REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1579: Spm. om, det er korrekt, at ofre for traumatiserende overgreb lukker ned som forsvarsmekanisme og derfor afslører over tid, f.eks. fordi hukommelsen eller psyken er påvirket, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. september 2020

Politikontoret

Karoline Ove Dahl

2020-0030-4495

1563703

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1579 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. juli 2020. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1579: Spm. om, det er korrekt, at ofre for traumatiserende overgreb lukker ned som forsvarsmekanisme og derfor afslører over tid, f.eks. fordi hukommelsen eller psyken er påvirket, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1579 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren ligeledes redegøre for, om det er korrekt, at ofre

for traumatiserende overgreb lukker ned som forsvarsmeka-

nisme og derfor "afslører" over tid, f.eks. fordi hukommelsen

eller psyken er påvirket? Vil ministeren i bekræftende fald rede-

gøre for, hvilke ændringer det bør føre til, hvis dette er korrekt,

således at dette faktum ikke skal ligger et offer til last, idet der

henvises til REU alm. del - bilag 511 (fortroligt).”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Ofre for traumatiserende oplevelser kan reagere meget forskel-

ligt under og efter et overgreb. Sådanne forskelle kan f.eks.

komme til udtryk ved den efterfølgende forklaring om oplevel-

sen, hvor det forekommer, at ikke alle ofre fra starten af – helt

eller delvist – fortæller omverdenen om oplevelsen.

Der kan være mange årsager til, at børn såvel som voksne, der

har været udsat for seksuelle overgreb, f.eks. i forbindelse med

en første afhøring hos politiet, ikke med det samme enten ønsker

at fortælle om overgrebet i sin helhed eller om alle dele af et

eller flere overgreb. For mange ofre opleves det som grænse-

overskridende at skulle berette om seksuelle overgreb til en

fremmed. Der kan eksempelvis være dele af et overgreb, som

for offeret er følelsesmæssigt meget svært, skamfuldt eller flovt

at berette om og derfor først senere beretter om, f.eks. når offeret

har opnået en fortrolighed med afhøreren. Hos børn ses det også,

at de frygter for de voksnes og/eller deres forældres reaktioner

og derfor ikke med det samme tør fortælle hele sandheden om

overgrebet.

I forskningen er der identificeret flere forskellige traumereaktio-

ner relateret til seksuelle overgreb. En af disse er undgåelsesad-

færd. Undgåelsesadfærd er en psykologisk forsvarsmekanisme,

som viser sig ved, at offeret oplever et betydeligt indre ubehag

ved at skulle genkalde detaljerne af et overgreb, f.eks. i forbin-

delse med et efterfølgende strafferetligt forløb. En sådan reak-

tion kan medføre, at nogle ofre vil forsøge at begrænse eller

undgå at tænke på eller tale om overgrebet. Undgåelsesadfærd

kan betyde, at det tager tid, før offeret åbner op og fortæller om

(hele) overgrebet.

Det er veldokumenteret i forskningen, at oplevelser, som invol-

verer stærke følelser såsom frygt og angst (traume), huskes

bedre end mindre intense oplevelser. Hukommelsen kan dog

være påvirket af traumet, således at nogle ofre kan opleve van-

skeligheder ved at huske aspekter ved overgrebet såsom tid og

sted, hvilket udfordrer deres evne til at give en sammenhæn-

gende og kronologisk beskrivelse af hændelsen.”

Der henvises endvidere til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1580

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.