REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1558: Spm. om, hvori hjemmelsgrundlaget består for Justitsministeriet til at få visse sager fremmet i domstolenes prioritering af sager, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketingets Retsudvalg

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. september 2020

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

David Fristrup Simonsen

2020-0030-4487

1605162

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1557 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. juli 2020. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1558: Spm. om, hvori hjemmelsgrundlaget består for Justitsministeriet til at få visse sager fremmet i domstolenes prioritering af sager, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1557 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for forløbet om nedlukningen af dom-

stolene under coronakrisen, herunder redegøre for hvem der traf

beslutningen, idet der henvises til artiklen ”Mails sår tvivl om,

hvorvidt nedlukningen af domstolene var i overensstemmelse

med Grundloven” af 5. juli i Information?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen havde i dagene op til den 11. marts 2020

nøje fulgt udviklingen i COVID-19 situationen.

Domstolsstyrelsen har ikke selv ekspertise inden for det sund-

hedsfaglige område og valgte derfor fra begyndelsen af COVID-

19-krisen generelt at følge de henstillinger og anbefalinger, som

regeringen og sundhedsmyndighederne kom med i forhold til at

minimere smittespredning.

Domstolsstyrelsen anvendte endvidere Danmarks Domstoles

beredskabsplan, der skal træde i kraft, når der opstår katastrofer,

kriser og ulykker, og som fastlægger rammerne for håndteringen

af krisen. Beredskabsplanen er godkendt af Styregruppen for

Sikkerhed ved Danmarks Domstole, hvor bl.a. formanden for

Dommerforeningen, formanden for Dommerfuldmægtigfore-

ningen, præsidenten for Østre Landsret, præsidenten for Køben-

havns Byret og Domstolsstyrelsens direktør er medlemmer. Be-

redskabsplanen er tillige godkendt af Domstolsstyrelsens besty-

relse, der består af en højesteretsdommer (formand), to lands-

dommere, en byretspræsident og en byretsdommer, en repræ-

sentant for det øvrige juridiske personale ved domstolene, to re-

præsentanter for det administrative personale, en advokat og to

professorer med særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig

indsigt.

Beredskabsplanen bemyndiger Domstolsstyrelsens direktør til at akti-

vere en krisestab, der kan forestå krisestyringen i tilfælde af, at en

krise indtræffer. Ifølge planen har krisestaben kompetence til at træffe

beslutninger vedrørende Danmarks Domstoles handlinger og ressour-

ceanvendelse som led i krisehåndteringen. Planen indeholder bl.a. et

bilag med en vejledning til prioritering af sager, som skal varetages

for at opretholde retssamfundet, selv om en ret skal nedlukkes som

følge af en katastrofe eller krise.

Ifølge beredskabsplanen skal retterne, Procesbevillingsnævnet og

Domstolsstyrelsen udarbejde egne lokalplaner samt instrukser og bi-

lag, som er nødvendige i forhold til beredskabsplanen.

Domstolsstyrelsen besluttede allerede den 10. marts 2020 at aflyse

alle de af Domstolsstyrelsen planlagte møder og kurser for domstole-

nes ledere og ansatte frem til den 3. april 2020 med henblik på at mini-

mere smitterisikoen ved domstolene.

Domstolsstyrelsen opfordrede i en mail den 11. marts 2020 kl. 13.03,

i lyset af den aktuelle situation, retspræsidenterne og administrations-

cheferne til at færdiggøre overvejelserne om udformningen og etable-

ringen af de lokale kriseberedskaber, således at driften af domstolene

kunne opretholdes i tilfælde af, at flere medarbejdere blev smittet eller

skulle opholde sig hjemme i karantæne. Der blev i den forbindelse

henvist til beredskabsplanens bilag om sagsprioritering og pandemi,

ligesom der blev givet anbefalinger til, hvilke emner og overvejelser

retterne burde forholde sig til og gøre i forbindelse med udformningen

af det lokale kriseberedskab. Den endelige udformning af de lokale

kriseberedskaber skulle udarbejdes af den enkelte ret.

Domstolsstyrelsen besluttede desuden på et møde den 11. marts 2020

kl. 15 at aktivere en krisestab. Da alle retter var berørte af den tilta-

gende smittefare i Danmark, blev det besluttet, at retspræsidenten for

Østre Landsret og retspræsidenten for Københavns Byret, der som

nævnt også er medlemmer af Styregruppen for Sikkerhed ved Dan-

marks Domstole, skulle deltage, og herudover blev krisestaben sup-

pleret med en yderligere byretspræsident, retspræsidenten for Retten

i Helsingør. Herudover deltog Domstolsstyrelsens direktion og en

række chefer og medarbejdere fra styrelsen i krisestaben.

På et møde i Justitsministeriet senere den 11. marts 2020 kl. 17, hvor

også rigsadvokaten, rigspolitichefen og direktøren for Kriminal-

forsorgen deltog, blev Domstolsstyrelsens direktør af Justitsministe-

riet orienteret om, at regeringen havde truffet beslutning om at lukke

den offentlige sektor ned, og at alle offentligt ansatte, der ikke varetog

kritiske funktioner, ville blive hjemsendt. Justitsministeriet oplyste, at

statsministeren ville afholde et pressemøde samme aften og udmelde

denne beslutning.

