Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2244296_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. september 2020
Politikontoret
Lasse Lykke Gregersen
2020-0030-4450
1557543
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1554 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juli 2020.
Nick Hækkerup
/
Jacob Guldborg Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1554: Spm. om udviklingen i kriminalitet i hhv. ghettoer, hårde ghettoer og udsatte boligområdet over de sidste 10 år fordelt på kriminalitetstype og andelen af personer med ikke-vestlig baggrund, til justitsministeren
2244296_0002.png
Spørgsmål nr. 1554 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for udviklingen i kriminalitet i hhv. ghet-
toer, hårde ghettoer og udsatte boligområdet over de sidste 10 år
fordelt på kriminalitetstype og andelen af personer med ikke-vestlig
baggrund?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, som har oplyst følgende:
”Rigspolitiet bemærker indledningsvist, at besvarelsen omhand-
ler de særligt udsatte boligområder (SUB-områder), der siden
2013 er blevet udpeget af politiet ud fra en politifaglig vurdering
af, hvilke boligområder der er mest belastede af kriminalitet,
uorden og/eller utryghedsskabende adfærd, ligesom beboernes
tryghed og tillid til politiet indgår i vurderingen.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen udarbejdet en opgørelse
over antallet af straffelovsanmeldelser for SUB-områderne sam-
let set i perioden fra 2013 til 2019 samt 1. halvår 2020, jf.
tabel
2
nedenfor. Disse områder udvælges af politikredsene på bag-
grund af en konkret og politifaglig vurdering, og de særligt ud-
satte boligområder er karakteriserede ved at være boligområder
præget af problematikker, der relaterer sig til utryghed, uroska-
bende adfærd og/eller kriminalitet. Det er altså kriterier, som re-
laterer sig til politiets arbejde. I modsætning hertil anvender re-
geringens officielle ghettoliste andre kriterier, som bl.a. om-
handler beskæftigelse, uddannelse og herkomst. En opgørelse
over udviklingen i kriminalitet i boligområder, der fremgår af
regeringens ghettoliste, vil kræve en ressourcetung manuel ud-
viklingsopgave og efterfølgende gennemgang af sager i de geo-
grafiske områder, der fremgår af regeringens ghettoliste. Det be-
mærkes dog, at der kan være et vist sammenfald mellem poli-
tiets liste over særligt udsatte boligområder og ghettolisten.
Antallet og udbredelsen af særligt udsatte boligområder kan æn-
dre sig fra år til år afhængigt af politikredsenes vurdering af bo-
ligområderne. I
tabel 2
anvendes de særligt udsatte boligområ-
der, der er udpeget i 2020, jf.
tabel 1
nedenfor. Boligområder
som tidligere har været udpeget af politiet som særligt udsatte
boligområder, men som ikke er udpeget i 2020, fremgår således
ikke af tabellen.
Tabel 1: Politiets udvalgte særligt udsatte boligområder for 2020
Politikreds
Nordjylland
Kommune
Ingen
Område
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1554: Spm. om udviklingen i kriminalitet i hhv. ghettoer, hårde ghettoer og udsatte boligområdet over de sidste 10 år fordelt på kriminalitetstype og andelen af personer med ikke-vestlig baggrund, til justitsministeren
2244296_0003.png
Østjylland
Aarhus
Aarhus
Ingen
Vejle
Kolding
Horsens
Kolding
Fredericia
Esbjerg
Esbjerg
Odense
Slagelse
Slagelse
Greve
Køge
Køge
Fredens-
borg
Gladsaxe
Brøndby
Herlev
Rødovre
Ishøj
København
København
København
København
København
Gellerupparken/Toveshøj
Bispehaven
Midt- og Vestjylland
Sydøstjylland
Finlandsparken
Skovparken
Sundparken
Munkebo
Korskærparken
Stengårdsvej
Hedelundgårdparken
Vollsmose
Motalavej
Ringparken
Askerød
Karlemosen
Ellemarken
Nivåhøj/Islandshøjparken
Syd- og Sønderjylland
Fyn
Sydsjælland og Lolland-Falster
Midt- og Vestsjælland
Nordsjælland
Københavns Vestegn
Høje Gladsaxe
Brøndbyøster
Hjortegården
Kærene
Vildtbanegård 1 og 2
Blågården
Mjølnerparken inkl. Hothers
Plads
Remisevænget og Hørgår-
den
Folehaven
Tingbjerg-Husum Nord
København
Bornholm
Ingen
3
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1554: Spm. om udviklingen i kriminalitet i hhv. ghettoer, hårde ghettoer og udsatte boligområdet over de sidste 10 år fordelt på kriminalitetstype og andelen af personer med ikke-vestlig baggrund, til justitsministeren
2244296_0004.png
Tabel 2: Straffelovsovertrædelser fordelt på kriminalitetsarter for de
Kriminalitetsart
Anden forbrydelse*
Bedrageri mv.
