-
terfølgende har rettet henvendelse til de amerikanske myn-
digheder, myndighederne på Bahamas eller til Lloyds i
London.””
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1550
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3