Efter mødet fastlagde Domstolsstyrelsen med afsæt i beredskabspla-

nens bilag om vejledning til prioritering af sager og efter dialog med

retspræsidenten for Østre Landsret og retspræsidenten for Køben-

havns Byret samt input fra repræsentanter for Sø- og Handelsretten og

Tinglysningsretten rammerne for iværksættelsen af et nødberedskab

ved domstolene, der omfattede et notat vedrørende kritiske sager, der

skulle prioriteres.

På baggrund heraf udsendte Domstolsstyrelsens direktør efter

drøftelse og nærmere aftale og bemyndigelse fra bestyrelsesfor-

manden kl. 20.22 en mail om regeringsbeslutningen og iværk-

sættelsen af et nødberedskab til retspræsidenterne og admini-

strationscheferne. Mailen og notatet blev tillige sendt til med-

lemmerne af Domstolsstyrelsens bestyrelse. I mailen hedder det

bl.a.:

”Vi er blevet orienteret af Justitsministeriet om, at

statsministeren på det indkaldte pressemøde i dag

kl. 20.30 vil annoncere, at alle offentligt ansatte, der

ikke varetager kritiske funktioner, fra og med fredag

den 13. marts 2020 til onsdag den 1. april 2020, sen-

des hjem. Dem, der kan arbejde hjemmefra, skal

gøre det. Alle vil blive sendt hjem med fuld løn.

Dette betyder, at vi fra på fredag kommer i den situ-

ation, hvor det som udgangspunkt kun er de kritiske

opgaver, som er beskrevet i beredskabsplanens bi-

lag 21, samt tinglysnings-opgaverne, der skal løses

af retterne, jf. vedhæftede notat.”

Af det til mailen vedhæftede notat fremgår:

”Opretholdelse af kritiske sagsområder ved dom-

stolene

Baggrund

Regeringen har besluttet at lukke alle offentlige in-

stitutioner i Danmark fra den 13. marts 2020 til og

med den 1. april 2020. Der skal alene opretholdes

de mest kritiske funktioner. I den forbindelse skal

Danmarks Domstole identificere særligt kritiske

sagsområder, hvor driften skal opretholdes. Endvi-

dere oplistes de sagsområder, hvor sager ikke kan

behandles i perioden.

Kritiske sagsområder ved Danmarks Domstole

Alle sager, der er bundet af frister eller er særligt

indgribende bør fortsat prioriteres i perioden. Det

gælder f.eks.:

- Grundlovsforhør

- Fristforlængelser

- Afsigelse af kendelser om indgreb, hvis de haster

- Arrestantsager, der pga. proportionalitetsprincip-

pet ikke kan udsættes

- 747 forhør, der ikke kan udsættes

- Fogedforretninger, der ikke kan udsættes. Afhent-

ning af børn, der er ved at blive smuglet ud af landet

etc.

- Administrative frihedsberøvelser, hvis den pågæl-

dende stadig er tilbageholdt

- Andre sager, hvor det af hensyn til parter, vidner,

tiltalte og forurettede vil være helt uproportionalt at

udsætte sagens behandling, når retten skønner, at

sagen kan gennemføre på forsvarlig vis

- Tinglysningssager

- Visse konkurssager af hastende karakter

Det vil være op til en konkret vurdering i den enkelte

ret, hvorvidt en sag opfylder ovenstående betingel-

ser.

Sager som ikke prioriteres

Beslutningen om udelukkende at prioritere ovenstå-

ende sager ved domstolene vil betyde, at en række

væsentlige sagsområder vil blive nedprioriteret, og

at sagerne indtil videre udsættes. Det gælder føl-

gende sagsområder:

- Straffesager, herunder også igangværende hoved-

forhandlinger

- Civilesager, herunder også igangværende hoved-

forhandlinger

- Fogedsager, bortset fra de mest hastende

- Dødsboskiftesager

- Notarialforretninger”

Det bemærkes, at fortsat gennemførelse af fysiske retsmøder i

stort omfang med deltagelse af dommere, domstolsjurister, kon-

toransatte, lægdommere, tolke, advokater, anklagere, parter/til-

talte, vidner, journalister, tilhørere, vagter, politi og fængselsbe-

tjente mv. ville indebære betydelig smitterisiko og risiko for liv-

struende sygdom blandt domstolenes brugere og ansatte. Ret-

terne har hver dag mange besøgende, og det er i overvejende

grad mennesker, som ikke sædvanligvis færdes blandt hinanden.

