REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1496: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 25/6-20 om Erik Solbakke-sagen, jf. REU alm. del – samrådsspm. AJ og AK, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

2020-0035-0150

1510720

UDKAST TIL TALE

til besvarelse af samrådsspørgsmål AJ og AK

fra Folketingets Retsudvalg stillet den 2. juni 2020

Samrådsspørgsmål AJ

”Vil ministeren redegøre for sagen mod Erik Solbakke, som i 1989 blev fun-

det skyldig i den såkaldte Hafniabrand samt mordet på Annette Thomsen på

Fanø og idømt forvaring, herunder om ministeren vil genåbne sagen på

baggrund af, at der er blevet sat spørgsmålstegn ved, om Erik Solbakke er

den rette gerningsmand bag forbrydelserne?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Samrådsspørgsmål AK

”Vil ministeren redegøre for de regler, der findes i lovgivningen, og hvilke

anvisninger, der findes i ”Rigsadvokatens Meddelelser” vedrørende politi-

afhøringer generelt samt mere specifik f.sv. angår mentalt handicappede

personer, herunder kommentere reglerne for forsvarermedvirken samt et

evt. (nyt) krav om videooptagelser af afhøringer?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).

REU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1496: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra åbent samråd den 25/6-20 om Erik Solbakke-sagen, jf. REU alm. del – samrådsspm. AJ og AK, til justitsministeren

Svar:

[Indledning]

Tak for indbydelsen til at komme her i dag og tale om

straffesagerne mod Erik Solbakke Hansen og politiets af-

høringsmetoder i kølvandet på de seneste ugers medi-

eomtale.

Baggrunden for spørgsmålene er som bekendt, at TV 2 i

dokumentaren ”Tilståelsen” har gennemgået politiets ef-

terforskning af straffesagerne mod Solbakke Hansen.

Der rejses i den forbindelse nogle spørgsmål om grund-

laget for dommene mod Solbakke Hansen.

[Samrådsspørgsmål AJ]

Jeg vil først besvare samrådsspørgsmål AJ, der mere spe-

cifikt vedrører straffesagerne mod Solbakke Hansen.

[Anmodningen om genoptagelse]

Siden samrådsspørgsmålet blev stillet, er der sket det, at

Den Særlige Klageret har modtaget en ansøgning fra Sol-

bakke Hansens søster, der anmoder om genoptagelse af

straffesagerne. Anmodningen omfatter både genopta-

gelse af de såkaldte pyromanbrande, branden på Hotel

Hafnia og drabet på Annette Møller Thomsen.

Det betyder samtidig, at der nu er tale om en verserende

sag, der behandles ved Den Særlige Klageret.

[Behandlingen ved Den Særlige Klageret]

Processen er nu, at Klageretten vil indhente sagens akter

og en udtalelse fra anklagemyndigheden.

Anklagemyndigheden kan i den forbindelse af egen drift

vælge at få politiet til at foretage yderligere efterforsk-

ning, f.eks. i form af afhøringer, hvis det vurderes nød-

vendigt. Tilsvarende kan Klageretten bestemme, at der

skal foretages yderligere efterforskningsskridt, inden den

træffer afgørelse i sagen.

Klageretten kan enten træffe afgørelse om at afvise an-

modningen om genoptagelse eller at tage den til følge [jf.

retsplejelovens § 982].

En afgørelse om genoptagelse, vil i en situation som den

foreliggende, hvor Solbakke Hansen er død, betyde, at

Klageretten ophæver de ældre domme, uden at der fore-

tages en ny hovedforhandling.

Hvis dommene ophæves – og det skyldes, at Klageretten

har vurderet, at domfældte ikke er rette gerningsmand –

vil der være tale om uopklarede forbrydelser.

Det vil herefter skulle vurderes, om der er grundlag for

at genoptage den strafferetlige efterforskning af forbry-

delserne.

[Ministerens mulighed for at udtale sig om verse-

rende sager ved domstolene]

Som nævnt tidligere er der nu tale om en verserende sag

ved Den Særlige Klageret. Det sætter nogle rammer for,

hvordan jeg som justitsminister agerer i sagen.

Som justitsminister er jeg øverste forvaltningschef for

anklagemyndigheden, og jeg kan derfor i princippet [ef-

ter retsplejelovens § 98, stk. 3,] give anklagemyndighe-

den pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager.

Jeg har altså en særlig rolle i forhold til behandlingen af

straffesager.

Denne særlige rolle betyder samtidig, at barren for, hvor-

når jeg kan udtale mig om en konkret, verserende sag –

uden at det indebærer en vis påvirkningsrisiko – er rela-

tivt lav sammenlignet med f.eks. folketingsmedlemmers.