Brugstyveri
Butikstyveri
Hærværk
Indbrud i beboelse mv.
Indbrud i erhvervsejendom
Narkotika og smugling
Personfarlig kriminalitet**
Røveri
Sædelighed***
Tyveri fra borger
Tyveri fra personbil mv.
Tyveri fra varebil mv.
Tyveri i øvrigt
I alt
2013
86
263
286
211
676
1.217
224
60
523
70
35
844
167
43
160
4.865
2014
63
294
279
254
578
1.075
168
27
492
42
56
817
175
56
123
4.499
2015
85
480
299
244
534
814
137
36
466
54
57
656
94
49
79
4.084
2016
67
491
281
180
530
647
114
21
567
33
35
566
128
93
88
3.841
2017
110
539
266
206
506
559
74
29
624
36
148
542
135
130
71
3.975
2018
139
380
227
169
485
457
68
35
681
40
63
421
136
74
66
3.441
2019
188
605
212
148
504
424
66
39
788
28
59
386
108
41
65
3.661
1. halvår
2020
74
256
110
69
252
196
34
15
333
17
48
144
60
18
28
1.654
udvalgte særligt udsatte boligområder i 2020 samlet set, 2013-2019 samt
1. halvår af 2020
Kilde: Dynamisk data fra POLSAS trukket den 5. august 2020
* Anden forbrydelse vedrører bl.a. gerningskoder om skydevåben, husfredskrænkelse, grov
forstyrrelse af offentlig ro og orden samt falsk anklage/bevisforvanskelse.
** Personfarlig kriminalitet vedrører bl.a. gerningskoder om vold, trusler, drab og
brandstiftelse.
*** Sædelighed vedrører bl.a. gerningskoder om voldtægt, blodskam, blufærdighedskræn-
kelse og børnepornografi.
Det bemærkes, at opgørelsen i
tabel 2
er baseret på tal fra poli-
tiets sagsstyringssystem (POLSAS), som er et journaliserings-
og sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det
skal endvidere bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske
data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil
der kunne ske ændringer afhængigt af tidspunktet for udtræk af
oplysningerne i opgørelsen, idet der kan forekomme efterregi-
streringer.
Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at en anmeldelse kan henfø-
res til et særligt udsat boligområde, når adressen på gerningsste-
det i anmeldelsen er fuldstændig. En fuldstændig adresse skal
indeholde kommune, vejnavn og husnummer (og evt. bogstav).
I tilfælde af at gerningsstedet ikke har en fuldstændig adresse,
kan anmeldelsen ikke henføres til et særligt udsat boligområde.
Det bemærkes, at en anmeldelse om kriminalitet, der kan hen-
føres til et særligt udsat boligområde, ikke er ensbetydende med,
at kriminaliteten er begået af en person, der er bosat i det særligt
udsatte boligområde.
Rigspolitiet bemærker afslutningsvis, at der ved registrering af
sigtelse i POLSAS anføres såkaldt ”tilhørsforhold” for den på-
gældende sigtede. Tilhørsforholdskategorierne er ”dansk stats-
borger”, ”asylansøger”, ”udlænding med ulovligt ophold”,
”fastboende udlænding” og ”turist”. Der registreres således ikke
4
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1554: Spm. om udviklingen i kriminalitet i hhv. ghettoer, hårde ghettoer og udsatte boligområdet over de sidste 10 år fordelt på kriminalitetstype og andelen af personer med ikke-vestlig baggrund, til justitsministeren
systematisk oplysninger om etnicitet e.l. i forhold til anmelder,
sigtede eller forurettede. En registrering af sådanne oplysninger
vil alene afhænge af, om der i det konkrete tilfælde vurderes at
være et politifagligt behov herfor. Rigspolitiet kan således ikke
levere retvisende opgørelser over andelen af personer med ikke-
vestlig baggrund i det anførte materiale.”
5