Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt
2298105_0001.png
Folketinget Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
4. december 2020
Politikontoret
Mads Helsted Laursen
2020-0030-4459
1558327
Slotshmgade1026Købnv.TF
w.justimnerdk
[email protected]
+4572680391
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1543 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. juli 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1543: Spm. om der er kendskab til, at materiale i Scandinavian Star-sagen - bevidst eller ved en fejl - er blevet makuleret eller på anden måde bortkommet i myndighedernes besiddelse, herunder hos Kammeradvokaten og i Søfartsstyrelsen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1543 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om der er kendskab til, at materiale
i
Scandinavian Star-sagen - bevidst eller ved en fejl - er blevet
makuleret eller på anden måde bortkommet i myndighedernes
besiddelse, herunder hos Kammeradvokaten og i Søfartsstyrel-
sen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bi-
drag fra Søfartsstyrelsen via Erhvervsministeriet, som har oplyst følgende:
"Noget af det materiale, Søfartsstyrelsen har været i besiddelse
af i Scandinavian Star-sagen, er blevet kasseret af Rigsarkivet i
forbindelse med aflevering. Dette har Søfartsstyrelsen tidligere
redegjort for ved besvarelse af 20. april 2017 af spørgsmål nr.
813 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Som det fremgår af det tidligere svar, drejer det sig om fem sa-
ger, der blev kasseret af Rigsarkivet i forbindelse med aflevering
i henholdsvis 2004 og 2014. To af sagerne, som stammer fra
journalperioden 1960-1990, er delvist bevaret i Søfartsstyrelsen,
mens de tre øvrige sager, som er fra perioden 1991-2000, ikke
er bevaret.
Søfartsstyrelsen har i ovennævnte svar til Retsudvalget oplyst,
”at styrelsen delvist har bevaret materiale på de to første sager
med titlerne: Administrative sager i forbindelse med branden på
”Scandinavian Star” og Nordisk
Granskningsudvalg vedr.
”Scandinavian Star”. Der ses ikke at være bevaret materiale på
de tre øvrige sager, hvor den tredje sag vedrørte et foredrag om
Scandinavian Star, hvor den fjerde sag har været brugt til at be-
svare en henvendelse fra en tysk professor om en rapport, og
hvor den femte sag i forbindelse med gennemgangen har vist sig
ikke at vedrøre Scandinavian Star.”
Søfartsstyrelsen har ikke i øvrigt kendskab til, at materiale i
Scandinavian Star-sagen bevidst eller ved en fejl skulle være
blevet makuleret eller på anden måde bortkommet."
Justitsministeriet har endvidere indhentet bidrag fra Rigsadvokaten, som har
oplyst følgende:
”Københavns Politi
har oplyst, at Københavns Politi ikke er be-
kendt med, at der skulle være destrueret straffesagsakter i sagen.
Københavns Politi har endvidere ikke konkret grund til at for-
mode, at straffesagsakter i øvrigt skulle være bortkommet.
2
REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1543: Spm. om der er kendskab til, at materiale i Scandinavian Star-sagen - bevidst eller ved en fejl - er blevet makuleret eller på anden måde bortkommet i myndighedernes besiddelse, herunder hos Kammeradvokaten og i Søfartsstyrelsen, til justitsministeren
Rigsadvokaten kan hertil tilføje, at Statsadvokaten i København
og Rigsadvokaten heller ikke er bekendt med, at der skulle være
destrueret eller bortkommet dokumenter fra sagen.”
3