REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1530: Spm. om problemet med, at der hvert år forsvinder mange pas, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. september 2020

Sikkerhedskontor I

Ida Elise Tommerup

2020-0030-4443

1578457

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1530 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. juli 2020. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).

Nick Hækkerup

Jesper Hagen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1530: Spm. om problemet med, at der hvert år forsvinder mange pas, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1530 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvad kan ministeren nærmere oplyse om problemet med, at

der hvert år forsvinder mange pas; hvor stor en andel skyldes

hændelig bortkomst, hvor stor en andel bruges eller formodes

brugt til kriminelle forhold, herunder men ikke begrænset til,

ulovlig indvandring, smugling, menneskesmugling og iden-

titetstyveri eller bedrageri?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Det kan indledningsvis oplyses, at Rigspolitiet frem til ud-

gangen af 2018 ikke var i besiddelse af statistiske oplysnin-

ger om antallet af bortkomne pas, der er stjålet eller i øvrigt

anvendt til kriminelle forhold. Baggrunden herfor var, at pas-

registret ikke gav mulighed for at registrere årsagen til, at et

pas var bortkommet, men alene at det var bortkommet.

Ultimo november 2018 implementerede Rigspolitiet en it-

løsning, som gør det muligt at registrere bortkomstårsager i

pasregisteret, således at der nu skal indberettes én af fem mu-

lige årsager til bortkomst af et pas samt oplysning om, hvor

passet er mistet. De forskellige bortkomstårsager, der kan re-

gistreres i pasregisteret, er ”Bortkommet i posten”, ”Forlagt”,

”Stjålet”, ”Ødelagt” og ”Uoplyst”.

Følgende opgørelse viser antallet af mistede pas fordelt på

bortkomstårsag for årene 2019 og 2020:

Det bemærkes, at den i skemaet anførte årsag ”Annulleret pas

UIM” alene fremgår af skemaet, idet tallene indgår i det ud-

træk vedrørende ”mistede pas”, som Rigspolitiet har indhen-

tet til brug for besvarelsen. Disse sager vedrører fratagelse af

dansk statsborgerskab for fremmedkrigere, og er derfor ikke

en del af de fem bortkomstårsagskoder.

Trækket omfatter alle ordinære pas (danske, færøske og

grønlandske pas), provisoriske pas og ekstrapas. Trækket

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1530: Spm. om problemet med, at der hvert år forsvinder mange pas, til justitsministeren

omfatter derimod ikke konventions- og fremmedpas, EU-

nødpas og diplomat- og tjenestepas.

Tallene er baseret på udtræk fra pasregisteret, som er et regi-

strerings- og opslagssystem, der anvendes af medarbejdere i

kommunerne, Udenrigsministeriet, Udlændingestyrelsen og

politiet, herunder Rigspolitiet. Pasregisteret er ikke et egent-

ligt statistiksystem, og der tages derfor forbehold for fejlop-

dateringer mv. De statistiske oplysninger er genereret på bag-

grund af en fuldstændig kopi af pasregisteret fra den 14. au-

gust 2020, og oplysninger er opdateret til denne dato.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at pas, som er mi-

stet, men som efterfølgende er meldt ”til stede” eller ”afleve-

ret”, også er talt med i antallet af mistede pas. Pas, som er

meldt ”til stede”, er genfundne pas, dvs. pas, som tidligere er

registreret som mistet. Når en person, der har mistet et pas,

afgår ved døden, slettes passet desuden automatisk i systemet

efter 1 år og 10 måneder.

Der er således flere faktorer, der spiller ind i optællingen,

og oplysningerne i pasregisteret om antallet af mistede pas er

derfor udtryk for dynamiske tal. Dette betyder tillige, at hi-

storisk data kan ændre sig.

Derudover er det ikke muligt via Politiets Sagsstyringssy-

stem (POLSAS) at lave et dataudtræk, der belyser omfanget

af sager, der vedrører misbrug af pas. Baggrunden herfor er,

at sagsstyringssystemet ikke indeholder en gerningskode

specifikt for tyveri af pas, eller personelfalsk mv. ved brug af

pas.

Politiet ser med stor alvor på sager om tyveri og tab af iden-

titetspapirer, herunder pas, fordi passene i nogle tilfælde kan

blive brugt til kriminalitet. Politiet søger i den forbindelse at

forfølge de efterforskningsmuligheder, der måtte være for at

finde gerningsmanden og dokumentet, ligesom politiet efter-

lyser de forsvundne pas både i Danmark og internationalt via

Interpol.

Med hensyn til misbrugsmønstre med nationalitetspas kan

Rigspolitiet generelt oplyse, at stjålne eller bortkomne pas på

forskellig vis i forbindelse med dokumentfalsk og personelt

falsk (straffelovens § 174 om anvendelse af anden persons

ægte dokument) kan anvendes til en række forskellige krimi-

nelle formål. Der kan således både ske uretmæssig anven-

delse af ægte og forfalskede pas, ligesom sådanne pas f.eks.

kan anvendes i forbindelse med ind- og udrejse fra andre

lande eller i forbindelse med indgåelse af kontraktforhold

mv., hvor et pas kan anvendes som dokumentation for en per-

sons identitet.

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1530: Spm. om problemet med, at der hvert år forsvinder mange pas, til justitsministeren

Rigspolitiet har i marts 2018 ud fra et dataudtræk fra pasre-

gistret opgjort antallet af borgere, der inden for de seneste 10

år i løbet af et kalenderår havde fået udstedt mere end to pas.

Opgørelsen viste, at i alt 91 borgere i løbet af perioden havde

fået udstedt mere end to pas inden for samme kalenderår.