Justitsministeriet bad i en mail den 11. marts 2020 kl. 23.08, der

bl.a. også blev sendt til Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Krimi-

nalforsorgen, Domstolsstyrelsen om at indsende koordinerede

planer for hjemsendelse af medarbejdere og for opgavevareta-

gelsen i perioden fra den 13. marts til den 27. marts 2020. Dom-

stolsstyrelsen oversendte den 17. marts 2020 et notat til Justits-

ministeriet, der beskrev nødberedskabet ved domstolene, som

blev iværksat den 11. marts 2020. Til brug for besvarelsen havde

Domstolsstyrelsen indhentet bidrag fra retterne for at få beskre-

vet deres konkrete tilrettelæggelse af nødberedskabet ved den

enkelte ret.

Om beslutningen om at hjemsende domstolenes personale kan

endvidere henvises til justitsministerens besvarelse af 25. marts

2020 af Retsudvalgets spørgsmål nr. 1087 (Alm. del). I besva-

relsen gengives en indhentet udtalelse fra Domstolsstyrelsen,

hvor bl.a. følgende oplyses:

”Det er fra regeringens side meldt ud, at den nuvæ-

rende ekstraordinære situation, hvor offentligt an-

satte, der ikke varetager kritiske funktioner er sendt

hjem, er forlænget foreløbigt til og med den 13. april

2020. Det er således disse forudsætninger, Dan-

marks Domstole forholder sig til og arbejder ud fra

indtil videre.

Danmarks Domstole igangsatte onsdag den 11.

marts 2020 et nødberedskab for at håndtere kritiske

sagsområder, samtidig med at man fulgte regerin-

gens udmelding om nedlukning af den offentlige sek-

tor og sundhedsmyndighedernes forholdsregler.”

Det ovenfor citerede notat vedrørende kritiske sager blev lø-

bende ajourført og udvidet af krisestaben under nødberedskabs-

perioden, bl.a. i lyset af ændringer i myndighedernes sundheds-

mæssige anbefalinger og ændringer i de fysiske forhold ved ret-

terne, der gjorde det muligt at behandle yderligere sager.

Om forløbet under hjemsendelsen af domstolenes personale kan

det endvidere oplyses, at krisestaben holdt daglige videomøder,

hvor der blev drøftet og fastlagt fælles retningslinjer og anbefa-

linger for retternes arbejde under nødberedskabet, herunder på

baggrund af de spørgsmål, der blev rejst af retspræsidenter,

dommere og det administrative personale, og hvor der blev ef-

terspurgt vejledning om håndteringen af praktiske, administra-

tive og juridiske spørgsmål. Domstolsstyrelsen udsendte på bag-

grund af drøftelserne og beslutningerne i krisestaben næsten

dagligt en såkaldt FAQ til alle retspræsidenter, hvor der blev

samlet op på spørgsmål og henvendelser, orienteret om rele-

vante lovændringer, delt gode råd og erfaringer mellem retterne

mv.

For at domstolene kunne løse flere opgaver hjemmefra i perio-

den under nedlukningen henstillede krisestaben den 25. marts

2020 retterne til i højere grad at lade medarbejdere være fysisk

til stede i retten for bl.a. at journalisere og fordele sager med

henblik på i større omfang at muliggøre, at de selv og andre

kunne løse arbejdsopgaver hjemmefra. Formålet var således en

øget sagsbehandling fra hjemmearbejdspladserne på flere sags-

typer.

Det blev i forbindelse med den øgede mulighed for at arbejde

hjemmefra præciseret, at det var op til den lokale ledelse i retten

at beslutte, hvilke arbejdsopgaver der kunne begrunde en fysisk

tilstedeværelse i retten, samt fastlægge rammerne for den kon-

krete håndtering heraf.

Krisestaben nedsatte i perioden også en arbejdsgruppe bestå-

ende af en landsdommer, en byretspræsident, to byretsdommere,

to funktionschefer, to øvrige domstolsjurister samt repræsentan-

ter for Domstolsstyrelsen og Danmarks Domstoles Bedste Prak-

sis Team, der med henblik på videndeling udarbejdede en række

anbefalinger og vejledninger til, hvordan medarbejderne ved

retterne på den bedst mulige måde kunne arbejde hjemmefra un-

der nødberedskabsperioden.

Under hele COVID-19-krisen var krisestabens opgave på daglig

basis at drøfte situationen og afklare problemstillinger, koordi-

nere indsatsen og træffe beslutning om udmelding af fælles ret-

ningslinjer og anbefalinger med henblik på at minimere smit-

tespredningen blandt ansatte og brugere og sikre en sundheds-

mæssig forsvarlig sagsafvikling ved domstolene.

Domstolsstyrelsens bestyrelsesformand og direktør drøftede lø-

bende situationen under domstolenes nødberedskab og i forbin-

delse med genåbningen, og Domstolsstyrelsens bestyrelse drøf-

tede håndteringen af COVID-19-situationen på bestyrelsesmø-

der den 24. marts 2020, den 3. april 2020, den 16. april 2020,

den 12. maj 2020 og den 22. juni 2020.

Undervejs i forløbet bad Justitsministeriet løbende Domstols-

styrelsen om at blive orienteret om status på situationen ved

domstolene under nødberedskabsperioden, herunder omfanget

af nødberedskabet, status på sagsafviklingen ved retterne, opga-

vevaretagelsen ved retterne samt personalesituationen.”