Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2239325_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. september 2020
Politikontoret
Karoline Ove Dahl
2020-0030-4496
1572861
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1578 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. juli 2020. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1578: Spm. om ministeren kan bekræfte, at det er politiet, der har valgt at afhøre med flere ugers mellemrum – ikke familien, som beskrevet i Østre Landsrets dom (Dom i straffesager vedr. seksuelle forhold begået over for skoleelever af 10. juli 2020), til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1578 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren bekræfte, at det er politiet, der har valgt at afhøre
med flere ugers mellemrum - ikke familien, som beskrevet i
Østre Landsrets dom (Dom i straffesager vedr. seksuelle forhold
begået over for skoleelever af 10. juli 2020), og vil ministeren
ligeledes redegøre for - i bekræftende fald - hvilke ændringer
det bør føre til: Om politiet skal afhøre på en anden måde frem-
over, eller om det skal lovfæstes, at det ikke skal virke negativt
ind på en domsafsigelse, at politiet vælger at afhøre over flere
gange? Der henvises til REU alm. del - bilag 511 (fortroligt).”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Sagen startede ved anmeldelse af 14. januar 2019. Da foruret-
tede var 13 år, og der var tale om en anmeldelse vedrørende
overtrædelse af kapitel 24 i straffeloven, kunne afhøringen op-
tages på video med henblik på anvendelse af optagelsen som
bevis under hovedforhandlingen, jf. retsplejelovens § 745 e, stk.
1, nr. 2 a.
I forbindelse med efterforskningen af sagen blev forurettede vi-
deoafhørt tre gange.
Den forurettede blev første gang afhørt den 18. januar 2019. Af-
høringen blev stoppet efter 2,5 time på den afhørende polititje-
nestemands foranledning grundet afhøringens længde. Afhørin-
gen blev genoptaget den 12. februar 2019 og afsluttet samme
dag.
Daværende bistandsadvokat for forurettede kontaktede den 14.
marts 2019 Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, idet foru-
rettede havde yderligere oplysninger til sagen.
Den 14. april 2019 anmodede den daværende forsvarsadvokat
om, at der blev foretaget endnu en videoafhøring af forurettede.
Den tredje afhøring af forurettede blev herefter foretaget den 3.
juni 2019.”
Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der
har oplyst følgende:
”Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om videoafhøring, indehol-
der bl.a. detaljerede retningslinjer for politiet og anklagemyn-
dighedens håndtering af selve videoafhøringen af børn og unge,
herunder tidspunktet for videoafhøring og genafhøring.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1578: Spm. om ministeren kan bekræfte, at det er politiet, der har valgt at afhøre med flere ugers mellemrum – ikke familien, som beskrevet i Østre Landsrets dom (Dom i straffesager vedr. seksuelle forhold begået over for skoleelever af 10. juli 2020), til justitsministeren
Det bemærkes, at det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen og
Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1554/2015 om video-
afhøring af børn og unge i straffesager, at ny forskning peger på,
at det ikke nødvendigvis er en belastning for barnet/den unge at
blive videoafhørt over flere omgange, og at det kan være afgø-
rende for at få sagen oplyst. Det fremgår endvidere af Rigsad-
vokatmeddelelsen, at i de tilfælde, hvor det ud fra efterforsk-
ningsmæssige hensyn vurderes, at sagen bedst kan oplyses ved
flere videoafhøringer – og hensynet til at sikre den pågældendes
hukommelse og undgå påvirkning af barnet/den unge ikke er til
hinder for det – kan videoafhøringen gennemføres ad flere om-
gange.
Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at der i praksis normalt
foretages én videoafhøring af barnet/den unge, og at der således
alene sker genafhøring i en mindre andel af sagerne. Årsagen til,
at barnet/den unge genafhøres, er ofte, at der er kommet nye op-
lysninger i sagen, men der kan f.eks. også ske genafhøring i til-
fælde, hvor barnet/den unge ikke har udtalt sig til den første af-
høring på grund af usikkerhed over situationen. I sådanne til-
fælde vil politiet – ofte i samråd med psykologer – foretage en
vurdering af, hvorvidt barnet/den unge, efter der er gået lidt tid,
kan og vil udtale sig ved en genafhøring. Genafhøring kan også
foretages i tilfælde, hvor videoafhøringen har været langvarig
og må antages at være belastende for barnet/den unge.”
Der henvises endvidere til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1580
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3