REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1507: Spm. om antallet af personaler pr. institution i Kriminalforsorgen, som er beskæftiget med sygepleje, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

4. september 2020

Straffuldbyrdelseskontoret

Patrick Kofod Holm

2020-0030-4406

1594152

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1507 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juni 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1507: Spm. om antallet af personaler pr. institution i Kriminalforsorgen, som er beskæftiget med sygepleje, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1507 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse for antallet af personaler pr. institution i

Kriminalforsorgen, som er beskæftiget med sygepleje, fordelt

på psykiatere, sygeplejersker, læger m.m., samt deres timetal?

Og vil ministeren oplyse, hvor mange af disse personaler, der

maksimalt ville være logget ind af gangen i en eventuelt digita-

liseret sygepleje, dvs. hvor mange har overlappende arbejdsti-

der, således at de vil være logget ind samtidig? Hvis det ikke

kan udregnes, bedes oversendt en anonymiseret opgørelse med

hver personales arbejdstider.”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Kriminalforsorgen har ikke et elektronisk sagsbehandlingssy-

stem til understøttelse af sundhedsbehandlingen. På enkelte ma-

trikler anvendes dog et helsesystem med begrænset funktionali-

tet. Nedenfor er gengivet en generel beskrivelse af organiserin-

gen af sundhedsbetjeningen i kriminalforsorgen. Som det frem-

går af tabellerne i vedlagte opgørelse varetages sundhedsbetje-

ningen af en kombination af fastansat personale og eksterne le-

verandører, og de fleste går på arbejde samtidig.

Organiseringen af sundhedsbetjeningen i institutionerne er for-

skellig områderne imellem. Kriminalforsorgen Hovedstaden har

oprettet en sundhedsenhed med tilknytning af læger og sygeple-

jersker, hvor den sundhedsfaglige ledelse forestås af en over-

læge. Formålet med sundhedsenheden er at give sundhedsområ-

det et organisatorisk og fagligt løft.

Kriminalforsorgen Sjælland, Kriminalforsorgen Syddanmark

og Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland arbejder aktuelt på

at etablere sundhedsenheder. Sundhedsbehandlingen i disse om-

råder, hvor man er i gang med at afdække den fremtidige sund-

hedsbetjening, bliver aktuelt varetaget af forskellige læger og

sygeplejersker, hvoraf nogle kan være tilknyttet vikarbureauer.

Sundhedsbehandlingen i kriminalforsorgens institutioner bliver

både varetaget af sundhedspersonale, der er ansat af kriminal-

forsorgen, samt af eksterne konsulenter, der eventuelt kan være

tillknyttet et firma. De eksterne konsulenter kan også være time-

eller honorarlønnede psykiatere eller tandlæger.

De indsatte har ret til lægebehandling og anden sundhedsmæssig

behandling, jf. straffuldbyrdelseslovens § 45. Bestemmelsen

bygger på det hovedsynspunkt, at kriminalforsorgens klientel i

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1507: Spm. om antallet af personaler pr. institution i Kriminalforsorgen, som er beskæftiget med sygepleje, til justitsministeren

sundhedsmæssig henseende så vidt muligt skal sidestilles med

befolkningen i almindelighed (normaliseringsprincippet). En

stor del af sundhedsbehandlingen af indsatte i kriminalforsorgen

foregår i den almindelige sundhedssektor, mens sundhedsperso-

nalet i kriminalforsorgen primært fungerer som erstatning for

den privatpraktiserende læge (med speciale i almen medicin),

som en borger normalt er tilknyttet, og som dels håndterer de

sygdomme og tilstande, som ikke kræver speciallægebehand-

ling, dels visiterer videre til speciallægebehandling, hvor det

måtte være påkrævet. Hvis en indsat har behov for behandling,

der ikke kan foretages i et fængsel, vil pågældende således blive

henvist til det regionale sundhedsvæsen.

Direktoratet kan endelig oplyse, at fængselsbetjente også med-

virker i sundhedsbetjeningen, idet fængselsbetjente kan virke

som lægens medhjælp, f.eks. i forhold til at udlevere allerede

doseret medicin. Desuden er det en del af fængselsbetjentuddan-

nelsen at blive uddannet i førstehjælp, inden fængselsbetjentene

påbegynder praktikperioden i deres institution.”

Der henvises i øvrigt til vedlagte opgørelse, som Direktoratet for Kriminal-

forsorgen har udarbejdet til brug for besvarelsen af spørgsmålet.