REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1585: Spm. om, hvordan politiet reagerer på henvendelser og anmeldelser om trusler i nære relationer, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. august 2020

Politikontoret

Karoline Ove Dahl

2020-0030-4504

1566791

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1585 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2020. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1585: Spm. om, hvordan politiet reagerer på henvendelser og anmeldelser om trusler i nære relationer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1585 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan politiet reagerer på hen-

vendelser og anmeldelser om trusler i nære relationer, herunder

hvilke kriterier der afgør om politiet foretager sig yderligere på

baggrund af en konkret henvendelse?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan oplyse, at politiet har pligt til at indlede en ef-

terforskning, når der er en rimelig formodning om, at et strafbart

forhold er begået, og dermed også, hvis der er en rimelig for-

modning om, at der er fremsat trusler omfattet af straffelovens

bestemmelser.

Hvis der er tale om helt bagatelagtige forhold, der ikke er om-

fattet af straffelovens bestemmelser, eller hvis omstændighe-

derne klart viser, at anmeldelsen må anses for grundløs, iværk-

sætter politiet således ikke en efterforskning.

Politiet skal indlede en efterforskning af egen drift, når der er en

formodning om, at der er begået kriminalitet, herunder trusler

og vold. Det er således ikke en forudsætning for at indlede en

efterforskning, at der foreligger en anmeldelse.

Politiet kan blive opmærksom på mulige trusler eller vold i nære

relationer, f.eks. hvor naboer eller andre tilkalder politiet i for-

bindelse med uoverensstemmelse mellem parterne eller ved, at

en part eller et vidne anmelder forholdet.

Det kan være vanskeligt for en forurettet at indgive politianmel-

delse mod en person, som forurettede har, eller har haft, en tæt-

tere følelsesmæssig relation til. En forurettet kan også være

bange for eller afhængig af den anden part og af den grund være

tilbageholdende med at indgive en anmeldelse. Derudover kan

hensynet til eventuelle fælles børn også medføre, at en forurettet

ikke ønsker at anmelde vold eller trusler fremsat af den anden

forælder, ligesom følelsen af loyalitet kan afholde en forurettet

herfra.

Politiet er af den grund særlig opmærksom på sager, hvor der

kan være udøvet personfarlig kriminalitet – herunder trusler – i

nære relationer.

I samlivs- og æresrelaterede sager, samt i sager om stalking, skal

politiet altid udarbejde en risikovurdering, når den forurettede

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1585: Spm. om, hvordan politiet reagerer på henvendelser og anmeldelser om trusler i nære relationer, til justitsministeren

har været udsat for henholdsvis dødstrusler, alvorligere vold,

vedvarende forfølgelse og chikane, tvang eller frihedsberøvelse.

Udarbejdelsen af en risikovurdering skal medvirke til at undgå,

at trusler eller vold i nære relationer gentages eller intensiveres.

Risikovurderingen gennemføres bl.a. ved en kortlægning af vol-

dens karakter, gerningspersonens risikofaktorer samt sårbar-

hedsfaktorerne hos den person, der er truet. Her ser politiet bl.a.

på, om der tidligere er sket en optrapning af trusler eller vold

samt på parternes psykosociale trivsel.

Herefter opstilles mulige risikoscenarier. Afslutningsvis foreta-

ges en samlet vurdering af, hvorvidt der foreligger henholdsvis

en ”akut risiko for vold” og ”risiko for alvorlig/dødelig vold”,

som vurderes til enten lav, middel eller høj risiko.

Dette danner grundlag for en samlet vurdering af risikoen og

hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der anbefales og vurderes

nødvendige at iværksætte. Det kan f.eks. være udlevering af

overfaldsalarm til forurettede, en særlig adressebeskyttelse mv.

Politiet kan henvise både forurettede og gerningspersonen til re-

levante eksterne samarbejdspartnere og hjælpeorganisationer,

f.eks. krisecentre eller rådgivningstilbud. Politiet kan også yde

praktisk hjælp til forurettede, f.eks. ved at tilbyde at køre foru-

rettede til familie/venner, et krisecenter eller lignende.

Endelig skal politiet overveje muligheden for henholdsvis til-

hold, opholdsforbud eller bortvisning fra hjemmet allerede tid-

ligt i forløbet, ligesom forurettede, efter omstændighederne, skal

vejledes om reglerne herfor.

Hvis forurettede ikke umiddelbart ønsker at tage imod hjælp,

skal forurettede vejledes om muligheden for senere at få hjælp.

Herunder skal forurettede vejledes om muligheden for at rette

henvendelse til offerrådgivningen eller til en navngiven person

hos politiet.

Henvender forurettede sig ikke efterfølgende af sig selv, kan po-

litiet tage kontakt til forurettede og vejlede pågældende yderli-

gere, hvis der er behov herfor, ligesom politiet kan forklare foru-

rettede, hvilken støtte politiet kan yde under sagens behandling.

Politiet skal endvidere – hvis sagen egner sig hertil – give tilbud

om konfliktråd. Et konfliktråd er et frivilligt møde mellem den

forurettede person og gerningspersonen, der finder sted med en

uvildig tredjeperson (en mægler) som mødeleder.

Det bemærkes, at politiet også kan meddele et tilhold, når der

ikke er begået noget strafbart. Tilhold kan således bl.a. anven-

des, når der er begrundet mistanke om, at en person har krænket

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1585: Spm. om, hvordan politiet reagerer på henvendelser og anmeldelser om trusler i nære relationer, til justitsministeren

den forurettedes fred, og der er bestemte grunde til at antage, at

personen vil fortsætte med dette. Det vil afhænge af en konkret

vurdering af samtlige faktiske og retlige forhold i sagen, om der

er tale om en fredskrænkelse. Der kan f.eks. være tale om hyp-

pige, uønskede henvendelser eller andre handlinger, som ikke i

sig selv er strafbare, men som opleves som ubehagelige og for-

styrrende pga. deres antal, deres indhold eller et udtrykt ønske

om at være fri for yderligere kontakt.”