Jeg håber derfor også på udvalgets forståelse for, at jeg

af respekt for Klagerettens arbejde finder det rigtigst at

afvente Klagerettens afgørelse i sagen. Også selv om det

betyder, at det er begrænset, hvad jeg kan sige om straf-

fesagerne mod Solbakke Hansen på samrådet i dag.

Jeg vil dog gerne redegøre ganske kort for dommene mod

Solbakke Hansen.

[Retten i Hillerøds dom af 26. november 1986]

Selvom det egentlig ligger uden for rammerne af spørgs-

målet, vil jeg kort nævne, at Solbakke Hansen den 26.

november 1986 ved Retten i Hillerød blev dømt for 27

forsætlige brandstiftelser, to forsøg på brandstiftelse og

for uagtsomt manddrab.

Solbakke Hansen blev under sagen mentalundersøgt,

hvor han blev fundet psykisk afvigende. Han blev derfor

dømt til anbringelse på en institution.

[Retten i Hillerøds dom af 18. januar 1989]

Efterfølgende blev Solbakke Hansen den 18. januar 1989

ved Retten i Hillerød dømt for brandstiftelse på Hotel

Hafnia og uagtsomt manddrab på 35 personer.

Han blev samtidig dømt for forsøg på voldtægt af særlig

farlig karakter og legemsbeskadigelse med døden til

følge. Begge forhold blev begået over for den 15-årige

Annette Møller Thomsen.

Solbakke Hansen blev ligesom ved 1986-dommen dømt

til anbringelse på en institution på baggrund af mentalun-

dersøgelsen i sagen.

[Samrådsspørgsmål AK]

Jeg vil nu gå videre med samrådsspørgsmål AK, hvor jeg

er blevet bedt om at redegøre for reglerne og retnings-

linjerne for politiets afhøringer samt afhøringer af psy-

kisk afvigende personer.

Politiets efterforskning og politiets afhøringer er regule-

ret i retsplejeloven [kapitel 67 og 68].

Loven [§ 751] indeholder bl.a. et krav om, at det væsent-

lige indhold af forklaringer skal tilføres politirappor-

terne, og at særligt vigtige dele af forklaringer så vidt mu-

ligt skal gengives med den afhørtes egne ord.

Den afhørte skal have mulighed for at gøre sig bekendt

med gengivelsen af forklaringen, og de rettelser og tilfø-

jelser, som den afhørte måtte have, skal medtages i rap-

porten. Endelig skal den afhørte gøres bekendt med, at

vedkommende ikke har pligt til at underskrive rapporten.

Lydoptagelse af forklaringer kan i dag [ifølge retspleje-

lovens § 751, stk. 3] kun finde sted, når den afhørte er

gjort bekendt med, at forklaringen optages.

[Om videoafhøring]

Politiet har – i tilfælde hvor optagelsen skal bruges som

bevis under hovedforhandlingen – mulighed for at video-

optage afhøringer af ofre eller vidner. Det er det, der hed-

der videoafhøring.

Politiet kan [efter retsplejelovens § 745 e] videoafhøre

personer under 13 år, og i særlige tilfælde personer, der

er over 13 år, men under 18 år. Politiet kan også video-

afhøre personer over 18 år, hvis de lider af en alvorlig

psykisk lidelse eller væsentlig funktionsnedsættelse, og

særlige omstændigheder taler for videoafhøring.

[Om psykisk afvigende kriminelle]

Rigsadvokaten har i Rigsadvokatmeddelelsen fastsat ret-

ningslinjer for bl.a. afhøring og forsvarerbeskikkelse i sa-

ger om psykisk afvigende kriminelle.

Hvis en sigtet er psykisk afvigende, kan politiet begære

forsvarerbeskikkelse på et tidligere tidspunkt, end der

normalt beskikkes en forsvarer. Der kan også beskikkes

en forsvarer i sager, hvor en psykisk afvigende person

skal afhøres, selvom der ellers ikke skulle have været be-

skikket en forsvarer efter retsplejeloven.

Psykisk afvigende, der bør bistås af en forsvarer, må ikke

afhøres af politiet, før retten har taget stilling til spørgs-

målet om forsvarerbeskikkelse. Det gælder dog ikke,

hvis der er tale om uopsættelige efterforskningsskridt, og

f.eks. hensynet til offeret, gør det nødvendigt straks at få

oplysninger fra sigtede.

I tilfælde, hvor sigtede f.eks. er taget på fersk gerning,

kan det også være nødvendigt at foretage en række ind-

ledende efterforskningsskridt, som forudsætter afhørin-

ger af sigtede.

Når der er beskikket en forsvarer, må afhøring og gen-

nemlæsning og eventuel underskrift af en politirapport

ikke finde sted uden forsvarerens tilstedeværelse.

Af Rigsadvokatmeddelelsen og Rigspolitiets retnings-

linjer fremgår det også, at det i de situationer efter om-

stændighederne kan være hensigtsmæssig at lydoptage

en afhøring.

[Om voldtægt mv.]

Herudover er der i Rigspolitiets vejledning fra 2019 om

politiets behandling af sager om voldtægt og voldtægts-

lignende forhold fastsat nærmere retningslinjer for be-

handlingen af sager om voldtægt mv.

Det fremgår af retningslinjerne, at både sigtede og foru-

rettedes forklaringer så vidt muligt skal lydoptages i

denne type sager.

[Om brugen af optagelser af afhøringer i dag]

Som jeg netop har redegjort for, har politiet allerede i dag

mulighed for at lydoptage afhøringer, ligesom der i visse

tilfælde er mulighed for at lave videoafhøringer.

Men som udgangspunkt optages afhøringer ikke i dag.

Medmindre der er tale om en af de situationer, hvor der

er fastsat særlige retningslinjer – som f.eks. i voldtægts-

sager, eller sager, hvor der skal ske videoafhøring.

Rigspolitiet har oplyst, at lydoptagelse af afhøringer også

anvendes, hvis det vurderes at en afhøring vil blive meget

langstrakt og detaljeret.

Det er dog op til den enkelte efterforsker – ud fra en kon-

kret vurdering – at bestemme, om en afhøring skal lyd-

optages.

[Om et evt. (nyt) krav om videooptagelse af afhørin-

ger]

Jeg er også blevet bedt om at kommentere på et eventuelt

nyt krav om videooptagelse af afhøringer.

Rigspolitiet iværksatte i 2014 et større analyseprojekt

kaldet ”Projekt Afhøring”, som skulle komme med kon-

krete anbefalinger til politiets brug af afhøringer som ef-

terforskningsværktøj.

Projektet førte bl.a. til en anbefaling om, at gennemføre

politiafhøringer med udgangspunkt i principperne for så-

kaldt kognitiv afhøring. Metoden er siden indført i poli-

tiet.

Projektet førte også til nogle minimumsanbefalinger, for

hvornår der som udgangspunkt skulle ske optagelse af

politiafhøringer af sigtede, forurettede eller centrale vid-

ner.

Det gjaldt bl.a. i en række alvorlige sager, såsom sager

om seksuelle overgreb og drab. Det gjaldt også i sager,

hvor der afhøres med tolk eller hvor det er usikkert, om

den afhørte behersker dansk.

Jeg må dog konstatere, at politiet ikke optager afhøringer

i det omfang i dag.

Rigspolitiet har oplyst, at det hovedsageligt skyldes, at

den øgede brug af optagelse af politiets afhøringer skulle

understøttes af et it-system [Digital Asset Management

(DAM)], som Rigspolitiet i 2016 forventede at kunne im-

plementere i løbet af 2018.

Arbejdet med at anskaffe og etablere it-systemet blev

dog stoppet i 2017, fordi projektet ikke kunne realiseres

inden den økonomiske ramme, der var sat for projektet.

Rigspolitiet er nu ved at gennemføre et nyt projekt, der

skal kunne lagre bl.a. lyd- og billedoptagelser. Systemet

forventes fuldt implementeret i februar 2022.

Jeg synes, at det er ærgerligt, at anbefalingerne om opta-

gelse af afhøringer ikke er blevet implementeret. Og jeg

vil gerne arbejde på, at vi kommer derhen, hvor udgangs-

punktet er, at politiets afhøringer skal optages.

Men det er ikke nødvendigvis alle sager, der kan bære et

krav om, at afhøringer skal optages, og der kan også være

tilfælde, hvor et sådant ufravigeligt krav vil kunne

komme i vejen for den videre efterforskning i sagen.

Vi skal derfor tænke os godt om og finde den rette ba-

lance mellem de hensyn, der taler for optagelse og de

hensyn, der taler imod optagelse.

Det er også vigtigt at overveje optagelsernes bevismæs-

sige stilling – skal de kunne anvendes som bevis i retten,

eller skal de være en erstatning for afhørerens noter?

Jeg har bedt Rigspolitiet og Rigsadvokaten om at lave en

plan for implementering af øget brug af optagelse af af-

høringer i Danmark.

Jeg har i den forbindelse bedt myndighederne overveje, i

hvilke sagstyper det giver mening at optage afhøringer,

og om der er forskel på, om der er tale om video- eller

lydoptagelser.

Jeg har samtidig bedt dem forholde sig til de principelle

spørgsmål, som øget brug af optagelse af afhøringer rej-

ser.

Og jeg har selvfølgelig en forventning om, at myndighe-

derne i den forbindelse inddrager både rapporten vedrø-

rende Projekt Afhøring og de erfaringer, som myndighe-

derne har gjort sig med anvendelsen af kognitiv afhøring

og lydoptagelse af voldtægtsofre.

Mange tak for ordet.